Flere social bookmarking- og curator-programmer

Jeg har tidligere blogget lidt om hvordan du kan organisere dit digitale liv , men nye ’curator’-programmer (eller social bookmarking sites), der elegant samler dine bedste links, dukker hele tiden op. Så nu får du lige en bette introduktion til to af de nyere ’curator’-programmer der hitter for tiden.

Pinterest: Fungerer som en virtuel opslagstavle, hvor du kan sætte billeder op på din virtuelle opslagstavle (som så linker tilbage til den webside, du har billedet fra). Ligesom andre sociale netværk kan du her følge andre ’pinterestere’, hvilket betyder at du let kan se når der er lagt nye interessante ting ind i den opslagstavle du nu engang følger. Sitet kræver dog at du anmoder om en konto, og derefter skal du vente et døgns tid eller to på at blive optaget i den ganske særlige ’Pinterest’-klub. Læs mere om Pinterest her  eller se en lille introduktionsvideo:

Pearltrees: Her har du mulighed for let at organisere sammenhængen mellem dine yndlingswebsites, og du kan let flytte rundt på eller kopiere sider du har sat ind i dit Pearltree til andre Pearltrees.

Hvad skal man så bruge disse ’curator’-programmer til? I undervisningen kunne det være relevant at få elever til at samarbejde om at skabe en eller flere af disse ’Pinterest’-tavler eller ’Pearltrees’, der samler de bedste links om et emne. Det kunne især være relevant i forbindelse med AT-forløb eller i forbindelse med enkeltfaglige projektarbejder, hvor elever f.eks. skal undersøge og finde informationer om historiske perioder, litterære værker, samfundstendenser, grammatiske forklaringer, eller hvad man nu kan finde på. Du kan læse om måder at bruge Pinterest på i undervisningen her eller her eller her   
For lærere kunne dette være en super måde at videndele på uden for ens egen skole. Her har jeg f.eks. oprettet to Pinterest-tavler: den ene handler om Graphic Fiction , den anden er tænkt som et forsøg på netop at videndele med jer om God Undervisning , så opret en Pinterest-konto, find mig på Pinterest (Eva Pors), og så giver jeg dig adgang til opslagstavlen God Undervisning. Her kan vi så sammen ’pinne’ inspiration (f.eks. videoer, billeder linket til web 2.0-programmer, artikler eller hvad vi nu kan finde på).

Jeg er selv ren nybegynder på Pinterest (og er nærmest slet ikke kommet i gang med Pealtrees endnu), så det at samarbejde om en Pinterest-tavle er også nyt for mig.

EP

IT i undervisningen – pædagogisk dag for hele skolen

I dag var der på skolen pædagogisk dag for hele skolen om bl.a. IT i undervisningen, og selvom man er på barsel, kunne man jo godt lige snige sig ind og høre det inspirerende oplæg som lektor i pædagogik på SDU, Michael Paulsen, holdt for både elever og lærere.  Her talte han om god og dårlig (måske mest den dårlige) IT-kultur i skolen og kom med et par tips og tricks til måder at anvende et par af de ’nye’ teknologier på. Jeg vil prøve at samle lidt op på nogle af de pointer som Michael Paulsen fremlagde, som jeg især bed mærke i.

For det første synes det helt centralt at vi som lærere er os bevidste om at vi har inviteret et virkelig kraftigt værktøj/legetøj ind i klasselokalet ved at invitere computere og internet indenfor. Dette kræver selvfølgelig en klar bevidsthed fra vores side om hvordan vi ønsker at bruge dette værktøj, og hvad det rent faktisk kan, for selvfølgelig skal det ikke blot bruges til at shoppe sko med eller statusopdatere Facebook-profilen i skoletiden. Og ja, let’s face it: Det sker også. Men Michael Paulsen præsenterede to helt centrale måder at angribe IT på, som er med til at skabe dårlige IT-læringsmiljøer: Det ene er FORBUD, det andet er LIGEGYLDIGHED.  Det var lige vand på min mølle!
Derudover er det væsentligt med en bevidsthed om at man ikke kan multitaske, og det hæmmer læringen at statusopdatere sin Facebookprofil mens man lytter til et lærerforedrag om 1. verdenskrig. Derimod talte Michael Paulsen om at multiplekse og netop bruge de sociale medier til at reflektere over undervisningen, imens den foregår. Og selvom dette også kræver et højt koncentrationsniveau, og selvom ikke alle elever vil være i stand til at producere refleksioner omkring et emne, samtidig med at de også skal lytte til et oplæg om emnet, så giver et åbent kommunkationsforum (som f.eks. Twitter eller Facebook) eleverne mulighed for netop at deltage på deres eget niveau: De der ønsker at dele deres refleksioner, kan gøre dette, mens andre elever kan nøjes med at læse med. Forskellen fra en almindelig efterfølgende klassediskussion er, at ALLE elever har mulighed for at følge med i refleksioner UNDERVEJS og er ikke henvist til at vente til efter oplægget for at høre om andres refleksioner. Dette betyder altså at flere elever blidt sparkes ind i refleksionen tidligere, mens oplægget står på, og ikke blot skal i gang med at forholde sig til materialet bagefter.
Du kan læse mere om Michael Paulsens forskning om IT i klasseværelset i artikelserien De to tårne, Glashuset, Reden og Maskinen som alle findes i fagforeningsbladet Gymnasieskolen.

