af Eva Pors | mar 26, 2015 | Evaluering, Hitliste, Repetition
Nuuk, 2015
Når der skal samles op på en time, kan gruppefremlæggelser være tæt på ligeså dræbende som elevpræsentationer. Her er nogle forslag til andre måder at samle op på timens arbejder på.
- Alle skriver et stikord fra timen på tavlen. Enkelte udvælges og forklares.
- Skriv et-minuts afleveringer på baggrund af timen: Hvad har du lært om xxxx i dag?
- Skriv 150-ords resumeer af timen.
- Skriv et brev/en mail/ en sms til en elev der ikke var tilstede om hvad der er foregået.
- Skriv statusopdateringer på Facebook om hvad der er foregået på timen (postes ikke nødvendigvis. Det er bare genren der angives her).
- Lav en opskrift over det lærte.
- Skriv 10 bud over det lærte.
- Skriv timen om til en kort nyhedsartikel.
- Elever formulerer hver et spørgsmål om indholdet til timen. I grupper af fire diskuteres/besvares disse spørgsmål. Enkelte samles op på klassen efterfølgende.
- Giv eleverne en quiz på et bredt spørgsmål som burde kunne besvares ud fra timen. Forlad rummet, og giv eleverne 5 minutter til at komme frem til et svar i fællesskab. Kom ind og hør svaret.
- Læreren ved alt! Lad eleverne stille alle de spørgsmål de overhovedet kan finde på, til dagens time.
- Giv eleverne centrale stikord fra timen, og bed dem skabe en rækkefølge over anvendelighed af disse ord. Start med det væsentligste ord. Diskuter deres rækkefølger. Du kan bruge Wordjuggle til at lave dine stikordskort.
Jeg er i Nuuk i Grønland hvor jeg netop har holdt kursus om internettet i danskundervisningen. Det er derfor stemningsbilledet fra denne umanerligt smukke dag lige skulle med.
af Eva Pors | feb 25, 2015 | Evaluering, Mundtlighed, Skriftlighed
Den anerkendende samtale har jeg stiftet bekendtskab med i to forskellige sammenhænge inden for de sidste par uger: Den første sammenhæng var inden for kollegial supervision – et projekt på min skole som jeg deltager i. Her er den anerkendende samtale den metode der danner grundlag for de samtaler vi fører med vores kolleger efter en observeret time. Den anden sammenhæng var på et kursus om processer og redskaber til innovation hvor den anerkendende samtale dukkede op i flere forskellige sammenhænge. Blandt andet hørte vi hvordan eleverne gennem denne samtaleform lærer at reflektere over egne ideer, fx i forbindelse med arbejdet med større skriftlige opgaver eller innovative løsningsforslag til en AT-opgave.
Men jeg fik en anden ide til brugen af den anerkendende samtale. Måske er dette en velegnet måde at give peer feedback i forbindelse med stileskrivning? Selvfølgelig skal eleverne først trænes i spørgeteknikken, men det, tror jeg nu, kan være ret hurtigt gjort. Herefter kunne man dele eleverne ind i grupper af tre hvor de på skift skal være fokusperson (som fortæller om sin stil), supervisor (der stiller uddybende og åbne spørgsmål der får fokuspersonen til at reflektere over sit produkt), og iagttager (der lytter aktivt, tager noter og samler op på hovedpointerne i samtalens forløb efterfølgende). Du kan læse mere om Cafe-modellen, som Lene Tortzen Bager kalder den, og hvordan den anvendes, her.
Grunden til at jeg tror det kunne være relevant at bruge denne model som peer feedback, er at det er min erfaring at eleverne kan have svært ved at give hinanden faglig feedback når det handler om at rette og kommentere det faglige indhold hos hinanden. Her er de noget berøringsangste, og hvis ikke de selv har det faglige overblik, gør det ikke en sådan faglig feedback nemmere. Måske en sådan anerkendende cafe-samtale i virkeligheden kan være mere effektiv i forhold til at gøre eleverne mere reflekterede over deres egne produkter – og deres styrker og svagheder i det skriftlige arbejde. Og så tvinges de samtidig til at lytte til andre elevers refleksioner i forbindelse med stileskrivning.
Når eleverne har givet hinanden feedback, kan du bede eleverne lave en omskrivning/genaflevering der tager udgangspunkt i deres refleksioner fra samtalen.
Jeg glæder mig til at prøve denne metode af med den næste eksamenslignende opgave som mine elever skal aflevere i starten af marts. Jeg vender tilbage.
af Eva Pors | feb 8, 2015 | Evaluering
For nogle måneder siden havde jeg fornøjelsen af at høre et oplæg med Preben Olund Kirkegaard om synlig læring og feedback (feed-up og feed-forward). Oplægget inkluderede også nogle konkrete ideer til undervisningen som var ret lette at implementere hurtigt.
