af Eva Pors | feb 8, 2016 | Diskussion, Læs en tekst, Mundtlighed, Skriftlighed
I disse dage florerer denne (nogle år gamle) avisannonce på Facebook. 
Det er et sjovt stykke tekst, som nok skulle kunne vække elevernes interesse, så her kommer 10 spørgsmål, skriveøvelser og undervisningsideer teksten kan bruges til i AP eller dansk.
- Hvem er de tre karakterer, og hvad er deres indbyrdes forhold? Hvor er vi henne? Argumenter for udlægninger ud fra teksten.
- Diskuter begrebet narrativitet. På hvilke måder er der tale om en narrativ her? Hvilke elementer mangler i forhold til en mere klassisk fortælling, og hvad er effekten?
- Find eksempler på mikrofiktion (eller ’flash fiction’). Fx Hans Otto Jørgensens ”Gamle Åge” eller Hemingways ”Baby Shoes”. Hvad har de tilfælles med annoncen ”Til Aage Sand”?
- Skriv Offline-Facebookprofiler for hver af de tre karakterer.
- Skriv en dialog mellem de tre op til episoden i teksten (eller efter) på TodaysMeet. Klassen deles ind i grupper af tre, og hvert gruppemedlem påtager sig en identitet fra en af karaktererne i teksten. Hver gruppe opretter en TodaysMeet, som de skriver dialogen i.
- Diskuter sproghandlingerne i teksten. Diskuter offentligt sprog over for privat sprog og skriftsprog over for talesprog. Hvad benytter teksten sig af, og hvad er effekten?
- Omskriv teksten til andre sproghandlinger, og byt rundt på brug af offentligt og privat sprog, talesprog og skriftsprog. Hvordan ændrer det ved vores opfattelse af de involverede personer?
- Brainstorm over hvilke andre måder Marianne kunne have taget kontakt til Aage Sand på. Hvordan ville budskabet have set ud på disse kommunikationskanaler? Diskuter effekten af at Marianne har indrykket en annonce i en avis.
- Undersøg lokalbladet for personlige annoncer. Vælg en, og skriv jeres egen mikrofiktion over den. Hold en litteraturcafe hvor I læser jeres tekster højt og udstiller dem sammen med annoncen.
- Skriv en 400-ords analyse og fortolkning af ’Til Aage Sand’. Analysen skal indeholde karakteristik af personerne og deres indbyrdes forhold, sproget og kommunikationssituationen.
af Eva Pors | jan 30, 2015 | Diskussion, Evaluering, Læs en tekst, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition
Jeg leder altid efter arbejdsformer der kan hive mig væk fra den klassiske struktur med ti arbejdsspørgsmål i grupper efterfulgt af opsamling i plenum, men uden at gå på kompromis med fagligheden. Især elsker jeg arbejdsformer der tvinger alle elever til refleksion og til at være aktive deltagere i timen. De sidste par dage har jeg været med i periferien på et kursus for samfundsfagslærere, og selvom det ikke er mit fag, var der bestemt inspiration at hente. Så her kommer tre nemme arbejdsformer præsenteret på dette kursus.
64-32-16-8-4-2
Ideen er at eleverne i denne øvelse samler op på kernen af en lektie, en tekst, et begreb eller noget andet.
Bed eleverne individuelt skrive præcis 64 ord, der samler op på fx en læst teoretisk lektie eller på det centrale tema af en tekst. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to, deler deres 64 ord og laver nu et opkog af deres besvarelser på 32 ord. Herefter sætter de sig sammen med et andet par, præsenterer besvarelser og laver et nyt opkog på kun 16 ord. Og sådan kan man fortsætte. Måske giver det mening at stoppe ved de fire ord og bede grupperne skrive disse på tavlen. Disse fire ord kan nu med fordel bruges som udgangspunkt for den faglige snak videre, og man kan bede eleverne redegøre for hvordan de er kommet frem til netop disse ord, og hvad de har ’smidt væk’ undervejs.
