Jeg har altid været skidt til at få sat ord på mine egne teoretiske overvejelser – eller måske er jeg i det hele taget skidt til teoretiske overvejelser – omkring pædagogik. Ja, jeg er akademiker, men jeg har alle dage mest været praktiker når det kommer til undervisning. Jeg har det held at jeg har Gefühl for hvad der fungerer med mine elever, og hvad der ikke gør, og det bruger jeg til jævnligt at reflektere over og revidere min undervisning. Det er meget sjældent jeg tænker Klafki, Vygotsky eller Ziehe ind i den sammenhæng…
Måske netop derfor sætter jeg pris på det når jeg så hører forskellige udlægninger af god undervisning på under 15 minutter hvor jeg netop kan tage de teoretiske overvejelser til mig som inspirerer mig. Her har du tre eksempler på pædagogiske udlægninger som for nyligt har inspireret mig.
I den første video sætter Ken Robinson barren højt. Han udfordrer os til at gentænke hele uddannelsessystemet, individualisere undervisningen og brede fagrækken i uddannelsessystemet ud. Han er overbevisende og velargumenteret som altid, men jeg savner at han også inddrager aspektet om tilrettelæggelse af individualiseret undervisning.
Og så er der videoen om eleven der skældte sin lærer ud for at give dårlig undervisning. Videoen er blevet et megahit på Youtube, og man kan ikke lade være med at ønske at alle elever var så bevidste om deres (og andres) læring som denne elev. Man skal ikke dømme en lærer ud fra en 2-minutters lang video filmet med skjult kamera, men denne elev bør få enhver lærer til at reflektere over sin undervisning og til at stræbe mod at skabe de bedste rammer for læring for eleverne.
Ted Talks Education introducerer en stribe skarpe og besnærende taler, og i denne taler Bill Gates om manglende systematisk feed-back på læreres arbejde, som betyder at undervisere ganske enkelt ikke har de fornødne muligheder for at udvikle deres undervisning og holde fokus på den gode læring.
Jeg plejer altid at komme for sent med disse indlæg, men i år prøver jeg altså at være i så god tid at man faktisk har tid til at forberede en time hvor man kan implementere nogle af disse ideer hvis man har lyst, inden undervisningsåret er omme.
Her kommer et par forslag til nogle aktiviteter der egner sig særligt godt til årets sidste timer hvis det nu skal være lidt hyggeligt og så’n.
Se denne kortfilm ‘Black Hole’ fra Future Shorts, og få eleverne til at skrive hovedpersonens tanker til filmen, eller få eleverne til at sige tankerne ind over filmen (jeg har stadig ikke fundet et gratis dubbingprogram der gør det muligt at lægge tale ind over videoen uden at downloade filmen fra Youtube først).
Få eleverne til at skrive venlige og informative breve til din næste klasse. Denne øvelse kan ses som en alternativ evaluering, men kan også være en hyggelig måde at få afviklet året på. Eleverne skriver et brev på ca. en side til dine kommende elever hvor der bliver givet gode, velmente råd om undervisningen, lektierne, hvad der kan være særligt svært, hvad de kommende elever især kan glæde sig til, hvad de skal passe på med osv. Eleverne læser deres breve højt for klassen som afslutning på året – de griner sikkert et par gange, og du får evalueret på en hyggelig måde. Få brevene med hjem, og BRUG dem når du starter op med din nye klasse. Giv her de nye elever et ægte praj om hvordan deres samarbejde med dig bliver/kan blive.
Forleden læste jeg med stor interesse Michael Klos’ indlæg om Facebook i undervisningen på bloggen Læring og It i gymnasiet. Her fremstilles det at bruge Facebook i undervisningen som gennemsyret irrelevant, som uansvarligt og den rene leflen for eleverne. Jeg er så inderligt uenig. Den digitale dannelse består blandt andet i netop at vise eleverne hvordan man bruger gængse sociale medier i professionelle kontekster.
Vi ved at der stort set ikke er et firma eller en organisation i dagens Danmark, der ikke bruger Facebook i en professionel kontekst, og så er det naivt at tro at beherskelsen af bl.a. Facebook i faglig sammenhæng ikke er en central kompetence at videregive vores elever. Hvorfor tror vi at vi selv formår at bruge det professionelt, men vores elever ikke kan? Skal de virkelig skærmes på lukkede e-lærings-platformer som Ludus og Lektio, som de aldrig kommer til at betræde igen efter de får huerne på, frem for at lære at begå sig professionelt på platforme som de – let’s face it – uden tvivl vil skulle agere på i et godt stykke tid endnu. Er det ikke mere relevant at udstyre vores elever med en nuanceret forståelse af profileringerne på disse platforme end at lukke ned for dem som endnu en distraktion. For helt ærligt, måske er det mest distraktionen vi er bekymrede for, og hvis ikke Facebook, så skal der nok være en anden distraktion der bekymrer os.
Hvis du ikke selv bruger Facebook i faglig sammenhæng, kan jeg kun opfordre dig til at gøre det. I mit tilfælde er Facebook et af mine væsentligste professionelle koblingspunkter. Jeg er med i 4 grupper jeg dagligt støvsuger for nye indlæg. Disse grupper er med til at holde mig opdateret på hvad der rører sig både fagligt og pædagogisk – på det digitale område såvel som det analoge.
Her er en skitse af mit professionelle Facebook:
Af de fire underviser-grupper jeg er medlem, er de to fag-faglige. Det drejer sig om Ideudvikling for danskundervisere og Engelskundervisere. Hvis du er enten dansk- eller engelsklærer og ikke er med i grupperne endnu, så skynd dig at søge på dem på Facebook, og anmod om medlemskab. Her deles ideer, og ingen er bange for at spørge om gode råd eller forslag til emner og tekster eller andet. Hvis du har andre fag, og der stadig ikke er en Facebookgruppe til dette fag, så opret en selv.
