Testmoz er et supernemt lille og hurtigt testprogram, som giver din mulighed for at fx at scanne elevernes viden på et bestemt område. Der er ingen funktioner i Testmoz som jeg ikke tror diverse elærings-platforme som Fronter og Lektio ikke allerede kan, men Testmoz virker for mig at se bare nemmere at gå til, og så kan jeg dele linket med mine elever på klassens Facebookgruppe.
Du kan se en kort instruktionsvideo til Testmoz her:
Jeg har umiddelbart fem ideer til hvordan man kan bruge Testmoz i undervisningen:
Brug sandt eller falsk til at teste elevernes forståelse af en lektie (eller måske endda til at se hvem der har læst, og hvem der ikke har). Som en del af lektien kan du bede eleverne tage testen hvor de skal besvare 10 sandt eller falsk-spørgsmål om teksten. På denne måde får du som sagt både et overblik over hvem der har læst, men også hvor der måske har været nogle forståelsesproblemer som I kan tage udgangspunkt i i en efterfølgende klassediskussion.
I engelskundervisningen kan du bruge Testmoz til delprøve 1-opgaver. Her kan du lave multiple choice med fejlsætninger hvor du skriver en fejlsætning og som svarmuligheder, fire forklaringer med grammatisk terminologi hvoraf selvfølgelig kun den ene er korrekt i sammenhængen. Du kunne også have øvelser hvor eleverne i fri tekst skal skrive den rigtige form af et verbum du vil have sat ind i sætningen.
Brug en multiple choice-quiz til at teste baggrundsviden om et bestemt emne inden I skal i gang. Stil nogle spørgsmål om Romantikken (måske på baggrund af dansk-historie oversigtsforløb), og se hvor meget de husker, og brug det som udgangspunkt for et lærerforedrag. Eller hvor meget ved eleverne egentlig om amerikansk samfund og politik?
Selvfølgelig kan Testmoz også bruges til at træne gloser eller udtryk med en ’fill in the blank’.
Du kan også få eleverne til at træne begreber med en ’multiple choice’. Hav for eksempel beskrivelser af forskellige fortællertyper, som så skal matches med den rigtige fortæller fra svarene i ’multiple choice’. Eller hvad med et lille tekstuddrag, som så skal matches med den rigtige fortæller eller fremstillingsform eller andet.
Et tweet førte mig hen til denne video på Teaching Channel. I videoen fortæller en 6. klasses matematiklærerinde om en opvarmningsøvelse hun kalder ’My favorite No’. Og selvom eksemplet er fra matematik og fra grundskolen, er der bestemt elementer i ideen som jeg mener jeg kan overføre til min undervisning. Har du ikke tid til at se videoen (som varer 6 minutter), kan jeg da lige fortælle at ideen går ud på at skrive en opgave op på tavlen, give hver elev et stykke papir, bede eleverne skrive deres svar på papiret og give papiret til læreren. Herefter sorterer læreren så meget hurtigt de rigtige og de forkerte svar. På denne måde får læreren et hurtigt overblik over hvor mange elever behersker det testede område, og hvor mange elever har brug for mere støtte. Derudover vælger læreren det forkerte svar ud som han/hun synes bedst om, og klassen analyserer nu dette svar sammen. Allerførst findes alle de gode ting i besvarelsen frem, og endelig analyseres det forkerte skridt så.
Jeg forestiller mig at dette kunne anvendes med fordel som opvarmning med:
Fejlsætninger (engelsk)
Oversættelser (engelsk, fremmedsprog)
Forståelse af en læst tekst – eleverne skriver ca. 10 ord hver, der besvarer lærerens konkrete spørgsmål (engelsk, dansk, fremmedsprog – i dansk kunne det dreje sig i højere grad om fortolkningsspørgsmål)
Opsamling på centrale begreber/teorier der ligger til grund for en emnelæsning, fx noget væsentligt omkring en periode (engelsk, dansk)
Opsamling på skriftlige opgaver, fx gennemgang af indledninger, gennemgang af typiske sproglige fejl osv. (engelsk, dansk og fremmedsprog)
Repetition af filmiske virkemidler (eleverne ser et lille klip og skal beskrive nogle filmiske virkemidler og deres effekt i et par linjer) (dansk, engelsk)
Træning af stilistik-beskrivelse (til delprøve 1 i engelsk)Find selv på flere…..
