Det er ved at være den tid på året hvor vi skal i gang med repetition i alle afskygninger. Søger man på ‘repetition’ under ‘kategorier’ her på bloggen, finder man de indlæg jeg tidligere har skrevet om repetition, men jeg vil også gerne præsentere en ny ide til et repetitionsspil.
Ideen kommer fra et spil der hedder The Chameleon (udgivet af La Mame Games). Spillet går ud på at hver spiller (i en gruppe på 4-6 spillere) får et kort uddelt med et ord (tekst/begreb/navn) fra undervisningen. Som man kan se, mangler der på ét kort inden for hvert sæt et ord. Den der i hver runde mangler et ord, er kamæleonen som skal forsøge at tilpasse sig, så de andre spillere ikke opdager at vedkommende faktisk ikke kender ordet.
En runde starter med at kortene til runden fordeles tilfældigt og uden at man ved hvem har hvad. En spiller siger et stikord til rundens ord. Står der fx på kortet ’Frankenstein’ kunne en spiller sige ’science’, en anden ’monster’, en tredje ’The Gothic’, mens den fjerde spiller – som ikke kender ordet – måske ville sige ’vampire’. Når alle spillere har sagt deres ord, gælder det om at gætte på hvem der IKKE kendte ordet. Til dette bruges de ’gættesedler’, som hver deltager har fået udleveret: Spilleren vælger hvilken spiller man mener er kamæleonen, og spillernes gæt afsløres på samme tid. Gætter en spiller rigtigt på hvem der IKKE kendte ordet, får spilleren 1 point. For hver spiller der gætter forkert, får kamæleonen 1 point.
Hvis spilleren uden ordet, skal starte runden, må denne bare prøve sig frem.
Når en runde er slut, deles kortene til næste rundes ord ud, og man starter forfra med det nye ord. Er der mindre end 6 spillere i en gruppe, tager man bare tilsvarende antal kort væk, men kortet med spørgsmålstegnene bliver selvfølgelig i sættet.
Repetitionselementet i spillet er både at eleverne skal huske konteksten hvori de forskellige ord optræder, men også når man som kamæleon skal forsøge at dechifrere den øvrige gruppes ord.
Man kan de mit eksempel på Kamæleon-spillet her eller under materialer.
I tekstarbejdet er jeg hyppigere og hyppigere begyndt at vende mig mod en lille øvelse, som jeg kalder kolonneskrivning. Jeg har helt sikkert ikke selv fundet på denne øvelse, men kan desværre ikke huske hvor jeg har set den, så hvis nogen ønsker at tage æren for øvelsen, må de endelig skrive til mig, så jeg kan kreditere rette vedkommende.
Eleverne har hjemmefra læst en tekst, og på klassen får de nu fire minutter til at skrive alt det ned som de ved om teksten. Herefter får de fire minutter til at skrive alt det ned de tror de ved om teksten, og endelig får de fire minutter til at skrive alt det ned de ikke ved (men gerne vil vide) om teksten. På klassen tager vi nu en runde, hvor alle elever fortæller noget de har skrevet ned de sidste 12 minutter, og dette skrives op på tavlen. Det viser sig altid så smukt at den første kolonne er den redegørende, den midterste den mere analyserende, og den tredje kolonne indeholder fortolkningsspørgsmål, og disse spørgsmål danner udgangspunkt for klassens videre diskussion. Jeg er vild med hvor systematisk øvelsen har vist sig at være i forhold til at skrive sig ind i en tekst, og jeg har givet mine elever det råd at de selv kan bruge øvelsen når de sidder til skriftlig eksamen engang med en litterær tekst de måske ikke helt kan få hul på.
Og så faldt jeg også over den lille øvelse I notice, I wonder på Edutopia.org (som i øvrigt har en hel masse inspiration at byde på hvis man interesserer sig for formativ evaluering). I notice, I wonder har samme princip som kolonneskrivning, nemlig at eleverne først skal fastslå konkrete ting de bemærker, og derefter reflektere over hvilke spørgsmål der rejser sig om emnet. Øvelsen kan være hurtigere at lave end kolonneskrivning og måske bruges i flere forskellige sammenhænge.