Spørgsmål-svar-bedøm
De to første dele af denne øvelse er nok noget af en klassiker: Eleverne formulerer i grupper spørgsmål til et emne eller en tekst, som en anden gruppe så bliver bedt om at besvare, men i denne version udvides øvelsen ved at en tredje gruppe nu får til at opgave at bedømme (med en karakter) besvarelsen og begrunde den givne karakter. Det betyder at der pludselig kommer en dimension af reel refleksion over det gode svar ind i billedet. Når jeg har bedt andre grupper give feedback, har det altid været meget sparsomt med input, men når eleverne tvinges til at give en karakter for præstationen, bliver de nødt til at pege på nogle helt konkrete indholdsmæssige områder for at begrunde den givne karakter.
Konvolutten
Denne øvelser egner sig til begrebstræning, repetition af emner eller tekster, men også til refleksion over fx karakterer i en tekst, grammatiske regler eller noget helt andet.
Som lærer skal du medbringe et antal kuverter til timen sammen med nogle mindre stykker karton (de skal kunne være i kuverten). Uden på hver kuvert skriver du det begreb, den tekst, den karakter, den grammatiske regel eller hvad det nu er eleverne skal træne.
Eleverne sidder i grupper og får nu tildelt en kuvert (du skal have lige så mange kuverter som der er grupper). De skal nu på et af stykkerne af karton tegne en tegning der bedst illustrerer den ’overskrift’ der står på kuverten. De må gerne skrive enkelte stikord, men udelukkende til at forklare deres tegning og altså ikke til at forklare begrebet (har de tegnet et firbenet dyr, må de altså gerne skrive løve på den). De får ca. 3 minutter til at gøre deres tegning færdig og lægge den i kuverten, som herefter gives videre til næste gruppe. Nu tegner denne gruppe så en ny tegning til begrebet uden overhovedet at se på den tegning der allerede foreligger. Når dette er gjort sendes kuverten videre.
Når alle grupper har tegnet til alle begreber undtagen et, får den sidste gruppe på kuvertens tour kuverten. Det er nu denne gruppes job at kåre den bedste illustration af begrebet. Og her skal grupperne selvfølgelig kunne forklare deres valg baseret på faglige betragtninger hvilket er med til at skabe dyb refleksion.
Tusind tak til Karsten for de tre nemme og hurtige ideer. Karsten mente at have ladet sig inspirere af ideer på Innolab, men da denne side er nede lige nu, kan jeg ikke efterprøve dette.
af Eva Pors | dec 27, 2014 | Blandet godt, Diskussion, Skriftlighed
Året lakker mod enden, så her kommer lige et par links til artikler og blogindlæg jeg faldt over i årets løb, som gjorde særligt indtryk.
Til hele diskussionen om disciplin, straf og/eller motivation i skolen/gymnasiet var der mindst tre interessante indlæg som på godt og ondt pustede til ilden.
1: Knud Romer til gymnasieelever: ”Er I fuldkommen sindssyge”
2: Elever: Gode lærere kan få os til at opføre os bedre
3: Savnes: Mere disciplin og straf i skolen
I år har jeg forsøgt at arbejde målrettet med skriftlighed, så her er tre artikler fra året jeg har bidt mærke i med det fokus.
6:
Gymnasieelever: Vi får kun rettet side et i opgaver. Elever harcelerer over omlagt skriftligt arbejde i denne artikel – og de blev bakket op af flere erfarne gymnasielærere i den efterfølgende debat. Det forstod jeg ikke. Jeg mangler stadig at møde den gymnasielærer der oprigtigt synes at tiden investereret i røde streger – uden anden opfølgning – står mål med elevernes læring. Et
kursus om rettestrategier i foråret overbeviste mig om hvordan fokuseret feedback vinder over røde streger i lærerens kodesprog inden for alle fejltyper, når det kommer til elevudbyttet.
Og af mere almen interesse:
9: Steen Becks skarpe analyse af regeringens udspil til en justering af gymnasiereformen fra Politiken d 13/12: “Gymnasieudspil. Dannelse er på vej ud”.
