Jeg fik for få dage siden det nye Anglo Files ind ad døren, som i dette nummer sætter fokus på Brexit. Bladet er spækket med interessante baggrundsartikler, ideer til helt nye romaner der på en eller anden måde tematiserer Brexit og konkrete forløbsforslag. Det er simpelthen en guldgrube hvis man leder efter materialer til lave et nyt eller opkvalificere sit allerede eksisterende Brexit-forløb.
Jeg er selv netop nu i gang med at undervise i et Brexit-forløb og håber jeg kan nå at indarbejde nogle af de mange gode ideer som bladet bidrager med.
I forbindelse med mit eget forløb har jeg for første gang brugt digtet ”Grenfell Tower” af den nigerianske forfatter, Ben Okri. Begrundelsen er at mit Brexit-forløb tager udgangspunkt i centre/periphery, class og immigration, og under emnet class har jeg så brugt ”Grenfell Tower”. Her følger simpelthen modulets opbygning.
Eleverne havde fået for som lektie at lave deres egen research om Grenfell Tower. De skulle finde og læse mindst to artikler om Grenfell Tower, så de kunne besvare when, where, who og what om bygningens tragiske historie.
På klassen startede eleverne i grupper med at udveksle informationer hjemmefra. Vi samlede op ved at høre om nogen havde spørgsmål; noget de var usikre på i forhold til de informationer de havde fundet eller fået. Alternativt kunne jeg have bedt alle elever eller bare alle gruppe præsentere mindst en oplysning fra deres research.
Herefter spillede jeg Ben Okris 11 minutter lange oplæsning af digtet
Eleverne sad med teksten foran sig og skulle bare lytte rigtig godt og markere alle de ord de ikke kendte/forstod.
Der var fuldkommen ro imens, bortset fra Okris hypnotiske stemme.
Da digtet var færdigt, sad jeg selv rørt til tårer over de grufulde billeder digtet tegner. Jeg var sikker på at stilheden i klassen skyldtes at eleverne var ligeså berørte – indtil en elev tørt sagde: ”Det var godt nok et langt digt”…
Ikke desto mindre var eleverne klar til at arbejde med teksten efter de havde fået forklaret de gloser de havde markeret under oplæsningen.
De startede med at skrive umiddelbare fortolkninger af digtet: Hvad er på spil i digtet? Hvad er de centrale temaer? De skrev ca. 150 ord i 6 minutter.
Herefter blev eleverne delt ind i gruppe på tre hvor de startede med at læse deres umiddelbare fortolkninger højt for hinanden. Så skulle gruppen finde ALLE de litterære virkemidler de kunne, fx repetitions, contrasts, metaphors, similes, symbols, anaphors, epiphors, lists (of three), oxymorons, rhymes (internal rhymes, alliterations, examples of assonance, end rhymes) osv. De skulle bare finde og markere og definere hvilket virkemiddel der var tale om, men ikke udlægge.
Efter noget tids arbejde med dette (ca. 15 minutter) skulle eleverne nu individuelt vælge tre forskellige eksempler på tre forskellige virkemidler og skrive en lille udlægning. Det kunne for eksempel se således ud:
By using a contast between xx and yy Okri underlines….
By repeating the word aa and bb, Okri points the reader’s attention to….
The word/sentence zz becomes a metaphor for…. which establishes a view on ….. as ……
Når de var færdige, skulle de komme op til mig og læse en af deres tre udlægninger højt, og jeg kommenterede kort. Når en elev havde været forbi mig, fik vedkommende en partner der også var færdig, og hvert af disse par fik en stribe conversation questions om EU og Brexit, som de kunne diskutere til hele klassen var færdig.
På denne måde kunne alle arbejde i deres eget tempo, og alle fik sagt noget om deres tolkning af teksten til mig.
Bare ved at høre dem i gruppearbejdet og ved at høre deres små udlægninger fik jeg et udmærket indblik i deres forståelse af digtet – og jeg kunne rette op på et par misforståelser. Og det i en klasse med 30 elever.
