Her kommer en lille opvarmningsøvelse til andet- og fremmedsprogsundervisning, som er inspireret af Teflgeek, og som varmer både blyanten og mundtøjet op. Find nogle interessante situationsbilleder (som du evt. har fundet i diverse nyhedsmedier). Hæng billederne op rundt omkring i lokalet, og bed nu eleverne hver skrive en overskrift til et af billederne på små sedler. Sedlerne gives til dig, og du fordeler tilfældigt de indleverede sedler blandt eleverne. De går nu rundt og prøver at finde det billede der passer til deres overskrift, men de skal selvfølgelig kunne forklare hvad de har hæftet sig ved i overskrift og billede, siden de netop har valgt at matche disse to.
I kan enten samle op på klassen, hvor elever så faktisk kan få tjekket om de havde ret i deres match (men denne model kan godt blive lidt langtrukken), eller du kan parre elever, som så bare går rundt sammen og finder billeder der passer til overskrifter, og her har du så bare alle overskrifterne i en kasse midt i klassen, så eleverne kan smide overskrifterne tilbage, når de har brugt dem og diskuteret dem.
Du kan udvide øvelsen ved endeligt at bede eleverne vælge et match mellem billede og overskrift (ikke deres egen), som de så faktisk skriver nyhedshistorien over.
På sin blog, hvor videndeling er det helt centrale ord, fordi hun blot poster et materiale, og det så efterfølgende er op til bloglæserne at poste ideerne, postede Sandy Millin forleden to reklamefilm for henholdsvis The Sun og The Guardian. Du kan se de to reklamer lige her.
Dette er en oplagt måde at kombinere flere forskellige typer medieanalyse. Man kunne for eksempel starte med at lave en analyse af de to reklamefilm. Til denne analyse kunne man dele klassen i to, hvor halvdelen arbejder med den ene film og den anden halvdel med den anden. De resultater og betragtninger som eleverne finder frem til, kunne evt. postes i klassens Facebook-gruppe (hvis I har sådan én) som kommentarer under filmen, i en blog, eller man kunne sammensætte eleverne efterfølgende to og to (en elev med hver sin reklamefilm), hvor de så præsenterer deres resultater for hinanden. På klassen kan I så samle op på de mest gennemgående betragtninger, der er blevet præsenteret, og herigennem få diskuteret de virkemidler, der er brugt i de to reklamer, samt målgrupper.
Herefter kan du bede eleverne sammenligne artikler fra hhv. The Sun og The Guardian inden for forskellige sektioner af aviserne. Du kan jo dele eleverne ind i grupper, hvor en gruppe skal undersøge indlandsstoffet, en anden gruppe udlandsstoffet, en tredje gruppe sporten osv. Eleverne kan her se på hvilke typer artikler fylder mest, hvor avisen placerer de forskellige sektioner, osv. Selvfølgelig fungerer dette bedst, hvis der vælges eksemplarer af avisen fra samme dag.
Igen kan I samle op på klassen og diskutere hvordan dette passer med det image reklamefilmen gav af avisen.
Endelig kan du have fundet en artikel fra hver af aviserne baseret på den samme historie som I kan gå i dybden med og analysere for opbygning, for sproglige virkemidler, for tone, for journalistisk vinkel, for lix osv.
I går havde jeg den mærkværdige fornemmelse af at flere af dagens oplevelser var som planlagt mod en undervisningstime. Først var jeg på kursus for faglige IT-vejledere hvor vi blandt andet hørte Lars Qvortrup fortælle hvordan vi hele tiden bør have med i vores overvejelser at eleverne også skal uddannes til kritiske mediebrugere når vi netop inviterer flere og flere medietyper ind i klasselokalet.
Da jeg efter kurset tjekkede min Facebook-side, opdagede jeg denne video, som jeg dog ventede til senere på aftnen med at se.
Jeg så videoen og blev straks berørt. Smed mine mediekritiske briller (dem glemmer jeg nok også for ofte at tage på – det bliver man nærsynet af!). Og i samme sekund som videoen var færdig, tonede dette indslag frem i aftnens TV Avis kl. 21 på DR (hvis linket ikke virker, er der tale om indslaget fra TV Avisen d. 8/3 2012 kl. 21. Indslaget hedder ‘Video om krigsforbryder’ og starter 15.40 min. inde i programmet).