En af ideerne som jeg faktisk tog til mig med det samme og fik prøvet af, handlede om at synliggøre læringsmålene på en måde som eleverne kunne vende tilbage til. Jeg er derfor begyndt at filme/skærmoptage min udlægning af den lidt mere abstrakte undervisningsbeskrivelse, som jeg gennemgår med eleverne ved begyndelse af hvert forløb. Undervisningsbeskrivelsen er sædvanligvis skrevet i netop mere abstrakte begreber, fra læreplanen, som eleverne ikke nødvendigvis forstår hvad dækker over. Derfor forklarer jeg disse begreber, og hvad det præcis er jeg forventer de kan, ved udgangen af forløbet. Enten lader jeg en elev filme mig og storskærmen mens jeg udlægger undervisningsbeskrivelsen, eller også laver jeg en screencast med min gennemgang, som eleverne så får for som lektie at se.
Min ide er at jeg for det første øver mig i virkelig at italesætte og gøre meget klart hvilke faglige mål eleverne præcis skal nå (og hvilke kompetencer de skal opnå), men også at eleverne kan vende tilbage til denne video ved en eventuel eksamenslæsning, så de er helt klar over hvad de skal læse op på, og hvad de altså forventes at skulle kunne.
Jeg er stadig noget forlegen over at skulle vise mit produkt frem, for der er uklarheder og formuleringer jeg gerne ville have lavet anderledes (og ja, der mangler en ejefaldsapostrof i “mistress'” og jeg siger “hyperbole” forkert (og gentager derved fejlen fra min egen engelsklærer i gymnasiet), men nu gør jeg det alligevel. Så nedenfor kan du se en lille screencast hvor jeg udlægger undervisningsbeskrivelsen fra mit nye forløb om Six British Sonnets (2.g b-niveau) for eleverne. Det er i øvrigt et forløb jeg meget gerne deler her på bloggen når jeg er kommet igennem det og har fået skrevet det pænt ind.
af Eva Pors | jan 30, 2015 | Diskussion, Evaluering, Læs en tekst, Mundtlighed, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition
Jeg leder altid efter arbejdsformer der kan hive mig væk fra den klassiske struktur med ti arbejdsspørgsmål i grupper efterfulgt af opsamling i plenum, men uden at gå på kompromis med fagligheden. Især elsker jeg arbejdsformer der tvinger alle elever til refleksion og til at være aktive deltagere i timen. De sidste par dage har jeg været med i periferien på et kursus for samfundsfagslærere, og selvom det ikke er mit fag, var der bestemt inspiration at hente. Så her kommer tre nemme arbejdsformer præsenteret på dette kursus.
64-32-16-8-4-2
Ideen er at eleverne i denne øvelse samler op på kernen af en lektie, en tekst, et begreb eller noget andet.
Bed eleverne individuelt skrive præcis 64 ord, der samler op på fx en læst teoretisk lektie eller på det centrale tema af en tekst. Herefter sætter eleverne sig sammen to og to, deler deres 64 ord og laver nu et opkog af deres besvarelser på 32 ord. Herefter sætter de sig sammen med et andet par, præsenterer besvarelser og laver et nyt opkog på kun 16 ord. Og sådan kan man fortsætte. Måske giver det mening at stoppe ved de fire ord og bede grupperne skrive disse på tavlen. Disse fire ord kan nu med fordel bruges som udgangspunkt for den faglige snak videre, og man kan bede eleverne redegøre for hvordan de er kommet frem til netop disse ord, og hvad de har ’smidt væk’ undervejs.
Spørgsmål-svar-bedøm
De to første dele af denne øvelse er nok noget af en klassiker: Eleverne formulerer i grupper spørgsmål til et emne eller en tekst, som en anden gruppe så bliver bedt om at besvare, men i denne version udvides øvelsen ved at en tredje gruppe nu får til at opgave at bedømme (med en karakter) besvarelsen og begrunde den givne karakter. Det betyder at der pludselig kommer en dimension af reel refleksion over det gode svar ind i billedet. Når jeg har bedt andre grupper give feedback, har det altid været meget sparsomt med input, men når eleverne tvinges til at give en karakter for præstationen, bliver de nødt til at pege på nogle helt konkrete indholdsmæssige områder for at begrunde den givne karakter.
Konvolutten
Denne øvelser egner sig til begrebstræning, repetition af emner eller tekster, men også til refleksion over fx karakterer i en tekst, grammatiske regler eller noget helt andet.
Som lærer skal du medbringe et antal kuverter til timen sammen med nogle mindre stykker karton (de skal kunne være i kuverten). Uden på hver kuvert skriver du det begreb, den tekst, den karakter, den grammatiske regel eller hvad det nu er eleverne skal træne.
