Planlæg en effektiv time – og planlæg en time effektivt

Der er utvivlsomt ligeså mange tilgange til hvordan en time forberedes som der er lærere her i verden. Vi har sikkert alle vores egne metaforer for hvordan det er at forberede en time. Her vil jeg prøve at dele min lille liste med trin til hvordan jeg forbereder mine timer – en lille huskeliste, om man vil, med nogle elementer, som (når de er med) gør at timen fungerer, og som sætter min forberedelse i system, så jeg ikke behøver at stirre på et blankt stykke papir alt for længe ad gangen uden at ane hvordan jeg skal gribe en bestemt time an.

  1. Bestem udfaldet! Hvilke faglige mål og kompetencer skal være i spil i denne time, og hvad er det eleverne skal kunne efter timen? Indrømmet. Ofte bytter jeg altså rundt på dette punkt og det følgende, for meget ofte har jeg altså stoffet (teksterne) før jeg har kompetencerne på plads.
  2. Få styr på stoffet. Hvilken tekst eller hvilke faglige begreber skal der arbejdes med? Hvad er sværhedsgraden af dette stof, for det vil have indflydelse på næste punkt?
  3. Metodeovervejelse. Tænk variation i forhold til andre timer. Tænk sværhedsgraden ind. Kan eleverne selv læse dele af stoffet hjemme, kan de lære stoffet sammen, eller gennemgås stoffet bedst med læreren som skulptør eller tankpasser?
  4. Tænk sekvenser. Del timen ind i sekvenser af ikke mere end en halv time, så eleverne får mulighed for at tænke stoffet på nye måder eller får mulighed for at ’re-boote’ deres opmærksomhed (hvis de skulle være faldet fra). Og, hey, vi ved alle sammen hvor besværligt det kan være – selv for den mest lydhøre af elever at holde fokus på f.eks. et oplæg i meget mere end en halv time ad gangen, så vær lidt imødekommende her, og accepter at ikke alle mennesker har samme auditive koncentrationsspændvidde som dig.
  5. Få alle med. Sørg for at der er noget for alle i timen. Kan de fagligt svageste også være med her, eller er barren sat for højt fra starten? Giver du alle mulighed for at arbejde aktivt med stoffet? Giver du i sprogfag alle elever mulighed for at træne deres mundtlige sprogfærdighed? Her tænker jeg ikke bare på at de jo alle har lige mulighed for at række hånden op i en klassediskussion og deltage med input, men derimod at alle elever faktisk tvinges til at sige noget, og hvis dette kan foregå simultant øges den enkelte elevs taletid markant.
  6. Gør timen til din egen. Det er herligt tidsbesparende at arve timeplaner fra erfarne kolleger eller finde færdige timeplaner på nettet, og det er inspirerende at se hvordan andre har grebet et bestemt stof an, men husk altid at gennemgå den arvede timeplan i detaljer og tænke hvert et trin igennem, da du ellers let risikerer at stå i en situation i klassen, som du ikke rigtig ved hvordan du skal gribe an, fordi du ikke selv er helt klar over hvordan I endte der. Det var jo en anden der havde brolagt den vej.
  7. Er du mon en af de lærere der detaljeret skriver planer for alt hvad der skal ske i den time du forbereder, eller er du én af dem, der kradser et par notater ned på en post-it, som du så klæber på materialerne, tager med ind til timen og smider væk bagefter? Jeg er af den type, der skriver meget detaljerede planer, fordi jeg paradoksalt nok mener at detaljerede planer giver mig frihed: Jeg tør godt bevæge mig væk fra planen, fordi jeg ved at jeg altid kan finde tilbage på sporet igen, når det nu står beskrevet så klart, hvad sporet er. Samtidig har jeg i den detaljerede timeplan også et klart overblik over, om jeg faktisk får tilgodeset de 6 overstående tommelfingerregler. Fordelen ved også at skrive detaljerede timeplaner er desuden at det gør det meget lettere at (viden)dele med dine kolleger.

EP

Varm op med billeder

Her kommer en lille opvarmningsøvelse til andet- og fremmedsprogsundervisning, som er inspireret af Teflgeek, og som varmer både blyanten og mundtøjet op. Find nogle interessante situationsbilleder (som du evt. har fundet i diverse nyhedsmedier). Hæng billederne op rundt omkring i lokalet, og bed nu eleverne hver skrive en overskrift til et af billederne på små sedler. Sedlerne gives til dig, og du fordeler tilfældigt de indleverede sedler blandt eleverne. De går nu rundt og prøver at finde det billede der passer til deres overskrift, men de skal selvfølgelig kunne forklare hvad de har hæftet sig ved i overskrift og billede, siden de netop har valgt at matche disse to.