Hvis jeg nu stadig var i gang med mit forløb om Digital Identities, så havde dette været den oplagte afslutning på forløbet. Men jeg ville snildt kunne bruge en lignende time i dansk hvor vi diskuterede filmanalyse, medier og retorik. Dette er et forslag til hvordan jeg VILLE have brugt videoen:
Del klassen i to halvdele, og bed halvdelen skrive alle patosappellerne fra videoen ned de lægger mærke til, og bed den anden halvdel skrive alle logos- og etosappeller ned.
Se videoen (den varer en halv time), og bed herefter elverne komme med deres umiddelbare reaktioner: Hvad føler I? Har I lyst til at hjælpe? Hvad gjorde størst indtryk på jer? Osv.
Herefter vil jeg bede patos-eleverne skrive deres betragtninger op på den ene side af tavlen (nok den gamle grønne, så alle kan skrive (eller i et Google Docs så vi også har disse noter bagefter)) og logos/etos-eleverne skrive alle deres argumenter op. Nu kan vi sammenligne de to lister. Hvilken én er længst? Hvorfor? Og har det nogen indflydelse på jeres holdning til filmen at se så sort på hvidt at der i langt højere grad spilles på patosappelformen end de andre to?
Igen ville jeg dele klassen ind i mindre grupper og give hver gruppe mindre opgaver at fokusere på.
Jeg ville dele filmen ind i mindre bidder (f.eks. 5 stk af ca. 6 minutter) og få fem grupper til at lave analyse af de levende billeder.
Jeg ville få en eller to grupper til at analysere filmen ud fra Ciceros pentagram og især prøve at fokusere på afsenderen (hvem pokker er afsenderen egentlig?) og sproget (udvalgte argumenters opbygning, evt. ud fra Toulmins argumentationsmodel).
Jeg ville få en gruppe til at undersøge logosappellerne. Hvordan kan vi undersøge de faktuelle oplysninger, som filmen præsenterer? Er der andre organisationer og eksperter vi kan søge informationer hos? Hvem, og hvad siger de?
Eleverne kan efter gruppearbejdet præsentere deres undersøgelser for hinanden i matrixgrupper eller måske for hele klassen.
Endelig kan vi afslutte med en klassediskussion hvor vi samler op på hvordan vi finder ud af om man kan stole på en sådan viral video. Vi kan diskutere hvorfor det er nødvendigt at efterprøve fakta, og ikke mindst hvordan man efterprøver fakta? Vi kan diskutere om alt dette betyder at vi IKKE skal deltage i protesterne d. 20. april 2012?
Og hvad er en kritisk mediebruger, og hvordan bliver man sådan én? Hvordan kan argumentationsanalyse, retorisk analyse, filmanalyse og kommunikationsanalyse (og alle andre analysemetoder) bruges i den sammenhæng?
Til sidst vil jeg selvfølgelig gerne sætte det i sammenhæng med hvad vi i forvejen har talt om om sociale medier: Hvilken magt ligger der i sociale medier, og hvorfor? Hvorfor er disse medier så effektfulde når de præsenterer et emne som dette?
Eleverne skulle selv vælge hvilket niveau de ville se film på, og inspireret af deres film skulle eleverne finde på 3 generelle spørgsmål om vores digitale tid, som vi på klassen kunne bruge til små snakkeøvelser/opvarmningsøvelser. Det var måske ikke deres stærkeste side at optænke generelle spørgsmål inspireret af disse videoer (de fik ellers understreget at spørgsmålene også skulle kunne diskuteres af elever der ikke havde set videoerne, men jeg burde have gjort mere ud af hvad et godt diskussionsspørgsmål er). Alligevel kunne jeg nu godt bruge deres spørgsmål som udgangspunkt for lidt mere generelle diskussionsspørgsmål, og nu har jeg små opvarmningsøvelser til resten af forløbet. Jeg starter de andre moduler med at uddele et sæt spørgsmål i mindre grupper og f.eks. bede eleverne på skift indtage rollen som interviewer, interviewee og sekretær. Eller jeg beder dem alle rejse sig og gå rundt og interviewe hinanden, men huske på at man kun må tale med hver klassekammerat een gang. Don’t kill the conversation, by the way.
