af Eva Pors | sep 16, 2021 | Evaluering, Læs en tekst, Repetition, Skriftlighed
Den følgende øvelse brugte jeg til eksamensrepetition, hvor der skulle repeteres mange tekster og temaer, men man kan sagtens bruge øvelsen i andre repetitionssammenhænge, når eksamen ikke lige står for døren.
Jeg printede A4-ark ud, hvor der på hvert papir stod et tema og titlen på en (kerne)tekst inden for det tema. Jeg havde omtrent halvt så mange ark (titler på tekster), som der var elever i klassen. Disse ark blev fordelt rundt om i klassen som stationer.
Eleverne blev sat sammen i par, og hvert par blev sendt hen til en station. Her fik parret nu to minutter til at skrive stikord ned til den tekst (og det tema), de sad med. Hvis de virkelig ingenting kunne huske om teksten, hjalp jeg dem en smule på vej. Efter to minutter rykkede parret videre til næste tekst, hvor andre nu allerede havde skrevet lidt stikord, og disse stikord skulle så suppleres eller uddybes.
Da parrene havde besøgt alle stationer, blev de sendt tilbage til deres udgangs-station. Her skulle de nu skrive en kort opsamling af teksten og dens sammenhæng med temaet ud fra de stikord, som resten af parrene havde skrevet. Altså, en minianalyse af teksten som kernetekst i temaet.
Alle disse små tekster fra parrene blev delt med resten af klassen, så hele klassen havde en oversigt over det centrale indhold og relevansen af disse kernetekster.
af Eva Pors | aug 30, 2021 | Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering
Vi har efterhånden haft mobile whiteboards på Midtfyns Gymnasium i mere end fem år, og jeg bruger dem hyppigt i tekstarbejdet – både i dansk og engelsk. Den hyppigste måde, jeg bruger dem på, afviger ikke synderligt fra første gang, jeg skrev om dem her, men der er alligevel kommet et par detaljer til, som jeg synes fungerer godt.
Hjemmefra har eleverne hver især forberedt sig på en novelle (eller en anden skønlitterær tekst).
På klassen skriver læreren centrale analyse-elementer op på tavlen: Fx navnene på hovedpersonerne, miljø, komposition, fortæller, symboler, tema…
Eleverne får nu 10 minutter til individuelt at skrive noter og betragtninger ned til alle disse punkter.
De deles nu ind i grupper á 4-6 elever (afhængig af hvor mange whiteboards der er til rådighed, og hvor mange elever der er i klassen). I hver gruppe udnævnes en sekretær, som er ansvarlig for at styre diskussionen og skrive pointer op på whiteboardet. På whiteboardet starter sekretæren med at skrive de punkter op, som læreren skrev op inde på klassens tavle.
I gruppen skiftes eleverne nu med at komme med betragtninger og pointer, som sekretæren skriver op, og de systematiserer deres input, fx ved at lave pile på whiteboardet mellem pointerne.
Efter omtrent 30 minutter kaldes alle elever, undtagen sekretærerne, tilbage i klassen. Her afholdes en klassediskussion, hvor eleverne bidrager med pointer fra deres gruppearbejde.
Samtidig med denne klassediskussion sidder sekretærerne stadig ved deres whiteboards og skriver en opsamling af den diskussion, de netop har haft om teksten i gruppen. En slags mini-analyse, om man vil. Denne lille tekst sendes til læreren, som deler den med resten af klassen efterfølgende. Sekretærerne er altså ikke med i klassediskussionen, men skriver som sagt mini-analyser ud fra gruppearbejdet.
Øvelsen fungerer rigtig fint, hvad enten alle elever arbejder med den samme tekst, eller klassen måske arbejder med en novellesamling som værk, hvor eleverne måske nok alle har læst alle teksterne, men har fået til opgave at læse forskellige fokustekster ekstra grundigt.
af Eva Pors | aug 15, 2021 | Glosetræning, Spil
Til familiens sommerhustur havde jeg indkøbt et spil med navnet Helt blank. Reglerne er simple:
- Træk et kort, som alle skal se.
