af Eva Pors | mar 1, 2022 | Brobygning, Læs en tekst, Repetition, Skriftlighed
Vi er stadig godt i gang med skriftlighedsforløb i 1.a. Som en af de første øvelser skulle eleverne repetere og undersøge begreber knyttet til tekstanalyse, som for eksempel characterization, setting, structure, genre, narrator, point of view, plot, theme, quote og så videre. I par skulle de skrive deres forklaringer på de enkelte begreber ind i en tabel med to kolonner, så der kunne laves domino-brikker af fagbegreber og forklaringer: Fagbegreber i højre kolonne, og den tilhørende forklaring skulle skrives i venstre kolonne i rækken under. Eleverne klippede deres færdige spil ud og gav det til et andet par.
Vi samlede op på begreber, som eleverne følte sig usikre på.
Og så havde jeg fundet et par opgavebeskrivelser fra folkeskolens afgangsprøver fra hhv. 9. klasse og 10. klasse (på www.prøvebanken.dk), som disse elever med stor sandsynlighed selv har siddet og svedt over for trekvart år siden. Jeg bad dem prøve at identificere, hvilke af vores fagbegreber fra før faktisk var (indirekte) repræsenteret i opgaveformuleringen her. På den måde fik vi en udmærket diskussion om, at gymnasiet faktisk bygger videre på deres viden fra grundskolen, og at fagbegreberne i gymnasiet ikke er så fremmed for dem.
af Eva Pors | jun 11, 2018 | Brobygning, Vidensdeling
På BubbleMinds.dk, som drives af Sanne Pogager, deler (folkeskole)lærere materialer til alle mulige fag. Nogle kan købes, nogle kan downloades gratis.
Selvom man måske arbejder uden for målgruppen, er der masser af inspiration at hente til forskellige øvelser, så kig endelig forbi BubbleMinds.dk når du mangler øvelsesideer til dine nye hold næste skoleår.
af Eva Pors | okt 31, 2017 | Brobygning, Klasserumsledelse, Vidensdeling
Lige om lidt slutter grundforløbet hos os, og 1.g’erne kommer i deres helt nye studieretningsklasser. Jeg skal selv have en studieretningsklasse og har også haft et grundforløbshold, men kun tre af eleverne fra min grundforløbsklasse fortsætter jeg med at have.
Hos os har vi i grundforløbet arbejdet med en ny struktur hvor eleverne blev sat i kontaktgrupper á 7 elever, og som fællesfagslærer var jeg også kontaktlærer for en af disse kontaktgrupper. Derudover var elevernes første engelskaflevering en lille biografi om sig selv i form af en Seven Things I Don’t Know About You-opgave. Denne opgave gav mig en ganske værdifuld indsigt i elevernes personlighed og liv uden for skolen, og jeg vil mene den har været et solidt grundlag for mit efterfølgende relationsarbejde med klassen. Derudover har min kontaktgruppe brugt mig til at tale om deres kommende studieretningsvalg og deres generelle udfordringer ved gymnasiet. Alt i alt har grundforløbsarbejdet resulteret i at jeg, mere end nogen sinde før på så kort tid, har fået et indgående kendskab til eleverne, som jeg tror har haft stor betydning for både deres tilgang til faget og – i al beskedenhed – deres tilgang til skolen mere generelt.
Og nu starter de så i nye klasser. Med helt nye lærere. Og de skal starte forfra med at opbygge et forhold til deres nye lærere som først skal til at lære deres styrker og svagheder og bagage at kende.
I går var jeg så på et lokalt kursus om evaluering af grundforløbet, og her talte vi meget om det store stykke arbejde forskellige gymnasier har lavet i forbindelse med at få deres elever til at falde trygt og godt til på deres nye uddannelse. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvad der nu skal ske med al det gode relationsarbejde der har ligget i de sidste tre måneder. Går det bare til spilde nu? Har deres nye lærere samme mulighed for at opbygge den viden som vi som grundforløbslærere har haft? Og er eleverne ligeså indstillet på at for formidlet den nødvendige viden om sig selv én gang til? Måske er de. Måske kommer det helt af sig selv (men næppe lige så hurtigt). Men det er alligevel rasende irriterende hvis det gode relationelle fokus fra de sidste tre måneder bare går tabt.
