Egentlig kommer ideen til denne øvelse vist fra den lidet flatterende ’leg’ fra de glade universitetsdage ’Bullshit Bingo’ (eller Buzzword Bingo). Hvis ikke du kender den leg, kan du se reglerne for den her, men dette blogindlæg læner sig altså kun op ad legen og er meget mere seriøst i sit udgangspunkt.
I forbindelse med en længere håndbogstekst (f.eks. fra en litteraturhistorie om en bestemt periode eller forfatter) kan du bede eleverne om hjemmefra at lave en bingoplade med de 9-12 mest centrale begreber fra teksten. Når I mødes på klassen kan du holde et lille lærerforedrag der samler op på dagens lektie, og eleverne krydser nu de begreber af på deres bingo-plade som indgår i dit lærerforedrag. Det skærper elevernes bevidsthed for nøgleord mens de læser, men måske også deres evne til at lytte efter i et lærerforedrag.
Synes du det er for doppelt gemoppelt både at bede dem læse i en litteraturhistorie og derefter give dem et lærerforedrag, kunne I også springe direkte ud i læsningen/analysen/tolkningen/perspektiveringen af f.eks. et digt, og hver gang én af klassekammeraterne bruger et begreb fra en bingoplade (stadig lavet hjemmefra med udgangspunkt i litteraturhistorien), må det afkrydses (elever må selvfølgelig ikke krydse felter af hvis det er dem selv der bruger begrebet, men gerne anspore andre til at bruge det).
Alternativt kunne I vente med at lave bingoplader, og i stedet kan du på klassen udpege to eller tre elever der skal genfortælle lektien fra litteraturhistorien, og mens disse elever forbereder deres præsentation, laver de andre elever deres bingoplader. Samme procedure: begreber medtaget i foredragsholdernes oplæg må krydses af på pladerne. Har vi en vinder?
Er du sproglærer, kan I jo også lave bingoplader med gloser fra dagens tekst som skal krydses af når de bruges naturligt i klassens diskussion.
Eller du kan bruge bingopladen i forbindelse med et retorikforløb: Jeg har i hvert fald selv tidligere sat elever til at holde taler på klassen, og i disse taler skulle selvfølgelig indgå nogle troper og figurer. På bingopladerne står der så udvalgte troper og figurer som skal krydses af når disse optræder i en tale. På den måde sikrer man sig også tilhørernes fulde opmærksomhed, og de lytter nu efter troperne/figurerne i aktion fremfor bare et konkret ord, som de har stående på deres plade.
Måske ikke lige med det sidste eksempel her, men med de andre eksempler kan der samles op på bingopladen ved at lade elever skrive resumeer af timen hvor alle de overkrydsede ord fra pladen skal indgå.
Med fare for at dette blogindlæg kommer til at lyde som ren damebladspsykologi, vil jeg alligevel prøve at videreformidle mine erfaringer med at få organiseret min forberedelse, min undervisning og mine administrative opgaver så jeg får plads til alt det andet – så som at blogge. Jeg planlægger fordi det letter min hverdag, og selvom planlægningen i sig selv koster tid, så er det dråber i forhold til den tid jeg sparer, fordi jeg til gengæld får overblik. Det sidste stykke tid har tanken strejfet mig mere end een gang at det der med at planlægge måske ikke er så tosset endda i et job der kræver et stort overblik over mange forskellige arbejdsområder og opgaver og i en hverdag der er så dynamisk som den er på den skole jeg arbejder på.
Derfor:
undersøger jeg læreplanen for hvert af mine hold inden skoleåret går i gang. Jeg gør mig det helt klart hvilke typer forløb og kompetencer lærerplanen kræver jeg skal igennem på det respektive år og det respektive niveau. Min kollega har produceret et skema for det treårige STX- danskforløb hvilket betyder at jeg allerede, når eleverne starter i 1.g, kan sætte krydser for alle tre år og gøre mig klart hvad de skal nå, hvornår. Det giver overblik og ro. Du kan finde dette skema her (hvis du har problemer med at åbne det, så brug en anden browser end Internet Explorer), eller under materialer.
starter jeg året med at gøre mig klart hvor mange elevtimer der er på hvert enkelt af mine hold. Herefter laver jeg en helt simpel tabel i et word-dokument, som gør det ud for min skriftlighedskalender. Jeg plotter cirka-datoer, elevtimer og måske endda opgavetype ind for hver aflevering for hvert hold, og så giver jeg hvert hold en separat farve. På den måde får jeg et overblik over mine afleveringer og kan sørge for at de kommer ind lidt spredt.
