Nytårsforsætter 2014 – hvor står jeg

På denne årets sidste dag er det tid til at gøre status. Sidste år anerkendte jeg min egen utilstrækkelighed, gav mig selv fem forslag til nytårsforsætter, men gjorde det samtidig klart for mig selv (og bloglæsere) at jeg kun behøvede at leve op til et. Du kan læse om mine 5 forslag til nytårsforsætter her.

Og her kommer så opfølgningen.

  1. Jeg fik aldrig delt et forløb. Mest fordi jeg faktisk ikke selv har lavet noget nyt forløb det sidste år. Jeg har stjålet fra kolleger, arbejdet sammen med kolleger om at tilrettelægge forløb og taget forløb direkte fra lærebøger. Men jeg har dog i sommer udgivet en bog om Canada, som faktisk er et meget langt færdigbagt forløb (som jeg også selv har kørt efter i dette semester), så hvis du har købt bogen, har jeg på en måde delt et færdigt forløb med dig.
  2. Nej, ingen .gif-projekter. Men Olga Ravn lægger stadig .gif’er ind på sin blog – og skriver også om dem. Det gør hun godt.
  3. Næh, heller ikke meget systematisk videndeling. Eller, tjo, jeg har nu fællesforberedt tre hele forløb med kolleger. Vi har forberedt halvdelen af modulerne til et emne hver eller forberedt et forløb hver, som vi så har delt, og det har bare fungeret! Vi havde selvfølgelig snakket om inden hvad der skulle med, og så tænker vi ellers ret ens, så de moduler jeg ikke selv har forberedt, har været lige til at tage og gå ind og undervise i. Det har virket super godt.
  4. Ja, DET har jeg gjort: Meget mere fokus på feedback af skriftlige opgaver. Det hjalp enormt at komme på rettestrategikursus i marts hvor jeg kom hjem propfuld af ideer til at gentænke min skriftlighedsundervisning. Det resulterede i flere blog indlæg som dette, dette, dette og dette. Jeg synes det virker: Jeg bruger godt med tid på at sætte eleverne ind i opgaverne og gøre det klart hvad der forventes. Vi bruger tid på at brainstorme ideer til løsningsforslag. Jeg lader eleverne stjæle gode ideer fra hinanden. Vi bruger tid på at diskutere eksemplariske besvarelser. Vi bruger tid på genafleveringer. Vi bruger tid på at evaluere (dele af) hinandens besvarelser. Og det stilesæt jeg netop har rettet fra mine 2.g’er, var sgu rigtig godt. Jeg er meget stolt af dem. Så jeg er meget optimistisk over for den øgede studietid.
  5. Altså, jeg må indrømme at innovation ikke rigtig har fundet sin faste plads i min undervisning endnu, men det er på vej. For nu har jeg i flere forskellige sammenhænge været på kursus og været med i arbejdsgrupper om innovation i fagene og AT, så det kommer ligeså langsomt ind. Og så synes jeg stadig at min kollegas forslag om at få eleverne til at reflektere over hvordan deres nyerhvervede viden kan overføres på relevante sammenhænge uden for klasselokalet (altså, innovation som evaluering), er en super ide, der skal prøves af.

 

EP

Det jeg læste i 2014

Året lakker mod enden, så her kommer lige et par links til artikler og blogindlæg jeg faldt over i årets løb, som gjorde særligt indtryk.

Til hele diskussionen om disciplin, straf og/eller motivation i skolen/gymnasiet var der mindst tre interessante indlæg som på godt og ondt pustede til ilden.

1: Knud Romer til gymnasieelever: ”Er I fuldkommen sindssyge”

2: Elever: Gode lærere kan få os til at opføre os bedre

3: Savnes: Mere disciplin og straf i skolen

I år har jeg forsøgt at arbejde målrettet med skriftlighed, så her er tre artikler fra året jeg har bidt mærke i med det fokus.

