af Eva Pors | dec 31, 2014 | Blandet godt, Evaluering, Innovation, Skriftlighed
På denne årets sidste dag er det tid til at gøre status. Sidste år anerkendte jeg min egen utilstrækkelighed, gav mig selv fem forslag til nytårsforsætter, men gjorde det samtidig klart for mig selv (og bloglæsere) at jeg kun behøvede at leve op til et. Du kan læse om mine 5 forslag til nytårsforsætter her.
Og her kommer så opfølgningen.
- Jeg fik aldrig delt et forløb. Mest fordi jeg faktisk ikke selv har lavet noget nyt forløb det sidste år. Jeg har stjålet fra kolleger, arbejdet sammen med kolleger om at tilrettelægge forløb og taget forløb direkte fra lærebøger. Men jeg har dog i sommer udgivet en bog om Canada, som faktisk er et meget langt færdigbagt forløb (som jeg også selv har kørt efter i dette semester), så hvis du har købt bogen, har jeg på en måde delt et færdigt forløb med dig.
- Nej, ingen .gif-projekter. Men Olga Ravn lægger stadig .gif’er ind på sin blog – og skriver også om dem. Det gør hun godt.
- Næh, heller ikke meget systematisk videndeling. Eller, tjo, jeg har nu fællesforberedt tre hele forløb med kolleger. Vi har forberedt halvdelen af modulerne til et emne hver eller forberedt et forløb hver, som vi så har delt, og det har bare fungeret! Vi havde selvfølgelig snakket om inden hvad der skulle med, og så tænker vi ellers ret ens, så de moduler jeg ikke selv har forberedt, har været lige til at tage og gå ind og undervise i. Det har virket super godt.
- Ja, DET har jeg gjort: Meget mere fokus på feedback af skriftlige opgaver. Det hjalp enormt at komme på rettestrategikursus i marts hvor jeg kom hjem propfuld af ideer til at gentænke min skriftlighedsundervisning. Det resulterede i flere blog indlæg som dette, dette, dette og dette. Jeg synes det virker: Jeg bruger godt med tid på at sætte eleverne ind i opgaverne og gøre det klart hvad der forventes. Vi bruger tid på at brainstorme ideer til løsningsforslag. Jeg lader eleverne stjæle gode ideer fra hinanden. Vi bruger tid på at diskutere eksemplariske besvarelser. Vi bruger tid på genafleveringer. Vi bruger tid på at evaluere (dele af) hinandens besvarelser. Og det stilesæt jeg netop har rettet fra mine 2.g’er, var sgu rigtig godt. Jeg er meget stolt af dem. Så jeg er meget optimistisk over for den øgede studietid.
- Altså, jeg må indrømme at innovation ikke rigtig har fundet sin faste plads i min undervisning endnu, men det er på vej. For nu har jeg i flere forskellige sammenhænge været på kursus og været med i arbejdsgrupper om innovation i fagene og AT, så det kommer ligeså langsomt ind. Og så synes jeg stadig at min kollegas forslag om at få eleverne til at reflektere over hvordan deres nyerhvervede viden kan overføres på relevante sammenhænge uden for klasselokalet (altså, innovation som evaluering), er en super ide, der skal prøves af.
EP
af Eva Pors | okt 4, 2014 | Evaluering, Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering
Jeg har fået en ide. Bogstaveligt talt. Af Annette Kjærsgaard på Aarhus Købmandsskole. Og selvom jeg stadig ikke har haft mulighed for at prøve den af, så glæder jeg mig til at gøre det, for jeg kan se at den bare må fungere godt.
Ideen går ud på at vise eleverne hvordan man læser en tekst på forskellige taksonomiske niveauer. Eleverne bliver sat i en rundkreds midt ind på gulvet i lokalet. Bag hver elev står en stol, og lidt længere ude i rummet står bordene.
Eleverne skiftes nu til at sige en betragtning på det redegørende niveau. Bliver denne betragtning accepteret som en redegørende iagttagelse (af læreren), må eleven rejse sig op. I anden runde skal eleverne nu på skift komme med en betragtning på et analyserende niveau, og accepteres denne betragtning, må eleven sætte sig op på stolen. Og endelig skal eleverne i sidste runde komme med fortolkende betragtning, og lykkes dette, må eleven sætte sig op på bordet.