Derfor optager det mig hvordan denne viden om eleverne kan overleveres på en hensigtsmæssig måde til elevens nye lærere.
Man kunne for eksempel oprette en klassenotesbog (i OneNote – eller bare et fællesdokument i Google) for hvert lærerteam i grundforløbsklasserne. Her kunne alle klassens lærere skrive om de elever lærerne nu engang har relevante oplysninger om. Efterfølgende skulle noter om hver elev fordeles til de nye klasseteams. Herefter kan det nye klasseteam så gennemgå oplysninger om eleverne for at skabe sig et overblik over hvilke udfordringer der skal tages højde for i klasserumsledelsen.
Selvom jeg generelt er af den opfattelse at elever skal have lov til at ’starte på en frisk’ når de møder en ny lærer, så synes jeg det er meget hurtigt efter deres gymnasiestart at de skal starte på en frisk igen, og det er jeg ikke sikker på eleverne har brug for. Flere elever giver udtryk for at der har været så meget nyt og en vis usikkerhed forbundet med deres start i gymnasiet (fordi de netop ikke var placeret i et klasserum som de kunne regne med at fortsætte i), og de glæder sig til at få lidt mere ro til at falde helt til. Det mener jeg at en overlevering af det relationelle arbejde kan være med til at understøtte. Derudover har vi erfaring med denne type overlevering fra vores elever med autismespekterforstyrrelser, og her er det et særdeles hjælpsomt redskab, som afhjælper flere potentielt frustrerende oplevelser.
Den anden dag faldt jeg over den lille video nedenfor fra Edutopia på Facebook. Den viser hvordan en amerikansk skole får alle lærere til at angive deres viden om bestemte elever, og hvis det viser sig at næsten ingen lærere kender noget særligt til en elev ud over dennes navn og ansigt, skal man være ekstra opmærksom på at ’få set’ denne elev. Jeg synes faktisk tanken er rigtig fin og kunne godt drømme om at prøve noget lignende på en pædagogisk dag for netop at sætte fokus på det relationelle arbejde.
Hvis nogen ligger inde med erfaringer med eller gode ideer til overlevering af relationel viden mellem lærerteams, så er jeg meget interesseret i at høre om det. Kommentarfeltet er åbent.
af Eva Pors | maj 23, 2015 | Brobygning, Skriftlighed
Mit 1.g danskhold har stadig en enkelt aflevering tilbage. Og den vil jeg faktisk gerne bruge til at vise dem hvad de har lært det sidste års tid, og hvordan kravene fra deres folkeskoletid har ændret sig. Ideen til denne opgave er ingenlunde min egen. Jeg har fået den af min gode kollega, Anne, så hjerteligt mange tak for det!
Jeg vil bede (en af) eleverne medbringe den sidste stil de skrev i grundskolen – allerhelst deres eksamensstil hvis de har den liggende stadigvæk. Den skal de nu læse igennem, og så ser vi på de krav der blev stillet til opgaverne i folkeskolen. Hvad havde eleverne lært her? Hvad var de i stand til? Og så sammenligner vi med de krav der stilles til deres skriftlige opgaver i dansk i gymnasiet. Nu skal eleverne så skrive stilen om, så den passer ind i kravene til gymnasiet, og denne stil skal så afleveres til mig.
Jeg forestiller mig at eleverne på denne måde reflekterer over hvad de har lært i deres folkeskoletid, og hvordan de netop har bygget videre på dette i deres første år af gymnasiet.
