af Eva Pors | maj 30, 2014 | Grammatik, Repetition
I dag havde jeg årets sidste engelsktime med min 1.g-klasse med engelsk B-niveau. Selvfølgelig skulle vi have det lidt sjovt – efter dog at have arbejdet lidt mere fokuseret først – med et grammatikspil som jeg havde fundet på Facebookgruppen Engelskundervisere hvor Lærke Due Isager havde lagt det op. Det er det oplagte repetitionsspil til grammatik. Det kræver ikke en masse klippe-klistre-arbejde (som mange spørgsmålsspil ellers ofte gør), og fordi Lærke har delt det med gruppen som et word-dokument, kan man moderere spillet så det passer bedre til den grammatik man nu lige har nået at gennemgå med den enkelte klasse. Det eneste spillet kræver, er et udprintet spillebræt og en terning pr. gruppe (og nogle spillebrikker, men dem kan eleverne selv hurtigt fremstille af papirklips, papirskugler, viskelædere, eller hvad de nu har på sig).
Nå, men vi startede dagen med at gennemgå en delprøve 1 som eleverne havde arbejdet på sidste gang og gjort færdige derhjemme, og jeg gjorde det klart for eleverne at de ville møde en sådan delprøve til deres skriftlige årsprøve om 4 dage også.
Så skulle vi endelig i gang med spillet – og her blev jeg slået fuldstændig tilbage til start! Selv de mest oplagte ting som vi lige havde talt om mindre end 30 minutter tidligere, var fuldstændigt vaporiseret i podernes hjerner. Her har jeg lavet grammatikvideoer, lavet pædagogiske powerpoints, lavet stationstræning, lavet råbekor med grammatikregler og what have we hele det sidste år, og puha, hvor var der meget af det der bare slet ikke hang ved.
Noget må gøres, og her er den oplagte, indlysende løsning så kedelig klar at det næsten ikke er til at bære: Fremover skal eleverne selvfølgelig have disse quizspørgsmål på forhånd! Eleverne skal jo kunne præcis disse regler, så hvorfor ikke spille spillet ud fra hvor godt de har læst på/terpet lige netop disse regler? Jeg giver nu mine elever spillepladen, og så skal de studere den grundigt og kunne besvare alle spørgsmålene til første time efter ferien. Så spiller vi igen. På en eller anden måde vil jeg også sætte en præmie på højkant – måske endda til vinderen af hver eneste gruppe. En anden kollega i selvsamme Facebookgruppe foreslog vouchers som præmier: Vouchers til en uges ekstra frist på en skriftlig aflevering. Super ide (og tak for den!) til en ganske gratis præmie.
Stor tak til Lærke Due Isager for grammatikspillepladen, der kan hentes under materialer eller findes i Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser .
EP
af Eva Pors | maj 28, 2014 | Blandet godt, Forløbsplaner, Læs en tekst
Så kom den endelig. Og hvis ikke man kan gøre lidt reklame for sin egen bog på sin egen blog, hvor skulle man da så kunne?
Cross Country Canada har været mere eller mindre undervejs i tre år hvor forfatterinden og skuespillerinden
Gale Zoë Garnett i en præsentation vakte min interesse for en række spritnye canadiske forfattere. Da jeg selv i lang tid havde leget med tanken om en ny bog til gymnasieskolen om Canada – kultur, historie og samfundsforhold – og Zoë foreslog mig at hun kunne ’annoncere’ efter egnede tekster igennem
The Writer’s Union of Canada, syntes det at være lige den brik jeg manglede til mine ideer om Canada-bogen: Noget litteratur som ikke allerede var udgivet adskillige gange i diverse gymnasieantologier, og som ikke nødvendigvis er det der alligevel vil nå det danske marked. Det er som sagt 3 år siden jeg mødte Zöe, og i dag dukkede denne her så op i postkassen.