Derudover er jeg med i grupperne IT og undervisning og Sociale medier, pædagogik og formidling. Her er – som navnet siger – IT i undervisningen i højere grad i fokus, og disse grupper er med til at holde mig opdateret med nye programmer, og hvordan disse bedst kan implementeres i undervisningen.
Endelig har jeg grupper med alle mine klasser, som jeg blandt andet bruger til vejledning, til at give vigtige informationer der hurtigt skal formidles ud til klassen, til at samle små medieproduktioner som fx Go Animate, Quizlet eller Testmoz, og til mindre skriveøvelser hvor det giver god mening at eleverne ser alle hinandens produkter og min respons. Til det sidstnævnte lod jeg fx min danskklasse øve sig i at skrive indledninger til den analyserende artikel på Facebook. Her gav jeg også feedback (i kommentarerne eller blot ved hjælp af like-knappen), og eleverne fik på denne måde et mere nuanceret overblik over hvilke indledninger der virker, og hvilke ikke gør, fordi de kunne se alle mine kommentarer og likes. Herefter samlede vi op på de betragtninger eleverne havde gjort sig om indledningerne og mine tilhørende kommentarer. Pointen er altså at eleverne ikke bare havde deres egen, eller måske 5 af klassens udvalgte, indledning(er) at danne sig et overblik om gode og dårlige indledninger ud fra, men 30.
Facebook er mange ting, men det er også et professionelt forum, og digital dannelse er, for mig at se, blandt andet at uddanne eleverne til at identificere dette aspekt og kunne anvende det hensigtsmæssigt i et læringsperspektiv.
Så kom den, og den står ikke til at ændre: Aftalen der fratog gymnasielærerne deres arbejdstidsaftaler. Jeg tror ikke der er mange gymnasielærere der i disse dage ikke er usikre på hvordan deres fremtidige arbejdssituation bliver når vi nu – og der er jo ikke noget at gøre – kan blive nødt til at omsætte vores lønforhøjelse fra OK13 til timer og minutter. Pengene til at sponsere den lønstigning skal jo komme et sted fra, og det bliver ved at vi alle sammen arbejder lidt mere. Eller bare løser lidt flere opgaver lidt hurtige end vi har gjort indtil nu.
Jeg hører ledelser tale om at effektivisere så vi altså kan nå mere på den samme tid uden at det må gå ud over elevernes læring. For eleverne skal selvfølgelig have samme undervisningskvalitet som tidligere. Nej, bedre faktisk, fordi vi nu har nye muligheder for at skabe bredere og bedre rammer for netop deres læring. Måden at effektivisere lærernes arbejdstid på er blandt andet (eller måske især) standardiseringer af undervisningen. Det vægrer jeg mig godt nok ved. Hvornår får mine elever mest ud af min undervisning? Jeg er overbevist om at det er når jeg har forberedt kreative, varierede timer, som tilgodeser mange forskellige læringsstile og giver eleverne plads til at indlære stoffet i forskellige tempi. Undervisning som fanger eleverne hvor de er, og derfra kaster dem ud over rampen i frit fald med stærke elastikker surret godt fast til anklerne, så de lander sikkert igen med nyt perspektiv på emnet. Undervisning der er inde under huden på mig fordi jeg brænder for både emnet og arbejdsformerne, og som derfor også ender under huden på eleverne.
Jeg kan – hvor meget jeg end prøver – ikke rigtig forestille mig hvordan standardiseret undervisning, som alle fagkolleger skal være enige om skal køres af om dette emne på denne måde, kan brænde igennem på samme måde. Af erfaring ved jeg at det ikke er denne type undervisning jeg har inde under huden, og disse opgaver jeg glæder mig til at løse med eleverne. Måske er det ren forkælelse?
Men hvad gør vi så? Hvordan skaber vi bæredygtig undervisning som kan frigive den tid vi skal arbejde mere? Når alt kommer til alt, tror jeg ikke på det! Vi møder udfordringer i dag i gymnasieskolen, som ikke var der for bare tre år siden. Hvert år synes der at komme nye tiltag og opgaver til, som jeg også forventes at få passet ind i mit arbejde, så det med at effektivisere min egen forberedelse (at genbruge forløb, som blot skal tilpasses den enkelte klasse, at vidensdele med kolleger, at bruge de mange inspirationssites på nettet osv) er jo ikke noget der ligger helt fjernt fra os, vel? Vi gør det jo hver eneste dag og har været nødt til at gøre det i lang tid fordi netop flere opgaver er kommet ind i forberedelsen. Er jeg så virkelig fantasiforladt når jeg ikke selv kan finde på flere måder at effektivisere på?
Måske har du et par beroligende ord og ideer? Fortæl hvordan OK13 implementeres hos jer, og giv hellere end gerne dit besyv med på hvordan de ekstra opgaver vi ser frem til at få, kan løses med samme engagement uden at det koster ekstra timer. Eller om vi bare skal acceptere at vi skal løbe stærkere og længere?
Nok er SRP-tiden overstået for denne gang, men nu går AT-tiden jo i gang, og måske har du brug for at minde dine elever om hvordan man søger materialer på Infomedia. Hvis det er tilfældet, kan du, i stedet for at forklare det selv om og om igen, henvise eleverne til denne lille video fra bloggen IT i gymnasiet fra Herning Gymnasium.