- Alle deltagere skriver ét ord, de forbinder med ordet på kortet (en kollokation). Trækker man fx kortet ’venstre’ vil nogle deltagere måske skrive ’orienteret’, andre ’håndet’, andre igen ’sving’. Det behøver ikke være et sammensat navneord eller en kollokation, men kan også være et andet ord, man associerer til, fx ’højre’.
- Alle deltagere viser hinanden, hvad de har skrevet. Man får tre point, hvis kun to deltagere har skrevet det samme. Man får et point, hvis mere end to deltagere har skrevet det samme. Hvis ingen andre deltagere har skrevet det samme, får man ingen point.
- Det gælder om først at få 25 point.
Jeg har lavet en undervisningsversion til engelsk med ord, der kan bruges til at tale om og træne typiske kollokationer. Den kan findes her eller under materialer. Men jeg forestiller mig, at spillet kan laves til rigtig mange fag, hvor man kan fx kan have forskellige litterære perioder, -ismer, forfattere, tekster, temaer, billeder osv., og så skal eleverne skrive stikord til disse.
Jeg kan også anbefale spillet som helt almindeligt familiespil. Selv familiens før-skolebarn kunne være med til at finde på ord.
af Eva Pors | aug 6, 2021 | Goddag- og farveløvelser
Så er skoleåret vist så småt begyndt rundt omkring i landet med møder og planlægning. Hos os begynder eleverne at sive ind på skolen igen fra på mandag, og her kommer syv små (nye og gamle) forslag til aktiviteter, man kan lave med eleverne i den første time – både elever man møder for første gang, og dem der vender tilbage.
Til de nye elever:
- Lad eleverne skrive et brev til deres fremtidige selv. Her skal de reflektere over deres forventninger til både skolen og klassen, men også til faget og læreren. Gem brevene, og vær klar til at give dem tilbage til eleverne, når de engang bliver studenter. Men læreren må selvfølgelig gerne tage brevene med hjem og smuglæse dem, for det giver en god indsigt i, hvilke elever man her har med at gøre.
- Lad eleverne individuelt formulere fem ord, de forbinder med faget (fx kedeligt, sjovt, inspirerende, kreativt….). Sæt dem herefter i grupper á fire, og lad dem nu udveksle ord. De skal selvfølgelig forklare, hvorfor de synes, faget er kedeligt, sjovt, inspirerende…. De ord, som mindst to elever i gruppen har tilfælles, skal skrives op på tavlen, og efterfølgende kan læreren så kommentere disse ord, og hvad der kan gøres for at nedbryde fordomme eller for at leve op til de høje forventninger, elever måtte komme med.
- I stedet for at tale om sig selv kan eleverne tale om læreren. Lad dem i mindre grupper analysere læreren: Hvor og hvordan bor læreren? Hvor tager læreren på ferie? Familie? Fritidsinteresser? Og så videre. Når de har gjort det, skriver de måske nogle overvejelser på tavlen, eller der samles bare op mundtligt i plenum. Læreren be- eller afkræfter udsagn og præsenterer derved sig selv. Men øvelsen kan også bruges til at tematisere den analytiske kompetence.
- Lidt i samme dur kan elever lære hinanden bedre at kende ved at give naboen deres fem seneste indlæg på sociale medier eller fem billeder på deres kamerarulle. Naboen skal nu skrive en lille prosatekst om makkeren ud fra det indtryk, der gives. Efterfølgende læser makkerparret deres tekster højt for hinanden, og de korrigerer hinandens fejl-analyser.
Til de elever, der vender tilbage:
- Lad eleverne skrive motiverede ansøgninger til nogle af de emner, de kan vælge imellem i løbet af året.
- Eleverne laver ‘find en der...’-øvelser med repetitionsspørgsmål,
- Eleverne skriver et brev til sig selv (og læreren) om alle deres ambitioner for faget dette skoleår. Hvordan vil de arbejde med faget for at nå deres mål? Brevet kan bruges som udgangspunkt til en midtvejsevalueringssamtale i januar: Har eleverne formået at arbejde med faget som de ville? Har de mistet motivationen? I så fald, hvad kan gøres for at få den tilbage?
Rigtig god skolestart derude!
af Eva Pors | jun 13, 2021 | Forløbsplaner
For et par måneder siden blev jeg grebet af ideen om at lave et forløb om brevkasselitteratur, og med hjælp og inspiration fra gode kolleger på Ideudvikling for danskundervisere på Facebook er det nu blevet afprøvet – også til eksamen.
