The Bits and Bytes of Education er endnu en undervisningsblog med grydeklare ideer. Her er også inspiration at hente for andre end engelsklærere, og jeg blev især inspireret af dette indlæg om Lowtech methods to teach 21st Century Learners. Indlægget kommer med forslag til hvordan ideen om Twitter, Facebook og blogs kan indgå i undervisningen uden at man nødvendigvis behøver at gå online. For eksempel foreslår J.P. Prezzavento (manden bag bloggen) at koge Romeo og Julie ned til en Twitter-tråd med max 140 tegn i hvert indlæg. Så hvad ville karaktererne sige til hinanden, hvis de skulle kommunikere på Twitter?
Facebook-ideen fra The Bits and Bytes of Education tænker jeg at jeg vil bruge som alternativ til mere klassiske tests, som jeg ind imellem føler mig nødsaget til at give eleverne. I forbindelse med læsning af en novelle eller en roman, vil jeg give mine elever skabelonerne til en Facebook-profil nederst fra indlægget (det kunne meget vel igen være Romeo og Julie), og bede eleverne udfylde skabelonen for en eller flere bestemt(e) karakter(er). Jeg tænkte at dette også kunne overføres til dansk-historie-forløbet hvor personer (forfattere, politikere, konger/dronninger osv.) fra forskellige tider kunne få hver deres facebook-profil, som eleverne udfylder og efterfølgende afleverer som opsamling på forløbet.
Og hvorfor så ikke gå online når det nu er der hvor programmerne hører til? Måske fordi man, som J.P. Prezzavento foreslår, vil bruge Facebook-skabelonen som udgangspunkt for en diskussion om hvad der er mere og mindre hensigtsmæssigt at lægge online. Eller hvis man nu ved at man kæmper med et ustabilt net, der hvor man underviser, og at sandsynligheden for at eleverne ikke kan komme online er ret stor. Eller simpelthen fordi man gerne vil udnytte elevernes kendskab til disse platforme på en kreativ måde, men undgå de forstyrrelser platformerne også medfører.
SNAPChat er en app til smartphones som gør det muligt hurtigt at tage et billede eller optage en film, skrive tekstbesked hen over eller under og dele billedet/filmen, men kun i op til 10 sekunder eller een afspilning. Derefter forsvinder filen ud i æteren. Det er både hurtigere og lettere at dele filerne end ved traditionelle mms’er og andre formater, men selvfølgelig skal tidsbegrænsningen også didaktikeres da det jo er denne der er helt særlig for SNAPChat-app’en. Én af de helt store fordele er at mange elever vægrer sig ved at skulle foreviges på lyd og billeder i undervisningssammenhænge. Med SNAPChat ved de altså at deres optagelse forsvinder efter visning.
I det følgende vil jeg prøve at give et par konkrete ideer til SNAPChat i forskellige undervisningssammenhænge.
Fremmedsprog:
Læreren sender et billede ud til en elev i en gruppe. Denne elev har nu et par sekunder til at se på billedet (det aftalte antal SNAPChat-sekunder), og herefter skal eleven forklare billedet for sine gruppemedlemmer, der sammen forsøger at rekonstruere billedet. Rekonstruktionen medbringes på klassen hvor alle grupper sammenligner deres billeder, og der samles op på forskelle og ligheder.
I løbet af en time sender læreren løbende SNAPChat-billeder ud med forskellige motiver med gloser henover, fx en stol, et bord, en taske, en tavle, en computer, en mus, en trøje, en hestehale osv. Til sidst på timen laves en lille gloseprøve for disse gloser hvor eleverne netop skal sige hvilke gloser de kan huske fra SNAPChat-billederne.
Elever kan optage en lille film med et stykke dialog, som så sendes ud som SNAPChat. De andre elever skal efterfølgende referere dialogen.
