Mit professionelle Facebook

facebook billede

Forleden læste jeg med stor interesse Michael Klos’ indlæg om Facebook i undervisningen på bloggen Læring og It i gymnasiet. Her fremstilles det at bruge Facebook i undervisningen som gennemsyret irrelevant, som uansvarligt og den rene leflen for eleverne. Jeg er så inderligt uenig. Den digitale dannelse består blandt andet i netop at vise eleverne hvordan man bruger gængse sociale medier i professionelle kontekster.

Vi ved at der stort set ikke er et firma eller en organisation i dagens Danmark, der ikke bruger Facebook i en professionel kontekst, og så er det naivt at tro at beherskelsen af bl.a. Facebook i faglig sammenhæng ikke er en central kompetence at videregive vores elever. Hvorfor tror vi at vi selv formår at bruge det professionelt, men vores elever ikke kan? Skal de virkelig skærmes på lukkede e-lærings-platformer som Ludus og Lektio, som de aldrig kommer til at betræde igen efter de får huerne på, frem for at lære at begå sig professionelt på platforme som de – let’s face it – uden tvivl vil skulle agere på i et godt stykke tid endnu. Er det ikke mere relevant at udstyre vores elever med en nuanceret forståelse af profileringerne på disse platforme end at lukke ned for dem som endnu en distraktion. For helt ærligt, måske er det mest distraktionen vi er bekymrede for, og hvis ikke Facebook, så skal der nok være en anden distraktion der bekymrer os.
Hvis du ikke selv bruger Facebook i faglig sammenhæng, kan jeg kun opfordre dig til at gøre det. I mit tilfælde er Facebook et af mine væsentligste professionelle koblingspunkter. Jeg er med i 4 grupper jeg dagligt støvsuger for nye indlæg. Disse grupper er med til at holde mig opdateret på hvad der rører sig både fagligt og pædagogisk – på det digitale område såvel som det analoge.
Her er en skitse af mit professionelle Facebook:
Af de fire underviser-grupper jeg er medlem, er de to fag-faglige. Det drejer sig om Ideudvikling for danskundervisere og Engelskundervisere. Hvis du er enten dansk- eller engelsklærer og ikke er med i grupperne endnu, så skynd dig at søge på dem på Facebook, og anmod om medlemskab. Her deles ideer, og ingen er bange for at spørge om gode råd eller forslag til emner og tekster eller andet. Hvis du har andre fag, og der stadig ikke er en Facebookgruppe til dette fag, så opret en selv.
Derudover er jeg med i grupperne IT og undervisning og Sociale medier, pædagogik og formidling. Her er – som navnet siger – IT i undervisningen i højere grad i fokus, og disse grupper er med til at holde mig opdateret med nye programmer, og hvordan disse bedst kan implementeres i undervisningen.
Endelig har jeg grupper med alle mine klasser, som jeg blandt andet bruger til vejledning, til at give vigtige informationer der hurtigt skal formidles ud til klassen, til at samle små medieproduktioner som fx Go Animate, Quizlet eller Testmoz, og til mindre skriveøvelser hvor det giver god mening at eleverne ser alle hinandens produkter og min respons. Til det sidstnævnte lod jeg fx min danskklasse øve sig i at skrive indledninger til den analyserende artikel på Facebook. Her gav jeg også feedback (i kommentarerne eller blot ved hjælp af like-knappen), og eleverne fik på denne måde et mere nuanceret overblik over hvilke indledninger der virker, og hvilke ikke gør, fordi de kunne se alle mine kommentarer og likes. Herefter samlede vi op på de betragtninger eleverne havde gjort sig om indledningerne og mine tilhørende kommentarer. Pointen er altså at eleverne ikke bare havde deres egen, eller måske 5 af klassens udvalgte, indledning(er) at danne sig et overblik om gode og dårlige indledninger ud fra, men 30.
Facebook er mange ting, men det er også et professionelt forum, og digital dannelse er, for mig at se, blandt andet at uddanne eleverne til at identificere dette aspekt og kunne anvende det hensigtsmæssigt i et læringsperspektiv.
EP

Digital dannelse på Dansklærerforeningens årlige konference

Fra: www.afsnitp.dk

I går afholdt Dansklærerforeningen sin årlige konference, som i år havde temaet digital dannelse. Her holdt jeg blandt andre oplæg om digitale redskaber i praksis hvor jeg præsenterede nogle af de måder jeg selv og kolleger har brugt blogs, wikis, Facebook, Screencast-o-matic, TodaysMeet og Audioboom på i undervisningen. Hvis du har lyst til at få inspiration til hvordan disse redskaber kan anvendes, og du måske også gerne vil se nogle instruktionsvideoer til programmerne, er du velkommen til at gå ind på sitet Sociale Medier i Dansk (oprindelig lavet i forbindelse med en artikel min kollega Stinna og jeg skrev for DanskNoter, men som blev udvidet i forbindelse med foredraget i går).

