Jeg har altid været skidt til at få sat ord på mine egne teoretiske overvejelser – eller måske er jeg i det hele taget skidt til teoretiske overvejelser – omkring pædagogik. Ja, jeg er akademiker, men jeg har alle dage mest været praktiker når det kommer til undervisning. Jeg har det held at jeg har Gefühl for hvad der fungerer med mine elever, og hvad der ikke gør, og det bruger jeg til jævnligt at reflektere over og revidere min undervisning. Det er meget sjældent jeg tænker Klafki, Vygotsky eller Ziehe ind i den sammenhæng…
Måske netop derfor sætter jeg pris på det når jeg så hører forskellige udlægninger af god undervisning på under 15 minutter hvor jeg netop kan tage de teoretiske overvejelser til mig som inspirerer mig. Her har du tre eksempler på pædagogiske udlægninger som for nyligt har inspireret mig.
I den første video sætter Ken Robinson barren højt. Han udfordrer os til at gentænke hele uddannelsessystemet, individualisere undervisningen og brede fagrækken i uddannelsessystemet ud. Han er overbevisende og velargumenteret som altid, men jeg savner at han også inddrager aspektet om tilrettelæggelse af individualiseret undervisning.
Og så er der videoen om eleven der skældte sin lærer ud for at give dårlig undervisning. Videoen er blevet et megahit på Youtube, og man kan ikke lade være med at ønske at alle elever var så bevidste om deres (og andres) læring som denne elev. Man skal ikke dømme en lærer ud fra en 2-minutters lang video filmet med skjult kamera, men denne elev bør få enhver lærer til at reflektere over sin undervisning og til at stræbe mod at skabe de bedste rammer for læring for eleverne.
Ted Talks Education introducerer en stribe skarpe og besnærende taler, og i denne taler Bill Gates om manglende systematisk feed-back på læreres arbejde, som betyder at undervisere ganske enkelt ikke har de fornødne muligheder for at udvikle deres undervisning og holde fokus på den gode læring.
Jeg plejer altid at komme for sent med disse indlæg, men i år prøver jeg altså at være i så god tid at man faktisk har tid til at forberede en time hvor man kan implementere nogle af disse ideer hvis man har lyst, inden undervisningsåret er omme.
Her kommer et par forslag til nogle aktiviteter der egner sig særligt godt til årets sidste timer hvis det nu skal være lidt hyggeligt og så’n.
Se denne kortfilm ‘Black Hole’ fra Future Shorts, og få eleverne til at skrive hovedpersonens tanker til filmen, eller få eleverne til at sige tankerne ind over filmen (jeg har stadig ikke fundet et gratis dubbingprogram der gør det muligt at lægge tale ind over videoen uden at downloade filmen fra Youtube først).
Få eleverne til at skrive venlige og informative breve til din næste klasse. Denne øvelse kan ses som en alternativ evaluering, men kan også være en hyggelig måde at få afviklet året på. Eleverne skriver et brev på ca. en side til dine kommende elever hvor der bliver givet gode, velmente råd om undervisningen, lektierne, hvad der kan være særligt svært, hvad de kommende elever især kan glæde sig til, hvad de skal passe på med osv. Eleverne læser deres breve højt for klassen som afslutning på året – de griner sikkert et par gange, og du får evalueret på en hyggelig måde. Få brevene med hjem, og BRUG dem når du starter op med din nye klasse. Giv her de nye elever et ægte praj om hvordan deres samarbejde med dig bliver/kan blive.
Denne ide fik jeg af min kollega fra samfundsfag, så tak for det, Rune. Ideen går i al sin enkelhed ud på at jeg, på forsiden af mine elevers e-læringsplatform inden hvert modul i engelsk, poster 3 sætninger eller ord som har en særlig grammatisk spidsfindighed eller regel til fælles. Eleverne forsøger så derhjemme at finde ligheden. Det er ikke en lektie – bare en lille ’quiz’. Når vi mødes, indleder vi timen med at se på de tre sætninger og høre om nogen har gennemskuet ligheden. Selvom det ikke er lektie, er eleverne vilde for at ’quizze’ og har brudt hovederne med det hjemme.
Sættene kunne fx være: Police, information og money. Eller consider, imagine, finish. Eller calf, knife, wife.
Denne lille quiz har fungeret rigtig godt i min 2.g -klasse hvor vi har brugt disse små øvelser som grammatisk repetition. Vi har kunnet holde det kort og præcist, og så har vi gjort det til en konkurrence: Hver gang klassen gætter ligheden, får de point. Hvis de ikke gætter det, får jeg point. Altså læreren mod eleverne. Der er flødeboller på højkant.
Man kan jo sagtens også forestille sig sæt med andet indhold end grammatik, fx troper og figurer, forfattere, litterære perioder, temaer i tekster osv osv.