I bogen har jeg forsøgt at gøre det let at komme i gang med at undervise i et tema om canadisk kultur, historie og samfundsforhold ved at dele hver tekst ind i passende størrelser for en enkelt lektie og et enkelt modul, og jeg har lavet rigeligt med varierede opgaver, så der skulle være nok til at få bearbejdet de enkelte tekster og områder fyldestgørende med. Pointen har i hvert fald været at bogen skulle præsentere nogle grydeklare Canada-timer, så man netop ikke selv behøver at overveje hvordan der skal suppleres med opgaver og tekster. Kapitlerne dækker over canadisk historie, canadisk identitet, canadisk multikulturalisme, Indigenous peoples, og endelig – kapitlet som Zoë var så herligt behjælpelig med – et kapitel med nutidig canadisk litteratur.
Det korte af det lange er at jeg synes bogen kombinerer mine styrker som underviser: Min interesse for Canada som undervisningsemne i gymnasieskolen, og det at bygge timer op som gennem variation kommer igennem alle taksonomiske niveauer i arbejdet med de enkelte tekster og temaer.
Gå endelig også ind på websitet www.lru.dk/crosscountrycanada, og se/lyt til et par forfatterinterviews og andre audio-visuelle materialer som supplerer bogen. Ja, de er alle sammen lavet som amatøroptagelser, men de giver en autentisitet og en nærhed til det materiale som eleverne skal arbejde med.
Rigtig god fornøjelse med bogen, som kan købes her!
EP
af Eva Pors | maj 24, 2014 | Hitliste, Læs en tekst, Lektier, Organisering / undervisningsdifferentiering
Den systematiserede undervisning i faglig læsning står ret højt på flere af ledernes ønskeseddel på min skole, og jeg må indrømme at jeg ikke selv er synderligt bevidst om at få lært eleverne dette – ligesom jeg heller ikke er skarp i bevidst at lære eleverne notatteknik, indrømmet. Nok kan jeg finde ud af at give eleverne fokuserede lektielæsningspunkter (det gør jeg altid). Og disse lektielæsningspunkter kan også sagtens være at eleverne selv skal finde fokus i teksten når de avancerer lidt ud i taksonomien. Men konkret at vise dem hvordan man læser en tekst, har jeg ikke været god til. Så jeg har nu overvejet hvordan jeg måske kan undervise mine elever specifikt i at læse tekster (de følgende ideer er ikke skrevet i en progressionsrækkefølge):
- Vær rollemodellen. Vis eleverne dine egne noter i marginen og understregninger i en tekst (som eleverne også har læst). Diskuter med eleverne hvorfor du mon har streget under og skrevet til som du har, og hvordan du skaber overblik over teksten ved hjælp af dine noter.
- Træn eleverne i at resumere afsnit for afsnit af en tekst. Lektien kan her ganske enkelt være at eleverne skal skrive en sætning der opsummerer hvert afsnit hjemmefra, og på klassen, når I gennemgår disse sætninger, kan du så bede eleverne forklare sammenhængen mellem afsnittet de præsenterer, og det foregående. Dette er også med til at skabe bevidsthed om emnesætninger, som er essentielle for den kohærente tekst.
- Vis eleverne konkret hvordan du læser (i hvert fald starten af) en tekst i et slags ’flipped classroom’. Film teksten (måske via Screencast-o-matic eller den fysiske papirtekst med din iPad/smartphone) mens du læser første afsnit højt og forklarer eleven hvad du/man lægger mærke til i dette afsnit, og hvordan det måske kan åbne op for nogle spørgsmål der kunne være interessante at holde sig for øje i resten af læsningen. Du kan se et eksempel på hvordan min kollega Lars har lavet et ‘flipped classroom’ med tekstlæsning her.