Engelsk
Daily dilemmas som lyd. Jeg fik af en læser, Lars, en PowerPoint med daily dilemmas – et slags Mads og Monopolet med nogle dilemmaer som eleverne kan diskutere i grupper når de lige har ti minutter. Det er skidegodt, og eleverne elsker diskussionerne! Hvis du mangler flere dilemmaer, kan du jo tyvstjæle direkte fra Mads og Monopolet hver lørdag på P3. Anyway, jeg bad forleden mine elever selv skrive nogle gode dilemmaer, som jeg havde tænkt at jeg så senere ville kunne bruge, men i stedet for at skrive dem, kunne man jo bede eleverne indtale SNAPChats med dilemmaer og sende dem til hinanden og herefter lade dem diskutere. Ligesom du som lærer også kan indtale en SNAPChat og sende den. Fordelen her ved SNAPChat er at man tvinger eleverne til at lytte godt efter under afspilningen (man kan ikke bare høre den igen), og så forsvinder dilemmaet efterfølgende. Dilemmaet er næppe en eksamensrelevant note, så det er måske meget fint at den ikke fylder på diverse andre lydoptage-konti eller e-læringsplatforme. Du kan finde PowerPointen med daily dilemmas her eller under materialer. Stor tak til Lars for materialet.
Eleverne kan prøve at metaforisere lidt sværere gloser/idiomer eller karakterer fra en tekst i billeder som de selv konstruerer, og som de så sender til hinanden. Grupperne forsøger at gætte metaforerne og bruger billederne som diskussionsgrundlag for tolkning.
Dansk
Træn notattagning. Indtal et lille foredrag i en SNAPChat, send det til eleverne, og bed dem tage notater til. Hvordan tager man notater til et foredrag der ikke venter på én (og som man ikke lige kan spole tilbage i), og hvordan skriver man stikord som man forstår senere? Med SNAPChatten kan man give foredraget for som lektie (forudsat at alle elever har app’en (og en smartphone) – ellers må de gøre det i grupper), og så kan man samle op på noterne næste gang man ses. Dette har den fordel at man netop ikke har foredraget stående lysende klart i erindring, men netop skal forlade sig på noterne.
SNAPChat som stemningsskaber. Brug SNAPChatten til at sætte skub i kreative skriveøvelser. Send billeder ud til eleverne som skal inspirere den tekst de skriver. Dette kunne f.eks. være brugbart hvis eleverne træner at efterligne en romantisk stil i deres tekster. Så kunne du jo løbende sende naturbilleder taget ud af vinduet. Eller hvis eleverne træner en impressionistisk stil, kan du jo tage situationsbilleder fra skolen og sende ud.
Jeg sidder netop nu og retter opgaver fra en 1.g jeg netop har overtaget efter jeg vendte tilbage fra barsel. Tidligere har jeg tit haft svært ved at danne mig et overblik over de fejltyper som bestemte elever lavede, men så fik jeg dette helt lavpraktiske tip:
For hver elev opretter jeg i starten af gymnasieforløbet et dokument som følger eleven gennem alle tre år, og for hver opgave kopierer jeg mine samlede kommentarer til eleven ind (altså dem jeg skriver til sidst som en opsamling på de betragtninger jeg har gjort mig opgaven igennem), ligesom jeg måske lige skriver et par stikord til de grammatiske fejltyper der særligt har optrådt i opgaven. Jeg retter som oftest nemlig ikke de grundgrammatiske fejl, men markerer disse med high-lights i forskellige farver alt efter fejltypen, og så er pointen at eleven selv skal rette fejlene til næste aflevering (det smarte ved dette er at der så altid er fejlsætninger eleven kan øve sig på). Dokumentet med alle elevens kommentarer kan jeg hive frem når jeg har brug for at se hvilken progression der er sket i elevens skriftlige arbejde, og om jeg skal sætte målrettet ind på nogle bestemte grammatiske felter, ligesom jeg kan give eleven dokumentet hen mod slutningen af gymnasieforløbet så eleven ved hvor han/hun især skal sætte ind.
Denne samling af kommentarer kan selvfølgelig kun med lethed lade sig gøre fordi eleverne altid afleverer elektronisk, og jeg altid retter elektronisk.
Tak til Tony for dette lavpraktiske og meget nyttige tip.