6: Gymnasieelever: Vi får kun rettet side et i opgaver. Elever harcelerer over omlagt skriftligt arbejde i denne artikel – og de blev bakket op af flere erfarne gymnasielærere i den efterfølgende debat. Det forstod jeg ikke. Jeg mangler stadig at møde den gymnasielærer der oprigtigt synes at tiden investereret i røde streger – uden anden opfølgning – står mål med elevernes læring. Et kursus om rettestrategier i foråret overbeviste mig om hvordan fokuseret feedback vinder over røde streger i lærerens kodesprog inden for alle fejltyper, når det kommer til elevudbyttet.
Og af mere almen interesse:
7: Clement Kjaersgaard om gode journalistiske principper. Oplagt at bruge i medieforløb.
8: Årets artikel om inklusion. Intet mindre. Men også af een af landets stærkeste forfatterinder – efter min ydmyge mening.
9: Steen Becks skarpe analyse af regeringens udspil til en justering af gymnasiereformen fra Politiken d 13/12: “Gymnasieudspil. Dannelse er på vej ud”.
Rigtig godt nytår.
EP

Tegn et læringsnetværk

Copyright: Alec Couros

I mandags var jeg på kursus om motivation, og selvom jeg gerne vil undgå fuldstændig at planke oplægsholdernes gode ideer i mine indlæg på bloggen, vil jeg alligevel gerne dele et par af de talrige ideer jeg fik med hjem. Jeg hørte blandt andet Lene Baake fra Skive Handelsskole fortælle om sit arbejde med sociale medier i undervisningen – erfaringer hun blandt andet havde gjort sig gennem sin deltagelse i SME-projektet som handelsgymnasiet gennemførte i samarbejde Michael Paulsen og Jesper Tække.

Hun forslog blandt andet at synliggøre læringsnetværker for eleverne. Hun bad dem lave et mind-map over deres læringsnetværk – altså hvor får de hjælp, og hvor kan de få hjælp (det kan være alt fra familie, Facebook, Politiken.dk, lektieværksted, Twitter, blogs, Infomedia osv.) Og så laver læreren selvfølgelig også et mindmap. Eleverne præsenterer deres mind-maps for hinanden og udvikler på den baggrund måske endda et fælles mind-map. På den måde kan de forhåbentlig være med til at inspirere hinanden med gode ideer til hvor man henter viden og hjælp. Hvis en elev fx aktivt følger forskellige nyhedsmedier som Jyllandsposten, New York Times og Huffington Post, kan dette måske inspirere andre til at gøre det samme. Og de kan gennem dette mind-map også få lidt bredere input til at gribe litteratursøgning an til større opgaver, så disse ikke strander ved Google og Wikipedia.

Tusind tak til Lene Baake for den idé!
EP

Ti TED-Talks til og om undevisning – del 2

Og så fortsætter jeg med fem TED-videoer mere.

6) Med en ny 1.g-klasse i engelsk, på den første mandag i september, kunne det give mening at lave en lille cloze-test til at give dem et lidt input om noget de ikke ellers hører meget om, Labour Day.

7) Al den snak om motivation kunne give anledning til at se denne video som fortæller hvordan ’autonomy’, ’mastery’ og ’making a contribution’ er de egentlige faktorer i motivation.

8) Skal man give eleverne en forsmag på Shakespeare, og hvorfor man skal læse hans værker, så kan denne video være et bud på mindre end tre minutter:

9) Og suppler eventuelt med denne film om ‘Shakespeare’s insults’

10) Næste gang jeg kører mit Graphic Fiction-forløb, vil jeg supplere med Liza Donnely’s (stribetegner fra The New Yorker) lille film:

EP

Ti TED-Talks om og i undervisning – del 1

TED-Talks er efterhånden et ret velkendt fænomen for undervisere i flere fag. Her holder blændende fagpersoner alskens oplæg om emner inden for teknologi, underholdning, uddannelse, videnskab, økonomi, you name it. TED har i de seneste år udviklet sig og har nu også nogle ’datter’-sites, som fx TEDx (”talks from independently organized local events”) og TED-Ed videoer, som er kortere videoer om klassiske undervisningsemner – ret klare til brug i undervisningslokalet. Skal du i gang med et nyt forløb, kan du med fordel søge på www.ted.com for at se om der ikke skulle være et relevant foredrag du kunne inddrage. Her er 10 af de videoer jeg vil bruge enten direkte eller lade mig inspirere af til næste skoleårs undervisning.