Det er længe siden at jeg så denne video første gang, men – helt i videoens egen ånd – gik der noget tid før jeg fik tænkt den ind i en ide, og det blev så en ide om et Creative Commons Klasserum. Creative Commons kender vi jo fra den virtuelle verden og diverse web 2.0-programmer hvor brugere låner hinandens produktioner, kombinerer dem med egne nye ideer og udvikler de oprindelige produkter til at passe ind i nye sammenhænge. Helt lovligt. Dog skal man kreditere ophavsmanden, og der kan være forskellige restriktioner på brugen af produkterne (fx at de i nogle tilfælde ikke må bruges til kommercielle formål eller ikke må remixes), men grundlæggende har alle adgang til at bruge produktet ganske gratis i deres egne sammenhænge uden at skulle spørge om lov først. Det er altså en ny måde at tænke copyright på som står i kontrast til vores opfattelse af immaterialret i den mere analoge verden.
Et motto fra videoen er ”chance favours the connected mind”. At udveksle de gode ideer og kombinationen af disse gør det lettere for alle parter at få det gennembrud der skal til for at løse en bestemt opgave.
Jeg har de sidste par måneder lagt stor vægt på netop denne kompetence i flere af mine klasser. Jeg gør noget ud af at lære eleverne at bruge hinanden, dele ideer og låne ideer fra hinanden. De skal lære af hinandens måde at tænke på, hinandens måde at arbejde på. Her er nogle af de øvelser jeg især bruger når jeg tematiserer dette:
Speed dating: Hver elev skal give sine bedste ideer i et minut (fx til temaer der kan behandles i en stil, eller pointer i en analyse og fortolkning).
Alle skriver deres bedste sætning/betragtning på tavlen. Dette kunne fx være det mest centrale fra timen, det mest centrale fra en teoretisk tekst, det centrale tema i en tekst, en væsentlig betragtning om en karakter osv. De andre elever spørger ind til sætningen, og ophavsmanden uddyber og kommenterer.
Rundt om bordet, som øvelsen hedder i Cooperative Learning. Her får eleverne i grupper af ca. 4 hver et stykke papir med et område de skal finde på ideer til. Dette kunne fx være fire karakterer fra en tekst der skal laves personkarakteristik over. Det kunne være fire grammatiske områder der skal huskes regler til eller noget helt andet. Hver elev sidder med et stykke papir og skriver en ide ned inden papiret sendes videre til naboen, som nu skriver en ide og sender videre. Opsamlingen kan ske ved at alle elever med det samme tema på papiret sætter sig sammen og samler alle ideerne, evt. præsenterer dem for resten af klassen.
Skriv indledninger til stile. Dette synes jeg ofte volder eleverne problemer, og en ide kunne være at synliggøre dette ved at skrive indledninger fx på Facebook hvor alle eleverne let kan se hinandens. Som lærer kan du ’like’ de indledninger der lever op til kravene, og du kan kommentere de andre, ligesom eleverne også kan kommentere hinandens. Saml op på nogle af kommentarerne på klassen, og diskuter hvilke indledninger er gode, og hvilke er mindre gode. Giv eleverne lov til frit at tage den indledning de synes er bedst og bruge den som springbræt til deres videre stil.
Velvalgte citater og måder de anvendes på i stile, kan også tematiseres på stort set på samme som foroven. Gennemgå det claim-quote-comment-modellen med eleverne, og bed dem lave eksempler med henblik på at bruge disse i deres næste aflevering. Hver elev kan vælge et eller to citater, disse postes på Facebook, og igen har eleverne lov til frit at indarbejde gode citat-pakker i deres stil.
Aflever den perfekte stil. Dette kan nok bedst lade sig gøre med litterære analyser. Når eleverne har fået deres stile tilbage, kan de med udgangspunkt i lærerens kommentarer i gruppe vælge afsnit og pointer ud som er gode. Disse skrives nu sammen i gruppen, så gruppen altså samlet får den perfekte stil.
Generelt arbejder jeg meget med at få mere tavse elever på banen ved del-og-stjæl-tanken: Efter gruppearbejder eller pararbejder med arbejdsspørgsmål hvor der skal samles op på klassen, beder jeg eleverne præsentere de bedste pointer de har hørt. De må ligeså gerne ’stjæle’ kammeraters pointer og præsentere disse som de må præsentere deres egne. Effekten har været at mange lidt mere tavse elever har turdet at komme på banen fordi de ikke på samme måde har skullet stå på mål for deres pointer.
Jeg har en lang liste af ideer til blogindlæg, men ingen af dem er færdigbearbejdede, og jeg vil jo også gerne dele nogle mere konkrete eksempler fra undervisningen, så i dag kommer indlægget altså til at handle om et par moduler jeg afholdt i ugens løb.