Derudover har jeg i forbindelse med et uddrag fra The Facebook Story i førnævnte bog brugt denne 1 minuts video om Facebook.
Jeg brugte filmklippet til at analysere både genre, virkemidler og tema, og så diskuterede vi, med udgangspunkt i filmen, hvordan Facebook (og andre sociale netværk) har ændret vores verden og vores hverdag, og hvad det lige præcis er Facebook kan, som man ikke kunne forestille sig for 20 år siden, eller som man bare ikke kan med andre medier.
Endeligt er jeg nu i gang med at arbejde med SOPA (Stop Online Piracy Act), som jo var grunden til at websites som f.eks. Wikipedia lukkede ned d. 18. januar i år (til stor frustration for undertegnede, da jeg liiige skulle bruge lidt hurtig information). Og som selvfølgelig er relevant for os her i Europa når vi taler ACTA. Sidste modul havde jeg bygget op over Simon Thomas’ SOPA-time fra efl-resources:
Eleverne havde fået for som lektie at researche hvad SOPA går ud på, og de skulle derudover finde et argument for og et argument imod (fra nettet – ikke deres egne argumenter). Efter en kortere opsamling på klassen (det viste sig at være meget nødvendigt at få slået fast hvad SOPA egentlig var. Der var nok mange der ikke havde lavet lektier, for det var i hvert ikke overvældende hvad der kom af input) lavede vi Simon Thomas’ øvelse om nyttige udtryk i diskussioner. Vi lavede en ’rundt om bordet’ hvor elever på skift skrev udtryk ned der kunne udtrykke ’disagreement’, ’agreement’, ’expressing doubt’ og ’expressing opinion’.
Herefter gav eleverne udtryk for deres umiddelbare holdning til SOPA ved at stille sig på en række hvor den ene ende repræsenterede ’meget enig’ og den anden ende repræsenterede ’meget uenig’. Jeg delte nu eleverne ind i mindre grupper af tre sammen med elever der nærmest havde samme holdning som dem selv (og det var jo let at se, for de stod efter deres holdning), og sammen skulle de nu finde på en masse argumenter for deres synspunkt, men samtidig også være opmærksom på modargumenter og tænke over hvordan de ville komme dem til livs.
Efter ca. 10 minutter i disse grupper blev eleverne nu sat i nye grupper (matrix-grupper) hvor der altså sad elever med flere forskellige holdninger. De skulle på skift præsentere deres mest centrale argument, og så var der ellers diskussion. De skulle selvfølgelig bruge udtryk fra tavlen hvor vores nyttige udtryk til diskussioner stadig stod. Jeg blev her overrasket over hvor alvorligt eleverne tog diskussionen, og hvor meget engelsk de faktisk holdt fast i at tale – selv når jeg vendte ryggen til.
Næste gang skal vi se lidt på hvilke organisationer/internetfirmaer der protesterer imod SOPA, og hvorfor. Eleverne har fået for som lektie at se Kahn Academy’s glødende anti-SOPA film og skrive to af filmens argumenter ned.
Derudover skal der arbejdes med stilistik som skal bruges når vi skal diskutere en artikel om hvorfor Facebook IKKE ’blocked out’ d. 18/1 2012 som protest mod SOPA.
Men hvordan de timer forløber, blogger jeg om når de er afholdt.
Her kommer en lille øvelse som trækker på historie, men som jo selvfølgelig også er relevant for engelskundervisningen. En (historie)kollega (som også har engelsk som fag) fortalte mig at han gav sine elever denne komplette undervisningsplan fra en amerikansk lærer der gennemgår The Constitution med sin klasse. Eleverne skal nu læse lærerens plan og sitet som en kilde med henblik på at afdække hvad denne kilde siger om amerikanernes forhold til deres grundlov.
1. De er meget optaget af grundloven som et fælles dokument for alle amerikanere
2. De er meget optaget af, at grundloven sikrer dem mod overgreb fra regeringen
Når vi i Danmark ikke har samme fokus på vores grundlov i undervisningen, kan det så være udtryk for at vi har andre ting der skaber fællesskabsfølelse som amerikanerne ikke har? Hvilke?
(Man kan uden videre finde en stor mængde lignende hjemmesider om The Constitution).