Brevkasselitteratur er spændende af flere grunde: Hvad er det der får magasiner, blade og aviser til så ofte at have en brevkasse, hvor almindelige læsere kan skrive ind med deres ’små hverdagsproblemer’, som brevkassen i Familiejournalen hed (i øvrigt med Tove Ditlevsen som redaktør i 20 år fra 1956-1976)? Og hvad er det der gør, at stoffet er populært læserstof? Er det, fordi vi grundlæggende er nysgerrige på andre mennesker og deres problemer? Er det en mulighed for et spejl, hvor vi uden omkostninger kan se andre med måske lignende problemer? Eller er det bekræftelsen af, at andre mennesker heller ikke lever perfekte liv, vi drages imod? Måske en blanding af alle tre. Genren har i hvert fald været så populær, at den har været omsat til både radioprogrammer (fx Mads og Monopolet) og TV (fx Spørg Charlie).
Det er en genre med klare karakteristika og en klar rollefordeling mellem de involverede parter. Måske er det netop genrens genkendelighed, der gør den interessant at mime. Måske er det – fra et skønlitterært perspektiv – det absurde i ideen om, at der findes et endegyldigt svar på livets store og små spørgsmål, som indbyder til at underlægge genren sydende sarkasme. For skønlitteraturens arbejde med at fremstille livets nuancer står nu engang i skærende kontrast til kontante one-size-fits-all-løsninger.
I hvert fald benytter både satiren (fx Drengene fra Angora med Baunes Brevkasse), skønlitteraturen (Stine Pilgaards Meter i sekundet, Line Knutzons Camille Clouds brevkasse) og aviserne (fx Politiken og Information) selv genren til at skabe hybrider og imitationer, der leger med illusionen om det direkte forhold med seerne/læserne, samtidig med at der gives en særlig karakteristik af ’brevkasseredaktøren’ ved at vise, hvordan vedkommende interagerer med almindelige mennesker/læsere. Den fiktive brevkasse er altså en mulighed for at lade ’brevkasseredaktøren’ udtrykke store og små holdninger til verden, uden at ’redaktøren’ direkte behøver selv at befinde sig i situationen. Således bruges genren ofte som et komisk element, der er med til at understrege ’brevkasseredaktørens’ (u)viden(hed), (mangel på) empati eller selviscenesættelse.
I andre eksempler (som når aviserne selv leger med genren) opstår det komiske ofte i, at genren danner grundlag for at tage specifikke temaer op, som redaktøren i forvejen ønsker at sætte til debat. Dette ses fx iByens brevkassen med Felix Thorsen Katznelson som redaktør (Politiken) eller Informations brevkasse eller Politikens litteraturbrevkasse med Jes Stein Petersen som redaktør. Således har Information allerede indrømmet, at de indimellem skriver spørgsmålene selv, hvilket da også kommer til udtryk i de ofte absurde sammenstillinger af optakt og beskrivelse af situationen/problemet i brevet, og det egentlige spørgsmål som brevet udmønter sig i. Eller i kontraster mellem henvendelsesformen og den sproglige iscenesættelse af både spørgsmål og svar.
Mit forløb endte med at være en sproglig undersøgelse af genren, og forløbet dækker linjen fra genrens rene fakta-form, som reel brevkasse med interaktion fra autentiske læsere, til ’glimt-i-øjet’-versionen som den optræder i Information og iByen, hvor spørgsmålene ofte synes opdigtede af aviserne selv og svarene i højere grad kredser om almengyldig kunst, kultur og politik end egentlige personlige problemer. Og endelig glider forløbet over i den rene fiktion, som vi ser i blandt andet Knutzons Camille Clouds brevkasse (2017) og Pilegaards Meter i sekundet (2020). Forløbet fokuserer på at undersøge sproglige karakteristika for brevkassen og undersøge (blandt andet ved hjælp af teori om samtaleanalyse) de greb, der bruges i de fiktionaliserede brevkasser til netop at pege på fiktionaliseringen.
Man kan hente materialelisten og forløbsbeskrivelsen lige her.
Tusind tak til alle dem som bidrag med forslag og gode ideer!
