Jeg ser 2.a. igen efter ferien til et års engelsk mere, men vi skal alligevel sige ordentligt farvel til hinanden, inden de går på læseferie.
Eleverne trænger til at mærke klassefællesskabet, så de skal skrive ’god sommer’-breve til hinanden. De får en skabelon af mig, hvor der står, at de blandt andet skal færdiggøre sætningerne ’Thank you for….’ og ’I like having you as my classmate because…’.
Alle trækker et navn fra klassen, som de skal skrive til. Vi slutter timen af med, at alle læser deres brev højt på klassen. Og så giver de også hinanden deres breve, så man kan få de søde ord med hjem. Håbet er, at vi kan smile lidt og gå glade fra hinanden efter den time – med lysten til at vende tilbage igen efter sommerferien. (Tak for ideen, Marianne).
Sådan bliver det også fra bloggen her. Jeg går på blog-ferie nu, glad og med et smil, med lysten til at vende tilbage efter ferien. Bis dann!
Så er det ved at være den tid på året, hvor repetitionsspillene finder vej ind i min undervisning. I år har jeg lavet et repetitionsspil til dansk. Det er baseret på det her spil, som jeg altså har lavet en undervisningsversion af.
Jeg kalder det Find Forbindelsen, og du kan finde min version lige her (og under materialer, selvfølgelig).
Spillet går i al sin enkelthed ud på, at eleverne skal sortere 20 kort i fem forskellige kategorier og derefter gætte præcis, hvilket begreb, navn, titel, … kortene i hver kategori dækker over.
Jeg har lavet to forskellige ‘sæt’, begge til den samme dansk-klasse, så der kan spilles to runder. Selvfølgelig skal spillet tilpasses den enkelte klasse, men her får du i hvert fald skabelonen.
Det var ved at være tid til at få mine 3.g danskelever til at reflektere lidt over deres dansktimer de seneste tre år. Hvad har de egentlig lært, og hvad kan bruge de kompetencer, vi har arbejdet med, til i deres liv uden for gymnasiets mure?
Så jeg fandt karrierelæringsspillet på emu’en frem, tilpassede nogle af spørgsmålene en smule, så de passede til min egen undervisning, og så spillede vi ellers. Jeg stoppede spillet efter 30 minutter, men eleverne kunne let have fortsat i 15 minutter mere.
Vi samlede op, som de foreslår på emu’en, ved at hver gruppe kort fortalte, hvilke spørgsmål havde givet dem ny indsigt i, hvad deres danskundervisning faktisk kan bruges til i deres liv, når de engang er blevet studenter.
På emu’en ligger karrierelæringsspil til intet mindre end 19 forskellige fag, som fx engelsk, dansk, musik, matematik, informatik, samfundsfag og mange andre. Det er hurtigt og nemt at gå til, og spillet fungerede rigtig fint både som repetition og refleksion.
Jeg har designet et lille sproghandlingsspil. Tanken er, at en stribe valgplakater klippes ud (de lamineres eventuelt, så de bedre kan genbruges), og hver spiller får et sæt med 6 kort: patos, etos, logos, informerende sproghandling, handlingsregulerende sproghandling og selvfremstillende sproghandling.
sproghandlings-spillekort
Eleverne sidder i grupper á 3-4, hver elev med sit sæt spillekort. Billederne af plakaterne ligger i midten face down. De vender en plakat og skal nu skiftes til at spille et kort fra deres hånd, og det gør de ved at forklare, hvordan de ser begrebet i plakaten.
Eksempler på valgplakater
Hvis de kan se patos, forklarer de hvordan og spiller deres patos-kort. Nu må ingen andre i gruppen spille patos, men kan prøve at spille fx ’handlingsregulerende’, hvis det da giver mening i forhold til plakaten. Har man ingen nye kort, der passer til plakaten, må man sige pas. Når alle elever har sagt pas til en plakat, må gruppen vende den næste plakat og fortsætte spillet med de kort de hver især har på hånden, og når en elev har spillet alle sine kort, er denne elev vinder af runden og får et point.
Alle i gruppen tager nu alle kort tilbage på hånden og spiller en ny runde.
Her er en alternativ tilgang til et klassisk gruppearbejde med arbejdsspørgsmål og den efterfølgende opsamling på klassen. Arbejdet i denne struktur foregår i tre faser: Først en individuel fase, hvor alle elever besvarer (næsten) alle spørgsmål. Så en gruppefase, hvor hver gruppe fokuserer på et specifikt (og selvvalgt) spørgsmål. Og til sidst en opsamlingsfase, hvor elever får mulighed for at føje til den første individuelle fase og evaluere svar med en nabo.
Konkret foregår det sådan her:
Giv eleverne arbejdsspørgsmål til en tekst. 7-10 spørgsmål er sikkert passende. Giv eleverne 7-12 minutter til at besvare spørgsmålene i stikordsform. De behøver ikke svare på alle spørgsmål, og de behøver ikke svare på dem i den angivne rækkefølge.
Imens eleverne skriver, kan læreren hænge sedler med tal på rundt omkring i lokalet – hver seddel har et tal, der svarer til et arbejdsspørgsmålsnummer.
Når de 7 minutter er gået, må eleverne selv vælge, hvilket af spørgsmålene de gerne vil arbejde videre med/præsentere for klassen. De skal gå hen til det nummer, som svarer til deres valg af spørgsmål. Men der må kun være 3-4 elever ved hvert spørgsmål. Er der allerede fyldt op, må eleven vælge et andet spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, som ingen elever vælger, er det ok. De spørgsmål kan læreren så selv præsentere.
Sammen med deres gruppe (som altså er elever, der har valgt samme spørgsmål) diskuterer eleverne nu det specifikke spørgsmål og skriver tydelige stikord til et svar på et A3-ark.
Herefter skiftes grupperne til at præsentere deres svar. De står stadigvæk rundt om ved væggene i klassen, så der er intet andet at tage sig til end at lytte grundigt til hinanden. De har ikke deres computere. Når alle grupper har præsenteret, må eleverne gå tilbage til deres pladser, og så må de få 7 minutter mere til at skrive gode pointer fra præsentationerne til i deres noter.
Slutteligt kan eleverne vende sig mod en nabo, og så skiftes de to til at præsentere deres svar til hver enkelt spørgsmål. Igen må de skrive til, hvis deres makker har en god pointe, de selv havde misset. Alternativt kan man samle op på hele klassen ved at spørge, om der er nogle af arbejdsspørgsmålene, de stadig er i tvivl om eller mangler svar på.
