Som det første forløb i studieretningen har jeg med mit nye engelsk A-niveau-hold kørt et American Values-forløb. Vi har læst de klassisk tekster, og som supplement og introduktion til flere af disse tekster har jeg brugt nogle af de fine små introduktionsvideoer fra History Channel. De er omkring fem minutter lange og giver eleverne et udmærket udgangspunkt, synes jeg, for at forstå teksterne vi skal arbejde med. Nedenfor ses de tre film om hhv. The Declaration of Independence, The Statue og Liberty og Martin Luther Kings “I Have A Dream”-speech.
At gennemgå sagprosatekster – især i engelsk – er for mig noget af det jeg har sværest ved at få til at lykkes godt. Eleverne kan have svært ved at forstå terminologien i teksten, og de har ofte svært ved at tale særligt længe og godt om teksten. Men forleden havde jeg et modul med en kompliceret sagprosa-tekst hvor jeg forsøgte mig med en ny struktur, som jeg bestemt tror jeg vil gentage.
I forbindelse med mit Brexit-forløb satte jeg klassen til at læse artiklen “Brexit was not the voice of the working class nor of the uneducated – it was of the squeezed middle” på timen. I artiklen havde jeg markeret de mest centrale afsnit med grønt, og de afsnit som var af noget mere teknisk karakter – og måske en smule mindre relevante – med gult. Eleverne blev sat i par med en stribe opgaver der skulle løses. Den første opgave bestod i at opsummere indholdet i alle de grønne afsnit i en-to sætninger. Opgave 2 bestod i at samle op på artiklens samlede udsagn og forklare hvorfor den var relevant i forhold til vores tema. Og endelig bestod opgave 3 af tre mindre grammatiske del-opgaver.
Hver gang et par havde løst en opgave, skulle de komme op til mig og forklare mig hvad de havde fundet ud af. Her kunne jeg så kommentere og godkende deres svar. Jeg havde desuden lavet et afkrydsningsskema, så hver gang et par var færdig med en opgave, satte jeg et kryds, og de fik den næste opgave udleveret. På den måde kunne jeg holde øje med hvor langt hvert par var nået, og hvem der arbejdede (for) langsomt. Efterhånden som parrene blev helt færdig med alle opgaver, skulle de bruge resten af tiden på at spille grammatikspil.
Indimellem var køen hos mig lidt for lang (især ved opgave 1 hvor præsentationen hos mig tog lidt for lang tid i forhold til de andre opgaver), så eleverne måtte indimellem bruge uforholdsvis lang tid på at vente på lærerfeedback.
Men konceptet med at se og tale med alle eleverne om disse konkrete opgaver fungerede ret godt, og jeg var glad for at kunne følge med i hvor meget hver enkelt havde forstået af teksten.
Ideen til denne struktur er ikke en jeg selv har fundet på, men derimod fået af mine dygtige kollega, Sidsel, som du kan følge på bloggen Sportmat.
Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.
Ind imellem har jeg valgt at bruge et modul på at give eleverne deres opgaver tilbage med en mundtlig evaluering i stedet for en skriftlig. Da mine klasser som regel er for store til at jeg kan hive dem ud enkeltvis, plejer jeg at samle dem i mindre grupper af elever der har cirka de samme udfordringer. Her fortæller jeg så eleverne hvilke forcer og problemer jeg ser i deres opgaver, og hvordan de konkret kan arbejde videre med det. Jeg har skrevet rimelig gode noter hjemmefra, så jeg kan huske de enkelte elevers opgaver, og disse noter videregiver jeg så mundtligt i grupperne. Eleverne skal selv – individuelt – skrive noter til min feedback (dette gør de i umiddelbar forlængelse af mit møde med dem), og disse noter lægges et sted hvor både de og jeg har adgang, så jeg kan se om de har fanget det centrale i min feedback (og så jeg kan se hvordan de har opfattet min feedback). Det er min erfaring at eleverne opfatter mere af feedbacken når den gives mens jeg ser dem i øjnene, og de føler sig set af læreren. Samtidig er fordelen ved at de kommer ud i grupper at de kan bruge hinanden i den efterfølgende refleksionsskrivning hvor de kan få hinanden til at forklare noget af den feedback de måske var usikre på. Ligeledes kan hele gruppen – hvis ingen har forstået nogle af mine pointer – sammen tage fat i mig igen. Ulempen er at der går lang tid på klassen med denne feedback-struktur, men klassen sættes selvfølgelig til at arbejde selvstændigt med noget relevant imens jeg hiver grupperne ud en efter en for at tale med dem.
Det var årets sidste kalenderlåge. Jeg tager på juleferie i morgen og ønsker alle der læser med her på bloggen en rigtig fredfyldt jul og et godt nytår.
Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.
Jeg indrømmer at retteskemaer ikke er en rettestrategi jeg har fået til at fungerer optimalt, men den løsning der fungerer bedst for mig, er når eleverne udfylder en selvevaluering SAMMEN med deres aflevering hvor de skal tage stilling til i hvor høj grad de lever op til opgavens mål. Denne selvevaluering indeholder måske 7 punkter som fx “min indledning præsenterer tekst og forfatter og slår det centrale tema an” og ”jeg bruger forbinderord mellem mine afsnit for at vise hvordan min tekst hænger sammen”. Eleven skal give sig selv en karakter for hvert af punkterne (inden for tre felter: 10-12, 4-7, 02), og så er det kun de punkter hvor jeg er uenig i selvevalueringen, jeg kommenterer.
Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.
På mit gymnasium har vi de sidste par år fået OneNote og Klassenotesbogen, som jeg oprigtigt synes er et af de bedste værktøjer til at arbejde med progression og formativ feedback. Men til at starte med anså jeg hele elevens personlige mappe i dette værktøj for at være en portefølje jeg kunne smugkigge i for også at evaluere elevens niveau. Efterhånden har jeg dog nået den konklusion at dette måske ikke er helt fair. Nogle gange skriver elever hurtigere for at nå en bestemt opgave på timen, og så sætter de måske analysen højere end den grammatiske korrekthed. Andre gange omvendt. Uden at de ved at jeg kigger med, vel at mærke. Derfor har jeg – inspireret af min gode kollega Anne Bang-Larsen – nu taget konsekvensen og oprettet en decideret præsentationsportefølje inde i Klassenotesbogen. Her skal eleverne ca. 2 gange om året udvælge små noter, afsnit fra stile osv. som de mener jeg skal se. Ikke for at rette disse igennem, men for at kunne evaluere deres niveau. Ideen er ikke bare at det giver eleverne et mere reelt indblik i hvad jeg bruger Klassenotesbogen til, men det har også den didaktiske vinkel at eleverne tvinges til at forholde sig til deres egne produkter: Hvilke er gode og hvorfor? Det er en vigtig refleksion at kunne foretage sig.