Men hvis ligegyldighed og forbud kendetegner den dårlige brug af IT i undervisningen, hvad kendetegner så den gode? Michael Paulsen gav os som sagt et par tips og tricks med på vejen, og det der var helt kendetegnende her, var den AKTIVERENDE, INKLUDERENDE brug af IT. Især fremhævede han Twitter frem for Facebook, fordi kun et fåtal af eleverne i forvejen kender til Twitter, hvilket gør det lettere for læreren at etablere en kultur omkring brugen heraf. Derudover er det lettere at sortere i kommunikationsstrømmen ved hjælp af hashtags (#), og generelt er der ikke så mange forstyrrelser på Twitter (reklamer, andre venner uden for skolen), som der er på Facebook. Og så er Twitter-netværket ikke afhængigt at ‘venskaber’ og invitationer. Her kan alle følge alle uden anmodninger kræves.

Vi skal selvfølgelig som lærere ikke bare bruge IT for at være med på noderne, eller fordi der lige er et sjovt lille program. Der skal være en fundamental mening med det; altså det skal helst kunne noget, som ikke ellers kan lade sig gøre – eller i hvert fald ikke uden større krumspring. Og det kan back channeling (fordi alle elever kan deltage synkront og reflekterende i en diskussion), wikis (fordi det kan være en let og systematisk måde for hele klassen at videndele på og dele noter). Det kan text-to-speech programmer (som gør det muligt for elever at høre deres skriftlige produkter oplæst, eller muligt for dig at differentiere oplæste tekster eller diktater), lydoptageprogrammer (som gør det muligt at give alle elever taletid og faktisk høre hvad der bliver sagt efterfølgende), og det kan sociale medier som f.eks. Facebook fordi vi her har mulighed for at samle en bred vifte forskellige medietyper – hurtigt og nemt – og kommentere hinandens produkter, for ikke at nævne den lynhurtige kommunikation Facebook giver mulighed for.

EP

Plej dit Personal Learning Network (A.K.A. P.L.N.)

Det kan virke uoverskueligt at skulle holde sig opdateret med alle de mange web 2.0-programmer der hele tiden dukker op og kan revolutionere undervisningen (i hvert fald i den uge), ligesom det kan være svært finde tid til at klikke sig ind på alle yndlingsblogs eller yndlingssites for at se om der er sket noget nyt og spændende siden sidst. Men du behøver slet ikke være særligt aktivt opsøgende for at holde dig ajour med faglig og pædagogisk udvikling. Her kommer et par tips til hvordan du let kan få serveret masser af inspiration – uden synderligt mange computerklik.

