Udtale af fremmedsprog
Her er et simpelt forslag til en måde at få trænet udtale (af bestemte gloser) på og arbejdet med de elever der har udtaleproblemer – uden at udstille disse.
Her er et simpelt forslag til en måde at få trænet udtale (af bestemte gloser) på og arbejdet med de elever der har udtaleproblemer – uden at udstille disse.
I dag følger så anden halvdel af mit forløb om britiske sonetter. Den skarpe læser vil dog nok bemærke at der faktisk er tale om otte sonetter og ikke 7. Men det var altså sådan det blev.
Som altid må I leve med fejl og mangler, men hvis man kan det, så kan forløbets anden del findes her og under materialer.
De af jer der er medlemmer af engelsklærerforeningen og derfor får Anglo-files, har sikkert læst artiklen om The Sonnet – et undervisningsforløb om sonetter og den britiske litteraturhistorie af Bodil Aase Frandsen i det seneste nummer (#175, februar, 2015). Jeg læste artiklen med stor fornøjelse, især fordi jeg selv netop er i gang med et forløb jeg kalder Seven British Sonnets, og fordi artiklen gav mig rigtig god inspiration til hvordan jeg i fremtiden kan udvide dette forløb, og gav mig gode ideer til eksamensspørgsmål.
Forløbet bruger jeg i min 2.g-klasse (B-niveau), og selvom forløbet hedder Seven British Sonnets er det nok udvidet til egentlig at være 8 sonetter hvor den ene er en sonet eleverne selv skal finde. Forløbets hovedfokus er egentlig ikke litteraturhistorie, men nærmere at beherske tilgange til at læse poesi og beherske den fagterminologi der knytter sig hertil. Men helt at undgå litteraturhistorie er jo svært, hvis ikke umuligt, så en vis overfladisk introduktion til Shakespeare som repræsentant for overgangen mellem middelalder og renæssance og Wordsworth som romantiker er også med. Forløbet består af 4 Shakespeare-sonetter (5 med en sonet til prøveeksamen), 1 sonet af Wordsworth, 1 af Rupert Brooke og 1 WWI-sonet som eleverne selv skal vælge.
Jeg har forsøgt at skrive mit forløb ind i en meget tilgængelig forløbsoversigt og forløbsplan, så det skulle være ret let at overtage hvis nogen skulle få lyst. Modulerne er af 95 minutters varighed. Til hvert modul er også en SMARTBoardfil. Har man ikke den software der skal til for at åbne denne filtype, kan man åbne disse gratis på Notebook Express.
Hvis man er interesseret i disse filer, kan man sende mig en mail, og så sender jeg dem gerne. I første omgang lægger jeg de første 4 moduler op. Resten følger når jeg får tid til at skrive disse pænt og ordentligt sammen.
Jeg har ikke læst ordentlig korrektur, så eventuelle fejl og mangler må I lige bære over med.
Forløbet findes her eller under materialer.
Den anerkendende samtale har jeg stiftet bekendtskab med i to forskellige sammenhænge inden for de sidste par uger: Den første sammenhæng var inden for kollegial supervision – et projekt på min skole som jeg deltager i. Her er den anerkendende samtale den metode der danner grundlag for de samtaler vi fører med vores kolleger efter en observeret time. Den anden sammenhæng var på et kursus om processer og redskaber til innovation hvor den anerkendende samtale dukkede op i flere forskellige sammenhænge. Blandt andet hørte vi hvordan eleverne gennem denne samtaleform lærer at reflektere over egne ideer, fx i forbindelse med arbejdet med større skriftlige opgaver eller innovative løsningsforslag til en AT-opgave.
Men jeg fik en anden ide til brugen af den anerkendende samtale. Måske er dette en velegnet måde at give peer feedback i forbindelse med stileskrivning? Selvfølgelig skal eleverne først trænes i spørgeteknikken, men det, tror jeg nu, kan være ret hurtigt gjort. Herefter kunne man dele eleverne ind i grupper af tre hvor de på skift skal være fokusperson (som fortæller om sin stil), supervisor (der stiller uddybende og åbne spørgsmål der får fokuspersonen til at reflektere over sit produkt), og iagttager (der lytter aktivt, tager noter og samler op på hovedpointerne i samtalens forløb efterfølgende). Du kan læse mere om Cafe-modellen, som Lene Tortzen Bager kalder den, og hvordan den anvendes, her.
Grunden til at jeg tror det kunne være relevant at bruge denne model som peer feedback, er at det er min erfaring at eleverne kan have svært ved at give hinanden faglig feedback når det handler om at rette og kommentere det faglige indhold hos hinanden. Her er de noget berøringsangste, og hvis ikke de selv har det faglige overblik, gør det ikke en sådan faglig feedback nemmere. Måske en sådan anerkendende cafe-samtale i virkeligheden kan være mere effektiv i forhold til at gøre eleverne mere reflekterede over deres egne produkter – og deres styrker og svagheder i det skriftlige arbejde. Og så tvinges de samtidig til at lytte til andre elevers refleksioner i forbindelse med stileskrivning.
Når eleverne har givet hinanden feedback, kan du bede eleverne lave en omskrivning/genaflevering der tager udgangspunkt i deres refleksioner fra samtalen.
Jeg glæder mig til at prøve denne metode af med den næste eksamenslignende opgave som mine elever skal aflevere i starten af marts. Jeg vender tilbage.
Selvom det er længe siden jeg har kørt et forløb om graphic fiction, så er det stadig et forløb jeg altid leder efter nye materialer til, og som jeg bestemt vender tilbage til. Forleden dukkede to interessante indlæg op på de faglige Facebookgrupper som jeg er medlem af.
Det ene var en henvisning til en gratis eComic med shorties: The Best of the Graphic Short Story Prize 2007-2011. 125 siders lækre graphic shorts lige til undervisningsbrug (og måske eksamensbrug) eller bare til læsning for intet andet end fornøjelsens skyld.
Det anden var en henvisning til en bog der endnu ikke er kommet, men er lige på trapperne (vistnok i denne uge): Ina Kjølby Korneliussens ”At læse tegneserier – at lave tegneserier”. Du kan følge bogen (og få tips og tricks til at arbejde med den) på denne facebookgruppe.