Hvis man arbejder med CAIP-analysemodellen, kan man bruge denne til at inspirere eleverne med spørgsmål på de forskellige niveauer.
Øvelsen kan være god til at få en snak i gang om hvilke svar er rent faktisk hører til på de forskellige taksonomiske niveauer. Ideen kan også være med til at vise eleverne hvad der kræves for at opnår et bestemt karakterniveau.
Tusind tak til Annette for den ide!
EP
af Eva Pors | okt 1, 2014 | Evaluering, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Jeg har tidligere skrevet lidt om
nogle af mine skriftlighedsplaner for året og
om at omlægge det skriftlige arbejde, og på nuværende tidspunkt har jeg lige afsluttet anden runde af andet stilesæt.
Det første sæt rettede jeg udelukkende ved hjælp af ’tomme kommentarer’ til grammatiske fejl, og et markeret ’godt afsnit’ og et markeret ’afsnit til forbedring’. Genafleveringen bestod i at forklare – og rette – de grammatiske fejl i kommentarfelterne, reflektere over det gode ved det gode afsnit og omskrive afsnittet til forbedring. Men jeg må indrømme at elevernes refleksioner ikke var så… well… reflekterede. Jeg tager den på min kappe, for jeg havde ikke klædt dem ordentligt på til det.
Ved næste sæt rettede jeg igen med tomme kommentarfelter ved grammatiske problemer, men jeg kommenterede indholdet mere grundigt inde i stilen: Overgange mellem afsnit, PEE-modellen brugt på citater og introduktionen der både skal introducere emnet lidt bredt inden teksten præsenteres med titel og forfatter og indeholde en klar thesis statement. Og endelig om konklusionen fik samlet op ved at opridse grundtrækkene af analysen, samtidig med at der blev samlet op på hvordan thesis statement var besvaret.
Så samlede jeg en liste med gode eleveksempler: eksempler på indledninger, forskellige dele af analysen og på gode konklusioner.
Jeg havde tidligere med en anden klasse forsøgt at bede dem kommentere gode eksempler i plenum, men det kom der så absolut intet ud af. Eleverne kunne slet ikke tale med om de gode eksempler. Jeg kunne til nød lokke et ord eller to ud af forfatterne, men ikke noget der rigtig battede, så i det tilfælde endte jeg med selv at ridse guldkornene op – og jeg er ikke sikker på at det egentlig var nogen øjenåbner. Det skulle ikke gentages.
I stedet blev denne præsentation af de gode eksempler ikke i plenum. I hvert fald ikke i første omgang. I stedet skulle eleverne til genafleveringen udelukkende korrigere grammatiske fejl og forklare disse, og så skulle eleverne ellers i grupper diskutere de gode eksempler, som de fik udleveret af mig. Der var 4 gode indledninger, 7 gode analyseafsnit (egentlig flere, men jeg ordkede ikke at lave flere Padlets), og 4 gode konklusioner. I gruppen – efter at have læst alle de gode eksempler grundigt igennem – skulle man nu blive enig om 1 indledning, 3 analyseafsnit og 1 konklusion som man ville fokusere på. De skulle skrive mindst en forklaring på det gode ved eksemplet, og her skulle de tage udgangspunkt i den måde at kommentere på som jeg havde gjort i deres egne stile. Altså, hvad er det jeg lægger vægt på i mine kommentarer, og hvordan kan man se dette afspejlet i de gode eksempler?
Jeg havde oprettet en Padlet til hvert eneste eksempel (ja, det tog noget tid – især fordi linkene til disse Padlets også skulle deles med eleverne), og de sætninger/stikord eleverne fik formuleret til hvert tekststykke, skulle de så skrives ind i den tilsvarende Padlet.
Da grupperne havde diskuteret frem og tilbage og skrevet stikord og sætninger, samlede vi op ved at kigge på 5-6 Padlets sammen: 2 til hver del, og nu kunne klassen pludselig lidt bedre være med i en diskussion, for nu havde de jo gennemtænkt eksemplerne og skrevet nogle kommentarer i forvejen. Men det bedste var egentlig at høre hvordan de diskuterede hvilke eksempler de overhovedet skulle arbejde med, og hvorfor: Hvorfor var det ene eksempel bedre end det andet.
