Klasserummet i det 21. århundrede

For længe siden så jeg denne ret morsomme blogpost om hvor enkelt det er at lade som om man har taget sin undervisning ind i det 21. århundrede. Og samtidig gav denne blogpost mig også – med sin ironiske tilgang – en kærlig påmindelse om virkelig at tænke didaktikken igennem inden vi bare introducerer eleverne for tilfældige nye tiltag og programmer.

Men spørgsmålet er så selvfølgelig hvordan vi så reelt får lavet et klasserum for det 21. århundrede. Jeg falder sikkert direkte i fælden, men her kommer alligevel 4 hurtige, beskedne bud.

  1. Samarbejd med fokus: Brug web 2.0-værktøjerne til at skabe og dele tanker, noter, produkter osv.
  2. Re-medier: Brug film, lyd, skrift og andre medier til at gentænke arbejdet i nye kontekster og derved skabe nye vikler på indhold og sammenhænge.
  3. Brug de mange nye (og hurtige) medier til at lade eleverne hjælpe til med at finde relevante materialer. Det er min erfaring at der ligger god læring i at få eleverne til at reflektere over hvilke materialer fungerer, og hvilke ikke gør, og dette kan fx gøres ved at eleverne finder de bedste youtube-videor, powerpoints, stile fra studieportalen, billeder osv. til at illustrere et bestemt emne. Herefter skal de selvfølgelig diskutere hvilke af deres materialer er bedst og hvorfor.
  4. Brug sociale medier til at give eleverne mulighed for at få deres produktioner ud. Måske bare til hinanden og dig. Det handler ikke nødvendigvis om at produkterne kan ses af masserne uden for klasselokalet, men om at eleverne får deres eget arbejde synliggjort. I ’gamle’ dage når eleverne havde produceret små skriftlige produkter på klassen, havde man som lærer måske tid til at samle op på 5 ud af 30. De resterende 25 røg i skraldespanden. Ikke synderligt motiverende. Med de sociale medier (fx i en gruppe på Facebook eller på en klasseblog) har eleverne mulighed for at se hele klassens produkter og give feed-back – og læreren har samme mulighed uden at det behøver koste en masse ekstra arbejde.
EP

Olga Ravns julekalender – og .gif-blog

Mangler du en julekalender du faktisk har tid til at følge med i, og som på én gang er underholdende og måske endda kan bruges i undervisningen? Så er Olga Ravns .gif-kalender måske et godt bud. Jeg klukler i hvert fald af de bittersøde indlæg mens jeg læser med – også selvom jeg med stik i hjertet læser Olga Ravns tørre kommentar om at flere læser hendes .gif-blog end hendes digte.

EP

Min nyeste julekonkurrence – repetitionsbingo

Jeg har brug for en ny julequiz til dansk i år – en julequiz hvor der kun findes én vinder ud af de 30 elever, og der må gerne være bare en lille smule faglighed ind over. Men derfor skal alle stadig have lige muligheder for at vinde – også dem der ikke altid har lige let ved dansk. Grunden til alle disse krav er at jeg i oktober købte en fin præmie til mine elever da vi var til foredrag med Maren Uthaug. Og nu skal de altså have chancen for at vinde denne fine præmie, men der er kun én, og den kan dårligt deles.

Dette er hvad jeg har fundet på: Jule-repetitionsbingo

Jeg laver spilleplader til eleverne med 9 felter. Det ser sådan her ud. Eleverne må gerne få flere spilleplader hvis de synes de kan overskue det. Jeg giver dem herefter en masse ord, begreber, navne, titler osv, i en stor pærevælling (jeg viser dem alle disse ord på SMARTBoardet), og eleverne vælger nu 9 forskellige ud til deres spilleplade(r). De må gerne bruge de samme ord på spilleplade nr. 2 hvis de vil. Du kan se mine ord her (men de er altså ret møntet på ting gennemgået i lige præcis denne klasse).

Nu trækker jeg så en forklaring til disse ord, begreber, navne, titler. Forklaringerne kan du se her. Eleverne skal nu se om de mon har det matchende ord til forklaringen på deres spilleplade, og dække denne til hvis de har den. Præcis som i bingo. Den der først får pladen fuld – og har matchet rigtigt – vinder præmien. Og hvis flere får banko på samme tid, må jeg finde på nogle bonusspørgsmål til netop disse elever, så der kun bliver én vinder.

Hvad præmien er, vil jeg af gode grunde ikke afsløre endnu, men du kan jo prøve at gætte.

EP

Lad dem hade når blot de frygte

Inden for gymnasieverden diskuteres det jævnligt om ikke optaget af elever er for stort, således at vi får for mange gymnasieuegnede elever ind, og om ikke respekt for undervisningen, skolegang og ikke mindst læreren er dalet i en sådan grad med reformpædagogikken at vi skal tilbage til den gode gamle (sorte?) skole med klare regler og retningslinjer for pensum og for undervisningsrummet. Læreren skal ikke være ’hip-hop-happening’ eller ’ung med de unge’, men derimod adskille sig klart – både i faglig fundering såvel som tøjvalg – fra eleverne.

Men er konsekvenstænkning virkelig den eneste vej til respekt, og er negativ motivation med straf og skæld-ud ligeså effektiv som den positive?

For efterhånden en hel del søndage siden hørte jeg på P2 en efterbehandling af den foregående lørdags Maestro-udsendelse på DR2 (DR2s reality-koncept hvor et antal kendte danskere kæmper om at blive den bedste dirigent i løbet af et antal uger). Interessant var her samtalen om den mistroiske dirigent der som udgangspunkt aldrig tror at orkesteret har øvet sig nok eller formår at løse forhåndenværende opgave tilstrækkeligt tilfredsstillende. Særligt interessant var det at denne dirigenttype, i sammenligning med den mere humanistiske dirigent, ikke opnår bedre – men heller ikke RINGERE – resultater. Det kan altså være hip som hap, hvis man fokuserer på output, hvilken dirigenttype leder orkeresteret. Eller kan det?

Fordi jeg selv er plaget af en deadline (mere om den senere) og er for træt til at komme med kloge konklusioner selv, overlader jeg i stedet ordet til andre. Men husk lige, diskussionen er ingenlunde ny, som det illustreres i denne lille film.

Læs her Mathew Ingrams artikel som sætter spørgsmålstegn ved om alle nettets distraktioner er af det onde.

Læs her om nogle klassiske lærerfejl, som medfører dårlig opførsel i klasselokalet (inspireret blandt andet af overstående video).

Læs her Aino Vonge Corrys artikel om læring og skam.

Og endelig kan du her læse nogle tanker fra Michael Linsin omkring hvorfor lærere ikke altid straks skal reagere over for dårlig opførsel.

Måske disse artikler kan inspirere lidt til arbejdet med relationskompetencer.

EP

The Time Tribe

Okay, jeg har lige opdaget det fineste gratis computerspil, The Time Tribe, som mine (1.g-)elever skal få lov til at more sig med på et tidspunkt, enten uden for konteksten af andre forløb som et modul hvor vi sætter fokus på at læse, forstå og respondere, eller som en del af et forløb om storytelling. Jeg kunne også godt finde på at bruge 2-3 moduler på spillet og analysere det – altså med fokus på den narrative struktur i computerspil, grafik osv.


Man kunne sikkert også bruge spillet i andre sammenhænge (måske en historielærer vil med indover?), men så langt er jeg ikke kommet ind i det endnu. Uanset hvad skal The Time Tribe prøves af, hvis ikke i andet forløb, så for at lade eleverne bruge deres engelske læsefærdigheder i en interaktiv sammenhæng.

EP