Timen sluttede af med at eleverne vendte tilbage til deres umiddelbare fortolkninger, som nu skulle justeres og udvides, og de kunne spørge mig, hvis der var noget i deres egen tolkning eller i digtet de var usikre på.
Jeg har lige været afsted på internat i 5 dage, og her blev jeg introduceret til det lille spil Timeline, som jeg ikke kendte i forvejen.
Spillet er ganske enkelt: Det består af en række kort hvorpå der står en begivenhed på den ene side, og årstallet for denne begivenhed på den anden. Bunken af kort lægges så årstallet vender nedad (og altså ikke kan ses). Hver spiller får nu 6 kort. Yngste mand starter med at lægge et kort frem og kortet vendes for at konstatere hvornår begivenheden fandt sted. Næste spiller skal nu placere et af sine kort, men det skal placeres i korrekt kronologi i forhold til det første kort. Og sådan fortsætter spillerne med at placere deres kort i kronologisk rækkefølge.
Naturligvis bliver spillet sværere, jo flere kort kommer på banen, og lægger en spiller kortet ind et forkert sted, bliver kortet placeret på det rigtige sted, og spilleren får som straf et nyt kort fra bunken.
Vinderen er den der først kommer af med alle sine kort.
Ud over at jeg gerne vil spille ’British History’-versionen med mine elever efter deres nyligt overståede Britain-forløb, påtænker jeg at lave min egen lille Timeline-udgave med tekster vi har læst i dansk, som kan bruges som en hyggelig repetitionsøvelse af litteraturhistorien. Når det er klart, skal jeg nok poste det.
Selvom ikke alle temaerne på de forskellige sæt af kort er lige knyttet til det kernefaglige indhold, kan kortene sagtens bruges i engelskundervisningen. Hvis eleverne spiller sammen i par, er det en oplagt mulighed for dem at bruge sproget når de skal diskutere med deres makker hvor de mener et bestemt kort skal placeres. For de må selvfølgelig ikke tale dansk under spillet.
Jeg har købt Timeline på www.hyggeonkel.dk, men det kan vist købes et hav af forskellige steder i varianter som British History, General Interest, Events, Inventions, Star Wars osv.
To af mine absolutte yndlings-IT-værktøjer er væk. Jeg har blogget om både Journal Jar og TodaysMeet rigtig mange gange, men nu må jeg altså i gang med at finde alternativer.
Journal Jar var et program jeg hyppigt brugte til at generere skrive-prompts til eleverne, men efter lidt research har jeg fundet Imagination Prompt Generator. Den ser ikke helt så sjov ud, men den kan det samme. Det kan de utallige sider med samlinger af skrive-promts, som kan lokaliseres gennem en enkelt Google-søgning nu også. Jeg kan bare godt lige overraskelsesmomentet i at trykke på en knap og se hvilket emne generatoren spytter ud, som der skal skrives om i dag.
Hvis man i højere grad leder efter spørgsmålsgeneratorer til samtaler, kan disse to links måske bruges:
Her klikkes blot, og så spyttes der spørgsmål ud. Bruger man disse som en mindre opvarmningsøvelse i begyndelsen af timen, kan det være en god ide at minde eleverne om ikke at slå samtalen ihjel, men derimod stille opfølgende spørgsmål til de enkelte emner der spørges til.
Det har været lidt sværere at finde den gode erstatning for TodaysMeet. Backchannelchat er vist det jeg har fundet, der kommer tættest på. Man skriver sig op som lærer uden den store brugeroprettelse, men man kommer dog ikke uden om at angive en emailadresse. Man vælger sig et kaldenavn og et navn til gruppen, og herefter sendes eleverne til backchannelchat.com hvor de skal skrive et kaldenavn og en kode (de sidste fem tal og bogstaver i adressen til dit rum). På Backchannelchat skal man dog betale for fx at få mere end 30 elever på ad gangen, ligesom andre fordele også kan tilkøbes.
Ellers er jeg stadig stor fan af Tricider, som jo godt nok ikke er en backchannel på helt samme måde, men både giver mulighed for at ytre holdninger, kommentere andres synspunkter og afgive stemmer og argumenter. Man kan læse om hvordan jeg har brugt Tricider her.