Jeg bilder mig ind at øvelsen var med til at skabe en refleksion over hvad der gør en analyse god, og til at give dem inspiration til hvordan de selv kan gribe det an i næste stil.
EP
af Eva Pors | jun 15, 2014 | Evaluering, Skriftlighed
Jeg har tidligere postet et indlæg med nogle ideer til rettestrategier bl.a. her og her, og her kommer blot et lille teknisk supplement, som jeg glæder mig til at tage i brug, spare tid med og øge elevernes læring ved. I stedet for at bruge farvemarkeringer, når eleverne har lavet en sproglig fejl, vil jeg i stedet bare begynde at indsætte en tom kommentar. Når eleverne så skal genaflevere, skal de i dette kommentarfelt rette fejlen og forklare den. Den ide sparer mig flere museklik, eleverne behøver ikke copy-paste en sætning ind i et skema til en genaflevering (hvor mange alligevel glemmer at tage farvemarkeringen med eller hele sætningen for den sags skyld, og så er det unægtelig noget mere besværligt at se eller finde ud af om de har rettet korrekt), og endelig svarer det rigtig fint overens med den delprøve 1 eleverne skal træne, når de skal til den digitale eksamen i skriftlig engelsk.
Og så vil jeg udvide denne kommentarfunktion med kommentarer i forskellige farver – både i mine danske og engelske stile. Et afsnit der er særlig godt, markerer jeg med et blåt kommentarfelt, mens et mindre vellykket afsnit markeres med et rødt kommentarfelt. Når eleverne mødes i timen, vil jeg parre dem to og to, og her skal de så udfylde kommentarfelterne med egentlige kommentarer i hinandens stile: Hvorfor er et afsnit mere vellykket end et andet? Dette diskuterer de så, og herefter må de rette til i deres egen stils kommentarfelt hvis de ikke er helt enig med deres partners feedback. Stilen med de udfyldte kommentarfelter genafleveres, så jeg kan se elevens refleksion. Den er alligevel ofte mere interessant end en egentlig omskrevet stil.
Tak til Signe for den gode ide!
EP
af Eva Pors | maj 11, 2014 | Evaluering, Organisering / undervisningsdifferentiering
© Mary Harrsch
Sidste skoleår blottede jeg min nemesis: Elever som jeg ikke kan nå. Ikke på grund af deres manglende motivation eller deres manglende faglige evner nødvendigvis, men fordi min(e) undervisningsmetode(r) overhovedet ikke når dem, og disse elever har mod nok til at stå ved dette faktum: At de bare ikke forstår det jeg prøver at lære dem. Og min nemesis er at jeg ikke har tålmodigheden (eller evnerne) til at blive ved og ved og ved til jeg er sikker på at de faktisk forstår. Efter at have læst denne artikel om square pegs besluttede jeg at prøve at gøre noget ved det. Jeg ville prøve at lave meget udspecificerede evalueringer til meget konkrete undervisningssituationer, så jeg på den måde kunne få identificeret problemfelterne. Det viste sig ikke at kunne lade sig gøre i praksis – i hvert fald ikke i ret høj grad. Jeg kunne simpelthen ikke afsætte tiden til at udføre spørgeskemaerne og bearbejde de indsamlede data hensigtsmæssigt. Her skal jeg altså arbejde lidt mere med nogle effektive systemer.
Men emnet om relationer i klasselokalet har haft min interesse i nogen tid nu (det er jo så trendy), og jeg ønsker oprigtigt at udvikle metoder til at møde de square pegs der sidder i mit klasselokale med respekt for også deres læring.
Selvom Pernille Ripp skriver om yngre elever, har hendes skema her over typisk dårlig opførsel og løsningsforslag elementer der sagtens kan minde os om hvordan vi hensigtsmæssigt kan håndtere sådanne situationer.
Elever har også forventninger til undervisningen, og disse er selvfølgelig også relevante at holde sig for øje. I denne lille video præsenteres vi for ti ganske rimelige forventninger elever har til deres undervisning.