  1. Twitter. Jeg er selv relativt ny på Twitter, men dette er en af mest fagligt inspirerende platforme jeg bevæger mig på. Her følger jeg ikke personlige venner, men professionelle interessefællesskaber, og de folk jeg følger, mikro-blogger (maks 140 tegn) interessante links til artikler, programmer, blogs osv. Ved at bruge # (hashtag) kan du også søge på bestemte emner eller grupper som andre twitter-brugere har markeret deres tweets med. Prøv f.eks. at skrive #skolechat i søgefeltet. Her tweeter en hel gruppe  danske lærere om alt hvad der rører sig i undervisningsverden. Jeg bruger også selv #ESLchat og #ELTchat, som har med engelskundervisning at gøre. Strømmen i Twitter går hurtigt (især hvis du følger mange), men frygt ikke. Virkelig relevante tweets bliver med stor sandsynlighed re-tweetet, så du skal nok nå at fange dem.
  2. Facebook. Afvis ikke Facebook som en narcissistisk, selvfremstillende platform der handler om at udbasunere hverdagens trivialiteter til alverden. Her er faktisk rigtig interessante grupper du som lærer kan deltage i og erfaringsudvekle med, få inspiration fra og finde tips til f.eks. nye programmer til undervisningsbrug. Du behøver ikke selv være aktiv, du kan bare sidde med på en lytter. Ansøg f.eks. om medlemskab af gruppen IT og undervisning eller gruppen Sociale medier, Pædagogik og Formidling eller gruppen Facebook i undervisningen.
  3. Og så er der et hav af superrelevante blogs og websites derude som hver eneste dag poster nyt materiale med kreative ideer og programmer lige til at hive ind i klasseværelset eller til at lette dagligdagen. Men hvordan holder man styr på de mange blogs man så gerne vil følge? Det gør man ved hjælp af RSS-feed og en læser (reader), f.eks. Feedly. Hver gang du finder en lækker blog eller et site du gerne vil holde dig opdateret med, kopierer du adressen til Feedly.
  4. Og så er der Scoop.it, som minder lidt om blogs bortset fra at kuratoren (som det hedder på sitet) ikke selv skriver tekster, men derimod samler interessante links på en lækker side. Du kan som læser følge andres Scoops præcis som du følger deres blogs, og holde dig opdateret med relevante links som andre har fundet frem. Jeg følger f.eks. (til største inspiration) Web2.0 forlærere og Connected Learning og The Best Educational Tips  bare for at nævne et par stykker.

Tak til Anne Mette for at opfordre til denne blogpost.

EP

Elever vs. lærer – og en lille konkurrence

Lad eleverne lave en quiz til dig samtidig med at du laver en quiz til dem. De må bruge lærebøger, Google, Wikipedia, biblioteket og alt hvad de ellers kan finde på for at stille dig spørgsmål i et af jeres gennemgåede emner (de skal naturligvis selv have svarene på det de spørger om), og du stiller ligeledes dem spørgsmål i et gennemgået emne. Se hvem der vinder. Tak til min kollega, Kristian, for den idé.

Og her kommer en lille blog-udfordring: Klik dig ind på We Are Teachers, del din bedste undervisningstime, og du er med i konkurrencen om 5 iPod Touch. Derudover er sitet en guldgrube af ideer for alle fag og niveauer.

EP

11 succesrige sekvenser fra ’11 – nr. 11

Jessica Westhead: And Also Sharks

11) Blog med Jessica Westhead og video-hilsner begge veje. Jeg ved godt at jeg efterhånden har nævnt denne blog en del gange, men det var altså en succes (hvis jeg selv skal sige det). Ikke bare fordi blog-mediet giver eleverne muligheder for at komme til orde på en anden måde end i den daglige undervisning, og ikke bare fordi eleverne får mulighed for at skrive i et kortere og mere personligt og autentisk format end de klassiske stile (som ofte er de eneste skriftlige produkter vi ser fra dem), men fordi vi i blog-processen virkelig fik øje på at vi ikke var reducerede til at være i et klasselokale med 4 vægge. Bloggen gav os muligheden for at sprænge lokalets rammer og nå en verden uden for skolen.
Måske skal vi som undervisere ikke være så forhippede på at det der sker i klasseværelset, bliver i klasseværelset, men at vi faktisk kan vække en motivation i eleverne ved netop at sætte dem i forbindelse med en verden udenfor.
I det kommende år (faktisk lige efter juleferien) sparker jeg et nyt blog-projekt i gang. Denne gang med en 1.g i dansk hvor vi skal til at i gang med værklæsning. Jeg forestiller mig at bloggen er et forrygende refleksionsværktøj i denne sammenhæng som kan synliggøre elevernes læseproces – og fastholde dem i den. Vi skal læse Lars Husums Mit venskab med Jesus Kristus, og jeg påtænker at stikke små blogopgaver ud løbende som eleverne så skal poste om. Jeg vender selvfølgelig tilbage når projektet er løbet af stablen.
Og det var så slut på årskavalkaden med highlights fra mit år som underviser. Vi høres ved i 2012.
EP