Nye slangord og udtryk opfindes hele tiden. Som regel, når de pludselig dukker op i en dansk stil, ender de med to fede røde streger under. Andre gange trasker disse ord og udtryk ned ad stigen fra de hippeste teenagere til os i de mere grå, kedelige og regelbundne generationer. Udtryk som ”okay, boomer” og ”spurgt” bliver pludselig nomineret til årets ord eller får radioprogrammer opkaldt efter sig for derefter at blive allemandseje og ikke længere en markør for en specifik kronolekt.
New York Times tog de unges sproglige opfindsomhed så alvorligt, at de i februar udskrev en ’Invent a Word’-konkurrence. Vinderen blev kåret den 1. april og fik desuden på denne dag præsenteret sit ord som ‘Word of the Day‘. Ordet var “oblivionaire”, og hvis du ikke allerede har trykket på linket, kan du jo gætte på betydningen inden du trykker.
Sådan en øvelse kunne jeg egentlig godt tænke mig at lave med mine egne elever i forbindelse med et sprogforløb. I dansk. Jeg er ikke sikker på mine elever ville være helt i stand til en så sproglig kreativ udfoldelse på engelsk.
Når jeg engang kommer så langt, vil jeg sikkert på bruge New York Times’ inspirationsoplæg, som godt nok er på engelsk, men som kan oversættes, inden eleverne selv skal i gang med at opfinde ord.
Vi har arbejdet med American Values på mit 1.g engelskhold, og inspireret af Leander Møller Gøttcke fra Syddansk Universitet, som holdt oplæg på Årskurset i Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, 2021, er vi nu i gang med at se på splittelsen i det amerikanske samfund i dag. Vi har lyttet til og læst Amanda Gormans ”The Hill We Climb” og talt om, hvordan digtet kan ses som et forsøg på netop at forene en splittet nation. Oven på det blev klassen delt i to: Halvdelen skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Inaugural Address” (20.01.2021), mens den anden halvdel skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Remarks By President Biden To Mark One Year Since The January 6th Deadly Assault On The U.S. Capitol” (06.01.2022). Begge grupper skulle løse følgende opgaver, mens de lyttede (og nogle minutter mere bagefter). De skulle arbejde individuelt og fik ca. 35 minutter. Talerne varer godt 20 minutter hver.
Mark places in the text where you feel something central is being communicated.
Write keywords around the aptum model (det retoriske pentagram) for the speech. Under language, write at least three central rhetorical devices used in the speech, and comment on their effect in the context.
Come up with three central words that you would use to describe the intention of this speech.
Eleverne fik så små ti minutter til at sammenligne deres noter med en person, der havde fået samme tale som dem.
Og så mødtes vi til et Biden Battle: Gruppen med ”Inaugural Address” fik lov at lægge for og præsentere en pointe fra deres analyse, inden gruppen med ”Remarks on January 6th” fik lov at fortælle, hvad samme analysegreb viste i deres tale. Sådan fortsatte de to halvdele med at præsentere pointer fra deres analyser, som blev holdt op imod hinanden, og det viste jo en ganske interessant udvikling i Joe Bidens taler fra at være bredt inkluderende og et forsøg på at favne alle – selv politiske modstandere – til at distancere sig fra og tydeligt sætte et dem-os-skel op over for Trump og hans støtter.
Jeg brugte 2 moduler a 95 minutter på hele seancen med italesættelse af splittelse i USA, Gormans digt og Bidens taler, og hele baduljen er sat ind i et PowerPoint. Hvis det har interesse, må man skrive til mig og få det tilsendt.
Her kommer et forslag til et engelskmodul som kan tematisere Joe Bidens indsættelse. Det er ikke megakreativt, ej heller rigtig tilpasset virtuel undervisning, men det kan måske være en hjælp, hvis man gerne vil undervise i indsættelsen, allerede inden ugen er omme, uden meget tid til forberedelse.
Hvis eleverne ikke allerede har set talen, kan man jo passende starte med at spille Biden Bingo. Giv eleverne disse ord, og bed eleverne vælge 10 blå og 5 røde. De blå giver 1 point hver, de røde giver 2. Vis så eleverne talen, mens de følger med på deres selvvalgte bingoplader, og se så hvem der får flest point.