Og så er det selvfølgelig nødvendigt at elever der har ekstra svært ved noget, forstår at de så bliver nødt til at yde en ekstra indsats. På min arbejdsplads har vi i år indført såkaldte studiemoduler. Pointen med disse studiemoduler er netop at undervisningen i højere grad kan individualiseres, og at eleverne her altså kan få hjælp til fx lektielæsning, opgaveskrivning eller andre specifikke læringsmål som de har svært ved. Jeg er glad for at vi næste år fortsætter med studiemodulerne, som jeg forhåbentlig kan lære at bruge til endnu mere effektivt til at individualisere undervisningen.
EP
af Eva Pors | mar 19, 2014 | Evaluering, Skriftlighed
I dag har jeg så påbegyndt det der skal være min nye rutine med mine to 1.g-engelskklasser. Altså, det er jo ikke fordi jeg aldrig har praktiseret genafleveringer før, men det har bare ikke været så systematisk. Men det bliver det nu! Jeg præsenterede planen for eleverne med henvisning til Hanne Leth Andersens ord om at det er den der retter, der lærer noget.
Eleverne har for en uges tid siden afleveret en analyse og fortolkning (på 4 elevtimer) af en scene fra Bowling for Columbine. Selvsamme scene havde eleverne også holdt oplæg for klassen om i forbindelse med et filmforløb vi netop har kørt, hvor vi har arbejdet med dokumentargenren og filmiske virkemidler. Deres stil skulle så faktisk være en omskrivning af deres mundtlige oplæg, og her havde eleverne også fået mulighed for vejledning i skriveprocessen på en studiemodul (timer øremærket omlagt skriftligt arbejde).
Jeg rettede udelukkende deres stile ved at markere (highlight) sproglige fejltyper vi har arbejdet med: Kongruensfejl og fejl i verbets bøjning er røde, stave- og glosefejl er grønne, fejl i adjektiv/adverbium er blå, ordstillingsfejl er pink og fejl i refleksive pronominer er gule. Andre fejl læste jeg let hen over medmindre sætningen helt faldt fra hinanden. I de tilfælde skrev jeg en kommentar: ”sætningskonstruktion – omskriv”. I min egen lille sorte bog skrev jeg også en karakter. Det gik meget stærkt med at rette disse opgaver på denne måde.
Til i dag havde jeg så skrevet nogle klare vurderingskriterier, og dem kan du se her. Mine elever har arbejdet en del med thesis statements og topic sentences, så det skulle være ret klart for dem hvad det er. Jeg havde delt eleverne ind i niveaudifferentierede grupper af 3, så eleverne i en gruppe ca. havde fået samme karakter for stilen, men det vidste de jo sådan set ikke. Og så havde jeg printet 2 eksemplarer af alle stilene ud, én til hvert af forfatterens gruppemedlemmer. Det var den helt oprindelige, ubeskrevne stil (så uden mine rettelser).
Eleverne skulle nu i dagens studiemodul, i deres grupper, læse hinandens stile grundigt, udfylde vurderingsarket og derefter give hinanden mundtlig feedback, dvs. hjælpe hinanden med at forstå kommentarer på vurderingsarket. Hver elev fik således to vurderingsark at arbejde ud fra, og disse nåede jeg lige at samle ind alle sammen og kopiere til mig selv inden jeg gav dem tilbage til eleverne.
Og så skulle de ellers i gang med at genskrive. Derudover har jeg også givet dem et ’fejlsætningsskema’, som skal afleveres sammen med den nye version af stilen, og her skal de copy-paste fejl (med mine highlights) fra deres stil, skrive rettelsen og forklare fejlen. De skal udfylde alle felter på arket medmindre de selvfølgelig slet ikke havde så mange fejl i deres opgave. Du kan se fejlsætningsskemaet under vurderingskriterierne her.
Når jeg skal rette stilene igen, vil jeg se på den feedback de har fået fra deres kammerater og hovedsageligt forholde mig til om der disse steder er sket forbedringer – og hvordan dette kommer til udtryk. Hele denne genafleveringsdel har jeg sat til 3 elevtimer, og jeg har sagt til eleverne at de får en samlet karakter for genafleveringen, hvor 1/3 vil være på basis af den første stil og 2/3 af genafleveringen.
Og nu rejser jeg på engelsklærerkursus til New York, så bloggen holder fri mens jeg er væk.
EP