Eleverne sidder i grupper og får nu tildelt en kuvert (du skal have lige så mange kuverter som der er grupper). De skal nu på et af stykkerne af karton tegne en tegning der bedst illustrerer den ’overskrift’ der står på kuverten. De må gerne skrive enkelte stikord, men udelukkende til at forklare deres tegning og altså ikke til at forklare begrebet (har de tegnet et firbenet dyr, må de altså gerne skrive løve på den). De får ca. 3 minutter til at gøre deres tegning færdig og lægge den i kuverten, som herefter gives videre til næste gruppe. Nu tegner denne gruppe så en ny tegning til begrebet uden overhovedet at se på den tegning der allerede foreligger. Når dette er gjort sendes kuverten videre.
Når alle grupper har tegnet til alle begreber undtagen et, får den sidste gruppe på kuvertens tour kuverten. Det er nu denne gruppes job at kåre den bedste illustration af begrebet. Og her skal grupperne selvfølgelig kunne forklare deres valg baseret på faglige betragtninger hvilket er med til at skabe dyb refleksion.
Tusind tak til Karsten for de tre nemme og hurtige ideer. Karsten mente at have ladet sig inspirere af ideer på Innolab, men da denne side er nede lige nu, kan jeg ikke efterprøve dette.
af Eva Pors | jan 21, 2015 | Evaluering, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition
Forleden læste jeg på bloggen Læring i det 21. århundrede et interessant blogindlæg om individuelle opgaver med skriveworkshops. Det blev jeg vældig inspireret af og tænke at det i disse feedback- og synlig læring-tider giver god mening at bruge sådanne opgaver til opsamling efter hvert forløb.
Eleverne får et fast rammesæt af opgaver de skal løse individuelt efter et forløb. Dette kan enten være som stationstræning eller som frit valg mellem opgaverne i stedet for at give den faste, mere traditionelle test. Eleverne arbejder selvstændigt i et helt modul med at reflektere over det tilegnede stof, og produkterne afleveres som en test, og arbejder man med porteføljer, kan produkterne efterfølgende ende der.
Det kunne fx være:
- Kreativ skriveøvelse: Lad eleverne skrive et digt, en novelle, en avisartikel, et debatindlæg eller noget helt andet som skriver sig ind i forløbet. Har det fx været et forløb om en litterær isme, er det oplagt at bede dem skrive sig ind i denne isme. Sørg for til denne opgave at stille meget skarpe krav til indholdet, så det faktisk også tester deres viden om emnet.
- Ordarbejde/begrebsforklaring: Eleverne laver en ordbog med centrale begreber og gloser fra forløbet. Der skal selvfølgelig forklaringer til og refleksion over hvorfor netop disse begreber er relevante.
- Mundtlig præsentation: Lav en TED-Talk over emnet (eller et 1-minuts foredrag eller en podcast i et bestemt format så som Skønlitteratur på P1, Sprogminuttet eller et indslag til Orientering på P1).
- Curating: Eleverne får til opgave at samle de bedste, mest relevante ekstramaterialer der kan bruges i arbejdet med dette tema. De skal forklare hvordan materialet passer ind i temaet.
af Eva Pors | jan 5, 2015 | Blandet godt, Evaluering, Hitliste
Det fungerede så godt sidste år med at have lidt nytårsforsætter at vælge imellem, så det gør jeg lige igen. Jeg behøver også i år kun at leve op til ET forsæt.
- Lav min egen grammatik, som jeg kan dele med mine kolleger. Jeg mister selv for hurtigt overblikket og systematikken i min grammatikundervisning (hvor langt er vi kommet, hvad passer ind, hvad skal repeteres og hvornår, hvor meget skal vi gå i deltaljer, hvor er balancen mellem at få alle hævet til et acceptabelt niveau og lade de grammatikinteresserede nørde løs med undtagelser og spidsfindigheder?). Så jeg vil lave mit eget grammatikkompendium med den stillasering jeg selv synes er hensigtsmæssig og en god blanding af øvelser som også trækker på at anvende grammatisk viden på de tekster vi arbejder med.
- Lav et stilladseringskatalog for skriftlighed i engelsk: Hvornår skal hvad introduceres og hvordan? Hvilke øvelser er gode (masser af forslag), og hvordan anvendes studietiden/omlagt elevtid hensigtsmæssigt på de forskellige stadier – og hvordan skal der gives feed-back. Måske vil jeg også gerne lave et til dansk, der passer præcis til min skole. Men her behøver jeg næppe tænke så meget selv: Der er et hav af virkelig gode bøger om emnet til dansk.
- Hav hele tiden gang i et nyt forløb (og så må andre klasser gerne bruge genbrugsforløb imens). Det skal selvfølgelig ikke nødvendigvis være mig selv der har skabt forløbet fra bunden (jeg må GERNE kopiere fra kolleger og lærebøger), men det skal være et forløb jeg ikke tidligere har undervist i.
- Vær bedre til at bruge OneNote med eleverne.
- Løb tre gange om ugen. Starter i morgen.
Og det var, her dagen før Hellig Tre Konger, det absolut sidste om jul og nytår herfra indtil næste december.
EP