Annes oprindelige ide er egentlig at gøre dette til den første stil i elevernes gymnasieforløb hvor den afsluttende folkeskolestil stadig er præsent hos de fleste af dem. På den måde kan man allerede her vise eleverne forskellen mellem kravene i folkeskolen og gymnasiet, men i denne version har eleverne altså mulighed for at se deres egen udvikling det seneste år.
af Eva Pors | nov 10, 2014 | Brobygning, Film og medier, Forløbsplaner
I sidste uge havde vi brobygning på mit gymnasium, og jeg havde to hold til et moduls engelsk. Sådan et modul (95 minutter) skal selvfølgelig introducere eleverne til hvad engelsk på gymnasiet vil sige, samtidig med at det møder gæsterne hvor de er. Så denne gang havde jeg forberedt et modul med udgangspunkt i selfies.
Jeg lagde vægt på at eleverne fik produceret engelsk – både mundtligt og skriftligt, på at de fik mulighed for at anvende lidt teori på temaet og på at se på analyse og fortolkning.
Så her er modulet, som du gerne må låne hvis du selv skal have et modul med brobygning. Har du brug for SMARTBoard-filen der lægger til grund for modulet, må du gerne skrive til mig for at få den.
Here goes:
-Eleverne fik at vide at de skulle arbejde med selfies, med Goffmans teori om Front Stage og Back Stage og med selviscenesættelse.
– Herefter skulle eleverne med skiftende partnere (1 minuts uafbrudt tale med hver partner) diskutere de følgende tre spørgsmål:
o Come up with three reasons why people take selfies.
o Describe what the perfect selfie looks like.
o Describe how to take the perfect selfie.
– Det næste på programmet var et kort lærerforedrag om Goffmans teori hvor jeg på ca. 5-10 minutter forklarede hvordan front stage og back stage skal forstås, og hvordan en sammenblanding kan finde sted især på de sociale medier.
Især ved den første diskuterede vi omstændighederne under hvilke billedet var taget. Om billedet (og omstændigheden) var front stage eller back stage, og hvorfor de troede at netop dette billede havde vakt så stor furore. Ved de andre to billeder fik eleverne blot lov til at gøre rede for om de var front stage eller back stage.
– Den første mere selvstændige opgave eleverne nu fik var at udfylde
en analog Facebook-profil til én person i et af de følgende motiver. Eleverne måtte selvfølgelig selv vælge hvilken, men selve ’selfien’ skulle indgå i profilen, og profilen skulle afspejle tydelige skift mellem front stage og back stage.
– Da profilerne var udfyldt, skiftedes eleverne i hvert par til at gå på udstilling mens den anden sad og fortalte ’gæster’ om parrets Facebook-profil, og på den måde fik alle set kammeraternes profiler.
– Den næste del af timen havde jeg planket
herfra:
– Jeg spurgte eleverne om de vidste hvem Kirsten Dunst var, inden jeg gav dem 2 minutter individuelt til at
1) finde ud af hvad ’Aspirational’ betyder, og
2) overveje hvad de troede ville ske i denne film hvor Kirsten Dunst bliver genkendt af to kvinder.
– Efter en hurtig opsamling, så vi filmen sammen.
– To og to skulle eleverne nu tage en mobiltelefon frem og optage deres svar til disse fire spørgsmål. Når de havde gjort dette, skulle de bytte telefon med et andet par, afspille dette pars svar, og i plenum samlede vi så op på hvordan ’de andre par’ havde besvaret spørgsmålene, og om man havde været enig i disse besvarelser.
– Jeg sluttede af med at samle op på temaet med de tre spørgsmål som
Film English også foreslår.
Hvis der havde været mere tid (fordi ikke alle brobygningshold er lige samtaleparate), havde jeg også lavet en lille grammatikøvelse hvor eleverne kunne have skrevet alle de verber ned de hørte i de optagede besvarelser på telefonerne, og herefter gå rundt til andre gruppers papir med disse verber og skrive disse om til datid.
EP