danner jeg mig tidligt på året et overblik over skolens samlede årsplan, så jeg er på det rene med hvilke projekter og store opgaver jeg kan blive involveret i. Og så prøver jeg så tidligt som muligt at planlægge skriftlige afleveringer uden om dette (så godt det nu kan lade sig gøre) og sørge for at jeg ikke på samme tid med denne øgede arbejdsbelastning også skal opfinde dybe tallerkener i form af nye undervisningsforløb eller –ideer.
skriver jeg arbejdsplaner – oftest to-tre uger frem. Jeg bruger måske en time om ugen på at planlægge de kommende par ugers arbejde ved hjælp af mit skema, min skriftlighedskalender og årsplanen, som viser hvad der ellers er af aktiviteter på plakaten. For hver dag har jeg skrevet de specifikke arbejdsopgaver ned, og det inkluderer helt præcist hvor mange stile der skal rettes, og præcis hvilke timer der skal forberedes, hvornår. Det hjælper mig med at gøre mine arbejdsopgaver overkommelige, og jo mere specifik jeg er i forhold til hvad der skal nås, jo mere realistisk er det også for mig at jeg når det.
skriver jeg, hver gang jeg laver et forløb, grundige planer ned for hvert enkelt modul i et word-dokument (ja ja ja, jeg skal nok snart bare bruge Skyen). Altså, et dokument for en forløbsplan der så indeholder alle moduler til det forløb. Fordelen er at det gør det meget let for mig at genbruge forløbet uden at jeg behøver genopfinde specifikke øvelser hver eneste gang. Jeg tilpasser selvfølgelig fra gang til gang, men skelettet er der. Og så kan jeg dele mit forløb med andre – ikke bare de tekster jeg har brugt, men hele ideer til hvordan den enkelte time er skruet sammen.
forbereder jeg sjældent et helt modul fra bunden fra dag til anden. Som oftest har jeg forberedt de store træk i et nyt forløb i de undervisningsfrie perioder. På den måde undgår jeg at blive desperat over hverken at have tekster eller ideer klar når timen rykker tæt på. Det behøver ikke være meget jeg har tænkt inden. Bare jeg ved hvilken tekst jeg skal have fat i, og hvor jeg kan finde den, så har jeg ro til at kunne planlægge øvelserne.
er perfektionisme et no go for mig. Det synes jeg ikke der er tid til i min hverdag (og det er mit temperament nok bare heller ikke til). Jeg sætter pris på at være effektiv og få tingene fra hånden, og mine timer og andre af mine produkter (synes jeg i hvert fald selv) kan godt være ganske udmærkede uden at være perfekte. Det rækker endog!
indlægger jeg fridage og frie perioder i min arbejdsplan. Så ved jeg at jeg med god samvittighed kan holde fri.
er mine planer aldrig mere overtegnede end at der kan rykkes rundt med dem. Skriftlige opgaver skal kunne flyttes, forberedelsen til et modul skal kunne rykkes, og fritiden skal kunne nydes.
Du kan også læse denne lille artikel med gode råd til at holde sig organiseret ‘the cloud-way’.
Jeg opdagede kun lige forleden teflgeeks inspirerende blog hvor David Petrie blogger grydeklare undervisningsideer. Et af de indlæg jeg faldt over, var denne video med undervisningsideer til lyrikgennemgang. Invester de 12 minutter videoen varer, til at lade dig inspirere.
Her er f.eks. forslag til hvordan en wordcloud med digtets ord kan deles ud først, og derigennem kan eleverne i en sætning forsøge at spore sig ind på hvad der mon er på spil her, før de kaster sig ud i selve digtet. Og så præsenteres digtet “tonight at noon”, som jeg kunne tænke mig at bruge i en eller anden sammenhæng.
Er du til spil og tech, kan du downloade flashspilskabeloner fra Sandfields. Når du har downloadet, kan du ændre i xml-filen, så du kan lave dine egen spørgsmål. Jeg er selv blevet ret tændt på Dictionary Duel, et slags Countdown hvor eleverne kan konkurrere mod computeren. Det smarte ved denne øvelse er at computeren linker til www.dictionary.com så man kan tjekke computerens svar (altså betydningen af de ord den har fundet), og der er altså ikke altid at der er tale om helt reelle ord.
Når du har lavet din fil, kræver det dog at du lægger spillet på en server et sted, så I reelt kan spille det.
PhotoMunchrs er et lille flickr-baseret spil, som faktisk kan bruges som et rigtig fint glosetræningsværktøj fordi elever tvinges til også at se mere overførte betydninger af de forskellige gloser de møder. Spillet ligner en slags Pac-man hvor figuren ’spiser’ billeder der dækker over en given glose. Efter at have fundet 7 billeder der repræsenterer glosen, gives en ny glose, og spillet stiger løbende i sværhedsgrad.
Hvis du har fem-ti-minutter tilovers af en time og gerne vil bruge det til glosetræning, er dette det ideelle spil.
Tak til min kollega Brian for denne idé.