Engelsk-modulet
Jeg er i gang med et forløb om The Gothic i en 2.g B-niveau-klasse, og selvom det måske ikke er så oplagt at gøre det med en 2.g-klasse eller et B-niveau-hold, havde jeg lyst til at læse Edgar Allan Poes “The Raven”. Jeg havde i modulet inden introduceret teksten ved først at lade eleven tegne tegninger, inspireret af nogle af de mere stemningsskabende, typisk ’Gothic’ gloser fra digtet. Ideen med tegningerne var at eleverne skulle reflektere over hvem der ville være tilstede, hvor vi befandt os og hvornår. Da vi havde lavet denne lille pre-reading øvelse, læste vi strofe 1 sammen, ganske langsomt, og fik slået alle detaljer om hvem, hvad, hvor og hvornår på plads. Herefter fik eleverne lidt tid til at gå på The Interactive Raven hvor de selv læste de næste par strofer. Efter ca. 10 minutter samlede vi op på klassen, og igen var det helt essentielt at alle var med på alle detaljer i digtet. Lektien til det modul jeg egentlig vil fortælle om, var at læse de 9 første strofer så grundigt derhjemme at man var i stand til at genfortælle dem.
Da vi mødtes igen, havde jeg forberedt et modul hvor klassen blev delt i 3:
Gruppe 1 skulle starte med at undersøge (ved hjælp af Politikens Fugleleksikon eller andre opslagsværker) hvorfor mon netop ravnen var blevet valgt som det bærende motiv i digtet. Hvorfor ikke en papegøje, en and, en due eller en anden fugl?
Gruppe 2 skulle starte hos mig hvor vi minutiøst gennemgik strofe for strofe præcist for hvad der sker i digtet.
Gruppe 3 skulle – gerne ved hjælp af The Interactive Raven – undersøge rim (alle slags rim) og rytme i digtet og gøre rede for effekten.
Hvis ’ude’-grupperne blev færdige med deres opgave inden de 20 minutter der var afsat til hver opgave, var omme, måtte de bruge den resterende tid på at google artikler om og fortolkninger af “The Raven” og altså læse disse. Det nåede dog ingen grupper.
Som sagt var der afsat 20 minutter til hver station, og da alle tre grupper havde været ved alle tre stationer, samledes vi i klassen og diskuterede deres svar fra station 1 og 3. Timen var fra lærerens synspunkt en succes fordi:
– Alle elever fik deltaget rigtig aktivt (mundtligt) omkring teksten i klasseværelset hos mig fordi de var en tredjedel af hvad de plejer at være.
– Jeg havde mulighed for – og tid til – at sikre mig at alle var fuldstændig med på hvad hver eneste strofe i digtet handler om.
– Eleverne arbejdede seriøst med stoffet i ’ude’-grupperne. Det kunne jeg høre da vi samlede op til sidst i timen.
– Eleverne var klædt på til at læse resten af digtet mere selvstændigt.
– Eleverne gav udtryk for at digtet faktisk var ret interessant – og uhyggeligt.
Dansk-modulet
I dansk i min 2.g-klasse er vi i gang med Romantikken, og jeg havde her afsat et par moduler til Grundtvig. Min vinkel er på ingen måde revolutionerende, men det fungerede. Jeg bad allerførst eleverne svare på dette spørgsmål med bare et enkelt ord eller en sætning: ’Hvad er danskhed’ og skrive deres svar på tavlen. Herefter introducerede jeg Grundtvig ved et kortere lærerforedrag med fokus på Grundtvigs tre ’arme’: Den religiøse, den folkelige/dannende og den sproglige. Og det lykkedes mig at inddrage stort set alle elevernes egne ord om danskhed i foredraget for netop at understrege hvilken rolle Grundtvig har spillet for vores nationalidentitet.
Vi gennemgik herefter kort en lille analysemodel til hvordan man analyserer lyrik. Som lektie havde jeg bedt alle elever medbringe en salme/sang af Grundtvig fra Salmebogen eller Højskolesangbogen, og de blev nu parret to og to og skulle vælge én af deres sange, som de ville analysere med henblik på at etablere hvilke(n) af Grundtvigs arme kom til udtryk i digtet og hvordan. Analysen skulle forberedes som en præsentation, og præsentationen skulle ske i en Screencast-o-matic.
De fik resten af dette modul (ca. 45 minutter) og ca. 30 minutter af det efterfølgende modul til at planlægge og producere deres screencasts. Vi samlede op ved at se tre screencasts, og ud fra disse tre diskuterede vi hvad gør en analyse velstruktureret og velpræsenteret. Du kan se to eksempler her:
Vi sluttede af med en lille Grundtvig-quiz som ikke rigtig var nogen succes… Jeg havde en række førstelinjer fra et par Grundtvigsange og -salmer, og eleverne skulle nu forsøge at skrive resten af strofen ned. Den eneste førstelinje de kunne køre videre på, var ’Dejlig er den himmelblå’. De andre var ret ukendte for eleverne på trods af efterskoleophold og opvækst i et område præget af Grundtvig-Koldsk mentalitet. Til mit forsvar vil jeg bare sige at mine elever for 3 år siden altså sagtens kunne. Men eleverne syntes vist det var meget hyggeligt. Du kan se min temmelig primitive PowerPoint med Grundtvig-quizzen her eller under materialer.