Del herefter eleverne i to: Halvdelen skal være retorik-forskere og lede efter sproglige virkemidler i talen. Den anden halvdel skal være politikere og lytte/læse efter politiske budskaber. Talen findes her på skrift. Og her på video. Når eleverne har undersøgt deres område, sættes de i matrix-par, hvor de sammenligner, hvilke politiske budskaber udtrykkes hvordan, og de diskuterer hvorfor.
Der samles op på klassen, hvor hvert par præsenterer et politisk tema og et virkemiddel, der bruges til at udtrykke dette tema, og parret forklarer også, hvad de mener effekten af dette virkemiddel er.
Lyt herefter til Amanda Gorman recitere sit digt “The Hill We Climb”. Spørg eleverne, om de kan lide det. Hvis ja, hvad kan de lide ved det? Hvis nej, hvad tiltaler dem ikke? Er der særlige ord, fraser og/eller virkemidler, der fanger deres opmærksomhed. Hvad mener de umiddelbart digtet handler om?
Herefter kan eleverne i grupper diskutere følgende spørgsmål i grupper. Her skal de nok starte med at lytte til digtet en gang til:
The poem is called ”The Hill We Climb”. How can this title be interpreted?
Amanda Gorman has said herself about the poem that she hoped it would “speak to the moment” and “do this time justice” (fra BBC). Does the poem succeed in this? If so, how? If not, why not?
What similarities and differences in style, tone and themes do you see between Amanda Gorman’s poem and Joe Biden’s inauguration speech?
Der samles op på klassen, og eleverne kan slutteligt se og diskutere disse to billeder og citatet fra Amanda Gormans ”The Hill We Climb”:
Angela Gorman from “The Hill We Climb”: “… a nation that isn’t broken, but simply unfinished, we the successors of a country and a time where a skinny black girl descended from slaves and raised by a single mother can dream of becoming president, only to find herself reciting for one.”
Heksagonale forbindelser kan bruges til at lave synteser over forløb eller specifikke tekster. Det kan forgå på denne måde:
Uddel heksagoner til eleverne. Enten har læreren skrevet centrale begreber på heksagonerne, eller eleverne kan selv finde på centrale begreber, som skal skrives ned på brikkerne. Man kan hente min skabelon til heksagon-brikker her. Print skabelonen, skriv begreberne på, og bed grupperne selv klippe heksagonerne ud. Eller print og klip ud, giv hver elev tre heksagoner, og sæt herefter eleverne sammen i grupper á tre med deres i alt ni udfyldte heksagoner. Eller giv eleverne tre heksagoner hver at udfylde, saml heksagonerne sammen og bland dem, og sæt herefter eleverne i grupper á tre med ni tilfældige heksagoner.
Eleverne diskuterer nu, hvordan man bedst kan sætte heksagonerne sammen til en sammenhængende model. Hver heksagon kan i princippet matche seks andre brikker, men alle sider, der rører hinanden, skal på en eller anden måde have en sammenhæng, eleverne kan forklare.
Når gruppen er blevet enige om den stærkeste model, skal de forklare forbindelserne. Hver eneste forbindelse. Grundigt. Og disse forklaringer skal forberedes, så eleverne kan præsentere dem for andre grupper. Eleverne skal altså sørge for at tage et billede af deres model, som deles med klassen. De kan med fordel give hver forbindelse et nummer (ved at lægge en lille seddel med et tal på forbindelsen, inden de tager billedet) og også nummergive forklaringerne, så det er tydeligt, hvilken forklaring hører til hvilken forbindelse.
Sæt eleverne i matrix-grupper, der præsenterer deres modeller for hinanden, og lad eleverne dele billeder af deres modeller og de skriftlige forklaringer med hinanden på deres læringsplatform. Eller lad et par grupper præsentere deres heksagon for hele resten af klassen.
Jeg er selv blevet ret vild med heksagonale opsamlinger, fordi eleverne hele tiden udfordrer hinanden i måden at pusle begreberne sammen på, og fordi ikke to grupper kommer frem til samme løsning. Så grupperne har noget nyt at byde hinanden, når de mødes til præsentationerne.