- Lær eleverne udholdenhed og evnen til koncentration. Ved du overhovedet ikke hvordan du skal gribe dette an, kan du jo ty til lidt teknisk hjælp. Du kan bede eleverne installere et af disse to programmer Cold Turkey (til PC) eller SelfControl (til Mac), som kan blokkere for alle digitale forstyrrelser mens eleverne læser lektien, som jo oftest – i hvert fald hos mig – foregår på computeren. Og mobiltelefonen skal slukkes.
- Nu skal eleverne også lære at det tager tid at læse, og at en (skønlitterær) tekst ret ofte skal læses mindst to gange. Min kollega Sidsel foreslog at man kunne bruge studiemoduler (moduler der netop er afsat til afvikling af skriftligt arbejde eller faglig læsning) på at lære eleverne udholdenhed i læsning. Eleverne sættes her til at læse i et længere stræk ad gangen, et helt modul. Og telefoner og computere er låst sikkert inde i klasseværelset mens eleverne har fundet en rolig blød hyggekrog et sted på skolen hvor de kan læse, læse, læse.
- Måske kan det hjælpe at aftale et konkret minuttal der skal sættes af til lektielæsning af dit fags lektie. Det gør jeg ind imellem, og så må eleverne nå så langt som de når. Hvis eleverne slet intet når, er det også en indikation for et fagligt standpunkt. Jeg har så til timen forberedt at eleverne skal arbejde differentieret med lektien alt afhængigt af hvor meget de har læst og forstået. Du kan se et eksempel på dette her.
EP
af Eva Pors | maj 18, 2014 | Forløbsplaner, Grammatik, IT og anden teknik, Mundtlighed, Skriftlighed
© Snakspillet
Tirsdag d. 13. maj var der på side 3 i Politikens kultursektion en overskrift der proklamerede at talesprog er vigtigere end skriftsproget. Artiklen indeholdt en beskrivelse af et nyt spil om talesproget, som er udviklet til undervisningsbrug i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, og folkene bag spillet (som kommer fra Sprogforandringscentret på KøbenhavnsUniversitet og spiludvikleren Serious Games) er støttet af blandt andet Ministeriet for Børn og Undervisning. Snak – spillet om dansk talesprog sætter fokus på det sociale aspekt af sproget og på forskellene mellem det talte og det skrevne sprog. Det sker gennem 7 små spil/aktiviteter som blandt andet omhandler sproghandlinger, sammentrækninger og bandeord, og aktiviteterne er udviklet i samarbejde med undervisere på de gymnasiale uddannelser. Og der følger både lærervejledning og undervisningsmaterialer med. Jeg kan slet ikke vente med at få dette spil arbejdet ind i vores kommende AP-plan på skolen.
EP
af Eva Pors | maj 15, 2014 | IT og anden teknik, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition
Min kollega Thorkil har i nogen tid været, mildt sagt, generet af computerens forstyrrelser af undervisningen, og han har i sin historieundervisning nu indført en undervisningsform som eleverne elsker, som giver plads til den gode formidling, og som kræver elevernes fulde koncentration.
Når han holder lærerforedrag (ca. 20 minutter), starter han med at computerne klappes sammen og telefoner lægges på bordet med displayet nedad. Herefter går han i gang med at fortælle (levende, sprudlende og ganske umuligt ikke at lade sig indfange af – ja, indrømmet, det kræver en god fortæller). Når foredraget er forbi, lukkes computerne op igen, og eleverne skiftes nu til at sige en sætning om et centralt element i foredraget, og denne sætning (evt. med justeringer fra resten af klassen og underviseren selv) kan nu skrives op som note (eller skrives ind i elevernes eget notedokument). Herefter er det næste elevs tur. På denne måde skal alle elever bidrage til klassens fælles noter, alle elever bliver holdt ansvarlige for hvad de har fået ud af lærerforedraget, eleverne trænes i at lytte koncentreret i længere tid, lytte og respondere på hinandens indlæg efterfølgende, og notatteknik trænes også.
Tak til Thorkil for den ide.
EP
