Jeg indrømmer blankt at det ikke sker så ofte mere at jeg læser hele romaner med mine engelskklasser. Men jeg vil faktisk gerne. Og hvis jeg nu beslutter mig for det, så vil jeg gå ind på The New York Times Learning Network efter inspiration. Så her følger undervisningsideer til fem mere eller mindre klassiske romaner, som rigtig mange skoler har stående i klassesæt.
Forleden læste jeg på bloggen Læring i det 21. århundrede et interessant blogindlæg om individuelle opgaver med skriveworkshops. Det blev jeg vældig inspireret af og tænke at det i disse feedback- og synlig læring-tider giver god mening at bruge sådanne opgaver til opsamling efter hvert forløb.
Eleverne får et fast rammesæt af opgaver de skal løse individuelt efter et forløb. Dette kan enten være som stationstræning eller som frit valg mellem opgaverne i stedet for at give den faste, mere traditionelle test. Eleverne arbejder selvstændigt i et helt modul med at reflektere over det tilegnede stof, og produkterne afleveres som en test, og arbejder man med porteføljer, kan produkterne efterfølgende ende der.
Det kunne fx være:
Kreativ skriveøvelse: Lad eleverne skrive et digt, en novelle, en avisartikel, et debatindlæg eller noget helt andet som skriver sig ind i forløbet. Har det fx været et forløb om en litterær isme, er det oplagt at bede dem skrive sig ind i denne isme. Sørg for til denne opgave at stille meget skarpe krav til indholdet, så det faktisk også tester deres viden om emnet.
Ordarbejde/begrebsforklaring: Eleverne laver en ordbog med centrale begreber og gloser fra forløbet. Der skal selvfølgelig forklaringer til og refleksion over hvorfor netop disse begreber er relevante.
Mundtlig præsentation: Lav en TED-Talk over emnet (eller et 1-minuts foredrag eller en podcast i et bestemt format så som Skønlitteratur på P1, Sprogminuttet eller et indslag til Orientering på P1).
Curating: Eleverne får til opgave at samle de bedste, mest relevante ekstramaterialer der kan bruges i arbejdet med dette tema. De skal forklare hvordan materialet passer ind i temaet.
Den 8. januar holdt vi Shakespearedag på min skole. Jeg fik ideen i foråret da jeg var på engelsklærerkursus i New York, hvor en kollega fra Herning Gymnasium fortalte mig hvordan de greb sådan en dag an. Det syntes jeg lød som så glimrende en ide at jeg fik mine kolleger overtalt til at gøre Herning Gymnasium kunsten efter. Dagen var for alle elever i 3.g med engelsk på A-niveau, og ideen var både at skyde deres obligatoriske Shakespeare-forløb i gang (jeg ved godt at et decideret forløb om Shakespeare ikke er obligatorisk, men ikke desto mindre er det sådan alle engelsklærere på mit gymnasium griber Shakespeare an), men også sætte fokus på det særlige ved engelsk på A-niveau.
Vi startede dagen i skolens auditorium hvor skuespiller Ian Burns fra That Theatre holdt et forrygende oplæg om Shakespeare, hans tid og liv.
Herefter gik eleverne til to runder workshops á en time, som de på forhånd havde valgt sig ind på.
1: How to insult thy neighbour: Learn how to insult your friends and enemies in a sophisticated way, just like Shakespeare did.
2: What is he talking about: Learn to understand this crazy language of Shakespeare.
3: A rose by any other name…: Learn to understand Shakespeare’s metaphors.
4: Move it, Shakespeare: Be an actor for an hour and dramatize Shakespeare.
5: Shakespeare sonnet race: Beat your friends to it – learn Shakespeare before they do.
6: How to become a sonneteer: Hook up at every party by sweet talking.
Jeg stod for workshop nummer 3, der handlede om metaforer. Det skulle være en repetition af metaforer og deres egenskaber sat i sammenhæng med Shakespeare, og jeg greb workshoppen an på denne måde:
Eleverne kom ind og skulle allerførst færdiggøre følgende sætninger med substantiver:
Love is….. Revenge is….. Greed is ……
Uden at tale videre om deres sætninger, så vi nu denne film om hvad metaforer egentlig er.
Efter en opsamling på filmen gennemgik jeg forskelle og ligheder mellem metafor, personifikation, simili, metonymi og symbol. Jeg lagde især vægt på at eleverne forstod at billedsprog hyppigt er bygget op omkring et kildeområde og et målområde, og at kildeområdet netop er med til at vise os hvilket indtryk billedet styrer os imod.
Så genfortalte jeg ultrakort handlingen fra første akt af Romeo og Julie inden vi læste ’chorus’ til andet akt sammen. Faktisk startede vi med at læse en moderne transskription af teksten, så de havde en ret klar fornemmelse af hvad der stod, og derefter læste vi selve sonetten. Du kan finde sonetten og transskriptionen her.
Eleverne fik nu 5 minutter til at finde alt det billedsprog (altså, eksempler på det billedsprog vi lige havde talt om) i sonetten.
Vi gennemgik hvad de havde fundet sammen (så vidt jeg lige kan se, er der kun personifikationer og metaforer), og vi fandt målområde og kildeområde for hver metafor/personifikation.
Herefter studerede vi kildeområderne og diskuterede hvilket billede af kærlighed blev tegnet igennem disse kildeområder, og eleverne kunne med lethed se at det var en dødelig, farlig, ekstrem, forheksende kærlighed, der her blev portrætteret.
