Liste over litteratur om undervisning

Denne liste indeholder henvisninger til noget af den litteratur om undervisning og undervisningsideer der har inspireret mig de seneste par år – og som altså ikke er lærebøger. Hvis du brænder inde med nogle litteraturhenvisninger, så smid endelig en kommentar.

  1. E-læring på web 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen.
  2. Feedback og vurdering for læring af Rune Andreassen et al.
  3. Five-Minute Activities af Penny Ur og Andrew Wright
  4. Fremmedsprog i gymnasiet af Hanne Leth Andersen, Susana s. Fernández, Dorte Fristrup og Birgit Henriksen (ed).
  5. Games for Language Learning af Andrew Wright, David Betteridge og Michael Buckby.
  6. The Good Guy Greg Guide to Motivating Language Learners (gratis e-bog) af Adam Simpson. Download her.
  7. Keep Talking af Friederike Kippel
  8. Literature in the Language Classroom af Joanne Collie og Stephen Slater
  9. Sociale medier i gymnasiet af Jesper Tække og Michael Paulsen.
  10. Teacher’s Toolkit af Paul Ginnis
  11. Using Games in the Language Classroom (gratis e-bog) af Adam Simpson. Download her.
  12. Guldgruben. Indlæg her på bloggen med alle de danske undervisningsblogs jeg har kunnet støve op. Disse blogs er hovedkilderne til min egen inspiration. Er det længe siden du har kigget på indlægget, så gør det lige igen. Der er kommet nye blogs til du helt sikkert gerne vil følge, bl.a. Isen og praktikanten som jeg glæder mig til at se ideer fra.

Liste med rettestrategier

rettestrategiRigtig mange skoler arbejder for tiden med omlagt skriftlighed hvor læreren i højere grad er en del af processen og altså fordeler sine kræfter mere jævnt mellem fokus på selve skrivefasen og fokus på slutproduktet. Det kræver at læreren finder en god balance mellem sin tilstedeværelse med eleverne og tiden investeret i at give feedback til den enkelte elevs opgave efterfølgende. Inspireret af Hanne Leth Andersens teorier om feedback og rettestrategier kommer her 13 forslag til rettestrategier:

  1. Til oversættelse: Lav en model solution og gennemgå den samlet på klassen. Eleverne retter selv med imens.
  2. Til grammatikopgaver: Indspil en model solution som Screencast, adressér problemfelterne, og lad eleverne rette selv.
  3. Lad eleverne rette hinandens oversættelser eller grammatikopgaver ud fra skarpe kriterier. Lad eleverne omskrive deres produkter på baggrund af rettelser. Ret enten samlet ud fra en model solution, eller ret hver enkelt.
  4. Pluk gode eksempler på fx indledninger, analysedele og konklusioner ud fra elevernes stile. Giv disse til eleverne, og bed dem i grupper vælge den bedste indledning, den bedste analysedel og den bedste konklusion. Lad eleverne præsentere på klassen hvilke de valgte, og hvorfor. Diskuter herudfra hvad de gode eksempler indeholder. Se mere her.
  5. Ved oversættelser eller grammatikopgaver: Lad eleverne i grupper af 3-4, ud fra deres egne besvarelser, diskutere og udforme den perfekte besvarelse. Eleverne afleverer deres perfekte besvarelse som gruppeprodukt.
  6. Ret fokuseret: Indledningen, konklusionen, sproget, brug af citater, struktur og sammenhæng…..
  7. Eleverne vælger selv et rettefokus: Hvad ønsker de at læreren skal se efter hos dem? Dette kan fx gøres ved at eleven peger på det aspekt ved stilen som han/hun havde sværest ved. Eller eleven ser de seneste 3-5 kommentarer fra afleveringer igennem og fastslår på baggrund af disse hvilket fokus der skal rettes efter.
  8. Eleverne udfylder en selvevaluering sammen med stilen: Denne selvevaluering indeholder måske 7 punkter som fx “min indledning præsenterer tekst og forfatter og slår det centrale tema an”. Eleven skal give sig selv en karakter for hvert af punkterne, og kun hvis læreren er uenig i denne evaluering kommenteres der.
  9. Til sproglige rettelser laves udelukkende tomme kommentarfelter, således at eleven selv udfylder disse efterfølgende med rettelserne til og forklaringen på fejlen.
  10. Til indholdsmæssige rettelser markeres udelukkende et godt afsnit, som kommenteres, og et afsnit ’til forbedring’ som ligeledes kommenteres. Eleven skriver afsnittet til forbedring om på baggrund af kommentarerne og genafleverer.
  11. Eleverne giver hinanden feedback i form af anerkendende samtaler. På baggrund af samtalen omskrives opgaven.
  12. Ret/kommenter ikke noget i elevens brødtekst, men skriv udelukkende en kommentar til eleven til sidst. Lad nu eleven selv finde begrundelser for pointerne i kommentaren i selve afleveringen.
  13. Giv eleven en karakter – og ikke andet. Bed eleven (ud fra klare vurderingskriterier) begrunde karakteren.