I min værklæsningsskabelon indgår en øvelse der hedder ’decisive moments’. Og jeg mente at huske den er inspireret af Literature in the Language Classroom, men jeg synes ikke jeg kunne finde den igen. I hvert fald er det gået op for mig at dette kan være en interessant øvelse til analyse og fortolkning generelt. Jeg bruger den til at sætte fokus på at lære eleverne at skabe argumentation for deres analysepointer og til at hjælpe dem med at nuancere denne argumentation med et bredere ordforråd.
Ideen er at der tegnes et træ på tavlen med rødder, stamme og krone. I klassen kan eleverne nu diskutere hvilke øjeblikke/begivenheder i teksten de finder afgørende for tekstens endelige udfald. På klassen kan I blive enige om en begivenhed som I vil arbejde samlet med på tavlens træ, men eleverne kan selvfølgelig også arbejde individuelt med deres egne træer i deres egne noter.
Ved stammen skrives den afgørende begivenhed. Ved kronen af træet skrives udfaldet af denne begivenhed ned. Ikke konkrete hændelser, men udlægningen af disse hændelser. Ved roden skrives nu ord for de følelser, handlinger eller andet der fører til den afgørende begivenhed. Det er i arbejdet med ordene ved kronen og roden at man kan sætte fokus på mere nuancerede og akademiserede udtryk og gloser.
Mit eksempel her bygger på Steinbecks Of Mice And Men. Og der er flere forskellige ordklasser blandet sammen. Eleverne kan selvfølgelig også, med udgangspunkt i de ord de har fået op på tavlen, i fællesskab diskutere hvilke ordklasser som bedst bruges i forbindelse med hvilke delområder af stilen. Fx bruges adjektiver måske hyppigere i en karakteristik, mens temaer i højere grad skrives som substantiver.
Man kan altså bruge eksemplet løbende gennem læsningen af et værk, som analyseredskab for gennemgang af kortere tekster og som værktøj til at strukturere indholdet i skriftlige opgaver.
Jeg har det – indrømmet – lidt stramt med elevdemokrati når det kommer til valg af emner vi skal læse i klassen. Min strategi plejer at være at præsentere nogle mulige temaer for eleverne, som vi kan arbejde med, og så stemmer de. Men stemmerne falder tit ud, så kun 1/3 af klassen faktisk får det emne de har valgt (resten har stemt på andre emner), og måske stemmer eleverne i højere grad efter sidemanden end efter deres egne ønsker.
Så I år besluttede jeg mig for at afprøve en alternativ model. Jeg præsenterede hvilke emner vi SKAL læse i dette skoleår (fordi de er kernestof, og vi mangler dem), og så præsenterede jeg emner som eleverne kunne vælge imellem efterfølgende. De skulle vælge et post-colonialism-tema (de fik valget mellem Nigeria, South Africa, West Indies og Canada), og de skulle desuden vælge to andre emner mellem følgende: Privileges, Graphic Fiction, American Hip Hop, British Sonnets, WWI Poetry og Minimalism.
Jeg fortalte ganske kort om de forskellige emners indhold, og så skulle eleverne individuelt skrive motiverede ansøgninger til hvilke tre emner de gerne ville arbejde med. Instruksen lød: ”Your motivation must include (relevant) arguments for why you have chosen these specific topics. What would you like to get out of it? What interests you about this topic?”
Jeg gjorde det klart for eleverne at jeg ikke nødvendigvis ville vælge emnet med de fleste stemmer, men tage emner der havde fået de bedste argumenter med på vejen.
Det viste sig dog alligevel, da jeg gjorde ansøgningerne op, at de emner med flest stemmer også havde de bedste argumenter. Og desuden lykkedes det faktisk – ud af en klasse på 32 elever – at give alle mindst et emne de havde ønsket.
Eleverne blev altså tvunget til at reflektere over hvad de selv kunne tænke sig at arbejde med inden de kastede en stemme efter et emne. Og det var en stor fornøjelse at læse disse refleksioner.
I min