af Eva Pors | feb 18, 2015 | Skriftlighed
Den lille skriftlighed, som jeg her kalder den, er det skriftlige arbejde der produceres i en kort sekvens på klassen. Her handler det ikke om at give eleverne feedback på sprog eller indhold, men om at få eleverne til at bruge sproget skriftligt regelmæssigt (mere regelmæssigt end deres stile tillader), og det handler om at få eleverne til at reflektere over det andet arbejde vi laver på klassen. At få tingene ned på skrift kræver en refleksion som, er jeg sikker på, afføder væsentlig læring.
Jeg har flere gange fortalt om de Facebookgrupper jeg har med mine klasser, og i disse grupper lader jeg eleverne poste deres små tekster. Her kan jeg nemlig danne mig et hurtigt overblik over hvem der måtte mangle at få skrevet noget, og hvem der har større eller mindre problemer med det skriftlige end deres stile fortæller.
Generelt prøver jeg altid at få en skriftlig dimension med i mine timer, så her kommer 10 + 30 forslag til hvordan du kan få den lille skriftlighed ind i timerne.
- Brug Journal Jar, og giv eleverne to emner at vælge imellem. Giv desuden eleverne det benspænd at deres tekst skal benytte sig af nogle bestemte gloser I arbejder med, eller indeholde eksempler på nogle bestemte grammatiske regler (fx at teksten skal indeholde et adjektiv der også bruges adverbielt, eller at teksten skal indeholde en sætning med præposition efterfulgt af en gerundium/en omskrivning med the fact, eller at teksten skal indeholde 3 utællelige substantiver osv.)
- Lad eleverne skrive et resume af timen, temaet eller forløbet på præcis 200 ord.
- Lad eleverne skrive deres umiddelbare fortolkninger af tekst I har læst, men endnu ikke talt om (dette gør jeg især med digte vi læser på klassen).
- Lad eleverne skrive en opsamlende fortolkning på 200-300 ord af en tekst efter klassediskussionen (også en rigtig god måde at tvinge dem til at få nogle noter til teksten på).
- Og lidt i samme dur: Lad eleverne forestille sig at de skal skrive indledningen til en stil der behandler den tekst I netop har arbejdet med. Og lad dem så skrive indledningen. (Du kan selvfølgelig gøre det samme med konklusionen).
- Lad eleverne definere nye begreber eller gloser I arbejder med, på skrift.
- Lad eleverne skrive tekster med dagens ord eller ordsprog. På engelsk kan du finde dagens ord på The Daily Buzz Word, og på dansk kan du finde ordsprog her. Du kan lade eleverne bruge Fyldepennen eller Writer’s Digest eller CanTeach eller The Story Starter til inspiration.
- Få eleverne til at skrive et digt som alternativ opsamlingsøvelse. Se denne øvelse beskrevet her.
- Få eleverne til at skrive sig ind i teksten før de overhovedet møder den, som beskrevet her.
- Giv eleverne et aktuelt debatemne, og bed dem formulere deres holdning til dette emne på skrift. De kan eventuelt få en avisoverskrift at arbejde ud fra.
Og få 30 andre ideer til at inspirere elevers skrivning fra The National Writing Project.
af Eva Pors | feb 15, 2015 | Film og medier, Læs en tekst, Vidensdeling
Tilbage i november postede Stine Aaen Dürr en henvisning til Forfatterskærme, hvor man som læser kan stille 10 spørgsmål til en dansk forfatter (fx Helle Helle, Jens Blendstrup eller Naja Maria Aidt). Det er en ret sjov interaktiv øvelse, som sagtens kan bruges af eleverne til at interviewe forfatteren. Og glem ikke i den forbindelse Bogtube.
Tak til Stine for den fine henvisning til forfatterskærme!
af Eva Pors | feb 8, 2015 | Evaluering
For nogle måneder siden havde jeg fornøjelsen af at høre et oplæg med Preben Olund Kirkegaard om synlig læring og feedback (feed-up og feed-forward). Oplægget inkluderede også nogle konkrete ideer til undervisningen som var ret lette at implementere hurtigt.
En af ideerne som jeg faktisk tog til mig med det samme og fik prøvet af, handlede om at synliggøre læringsmålene på en måde som eleverne kunne vende tilbage til. Jeg er derfor begyndt at filme/skærmoptage min udlægning af den lidt mere abstrakte undervisningsbeskrivelse, som jeg gennemgår med eleverne ved begyndelse af hvert forløb. Undervisningsbeskrivelsen er sædvanligvis skrevet i netop mere abstrakte begreber, fra læreplanen, som eleverne ikke nødvendigvis forstår hvad dækker over. Derfor forklarer jeg disse begreber, og hvad det præcis er jeg forventer de kan, ved udgangen af forløbet. Enten lader jeg en elev filme mig og storskærmen mens jeg udlægger undervisningsbeskrivelsen, eller også laver jeg en screencast med min gennemgang, som eleverne så får for som lektie at se.
Min ide er at jeg for det første øver mig i virkelig at italesætte og gøre meget klart hvilke faglige mål eleverne præcis skal nå (og hvilke kompetencer de skal opnå), men også at eleverne kan vende tilbage til denne video ved en eventuel eksamenslæsning, så de er helt klar over hvad de skal læse op på, og hvad de altså forventes at skulle kunne.