Liste med ideer til opsamling af timen

Grønland 2015

Nuuk, 2015

Når der skal samles op på en time, kan gruppefremlæggelser være tæt på ligeså dræbende som elevpræsentationer. Her er nogle forslag til andre måder at samle op på timens arbejder på.

  1. Alle skriver et stikord fra timen på tavlen. Enkelte udvælges og forklares.
  2. Skriv et-minuts afleveringer på baggrund af timen: Hvad har du lært om xxxx i dag?
  3. Skriv 150-ords resumeer af timen.
  4. Skriv et brev/en mail/ en sms til en elev der ikke var tilstede om hvad der er foregået.
  5. Skriv statusopdateringer på Facebook om hvad der er foregået på timen (postes ikke nødvendigvis. Det er bare genren der angives her).
  6. Lav en opskrift over det lærte.
  7. Skriv 10 bud over det lærte.
  8. Skriv timen om til en kort nyhedsartikel.
  9. Elever formulerer hver et spørgsmål om indholdet til timen. I grupper af fire diskuteres/besvares disse spørgsmål. Enkelte samles op på klassen efterfølgende.
  10. Giv eleverne en quiz på et bredt spørgsmål som burde kunne besvares ud fra timen. Forlad rummet, og giv eleverne 5 minutter til at komme frem til et svar i fællesskab. Kom ind og hør svaret.
  11. Læreren ved alt! Lad eleverne stille alle de spørgsmål de overhovedet kan finde på, til dagens time.
  12. Giv eleverne centrale stikord fra timen, og bed dem skabe en rækkefølge over anvendelighed af disse ord. Start med det væsentligste ord. Diskuter deres rækkefølger. Du kan bruge Wordjuggle til at lave dine stikordskort.

Jeg er i Nuuk i Grønland hvor jeg netop har holdt kursus om internettet i danskundervisningen. Det er derfor stemningsbilledet fra denne umanerligt smukke dag lige skulle med.

Liste med alternativer til elevpræsentationer

Elevpræsentationer kan være noget nær det mest dræbende. Eleverne står ved tavlen, læser højt af et gnidret stykke papir, som de med jævne mellemrum skubber sidemanden i hånden, taler til læreren mere end til klassen, og jeg kunne blive ved. Her kommer nogle alternativer som jeg synes, giver bedre præsentationer, som alle får mere ud af.

  1. Lav en tegneserie. Udstil den, og gå på udstilling og se hinandens, mens skaberne på skift står klar og forklarer indholdet.
  2. Lav 60 sekunders foredrag.
  3. Lav præsentationen som en rap/en sang/et digt.
  4. Lav en PechaKucha.
  5. Lav en ’OBS’ om emnet (en ’infomercial’, en oplysningskampagne, eller hvad man nu kunne kalde det).
  6. Lav en trailer til en film om emnet.
  7. Lav en podcast om emnet i et kendt P1-format (altså, brug et relevant program fra P1 som skabelon).
  8. Lav en TED-talk om emnet.
  9. Præsenter emnet i et rollespil.

Lister

liste

copyright: Marek Pokorny

Engelsklærerforeningen postede en skøn liste på Facebook forleden med 53 gode ideer til formativ evaluering fra Edutopia. Og jeg blev rigtig misundelig på den liste. For lister er altid skønne inspirationskilder. Så nu vil jeg også prøve at lave nogle inspirationslister. Det kan godt være de bliver gentagelser af tidligere lister, men det må man så leve med. Men den første liste, som komme nu, er en kort liste over lister.

Liste med classroom management ideer

Liste med 150 undervisningsmetoder

Liste med language games