af Eva Pors | maj 11, 2014 | Evaluering, Organisering / undervisningsdifferentiering
© Mary Harrsch
Sidste skoleår blottede jeg min nemesis: Elever som jeg ikke kan nå. Ikke på grund af deres manglende motivation eller deres manglende faglige evner nødvendigvis, men fordi min(e) undervisningsmetode(r) overhovedet ikke når dem, og disse elever har mod nok til at stå ved dette faktum: At de bare ikke forstår det jeg prøver at lære dem. Og min nemesis er at jeg ikke har tålmodigheden (eller evnerne) til at blive ved og ved og ved til jeg er sikker på at de faktisk forstår. Efter at have læst denne artikel om square pegs besluttede jeg at prøve at gøre noget ved det. Jeg ville prøve at lave meget udspecificerede evalueringer til meget konkrete undervisningssituationer, så jeg på den måde kunne få identificeret problemfelterne. Det viste sig ikke at kunne lade sig gøre i praksis – i hvert fald ikke i ret høj grad. Jeg kunne simpelthen ikke afsætte tiden til at udføre spørgeskemaerne og bearbejde de indsamlede data hensigtsmæssigt. Her skal jeg altså arbejde lidt mere med nogle effektive systemer.
Men emnet om relationer i klasselokalet har haft min interesse i nogen tid nu (det er jo så trendy), og jeg ønsker oprigtigt at udvikle metoder til at møde de square pegs der sidder i mit klasselokale med respekt for også deres læring.
Selvom Pernille Ripp skriver om yngre elever, har hendes skema her over typisk dårlig opførsel og løsningsforslag elementer der sagtens kan minde os om hvordan vi hensigtsmæssigt kan håndtere sådanne situationer.
Elever har også forventninger til undervisningen, og disse er selvfølgelig også relevante at holde sig for øje. I denne lille video præsenteres vi for ti ganske rimelige forventninger elever har til deres undervisning.
Og så er det selvfølgelig nødvendigt at elever der har ekstra svært ved noget, forstår at de så bliver nødt til at yde en ekstra indsats. På min arbejdsplads har vi i år indført såkaldte studiemoduler. Pointen med disse studiemoduler er netop at undervisningen i højere grad kan individualiseres, og at eleverne her altså kan få hjælp til fx lektielæsning, opgaveskrivning eller andre specifikke læringsmål som de har svært ved. Jeg er glad for at vi næste år fortsætter med studiemodulerne, som jeg forhåbentlig kan lære at bruge til endnu mere effektivt til at individualisere undervisningen.
EP
af Eva Pors | maj 4, 2014 | Glosetræning, Spil
Min kære mor er tidligere lærer, og selvom hun efterhånden for mange år siden har lagt lærergerningen bag sig, ender hun alligevel ved engang imellem med at købe ’educational games’ som hun tænker kan stimulere børnebørnene. Hun har sidst købt Lexicon, som jeg straks har fundet og taget med hjem til min materialesamling, så mine engelskelever kan få lov at spille spillet i skoleårets sidste engelsktime . Spillet består af 52 spillekort:
A=4; B=1; C=1; D=1; E=4; F=1; G=1; H=3; I=4; J=1; K=1; L=3; M=1; N=1; O=3; P=1; Q=1; R=3; S=3; T=3; U=3; V=1; W=3; X=1; Y=1; Z=1; joker=1
Desuden har hvert bogstav en værdi:
A, E, I= 10 point
B, F, X, Z = 2 point
C, H, K,L, M, N, O, P, R, S, T, U, W = 8 point
D, J, V = 6 point
G, Q, Y = 4 point
Joker= 15 point
Der er flere forskellige variationer af spillet og flere forskellige regelsæt. Her kommer to.
1) Spil lexicon lidt a la scrabble. Hver spiller får 10 kort, og første spiller lægger nu et ord på mindst to men ikke mere end 4 bogstaver. Runden er slut, når en spiller har lagt alle sine kort, og de resterende spillere tæller nu deres point på hånden sammen. Når en spiller når 100 point, er spillet slut, og vinderen er den med færrest point.
2) Denne version handler om at danne ord i en tabel. Tegn en tabel med fem gange 5 felter. Bland kortene og vend et kort ad gangen. Når et kort er vendt, placerer deltagerne dette bogstav der hvor de ønsker i deres tabel. Når alle har placeret bogstavet vendes det næste kort. Fortsæt til 25 kort/bogstaver er vendt. Ideen er selvfølgelig at deltagerne skal forsøge at danne så mange ord som muligt (læses fra venstre til højre, enten lodret eller vandret). Bogstaverne skal placeres med det samme de vendes og man må selvfølgelig ikke flytte rundt på bogstaberne undervejs. Ord på 5 bogstaver giver 10 point, 4 bogstaver giver 7 point, 3 bogstaver giver 3 point og 2 bogstaver giver 1 point. Jokeren kan tælle som hvilket som helst bogstav den enkelte spiller ønsker.
Regler for orddannelser er selvfølgelig de samme som ved Scrabble. God fornøjelse.
EP
af Eva Pors | apr 28, 2014 | Læs en tekst
I forbindelse med læsning af eksistentialisme og efterkrigstid afprøvede jeg en ny arbejdsform, nemlig tavs time – sanselæsning af lyrik. Eleverne fik tildelt 4 digte i fire forskellige rækkefølger (Erik Knudsen: Credo; Nordahl Grieg: Kriengsat av Fiender; Gunnar Ekelöf: Non serviam; Ole Wivel: Domkirken i Köln). De fire digte havde jeg samtidig forstørret op på A3 ark og hængt rundt om i klassen (et ark til hvert digt).