Jeg brugte det selv i dag til oversættelse af en sætning med fokus på ordstilling. Jeg opdagede at alle eleverne gennemskuede den omvendte ordstilling mens et par lod sig forvirre over placeringen af tidsadverbiet. Det fik vi så en rigtig god snak om ud fra den valgte sætning på tavlen. Jeg havde ikke bedt eleverne skrive navn på, og det gjorde faktisk ikke noget, for jeg fandt ud af at jeg nok alligevel ikke ville kunne bruge øvelsen (med den tid jeg havde afsat til at løbe svarene igennem) til at identificere helt konkret hvilke elever der havde bestemte problemer. Men jeg fik et overordnet hurtigt billede af – netop som jeg ønskede – at den ordstillingsfejl der skabte de største problemer altså var tidsadverbiets placering.
Min konklusion på opgaven var at eleverne både var stærkt fokuserede og med i diskussionen om både de positive aspekter af den valgte oversættelse og identifikationen af problemet.
Så kom den, og den står ikke til at ændre: Aftalen der fratog gymnasielærerne deres arbejdstidsaftaler. Jeg tror ikke der er mange gymnasielærere der i disse dage ikke er usikre på hvordan deres fremtidige arbejdssituation bliver når vi nu – og der er jo ikke noget at gøre – kan blive nødt til at omsætte vores lønforhøjelse fra OK13 til timer og minutter. Pengene til at sponsere den lønstigning skal jo komme et sted fra, og det bliver ved at vi alle sammen arbejder lidt mere. Eller bare løser lidt flere opgaver lidt hurtige end vi har gjort indtil nu.
Jeg hører ledelser tale om at effektivisere så vi altså kan nå mere på den samme tid uden at det må gå ud over elevernes læring. For eleverne skal selvfølgelig have samme undervisningskvalitet som tidligere. Nej, bedre faktisk, fordi vi nu har nye muligheder for at skabe bredere og bedre rammer for netop deres læring. Måden at effektivisere lærernes arbejdstid på er blandt andet (eller måske især) standardiseringer af undervisningen. Det vægrer jeg mig godt nok ved. Hvornår får mine elever mest ud af min undervisning? Jeg er overbevist om at det er når jeg har forberedt kreative, varierede timer, som tilgodeser mange forskellige læringsstile og giver eleverne plads til at indlære stoffet i forskellige tempi. Undervisning som fanger eleverne hvor de er, og derfra kaster dem ud over rampen i frit fald med stærke elastikker surret godt fast til anklerne, så de lander sikkert igen med nyt perspektiv på emnet. Undervisning der er inde under huden på mig fordi jeg brænder for både emnet og arbejdsformerne, og som derfor også ender under huden på eleverne.
Jeg kan – hvor meget jeg end prøver – ikke rigtig forestille mig hvordan standardiseret undervisning, som alle fagkolleger skal være enige om skal køres af om dette emne på denne måde, kan brænde igennem på samme måde. Af erfaring ved jeg at det ikke er denne type undervisning jeg har inde under huden, og disse opgaver jeg glæder mig til at løse med eleverne. Måske er det ren forkælelse?
Men hvad gør vi så? Hvordan skaber vi bæredygtig undervisning som kan frigive den tid vi skal arbejde mere? Når alt kommer til alt, tror jeg ikke på det! Vi møder udfordringer i dag i gymnasieskolen, som ikke var der for bare tre år siden. Hvert år synes der at komme nye tiltag og opgaver til, som jeg også forventes at få passet ind i mit arbejde, så det med at effektivisere min egen forberedelse (at genbruge forløb, som blot skal tilpasses den enkelte klasse, at vidensdele med kolleger, at bruge de mange inspirationssites på nettet osv) er jo ikke noget der ligger helt fjernt fra os, vel? Vi gør det jo hver eneste dag og har været nødt til at gøre det i lang tid fordi netop flere opgaver er kommet ind i forberedelsen. Er jeg så virkelig fantasiforladt når jeg ikke selv kan finde på flere måder at effektivisere på?