Det er ikke mere end et par dage siden jeg på et kursus hørte om denne ide, og alligevel har jeg allerede nu glemt hvem den kom fra, så på forhånd undskyld for tyveriet! Ideen handlede om at man som lærer kan sikre sig at eleven har et vist ejerskab til en stil/en opgave ved hjælp af skærmoptagelse. Når eleverne skal aflevere en stil, skal de sammen med stilen aflevere en lille skærmoptagelse (fx lavet med screencast-o-matic) hvor de scroller ned over det færdige dokument mens de – ganske uformelt (og uden at læse op) fortæller hvad der er i fokus i hvert afsnit (”her skriver jeg så om…..” eller ’min pointe med dette afsnit er at…’). En elev der ikke selv har skrevet opgaven, har nok ikke helt så let ved at omsætte det skriftlige produkt til et mundtligt resume – i hvert fald ikke uden at eleven har sat sig grundigt ind i opgaven, og så er det lige ved at det ikke gør så meget at eleven ikke har skrevet den selv.
I sprogfagene er der selvfølgelig den ekstra bonus at du får et mundtligt aspekt ind over.
I år havde jeg besluttet mig for ikke at læse En Landsbydegns Dagbog, som jeg ellers har læst med mine tidligere danskhold, og i stedet prøve kræfter med “Præludium” og “Ouverture” fra Trækfuglene. Jeg blogger om det i dag fordi jeg netop har haft det sidste af de tre moduler, og jeg er begejstret for hvor godt mine elever har arbejdet med de to digte, så jeg fik lyst til at dele forløbet her – også selvom mere garvede dansklærere nok ikke finder det synderligt revolutionerende.
Jeg brugte det første modul til at sætte fokus på hvordan man arbejder med litterære hjælpemidler så som diverse litteraturhistorier og websites. Eleverne startede med at diskutere tre spørgsmål på speed dates:
– Hvad kan man bruge litterære opslagsværker til?
– Kan en litteraturhistorie være forældet? Hvorfor/hvorfor ikke?
– Hvordan tjekker man et websites lødighed?
Herefter bad jeg eleverne søge på henholdsvis ’Blicher digte’ og ’Blicher Trækfuglene’ i Google for at se hvornår på Google-search-listen der faktisk dukker websites op vi ville kunne bruge til noget i vores danskfaglige sammenhæng. Vi gennemgik kort de forskellige sites og diskuterede hvordan vi hurtigt kunne afkode siderne ud fra de informationer Google-search-listen giver. Vi fik altså diskuteret hvad opslagsværkerne kan som nettet ikke kan, og omvendt. Men også hvordan man kritisk kan forholde sig til de sider der dukker op ved en søgning i Google.
Herefter havde jeg udvalgt kapitler fra forskellige litteraturhistorier (med en vis historisk spredning) om
-Blicher (biografi)
-Blichers litteratur (med særligt fokus på Trækfuglene)
-Poetisk realisme
-Romantisme (fordi denne Blicher-læsning spiller op ad romantismen som vi skal arbejde med senere).
For hvert emne var der 3-4 uddrag fra litteraturhistorier og lærebøger som eleverne i gruppen måtte fordele mellem sig. Deres opgave var at hjælpe hinanden til et klart billede af deres emne og sammen at forberede en ca. 3 minutters podcast med de centrale informationer samt et overskueligt dokument med noter, der kunne supplere podcasten. Dette fik de resten af modulet til. Lektien til andet modul var at høre mindst én podcast (og orientere sig i de tilhørende noter) fra hvert af emnerne (dog ikke romantisme-emnet, som de skal bruge senere i stedet). Derudover skulle eleverne til andet modul have læst “Præludium” og forsøgt i et-to ord at formulere digtets tema(er).
Andet modul startede med 10 minutters stresset brainstorm. Jeg havde fra en kollega arvet arbejdsspørgsmål som behandlede:
– Digtets stemning (find 2 tekststeder der begrunder din karakteristik)
– En angivelse af tiden i strofernes første (og i enkelte tilfælde anden) verselinjer: Hvordan inddeler disse tidsskift digtet, og giv hver del en overskrift.
– Semantiske skemaer fra menneskeverdenen og fugleverdenen.
– De typer af modalverber der optræder i digtet. Udtrykker de vilje, ønske, mulighed eller nødvendighed? Hvad siger dette om jeg’ets liv og muligheder?
– Poetisk realistiske og/eller selvbiografiske træk i digtet.