Inden den egentlige øvelse gik i gang sang vi ”Kriengsat av Fiender” sammen og hørte Ekelöfs ”Non Serviam”
her.
Jeg instruerede så eleverne i hvordan timen ville forløbe, og herefter skulle de være fuldstændig tavse indtil hele øvelsen var ovre. Først skulle eleverne bruge 10 minutter på at læse deres første digt. Altså læse digtet om og om igen i ti minutter og på den måde lade digtet åbne sig for dem gennem flere læsninger end blot én. Da de ti minutter var gået, signalerede jeg ved et klap i hænderne, og så skulle eleverne finde deres digt på det ophængte A3-ark. I en stor klasse som denne stod der 7-8 elever ved hvert ark. Nu skulle eleverne i fem minutter skrive noter i marginen, lave understregningerne eller notere ting de særligt lagde mærke til ved digtet eller kom til at tænke over. Dette kunne være alt fra en analytisk betragtning til en refleksion til et bud på fortolkning. Stadig ingen snak. Endnu et klap signalerede at eleverne skulle finde tilbage til deres pladser og gentage hele seancen med digt nummer to i deres hæfte med de fire tildelte digte.
Efter denne runde (og det havde jeg glemt at instruere eleverne i, men denne del skulle faktisk også stadig have været helt tavs) skulle eleverne nu læse de sidste to digte i hæftet, men dette fik de kun 10 minutter til i alt, og her skulle ikke efterfølgende skrives noter på A3 arket.
Nu stoppede tavsheden så, og heldigvis havde jeg min dygtige pædagogikumskandidat til at assistere med resten af timen, så vi kunne dele os i to hold (ellers havde jeg nok selv zappet lidt mellem de to grupper). De to grupper startede ved hver deres A3 ark, og her betragtede vi nu kommentarerne i marginen, samlede op på disse og tilføjede hvad vi altså syntes vi fik ud af dette digt. Det kom der nogle fornuftige og umiddelbare samtaler ud af hvor eleverne fik trænet det at åbne op for et digt som ellers kan synes svært tilgængeligt. Vi brugte ikke mere end 5-10 minutter ved hvert digt før vi bevægede os videre, for eleverne havde jo i forvejen brugt tid ved to af de fire stationer, og fokus var netop her på åbningen af digtet frem for den samlede forkromede fortolkning.
Timens tavshed var med til at afspejle en eksamenssituation og var med til at netop at have fokus på hvordan eleverne individuelt (uden klassekammeraters indblanden) kan få åbnet op for deres læsninger af denne type tekster.
EP
af Eva Pors | apr 23, 2014 | IT og anden teknik, Spil, Tværfaglighed
En ide til et fyldeøvelse til et AP-forløb kunne måske være dette spil, som trods sit navn er ret lille og simpelt. The Great Language Game går i al sin enkelhed ud på at eleverne skal høre nogle uddrag fra samtaler, og at eleverne så skal gætte hvilket sprog taleren taler (der gives et par valgmuligheder). Denne øvelse kan fint bruges i forbindelse med undervisning om sprogstammer og sprogfamilier, og eleverne kan efter deres gæt forklare hvorfor de gættede som de gjorde. Hvilke lyde kunne de genkende, som de forbandt med sproget? Det er også ret sjovt for læreren at prøve at gætte med.
EP
af Eva Pors | apr 19, 2014 | Blandet godt, Om denne blog
I dag kom Gymnasieskolen ind ad døren. Og med det det helt officielle 2014-katalog for Lindhardt og Ringhof Uddannelse. Hvis du også har fået bladet, så slå lige op på side 25 i kataloget. Dér er den bog der har holdt mig fra at blogge helt så regelmæssigt hen over efteråret og vinteren som jeg måske kunne have ønsket. Jeg er dødhamrende stolt over at kunne fortælle at Cross Country Canada er blevet sendt til trykkeren, og den skulle meget gerne være på hylderne 1. juni.
Det er en bog om både canadisk historie, canadiske samfundsforhold og canadisk kultur. Her stifter eleverne bekendtskab med temaer som multikulturalisme i Canada, med canadisk identitet, Indigenous peoples i Canada, og det sidste kapitel i bogen – om Canadian contemporary literature – er repræsenteret gennem spritnye canadiske skønlitterære tekster som aldrig tidligere har været udgivet i Danmark. Og det jeg især er stolt af, er at stort set alle af disse forfattere har været med til bidrage med audiovisuelt materiale ved at læse deres tekster højt, give små interviews eller stille spørgsmål til eleverne, og alle disse lyd- og videofiler bliver tilgængelige på den hjemmeside der er knyttet til bogen. Disse filer er med til at skabe et mere umiddelbart samspil mellem forfatter, tekst og klasseværelse.
Bogen er bygget op med fokus på at didaktisere teksterne gennem mange forskellige typer af arbejdsopgaver og arbejdsopgaver der tvinger eleverne til refleksion. Og disse øvelser er ret udførligt beskrevet, så man som lærer ikke behøver bruge al for meget energi på selv at skulle omsætte teksterne til klasseværelset. Det er i hvert fald noget jeg selv tit har savnet i lærebøger: Teksterne er selvfølgelig altid gode, men hvordan kan jeg bedst muligt præsentere dem for eleverne? Det forsøger jeg i bogen at give masser af eksempler på – og ja, nogle af opgavetyperne er der sikkert flere af de af jer der følger bloggen her relativt regelmæssigt, der vil kunne genkende.
Der er selvfølgelig stadig halvanden måned til bogen er i butikken, men man kan altså forudbestille her hvis man er bange for at glemme udgivelsesdatoen, og jeg skal også nok minde om den igen når den faktisk foreligger i fysisk form.
EP