Endelig skulle eleverne se på deres egne metaforer fra starten af timen (love is…, revenge is…., greed is…). De læste deres sætninger højt for hinanden og skulle nu vælge én, som de ville udvide til fire linjer inden for samme semantiske felt som kildeområdet. Jeg ville have brugt Romeos monolog om Julie i balkonscenen som eksempel (”But soft, what light through yonder window breaks” hvor hele billedet der tegnes af Julie kredser om lys (light, sun, moon, fair…)). Men det eksempel glemte jeg, så jeg lavede bare min egen udvidelse som eksempel på stående fod ud fra én af deres sætninger.
Og slutteligt hørte vi selvfølgelig et par af deres eksempler, og nogle af disse blev læst højt for alle de andre 3.g A-niveau-elever senere på dagen.
Jeg ville altså gerne have at eleverne gik fra min workshop med en klar fornemmelse for hvordan man identificerer et sprogligt billede, og hvordan man kan bruge disse sproglige billeders kildeområder til netop at tolke hvilken stemning teksten vil have frem. Pure and simple.
Efter de to workshoprunder samledes eleverne igen i auditoriet til show-off. Her præsenterede nogle grupper deres produkter fra formiddagens workshops inden vi satte Shakespeare in Love på, som vi så sammen.
Og det var dagen: En anderledes måde at skyde Shakespeare i gang på.
Har du hørt om Word Juggle? Det er et nyt site, udviklet af gymnasielærere på Fredericia Gymnasium, hvor du kan lave flashcards til undervisningen. Men i modsætning til andre flashcard-sites er Word Juggle bygget op omkring muligheden for at lave en bredere vifte af øvelser med disse flashcards, herunder mundtlighedsøvelser og skriftlighedsøvelser, som giver eleverne mulighed for at anvende gloserne i kontekst – noget jeg ikke rigtig synes et site som Quizlet lægger op til.
Sitet er let at anvende: Fem klik, og du har færdige øvelser som andre har lavet. Men som det oftest er med gloseøvelser, giver det mest mening at lave sine egne, så gloserne er målrettet ens egne elever.
Ideen er at man konstruerer sine øvelser for derefter at printe kortene, så eleverne samarbejder med et fysisk sæt af gloser frem for at de arbejder individuelt ved deres computere.
Word Juggle er ganske gratis, men for at kunne etablere ressourcer til at udvikle sitet yderligere, har producenterne også lavet en donationsknap hvor alle donationer er mere end velkomne. For et beskedent beløb (på 20 dollars) kan man købe et livslangt medlemskab, og det har jeg lige gjort, for jeg ville gerne have de ekstra features: At kunne slette Word Juggle-logoet fra mine kort, at kunne få direkte links til mine elevers kategorier og redigere i kategorier.
Jeg har netop produceret to sæt kort til en engelsktime hvor vi skal læse Blake’s “London”. Her skal eleverne allerførst repetere nogle gloser der har med lyrikanalyse at gøre, og disse gloser har jeg så skrevet i Word Juggle. Der er gloser inden for rytme, billedsprog og stilfigurer.
Mit første sæt kort er ’match the word and definition’. Min plan er at give eleverne hver deres kort (nogle har en glose, nogle en definition), og så skal de ellers op og stå og finde deres makker ved netop at diskutere betydningen af deres kort.
Herefter får eleverne i grupper et nyt sæt kort, men her er det bare gloserne uden forklaringer. Ved netop at diskutere glosernes betydning igen (og altså repetere disse), skal de nu sortere ordene ind i de tre kategorier: rytme, troper og figurer.
Vi skal nu arbejde med nærlæsning hvor eleverne skal identificere forskellige ‘poetic devices’ i teksten, og vi diskuterer disse i forhold til tolkningen af digtet (hvordan er disse troper og figurer med til at understøtte stemningen i digtet, og hvilket billede er metaforbrugen med til skabe af London?)
Når vi har analyseret og fortolket digtet, slutter vi timen af med igen at se på alle gloserne, og eleverne skal nu i grupper lægge Word Juggle-kortene i rækkefølge ud fra hvilke gloser var mest relevante for timen i dag. Dette samler vi så endeligt op på.
Jeg glæder mig til at prøve Word Juggle-kortene af om halvanden uge.
Vidste du at man på www.skole.ekstrabladet.dk kan lade eleverne lave deres egen avis? Og få den trykt i 250 eksemplarer hvis der er rimelig kvalitet i det? Når jeg i foråret med min 1.g dansk-klasse skal arbejde med avisens genrer, skal det kombineres med artikelskrivning her. Og – ligesom jeg gjorde med engelsk sidste år – kunne jeg meget vel finde på at alliere mig med fysiklæreren og lave en fysikavis.
Og hvis ikke han vil være med, skriver vi bare om andre relevante emner.
Og det var det første indlæg på det nye www.111variation.dk, som nu ejer sit helt eget domæne. Der bygges stadig lidt om, så undskyld rodet, og de næste par måneder vil gå med at blive fortrolig med WordPress. Jeg håber selvfølgelig at gamle læsere vil følge med over på det nye websted, selvomjeg overhovedet ikke kan få email-subscription til at virke.
Jeg indrømmer blankt at det ikke sker så ofte mere at jeg læser hele romaner med mine engelskklasser. Men jeg vil faktisk gerne. Og hvis jeg nu beslutter mig for det, så vil jeg gå ind på The New York Times Learning Network efter inspiration. Så her følger undervisningsideer til fem mere eller mindre klassiske romaner, som rigtig mange skoler har stående i klassesæt.