Et af de eksempler jeg gav på brugen af wikis, var at bruge wikien til at lade eleverne kreere en hypertekstfiktion. Her er jeg især inspireret af en tekst som These Waves of Girls, men i forbindelse med forberedelsen til foredraget opdagede jeg også et hypertekst-essayAfsnit P. Jeg tænkte straks at dette kunne være en sjov måde at arbejde med essay-genren på. Eleverne kan således hver skrive små refleksioner over et emne, der så sammensættes til en fælles, associativt springende tekst – ligesom Afsnit Ps. Foredraget før mit eget handlede om litteraturen på nettet, og her præsenterede Jeppe Nielsen Wernberg og Karen Wagner fra Ørestad Gymnasium et forrygende forløb om visuel poesi hvor Afsnit Ps indbydende visuelle poesi spillede en central rolle. Jeg kan kun anbefale dansklærere at besøge Afsnit P, lade sig rive med af de inspirerende og anderledes tekster og at bruge sitet i undervisningen for netop at rykke ved elevernes forestilling om hvordan ord optræder i vores dagligdag og i vores litteratur. Derudover har Jeppe og Karen lagt deres undervisningsforløb ud på sitet Livet på nettet hvor du altså både kan finde modulplaner, opgavebeskriver og tekster.

Hvis du har lyst til at se et par kommentarer om hvad der i øvrigt foregik på konferencen, kan du søge på Twitter-hashtag’et #digdan.
EP

Quick Questions

point finger
På trods af titlen kan denne lille leg altså sagtens bruges i andre fag – sprogfag såvel som alle mulige andre fag, forestiller jeg mig. Men Quick Questions lyder nu engang bedre end Hurtige Spørgsmål.

I denne leg skal alle elever finde på to eller flere spørgsmål (ingen ja/nej-spørgsmål). Peg på en elev: Vedkommende peger på en klassekammerat, stiller sit spørgsmålet og får et hurtigt svar. Kommer svaret for langsomt, får eleven eventuelt ikke nogen point (hvis du altså mener at et pointsystem kan motivere). Herefter peger den svarende elev på en ny klassekammerat og stiller vedkommende et af sine spørgsmål. Brug f.eks. denne leg til almindelig glosetræning (her kan eleverne enten sige et dansk ord som skal oversættes, eller eleverne skal hurtigt sige et synonym eller et antonym til den glose de får stukket ud fra deres klassekammerater). Du kan også bruge legen til at genopfriske eller tjekke forståelsen af begreber fra et emne I arbejder med, eller bruge legen i forbindelse med tekstlæsning hvor eleverne har lavet arbejdsspørgsmålene. Det er altså eleverne der harpunerer hinanden, og eleverne der stiller spørgsmålene.

EP

Tricider – Brainstorm og evaluering

Ozge Karaoglus blog så jeg den anden dag et indlæg om dette lille program, som – i modsætning til andre polling-programmer – gør det let for eleverne at skrive svarmuligheder ind som der så stemmes videre om ved hjælp af både et argumentationsfelt og en egentlig afstemningsknap. Tricider giver dig altså mulighed for at stille et spørgsmål til eleverne, og de får mulighed for at give deres holdninger til spørgsmålet til kende ligesom de får mulighed for at argumentere for og imod hinandens synspunkter. Og selvfølgelig endelig lave en afstemning. Dette kan bruges til:
  1. Brainstorm på hvad en teksts tema(er) er. Eleverne skriver temaer som de og deres klassekammerater skal argumentere for inden de sætter deres stemme der.
  2. Evaluering af undervisningsmetoder. Eleverne kan være med til at argumentere for at nogle bestemte undervisningsmetoder skal inddrages i højere eller mindre grad eller bruges på et bestemt forløb.
  3. Forslag til nye emner/materialer etc.
  4. Fejlsætninger i engelsk. Eleverne skriver forklaringer, og klassekammeraterne kan argumentere for hvorfor de forskellige forklaringer er rigtige eller forkerte.
  5. Personkarakteristikker og miljøkarakteristikker: Eleverne skal karakterisere en bestemt person i teksten med adjektiver og klassekammerater argumenterer for og imod valget af dette adjektiv inden afstemning.
  6. Debatter af enhver art hvor eleverne skal argumentere for holdninger. Dette kunne især være relevant inden i skal i gang med at skrive kronikker i dansk.
EP