Efter de ti minutter (og nej, eleverne kunne ikke nå igennem det hele, men en af pointerne med den stressede brainstorm er netop at man ikke dvæler for meget ved detaljen, og at man i stedet når at overveje flere aspekter på kort tid – og at man er dybt koncentreret i den tid øvelsen står på) blev eleverne delt ind i to grupper. Hver gruppe fik sit eget lokale med SMARTBoards, hvor digtet var sat på en tavlefil. Her skulle eleverne nu sammen gennemgå arbejdsarket fra den stressede brainstorm mere detaljeret, og de skulle skrive grafiske noter (altså, udnytte at farverne på pennene kunne repræsentere forskellige analyseaspekter) i digtet på tavlen. Gruppen valgte én elev til at være notattager, men alle havde ansvar for hjælpe med den samlede analyse og fortolkning, og alle skulle kunne præsentere gruppens samlede resultater.
Efter ca. 30 minutter skiftede halvdelen af eleverne nu klasselokale, så halvdelen så den anden gruppes tavle. Her skulle de blivende elever nu præsentere deres analyse og fortolkning af digtet for gæsterne med udgangspunkt i deres tavlefil, og gæsterne skulle supplere med betragtninger de havde gjort i deres analysegruppe hvilket selvfølgelig blev skrevet til. Disse opsamlinger varede ca. 15 minutter. Eleverne havde nu af tre omgange arbejdet med analyse og fortolkning af digtet. Den forståelse af digtet de havde oparbejdet skulle nu remedieres til et-minuts foredrag. Eleverne måtte arbejde alene eller sammen i par. Disse foredrag måtte være egentlige præsentationer af de vigtige analytiske pointer eller mere kreative fortolkninger som denne:
Vi hørte alle præsentationerne i det tredje og sidste modul, og efter 20 et-minuts foredrag var de centrale billeder, kontraster, temaer og perspektiveringer virkelig slået fast. Lektien havde til dette modul været at gøre disse præsentationer færdige og at læse digtet “Ouverture” med fokus på at overveje hvilke af menneskets sanser kommer i spil i hver af stroferne. Men: Der er altid fraværende elever, og de elever der var fraværende i andet modul (og derfor ikke havde kunnet lave en et-minuts præsentation) skulle i stedet skrive fem arbejdsspørgsmål ned til “Ouverture”. Spørgsmål som ville kunne hjælpe deres kammerater med at åbne op for en analyse og fortolkning af digtet.
Efter 1-minuts-præsentationerne skulle der så være cafe-session om “Ouverture”. Eleverne med arbejdsspørgsmålene blev sendt ud som cafe-ejere, mens de andre elever fordelte sig på de forskellige cafeer, besvarede spørgsmålene og rokerede videre til næste café. Da alle cafeer var besøgt, fik cafe-ejerne ca. 15 minutter til at samle alle deres input og sammen lave en lille præsentation af en analyse og fortolkning af digtet. Imens kiggede vi andre på hvilke sanser dominerer digtet, og hvad der karakteriserer disse sanseindtryk. Bare ud fra disse observationer kunne vi illustrere kontrasten mellem det smukke, næsten idylliske syn af hvid Abildgaard og de infame ravneskrig og ugletuden, som bryder den ellers døde stilhed, og bruge dette som udgangspunkt for fortolkningen.
Da cafe-ejerne præsenterede deres pointer, byggede det ovenpå det resten af klassen netop havde diskuteret, og igen fik vi altså tre runders varieret arbejde med teksten, som sikrede at eleverne forlod lokalet med en sammenhængende forståelse af universet i de første digte i Trækfuglene.
Jeg sidder netop nu og retter opgaver fra en 1.g jeg netop har overtaget efter jeg vendte tilbage fra barsel. Tidligere har jeg tit haft svært ved at danne mig et overblik over de fejltyper som bestemte elever lavede, men så fik jeg dette helt lavpraktiske tip:
Det er ikke mere end et par dage siden jeg på et kursus hørte om denne ide, og alligevel har jeg allerede nu glemt hvem den kom fra, så på forhånd undskyld for tyveriet! Ideen handlede om at man som lærer kan sikre sig at eleven har et vist ejerskab til en stil/en opgave ved hjælp af skærmoptagelse. Når eleverne skal aflevere en stil, skal de sammen med stilen aflevere en lille skærmoptagelse (fx lavet med