Jeg forestiller mig at ideen kan overføres til andre sammenhænge også. F.eks. kunne man give elever undervisningsplaner for et litterært værk og ud fra dette bede eleverne etablere et fokus på teksten. Dette kunne måske være med til at skabe en bevidsthed om hvordan man lærer. Det fine ved at være engelsklærer er at der er uanede mængder at gode undervisningsplaner på nettet. Et enkelt Google-klik med ordet ‘lesson plan’, og der dukker detaljerede, varierede og sjove ideer op til grydeklar undervisning.
De sidste par år har jeg brugt Årets Ord, som kåres i Sproglaboratoriet på P1, som oplæg til essayskrivning i dansk. Og det fungerer ganske udmærket da oplægget giver mulighed for undren, undersøgelse og refleksion samtidig med at det er danskfagligt funderet. Og så kan eleverne ikke bare uden videre planke opgaven.
Årets ord
Med udgangspunkt i Sproglaboratoriets ’årets ord’ (P1) skal du skrive et essay om sprogets afspejling af samfundet og samfundets afspejling af sproget. Du kan evt. inddrage din viden om kognitive metaforer, politisk retorik eller anden sproglig viden.
Jeg har flere ideer til hvordan man kan inddrage den årlige udsendelse om Årets Ord, men endnu ikke nogen konkret forløbsplan. Her er hvad jeg tænker, og har du andre ideer, så smid dem endelig i en kommentar!
Bed eleverne finde på 5 ord de mener særligt afspejler året. De skal forklare deres begrundelse for at vælge disse ord ud fra et almengyldigt perspektiv. Altså, nok må det være personligt, men ikke privat. Præcis som et essay nok må være personligt, men ikke privat. På klassen kan eleverne efterfølgende sammenligne deres ord, der kan laves en liste over endeligt nominerede ord, og med udgangspunkt i deres viden om argumentation kan eleverne netop fremlægge deres synspunkter med henblik på at lige netop deres ord vinder prisen som årets ord.
Bed eleverne lytte til udsendelsen fra Sproglaboratoriet om Årets Ord som lektie, og bed dem notere hvilke argumenter for og imod de forskellige ord der kommer på banen. Hvilke argumenter er de bedste og hvorfor?
Brug udsendelsen om Årets Ord til at diskutere sprognormer og sprogforandring. Er der nogle af disse ord, som helt sikkert kommer til at dominere det følgende år også? Eller er der nogle af disse ord der er rene døgnfluer? Du kan evt. bruge denne artikel fra sprogmuseet til at lade dig inspirere til indspark til en sådan diskussion. Giv f.eks. eleverne en liste over ’de gamle ord’, og bed dem lave det arbejde Randi Benedikte Brodersen allerede laver i artiklen, nemlig at studere ordenes etymologi og se hvilke tendenser gør sig gældende. Ligeledes kunne man passende diskutere om nogle ord ind imellem vender tilbage til sproget, og ja, ligefrem bliver hippe igen, som f.eks. “nice”.
Er du engelsklærer, kan du bruge denne liste fra Daily Writing Tips som udgangspunkt for en lignende diskussion. Her kan eleverne også selv prøve at lave lister, og I kan bruge årets ord (også fra tidligere år), som startskuddet for et lille forløb om language history.
Hvis ikke det lige præcis er et enkelt ord du vil have i fokus, men begivenheder fra årets løb mere generelt, kan du uden tvivl lade dig inspirere af Flocabularys 2011 rap. De forskellige begivenheder i rapteksten er linket til diskussionsspørgsmål som kan være rigtig fine oplæg til snakkeøvelser. Lav en speed-dating-session hvor eleverne på hver date skal diskutere en af begivenhederne fra rappen i kortere tid. Eller gør som mig, sæt eleverne ind i grupper af fire hvor de på skift tvinges til at lufte deres holdning til et at spørgsmålene, næste person i gruppen skal så kommentere og tilføje. Ved næste spørgsmål er det en ny person der lægger ud.
Fra N.Y. Times’ Learning Network følger der derudover en 2011-quiz, som du ville kunne bruge sammen med rapsangen. Denne quiz tvinger eleverne til at læse en masse forskellige nyhedsartikler (i mindre uddrag) og vil være god at bruge som udgangspunkt for glosetræning eller som udgangspunkt for at tale om nyhedsformidling.