Rigtig godt nytår.
EP
af Eva Pors | jan 18, 2014 | Diskussion, Forløbsplaner, Læs en tekst
Til dette modul havde alle elever læst de fire digte “Jetlagformørkelse”, “Februarforudsigelighed”, “Far min ufødte søn” og “Den nye dreng”. Derudover var eleverne delt ind i tre grupper som skulle forberede en mindre analyse af et af de to lange digte eller de to korte.
Da vi mødtes på klassen blev eleverne delt ind i par/grupper af 2 eller 3 i hvilke de sammen med andre der havde samme fokusdigt som dem, skulle forberede gode arbejdsspørgsmål til klassekammeraterne; spørgsmål som ville åbne op for en analyse og fortolkning af digtet.
 |
| Copyright: Eva Pors |
Da grupperne havde forberedt sig, blev hver gruppe sat sammen med to andre grupper med fokus på de andre digte, og grupperne skulle nu skiftes til at undervise deres klassekammerater med udgangspunkt i de forberedte arbejdsspørgsmål (altså, de skulle stå for at lede en diskussion om digtene på skift). Det kom der nogle rigtig solide og selvstændige poesidiskussioner ud af.
Opsamlingen på klassen foregik ved at vi diskuterede hvilke var de bedste spørgsmål, og hvorfor? Derefter diskuterede vi hvilket digt var mest interessant ud fra et litteraturkritisk perspektiv, og hvorfor.
Endelig diskuterede vi kort hvorfor digtsamlingen mon har fået den modtagelse den har, og om Yahya Hassan blot er en døgnflue eller har poesi nok i sig til en 2’er.
Det var meningen at jeg også gerne ville have vist eleverne Smagsdommernes bedømmelse af Yahya Hassans digtsamling, og at eleverne herefter selv kunne have skrevet anmeldelser af digtsamlingen i vores Facebookgruppe, men det nåede vi overhovedet ikke. Det var også en meget tidsoptimistisk plan.
Lektien til modul 3 var at læse hele den lange artikel fra Politiken d. 28/12 2013 ”Da Yahya Hassan blev digter”. Denne skulle eleverne forberede som om de skulle til eksamen. Du kan se arbejdsopgaven til eleverne til dette modul under materialer, ligesom ”eksamensspørgsmålet” til lektien til næste modul også ligger der.
EP
af Eva Pors | jan 15, 2014 | Diskussion, Forløbsplaner, Læs en tekst
Så er vi i 3.x gået i gang med et kort forløb om Yahya Hassan på 4 moduler (á 95 minutter). De faglige mål er at eleverne skal opnå kendskab til mediedebatten omkring Yahya Hassans digtsamling, og at de nuanceret kan forholde sig til debatten i et både mediemæssigt og litterært perspektiv. Eleverne skal derudover opnå sikkerhed i sammenhængende fremstillinger af lyrik- og artikelanalyse.
Jeg præsenterer over de næste par uger forløbsplanen for de fire moduler, og ved lejlighed skal jeg også nok lægge mine arbejdsopgaver ind i materialer (sammen med det samlede forløb).
Modul 1: Hvad siger Yahya Hassan – hvad siger de om ham?
Lektien: Alle har selvstændigt valgt et debatindlæg, et digt/en digtoplæsning eller et portræt om/af Yahya Hassan som de har læst/set/hørt. De har lavet en analyse af/redegørelse for deres valgte tekst.
Mål: Eleverne får et overblik over noget af den mediedækning der har været på Yahya Hassans digtsamling. Eleverne træner præsentationer af forskellige genrer.