Måske har du et par beroligende ord og ideer? Fortæl hvordan OK13 implementeres hos jer, og giv hellere end gerne dit besyv med på hvordan de ekstra opgaver vi ser frem til at få, kan løses med samme engagement uden at det koster ekstra timer. Eller om vi bare skal acceptere at vi skal løbe stærkere og længere?
Rigtig mange af jer kender nok allerede programmet Quizlet, som nemt og hurtigt kan bruges i sprogundervisningen til fx glosetræning eller begrebstræning. Men altså, hvis du ikke kender det, kommer der her en kort beskrivelse. For man kan da ikke have en undervisningsblog uden at nævne Quizlet.
Quizlet er et flashcard-program som umiddelbart egner sig bedst til glosetræning og derfor nok egner sig bedre i fremmedsprogsfag end i engelsk og dansk. Jeg har dog selv brugt det til begrebstræning i forbindelse med mit Graphic Fiction-forløb (som jeg nu har tilpasset til og læser med en 1.g) hvor eleverne lavede små quizzer til hinanden med faglige analysebegreber som jeg mener de skal kende. Disse quizzer lagde eleverne ind i klassens Facebook-gruppe hvorefter de så skulle spille hinandens spil. Og selvfølgelig træner vi også gloser i engelsk ind imellem.
Når du klikker dig ind på Quizlet, vil du selvfølgelig have mulighed for at logge ind/’sign up’. Det er nødvendigt med en konto for at kunne lave dine egne flashcard-sæt, men du kan logge ind/oprette en konto via Facebook, og det gør det rigtig nemt, og du behøver ikke huske andre koder.
Derudover giver dette dig en meget let mulighed for at dele dine sæt med eleverne på klassens Facebook-gruppe hvis I har en sådan. Dette er som nævnt også en rigtig god måde at få eleverne til at dele quizzer med hinanden som de har lavet i forbindelse med undervisningen.
Når du har et har lavet et flashcard-sæt, og eleverne har trænet sættet nok, kan de testes med disse fem forskellige øvelser under ’Study’ og ’Games’. Husk, at i øvelserne under ‘Study’ skal man skrive de præcise svar, og derfor egner disse sig bedst til konkret glosetræning mens ’scatter’ under ’Games’ er den eneste øvelse der fungerer godt til begrebstræning som indeholder længere svar.
Der er også muligt at bruge Quizlet som en diktat hvor gloserne læses højt. Her vælger du øvelsen ‘Speller’ hvor glosen så læses højt, og eleven skal skrive hvad han/hun hører.
Har du ikke tid til at lave dine egne flashcards på Quizlet, eller har du brug for inspiration til et sæt, så kan du med fordel klikke på ’Browse’ i øverste venstre hjørne.
Her har du mulighed for at søge i forskellige kategorier af fag og emner, og finder du et sæt du ønsker at bruge, men måske lave en smule om, kan du let vælge at klikke ’copy’, og vupti er sættet dit.
God fornøjelse med brugen af Quizlet, og har du allerede brugt programmet længe og sidder inde med et par gode ideer, tips og tricks, må du meget gerne smide en kommentar.
Så har jeg igen et par forslag til hvordan du kan sætte fokus på engelsk sproghistorie. Jeg har tidligere fortalt om A History of the English Language in 10 Minutes som jeg selv bruger i forbindelse med mit Shakespeare-forløb hvor sproghistorie indgår, men måske kan disse film udvides med Gina Cookes film fra TED-Ed om morfologi og stavning.
Du kan eventuelt differentiere Gina Cookes film således at elever med et lavere fagligt niveau ser den første film mens elever med et højere fagligt niveau ser den anden.
Du kan nu bede eleverne vælge et ord fra A History of the English Language (fra et af de første afsnit), som de skal undersøge etymologien af. På baggrund af deres research skal eleverne lave små videofilm eller screencasts hvor de forklarer ordets etymologi og prøver at drage en parallel til den nutidige form eller stavemåde a la Gina Cooke. Hertil kan eleverne bruge Etymonline eller Dictionary. På den måde tvinges eleverne til at sætte sig ind i hvordan den sproghistoriske udvikling har påvirket moderne stavemåder, og dette kan måske være med til at sætte fokus på stavning generelt.