I kan enten samle op på klassen, hvor elever så faktisk kan få tjekket om de havde ret i deres match (men denne model kan godt blive lidt langtrukken), eller du kan parre elever, som så bare går rundt sammen og finder billeder der passer til overskrifter, og her har du så bare alle overskrifterne i en kasse midt i klassen, så eleverne kan smide overskrifterne tilbage, når de har brugt dem og diskuteret dem.
Du kan udvide øvelsen ved endeligt at bede eleverne vælge et match mellem billede og overskrift (ikke deres egen), som de så faktisk skriver nyhedshistorien over.
EP

Er luften ved at gå af ballonen?

ballonSkoleåret går på held, og 3.g’erne har haft sidste skoledag. Det er ikke altid let at holde motivationen hos de tilbageværende elever i 1. og 2.g, når ferien er lige om hjørnet, årskaraktererne er givet eller eksamensplanen er offentliggjort, og dit fag ikke var i blandt. Egentlig er det vel ikke kun eleverne der kan opleve denne træghed; det gælder vel – hånden på hjertet – også os som undervisere, ikk’. I stedet for at spekulere på det næste store projekt, går vi nok mere op i at tælle ’årets sidste’ (studieplaner, afleveringer, møder…). Så hvordan holder vi motivationen, ikke kun her lige op til sommerferien, men også generelt i vores virke?

På International Teacher Development Institute’s site, kan du læse et par interessante indlæg netop om hvordan man kan holde sig motiveret som underviser.
Jeg selv bliver ofte motiveret og inspireret af at være ude som censor til mundtlige prøver. Her sætter man sig jo ind i dygtige kollegers pensa (undskyld, UNDERVISNINGSBESKRIVELSER), og de gange jeg har været ude, er jeg vendt hjem med masser af nye spændende tekster og masser af gode ideer til nye forløb. Så husk at gemme de eksamensspørgsmål, du får med hjem fra et censur.
Det er sgu også fedt at være skriftlig censor. Ja, det kan være hårdt arbejde i de par uger det står på, men husk at når du retter de tilsendte opgaver, er det altså ikke det samme som at rette dine egne elevers opgavesæt. Du skal jo ikke kommentere fremadrettet, som er det der tager længst tid i vores retteproces. At se hvordan kolleger har grebet det skriftlige arbejde an igennem de færdige produkter, og at votere opgaverne med kolleger og her opleve den konsensus der er omkring det faglige niveau, er en efteruddannelse i sig selv der virkelig giver en sikkerhed til vurderinger af produkterne fra ens egne elever.  Selvom jobbet som skriftlig censor ikke handler om den pædagogiske tilgang til undervisning i den skriftlige dimension, så ender jeg altid med at have flere ideer til hvordan man kan gribe skriftligheden an efter sådan en omgang.
Så det er altså min påstand at der også er masser af inspiration at hente i skoleårets sidste jobs.
EP

Lav dine egne sorteringsøvelser i SMARTBoardet

Endelig er den her: Muligheden for selv at designe sorteringsøvelser i SMARTBoardet og stadig få Boardet til at ’rette’ øvelsen. Det er en funktion jeg længe har savnet, for selvom Lesson Activity Toolkit havde skabeloner til sorteringsøvelser (som f.eks. Category Sort), så var det jo begrænset hvor mange ord eller kategorier der kunne sorteres imellem. Men altså, nu er muligheden der for helt selv at bestemme både layout og mængden af indhold i sorteringsøvelser. Du kan læse en grundig vejledning til hvordan du laver disse sorteringsøvelser på bloggen SMARTBOARDSKOLEN, som giver dig masser af andre tips og tricks til at bruge SMARTBoardet, og som derudover også giver en grundig indføring i den nye opdatering til Notebook – nemlig version 11 (og det er denne version du skal have for at kunne lave de nye sorteringsøvelser).

EP

Basidia

Hvis du underviser på en ungdomsuddannelse, har du måske set et opslag for Basidia hænge på lærerværelset. Basidia skal være en online videnportal med instruktionsvideoer, artikler og andet der kan understøtte egen læring og undervisning af andre. Websitet Basidia løber først af stablen i september 2012, og inden da skal der selvfølgelig opbygges en materialebank, så Basidia opfordrer interesserede i at tage kontakt til dem, så man kan hjælpe med f.eks. at lave instruktionsvideoer. Visionen er desuden at materialerne skal være ganske gratis at benytte. Det tyder altså på at blive en ganske stor konkurrent til lignende kommercielle sites (som f.eks. Restudy). Derudover kan det nævnes at Basidia har indgået et samarbejde med Kahn Academy og fået lov til at oversætte videoer herfra til dansk. Det lyder alt i alt som et rigtig spændende projekt, og det er bestemt et par klik værd at gå ind på sitet, se hvad visionen ellers lyder på og måske endda tilbyde sin hjælp i opbygningen af sitet.
EP