En lille video der demonstrerer hvordan øvelsen kan bruges, kan ses her.
Som min kollega Sidsel skrev om på sin blog for nogen tid siden, var vi på udveksling på Thor Heyerdahl Gymnasium i Kiel. Her scorede jeg – fra samme matematiktime som Sidsel nævner – en ide til en lille grammatikøvelse: Grammatisk foldehistorie.
Jeg giver eleverne et lille tekstuddrag og beder dem tælle antallet af ord fra tre forskellige ordklasser (eller en grammatisk konstruktion). Disse skrives på en linje under teksten. Eleverne skal nu folde papiret, så man kun kan se antallet af ord i de tre ordklasser. Herefter sendes papiret videre til sidemanden, der nu skal digte en historie, der indeholder præcis det antal af ord fra de tre ordklasser. Igen foldes papiret, så det nu kun er den nye tekst der ses, og papiret sendes til næste sidemand, der skal tælle ord i de tre ordklasser, folde papiret, sende det videre og lade næste sidemand skrive en ny tekst.
Du kan se mit eksempel på hvordan papiret er bygget op her eller under materialer. Dokumentet består af to forskellige folde-tekster, så kun hver anden elev får den samme fra start.
Mangler man gode (engelske) kortfilm til sin undervisning, er det værd at kaste et blik på The New Yorker: The Screening Room. Her finder man en stribe kvalitetskortfilm og en tilhørende ‘story behind them’.
Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at det ikke er alle filmene der er tilgængelige ‘in your region’, som der står, men mange er, og de er gode.
Faktisk er der på The New Yorkers hjemmeside masser af virkelig gode små videoer, som kan understøtte artikler fra bladet og bruges i forskellige forløb. Jeg blev især selv draget af denne Backstory om The Gun Owners of the Parkland Generation, som handler om en billedserie om teenagere der vokser op med en kærlighed til deres våben. Den tilhørende billedreportage kan læses her.
Begrebs-café er en struktur der minder lidt om CL-øvelsen ’Besøg en vismand’ og er en afart af matrix-grupper. Jeg brugte øvelsen i forbindelse med en temmelig lang tekst med forskellige begreber som eleverne skulle opnå forståelse for. Hver elev (jeg har en klasse på 32) blev bedt om at læse et mindre uddrag af teksten, som dækkede over et enkelt eller to centrale begreber. Disse uddrag kunne læses uafhængigt af hinanden.
Eleverne fik nu en liste med omtrent 15 forskellige begreber, som de skulle kunne definere. Eleverne satte sig sammen med de 2-3 andre elever, der havde læst samme uddrag, fandt deres begreber på listen og blev enige om hvordan disse skulle defineres i ca. to sætninger, og hvordan man kunne supplere definitionen med forklaringer.
Nu skulle en elev fra gruppen blive siddende og være café-bestyrer mens de andre besøgte de andre caféer og fik udfyldt deres skema med definitioner på begreber. Der var 10 caféer i alt. Efter en rum tid skulle eleverne bytte ’cafe-bestyrer’, så alle elever kom rundt og besøgte alle caféer, og alle elever prøvede at være café-bestyrere.
Fordelen ved øvelsen var, at eleverne ikke behøvede at læse hele den lange teori-tekst, men i stedet kunne bruge hinanden som ressource-personer. Ulempen var at café-bestyrerne skulle fortælle det samme temmelig mange gange. Og at det tog en del tid.
Men øvelsen kan virkelig komme til sin ret i en eksamens-repetitions-situation, forestiller jeg mig. Så jeg planlægger at mine elever til den tid skal forberede sig på et af vores gennemgåede emner i grupper: De skal sætte sig ind i de forskellige skønlitterære tekster vi har læst, teorien bag forløbet, og hvordan denne kan anvendes på teksterne, hvordan teksterne spiller sammen osv. Og så kan eleverne på skift besøge de caféer hvor de synes de har huller i deres faglige viden.
Det er ved at være den tid på året hvor vi skal i gang med repetition i alle afskygninger. Søger man på ‘repetition’ under ‘kategorier’ her på bloggen, finder man de indlæg jeg tidligere har skrevet om repetition, men jeg vil også gerne præsentere en ny ide til et repetitionsspil.