1) Mon jeg er den eneste humanist hvis elever ind imellem har svært ved at forstå hvad de skal med mine fag. Hvorfor læse skønlitterære tekster? Hvad skal vi med al den kunst? Denne video kan hjælpe eleverne med at forstå hvad vi (blandt andet) skal med kunst, men også hvordan man faktisk analyserer et kunstværk. Især er jeg tosset med konklusionen: ”Art trains us to investigate, and that’s a real life skill if there ever was one!”

2) At undervise i kommatering i engelskundervisningen kan være tricky (ligesom det kan i dansk) hvis eleverne ikke har et godt greb om hovedsætninger og ledsætninger, men måske denne lille video kan hjælpe med at visualisere:

3) Når d. 11. november nærmer sig, vil jeg i år køre et forløb om WWI, og denne video – med herlig dialekt – kan bruges til introduktion:

4) Et forløb om “marriage” kunne faktisk være interessant at lave: Forskellige konstellationer skabt af forskellige drivkrafter. Og ikke mindst konsekvenserne af disse. Som introduktion er denne film et bud:

5) Og så kunne jeg godt tænke mig at bruge denne lille film som en metafor for opmærksomhed i undervisningen. Umiddelbart kunne det vel fungere fint i forbindelse med digital dannelse i alle fag. Og så har det relevans for elevernes tilegnelse af kørekort også 😉

EP

Cross Country Canada

Så kom den endelig. Og hvis ikke man kan gøre lidt reklame for sin egen bog på sin egen blog, hvor skulle man da så kunne? Cross Country Canada har været mere eller mindre undervejs i tre år hvor forfatterinden og skuespillerinden Gale Zoë Garnett i en præsentation vakte min interesse for en række spritnye canadiske forfattere. Da jeg selv i lang tid havde leget med tanken om en ny bog til gymnasieskolen om Canada – kultur, historie og samfundsforhold – og Zoë foreslog mig at hun kunne ’annoncere’ efter egnede tekster igennem The Writer’s Union of Canada, syntes det at være lige den brik jeg manglede til mine ideer om Canada-bogen: Noget litteratur som ikke allerede var udgivet adskillige gange i diverse gymnasieantologier, og som ikke nødvendigvis er det der alligevel vil nå det danske marked. Det er som sagt 3 år siden jeg mødte Zöe, og i dag dukkede denne her så op i postkassen.

I bogen har jeg forsøgt at gøre det let at komme i gang med at undervise i et tema om canadisk kultur, historie og samfundsforhold ved at dele hver tekst ind i passende størrelser for en enkelt lektie og et enkelt modul, og jeg har lavet rigeligt med varierede opgaver, så der skulle være nok til at få bearbejdet de enkelte tekster og områder fyldestgørende med. Pointen har i hvert fald været at bogen skulle præsentere nogle grydeklare Canada-timer, så man netop ikke selv behøver at overveje hvordan der skal suppleres med opgaver og tekster. Kapitlerne dækker over canadisk historie, canadisk identitet, canadisk multikulturalisme, Indigenous peoples, og endelig – kapitlet som Zoë var så herligt behjælpelig med – et kapitel med nutidig canadisk litteratur.

Det korte af det lange er at jeg synes bogen kombinerer mine styrker som underviser: Min interesse for Canada som undervisningsemne i gymnasieskolen, og det at bygge timer op som gennem variation kommer igennem alle taksonomiske niveauer i arbejdet med de enkelte tekster og temaer.

Gå endelig også ind på websitet www.lru.dk/crosscountrycanada, og se/lyt til et par forfatterinterviews og andre audio-visuelle materialer som supplerer bogen. Ja, de er alle sammen lavet som amatøroptagelser, men de giver en autentisitet og en nærhed til det materiale som eleverne skal arbejde med.

Rigtig god fornøjelse med bogen, som kan købes her!

EP