Let rettearbejdet – Fejlretter

Det er efterhånden godt fem år siden at vi på mit gymnasium gik over til at modtage alt skriftligt arbejde elektronisk og ligeledes at rette det elektronisk. Og det har i al den tid været diskuteret om det tager længere eller kortere tid at rette opgaver elektronisk end på papir. Ligeledes har det i al den tid – og længe før dette – været diskuteret hvordan man kan effektivisere retteprocessen, for det tager så frygtelig lang tid at skrive det samme om og om og om igen til de samme elever – hvad enten det sker i hånden eller elektronisk.

Det er her et program som Fejlretter kommer ind i billedet, for det er netop et program der kan være med til at lette den tunge rettebyrde. Fejlretter er et tilføjelsesprogram til Word, og programmet byder bl.a. på let-at-lave standardkommentarer og oversigter og statistikker over fejltyper hos den enkelte elev hvilket både betyder at det tager kortere tid at få rettet en opgave i bund, og at det er hurtigt at danne sig et solidt overblik over hvilke fejltyper der især optræder i opgaven eller hos eleven generelt.

Programmet kan købes separat, men følger med helt gratis ved køb af ENGRAM-grammatikken (som også laves af firmaet August og Hemmingsen I/S, der står bag Fejlretter). Som du kan du se på nedenstående billede, lægger Fejlretter sig ved siden af de andre faneblade i Word.

Klikkes der ind på fanen vil man kunne se hvordan Fejlretter-båndet faktisk ser ud. Her har jeg først en hjælpefunktion og indstillings-funktionen, som er den jeg bruger når jeg skal lave nye knapper og lister. Herefter har jeg selv tilpasset MIT Fejlretter med andre Word-funktioner jeg hyppigt bruger når jeg retter. Derefter følger Fejlretters grundlæggende funktioner, som netop er muligheden for at indsætte en oversigt/statistik over fejltyper og kommentarer, og endelig har vi så fejltyperne, som jeg i dette tilfælde selv har tilpasset.
Med programmet følger ellers et sæt knapper med fejltyper til engelsk, men de er knyttet til ENGRAM-grammatikken, og medmindre man bruger denne grammatik med eleverne, skal man altså lave sine egne knapper. Det er til gengæld meget hurtigt og nemt og giver faktisk sig selv når man først har klikket på ’indstillinger’. Det er programmets helt store force!
Jeg besluttede mig for at prøve at undgå at læse Fejlretters ellers meget udførlige og klare vejledninger, og i stedet se om jeg selv kunne gennemskue programmet. Det kunne jeg sagtens, og jeg har altså aldrig være nogen teknix-fix, så brugervenligheden er ganske glimrende, og skulle der alligevel være problemer med at finde ud af programmet, er der altså hurtig hjælp at få i de tilhørende vejledninger – ligesom programmet også tilbyder online support uden at det koster ekstra.
Efter at have prøvet Fejlretter af på 3 stilesæt, er jeg kommet frem til følgende betragtninger:
 
Fordele:
 
– Let at indstille mine standardkommentarer.
 – Standardkommentarerne sparer mig for rigtig meget tid, da jeg med bare et klik kan indsætte den tekst jeg før ville have skrevet igen og igen.
– Da programmet er et tilføjelsesprogram til Word, har jeg stadig alle andre kendte Word-funktioner lige ved hånden, og jeg kan sætte de mest brugte ind i mit Fejlretter-bånd, så jeg ikke engang behøver at skifte faneblade. Jeg har altså et helt igennem personligt tilpasset stileretter-Word-bånd.
– Der er mulighed for mange forskellige lister med fejltype-knapper, så jeg kan altså have lister til flere forskellige fag hvilket betyder at jeg ikke behøver at have alle de fejltyper fremme på båndet som jeg ikke skal bruge til det pågældende stilesæt. Dette betyder i praksis at jeg, når jeg skifter mellem fag, kun har knapper fremme der er relevante for det fag.
– Statistikkerne giver et superhurtigt og overskueligt overblik over en elevs progression eller mangel på samme, ligesom statistikken kan være med til at skabe et helt klart fokus for eleven.
– Der er rig mulighed for support til selv de mindste problemer med programmet. Ikke bare igennem de udførlige vejledninger, men også ved direkte kontakt med producenterne.
– Der er ligeledes gratis mulighed for at få både Fejlretter og den tilhørende grammatik ENGGRAM præsenteret i en workshop på skolen. Det er service!
 Ulemper:
 