Eleverne deles ind i grupper:
– Elever der har valgt kronikker/andre debatindlæg
– Elever der har valgt digte/digtoplæsninger
– Elever der har valgt portrætter (fx interviews)
Elever sættes altså sammen med andre elever som har samme genre. De deles dog op i mindre grupper af ca. 4, og sammen skal de nu lave en præsentation af de temaer/den kronologi der kommer til udtryk i deres genre:
Debatindlæg
Lav en redegørelse hver for jeres debatindlæg i hvilken I fastslår hovedpåstande og belæg samt afsender-modtager-forhold. Sæt jeres debatindlæg i kronologisk orden, og skab en præsentation i hvilken I præsenterer de forskellige hovedsynspunkter og ligheder og forskelle i disse synspunkter i jeres indlæg. Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.
Digte
Læs jeres udvalgte digte højt for hinanden. Diskuter fællestræk i digtene og betydningen af disse i forhold til temaer. Udvælg et af digtene som I laver næranalyse af. Lav en præsentation i hvilken I både præsenterer digtenes overordnede tematikker, fællestræk og næranalysen af det særligt udvalgte digt. Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.
Portrætter
Lav en redegørelse for hver jeres portræt for at fastslå hvilket billede der tegnes af den unge digter. Skitser derudover kort opbygningen af portrættet og den anvendte retorik. Lav en præsentation i hvilken I sammenligner jeres portrætter og forholder forskelle og ligheder til en evt. kronologisk rækkefølge (ser de senere portrætter væsentligt anderledes ud end de tidligere?) Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.
Eleverne fik en lille time til denne opgave, og efterfølgende startede vi præsentationerne på klassen.
Lektie til modul 2: Eleverne skal læse alle de følgende Yahya Hassan-digte: ’Uden for døren’ + ’Februarforudsigelighed’ s. 118 + ’Den nye dreng’ s. 56 ’far min ufødte søn’ s. 103 (jeg havde egentlig valgt nogle lidt andre, men da nogle af disse gik så hyppigt igen i de digte nogle elever havde valgt til modul 1, fandt jeg nogle andre til modul 2).
Udover at læse alle digtene får hver elev tildelt et af digtene som også skal analyseres (ikke bare læses!) hjemmefra fx ved at karakterisere sproglige virkemidler, form og stil, ved at karakterisere digterjeg’et og ved at undersøge digtets tema. (Altså, faktisk blev ’Den nye dreng’ og ’Far min ufødte søn’ slået sammen, så nogle elever skal analysere begge disse digte).
EP
af Eva Pors | dec 18, 2013 | Diskussion, IT og anden teknik, Læs en tekst
Som engelsklærer taler jeg tit med kolleger om at vi aldrig rigtig får læst hele værker mere. Vi læser som oftest kun uddrag. Før sommerferien beskrev jeg hvordan jeg på – synes jeg selv – snedig vis fik smuglet et hel roman ind som en del af elevernes årsprøve, men det var ikke et værk der blev arbejdet med på klassen. En anden god gang vil jeg måske skrive om hvordan vi kan gribe læsningen af et helt værk an. Indtil da kan man måske bruge Thug Notes til at sætte de værker hvis uddrag vi arbejder med i kontekst.
Thug Notes er en youtube kanal med videoer til masser af klassikerne i engelsk litteratur. Og nedenfor kommer tre forslag til hvordan videoerne kan bruges. Klik lige ind på Thug Notes – du bliver overrasket!
- Eleverne ser videoen om værket som optakt, og dette kan være en indføring der letter forståelsen. De kan efterfølgende tale om hvilke forventninger præsentationen har skabt til værket (eller uddraget af værket).
- Eleverne skaber selv hele historien i dispositionsform ud fra det uddrag I har læst. Herefter ser de Thug Notes og taler om ligheder og forskelle i deres story lines.
- Lav en analyse af hele set-up’et omkring Thug Notes. Hvilke forestillinger har eleverne om videoen når de ser fortælleren og hører ham tale? Og hvordan svarer dette overens med indholdet? Hvorfor mon det er iscenesat på denne måde? Og hvad siger videoen om vores stereotype forestillinger om tøjstil og sprog?
EP
Det er et sjovt stykke tekst, som nok skulle kunne vække elevernes interesse, så her kommer 10 spørgsmål, skriveøvelser og undervisningsideer teksten kan bruges til i AP eller dansk.