For et par uger siden havde vi en pædagogisk dag om klasserumsledelse med Link Kommunikation. Her blev vi præsenteret for mange forskellige øvelser som kunne bruges i forbindelse med konflikthåndtering og team-building i en klasse, men jeg så nu også faglige muligheder i flere af øvelserne, og det er nok sådan jeg i højere grad vil komme til at anvende disse øvelser.
Et-ord-cirkler (som jeg kalder øvelsen, for jeg kan ikke huske hvad oplægsholderne, Ditte og Pernille, kaldte den) har jeg allerede anvendt to gange siden.
Eleverne får tildelt et stykke A4-papir hver på hvilket de skriver et ord som svar på lærerens stillede opgave. Jeg har fx brugt øvelsen som evaluering på et helt års danskforløb og bad mine elever skrive et ord der samlede op på deres danskundervisning i år. Det kunne enten være noget fagligt eller gå mere på det pædagogiske. I en anden klasse brugte jeg det som opsamling på et emne hvor eleverne blev bedt om at sammenfatte emnet hip-hop i et ord. Når eleverne har skrevet deres ord, sætter de sig i en cirkel med deres ord, så alle kan se det. Nu starter en elev så med at forklare sit ord: ”Jeg har skrevet xxxx fordi …..” Vi lærte på kurset at eleverne skal instrueres i ikke at kommentere hinandens forklaringer, gestikulere til hinanden eller bruge mimik. De skal bare lytte interesseret. Når eleven er færdig med sin forklaring, peger vedkommende på en anden elev, som så forklarer, og sådan bliver klassen ved til alle har forklaret deres ord.
Ordene kunne skrives op på tavlen, og man kunne så efterfølgende bede eleverne skriver 150 ord, der sammenfattede cirkel-snakken på baggrund af disse ord. Det er en øvelse der fremmer den aktive lytning, og den kan bruges både som evaluering af et forløb, opsamling af et emne eller til analyse og fortolkning af en tekst. Bare for at nævne tre områder.
Forleden i boghandlen faldt jeg over Story Cubes, som jeg straks impulsindkøbte. Her er tale om en æske med 9 terninger med billeder i stedet for tal, og ideen er at man slår med terningerne og bruger billederne til at lade sig inspirere til at fortælle en historie.
Disse terninger kan bruges som en uforpligtende icebreaker-øvelse, forestiller jeg mig, hvor eleverne enten individuelt eller i par fortæller historier inspireret af terningeslaget.
Her kan der gives supplerende øvelser og benspænd: Fx kan eleverne blive bedt om efterfølgende at skrive deres historie ned og pudse den af sprogligt. Eller de kan arbejde med at lade historien følge berettermodellen for derigennem at øve sig i og blive bevidst om hvordan man skaber det gode anslag, den gode spændingskurve, den gode udfasning osv. De kan selvfølgelig også blive bedt om at lade historien indeholde elementer fra det tema, klassen nu engang er i gang med at studere.
De 9 terninger kostede 150 kr. (men kan vist fås billigere andre steder). Ni terninger forslår godt nok som en skrædder en vist sted i en klasse på 30 elever, men jeg fandt den gratis app Story Dice (som godt nok ikke er helt så lækker som Story Cubes), og den ville eleverne kunne anvende på deres telefoner i stedet for.
Vi har arbejdet med American Values på mit 1.g engelskhold, og inspireret af Leander Møller Gøttcke fra Syddansk Universitet, som holdt oplæg på Årskurset i Engelsklærerforeningen for Gymnasiet og HF, 2021, er vi nu i gang med at se på splittelsen i det amerikanske samfund i dag. Vi har lyttet til og læst Amanda Gormans ”The Hill We Climb” og talt om, hvordan digtet kan ses som et forsøg på netop at forene en splittet nation. Oven på det blev klassen delt i to: Halvdelen skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Inaugural Address” (20.01.2021), mens den anden halvdel skulle lytte til og læse Joe Bidens ”Remarks By President Biden To Mark One Year Since The January 6th Deadly Assault On The U.S. Capitol” (06.01.2022). Begge grupper skulle løse følgende opgaver, mens de lyttede (og nogle minutter mere bagefter). De skulle arbejde individuelt og fik ca. 35 minutter. Talerne varer godt 20 minutter hver.
Et-ord-cirkler (som jeg kalder øvelsen, for jeg kan ikke huske hvad oplægsholderne, 
Forleden i boghandlen faldt jeg over