– Da fejltyperne alle markeres ved hjælp af kommentarbobler, bliver dokumenter med mange fejl hurtigt uoverskuelige. Uden endnu at have diskuteret dette med mine elever er min egen umiddelbare reaktion at det er svært for visse elever at se hvilke kommentarer hører til hvilke markeringer.
– Det er ærgerligt at man ikke kan flytte rundt på rækkefølgen af sine fejltype-knapper efter man har oprettet dem i en liste. Jeg fik for eksempel ikke alle mine fejltyper omkring verber oprettet i et hug, og det betyder at jeg nu ikke har ordentlig mulighed for at organisere mine knapper, så alle verbum-knapperne er placeret sammen, alle substantiv-knapperne og alle ordstillingsknapperne ligeledes. Men Fejlretter lover at der snarest kommer en opdatering der gør dette muligt!
– Prisen er ganske rimelig for Fejlretter: 130 kroner for en licens for 1 år, og jeg er ikke i tvivl om at de penge hurtigt har tjent sig selv hjem i sparet tid, men oprettelsesgebyret på 799,- som skolen også skal betale, synes jeg trækker ned. Det fine koncept at man ellers kun betaler pr. licens (altså, pr. lærer der ønsker at bruge programmet), bliver pludselig en noget dyrere affære, hvis kun en enkelt eller to lærere ønsker programmet, selvom oprettelsesgebyret kun skal betales én eneste gang pr. skole. Jeg tænker at det må kunne gøres smartere.
– Endvidere ville det klæde Fejlretter med en ganske gratis prøveperiode på fx en uge eller to, frem for en prøvelicens i 30 dage, der koster 60 kroner. En prøve er nu engang i min optik gratis, så man på et kvalificeret grundlag kan beslutte sig for endeligt køb.
– Jeg oplevede under min afprøvning af programmet at jeg to gange faktisk mistede min nyoprettede liste (den ene gang skyldtes dette muligvis at mit Word crashede mens jeg den anden gang ikke havde oplevet nogen problemer). Jeg mistænker tilpasningen af Fejlretter-båndet med andre Word-funktioner for at give disse problemer, men ved det faktisk ikke. Heldigvis er det rigtig let at gemme sine lister ved hjælp af ’eksport’, og ligeledes få dem lagt ind igen ved hjælp af ’import’, så dette viste sig ikke at være noget større problem. Men husk lige back-up’en!
Alt i alt
 
Iltre IT-sjæle vil nok argumentere for at Fejlretter ikke kan noget som man ikke selv ville kunne gøre i Word med makroer og autokommentarer, men det har jeg simpelthen ikke tid til at finde ud af, og de (mange!) mellemregninger sparer Fejlretter mig så for. Fejlretter sparer mig for den irrationelle irritation der helt urimeligt sniger sig ind i mine kommentarer når jeg kommenterer den samme fejl for tiende gang. Og Fejlretter sparer mig vigtigst af alt for rettetid, som kan konverteres til mere målrettet indsats for den enkelte elev!
Jeg tror ikke Fejlretter vil komme til helt at erstatte det rettesystem jeg selv har fået udviklet med brug af tekstfremhævningsfarve fordi fejltypekommentarerne bliver for uoverskuelige i opgaver med mange fejl. Og mine tekstfremhævninger kan på en meget overskuelig måde kopieres med over når eleverne i næste stil afleverer deres egne fejl som fejlsætninger med dertilhørende rettelser og forklaringer. Her gør min tekstfremhævning det meget let for mig selv at se (hvis eleven nu har sakset lidt for meget i sætningen) hvilken fejltype eleven skulle rette.
Men jeg vil helt sikkert bruge Fejlretter som supplement til mine andre rettestrategier – uanset fag, og her er det klart pengene værd. Her vil jeg benytte standardkommentarer til grammatiske spidsfindigheder som jeg alligevel ikke normalt tekstfremhæver, men netop kommenterer alligevel, og her sparer Fejlretter mig for rigtig mange klik og formuleringer.
Selvom jeg ikke er overbevist om at programmet kan stå alene i stileretningen, er Fejlretter uden tvivl en klar effektivisering af retteprocessen, og det elsker vi undervisere jo!
EP