Jeg er stadig noget forlegen over at skulle vise mit produkt frem, for der er uklarheder og formuleringer jeg gerne ville have lavet anderledes (og ja, der mangler en ejefaldsapostrof i “mistress'” og jeg siger “hyperbole” forkert (og gentager derved fejlen fra min egen engelsklærer i gymnasiet), men nu gør jeg det alligevel. Så nedenfor kan du se en lille screencast hvor jeg udlægger undervisningsbeskrivelsen fra mit nye forløb om Six British Sonnets (2.g b-niveau) for eleverne. Det er i øvrigt et forløb jeg meget gerne deler her på bloggen når jeg er kommet igennem det og har fået skrevet det pænt ind.
af Eva Pors | feb 3, 2015 | Film og medier, Mundtlighed
Denne blogs nok mest trofaste læser, Camilla, har foræret mig en god ide. I arbejdet med nyhedsformidling medbringer læreren post it-sedler til hver time som forløbet varer. Eleverne får hver 3 post-its som skal udfyldes med hver sin nyhed. Sedlerne sættes op på væggen rundt i klassen, og derefter går eleverne rundt og læser hinandens sedler. De skal snuppe 2 sedler med en nyhed de ville kunne forklare, og 1 seddel med en nyhed som de ikke har hørt om.
Så går de rundt mellem hinanden og forklarer de kendte nyheder og spørger om partneren kan hjælpe dem med den ukendte nyhed. De bytter eller sætter sedler tilbage på væggen og tager en ny. Det får gang i snakken, de orienterer sig og opdager hvordan den samme nyhed ofte går igen. Her kan man så tale om de 5 nyhedskriterier. Og om hvor man får sine nyheder fra.
Tusind tak for den ide, Camilla.
af Eva Pors | jan 30, 2015 | Diskussion, Evaluering, Læs en tekst, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition
Jeg leder altid efter arbejdsformer der kan hive mig væk fra den klassiske struktur med ti arbejdsspørgsmål i grupper efterfulgt af opsamling i plenum, men uden at gå på kompromis med fagligheden. Især elsker jeg arbejdsformer der tvinger alle elever til refleksion og til at være aktive deltagere i timen. De sidste par dage har jeg været med i periferien på et kursus for samfundsfagslærere, og selvom det ikke er mit fag, var der bestemt inspiration at hente. Så her kommer tre nemme arbejdsformer præsenteret på dette kursus.
64-32-16-8-4-2
Ideen er at eleverne i denne øvelse samler op på kernen af en lektie, en tekst, et begreb eller noget andet.
Bed eleverne individuelt skrive præcis 64 ord, der samler op på fx en læst teoretisk lektie eller på det centrale tema af en tekst. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to, deler deres 64 ord og laver nu et opkog af deres besvarelser på 32 ord. Herefter sætter de sig sammen med et andet par, præsenterer besvarelser og laver et nyt opkog på kun 16 ord. Og sådan kan man fortsætte. Måske giver det mening at stoppe ved de fire ord og bede grupperne skrive disse på tavlen. Disse fire ord kan nu med fordel bruges som udgangspunkt for den faglige snak videre, og man kan bede eleverne redegøre for hvordan de er kommet frem til netop disse ord, og hvad de har ’smidt væk’ undervejs.
Spørgsmål-svar-bedøm
De to første dele af denne øvelse er nok noget af en klassiker: Eleverne formulerer i grupper spørgsmål til et emne eller en tekst, som en anden gruppe så bliver bedt om at besvare, men i denne version udvides øvelsen ved at en tredje gruppe nu får til at opgave at bedømme (med en karakter) besvarelsen og begrunde den givne karakter. Det betyder at der pludselig kommer en dimension af reel refleksion over det gode svar ind i billedet. Når jeg har bedt andre grupper give feedback, har det altid været meget sparsomt med input, men når eleverne tvinges til at give en karakter for præstationen, bliver de nødt til at pege på nogle helt konkrete indholdsmæssige områder for at begrunde den givne karakter.
Konvolutten
Denne øvelser egner sig til begrebstræning, repetition af emner eller tekster, men også til refleksion over fx karakterer i en tekst, grammatiske regler eller noget helt andet.
Som lærer skal du medbringe et antal kuverter til timen sammen med nogle mindre stykker karton (de skal kunne være i kuverten). Uden på hver kuvert skriver du det begreb, den tekst, den karakter, den grammatiske regel eller hvad det nu er eleverne skal træne.
Eleverne sidder i grupper og får nu tildelt en kuvert (du skal have lige så mange kuverter som der er grupper). De skal nu på et af stykkerne af karton tegne en tegning der bedst illustrerer den ’overskrift’ der står på kuverten. De må gerne skrive enkelte stikord, men udelukkende til at forklare deres tegning og altså ikke til at forklare begrebet (har de tegnet et firbenet dyr, må de altså gerne skrive løve på den). De får ca. 3 minutter til at gøre deres tegning færdig og lægge den i kuverten, som herefter gives videre til næste gruppe. Nu tegner denne gruppe så en ny tegning til begrebet uden overhovedet at se på den tegning der allerede foreligger. Når dette er gjort sendes kuverten videre.
Når alle grupper har tegnet til alle begreber undtagen et, får den sidste gruppe på kuvertens tour kuverten. Det er nu denne gruppes job at kåre den bedste illustration af begrebet. Og her skal grupperne selvfølgelig kunne forklare deres valg baseret på faglige betragtninger hvilket er med til at skabe dyb refleksion.
Tusind tak til Karsten for de tre nemme og hurtige ideer. Karsten mente at have ladet sig inspirere af ideer på Innolab, men da denne side er nede lige nu, kan jeg ikke efterprøve dette.
Den lille skriftlighed, som jeg her kalder den, er det skriftlige arbejde der produceres i en kort sekvens på klassen. Her handler det ikke om at give eleverne feedback på sprog eller indhold, men om at få eleverne til at bruge sproget skriftligt regelmæssigt (mere regelmæssigt end deres stile tillader), og det handler om at få eleverne til at reflektere over det andet arbejde vi laver på klassen. At få tingene ned på skrift kræver en refleksion som, er jeg sikker på, afføder væsentlig læring.