af Eva Pors | mar 6, 2014 | Evaluering, Hitliste, Skriftlighed
Jeg har været på kursus i rettestrategier. Og det var en øjenåbner. Det er gået op for mig at jeg har brugt alt for lang tid på rettelser (i stedet for feedback), og det er altså den der retter der lærer mest. Som en oplægsholder på kurset cirka sagde:
”Eleverne lærer meget mere af at aflevere færdigbearbejdede, perfekte produkter frem for halvfærdige opgaver, de ikke arbejder videre med”.
Det følgende indlæg har jeg sammensat med ideer kolleger har bidraget med i korridoren, over frokosten, på kurser osv. Bare så ingen tror det er mine helt egne.
En grundlæggende tanke bag følgende feedbackstrategier (som Hanne Leth Andersen, Prorektor på RUC, præsenterede) er at eleverne får meget mere ud af fokuseret peer feedback som de efterfølgende bearbejder, end uoverskueligt mange røde streger. Det betyder at læreren som en del af processen med stor fordel kan lægge peer feedback ind undervejs og selv rette meget mere fokuseret. Ufokuseret retning virker ikke! Dette betyder samtidig at noget af den rettetid vi som lærere måske tidligere har brugt på de røde streger, og som nu lægges over til eleverne, nu frigives til vejledningstid med eleverne.
Studiemoduler, som vi på min skole har indført i år, kan altså være en god ramme for at omlægge rettearbejdet og arbejde med skriftlighed på en mere hensigtsmæssig måde for alle parter. Men tiden brugt i studiemodulerne skal selvfølgelig indgå som en del af elevtiden. Her følger 6 forslag til hvordan:
- Til mindre, afgrænsede opgaver kan du bruge studiemodulet på at sætte eleverne i grupper med deres færdige produkter. De skal nu læse hinandens produkter og give hinanden feedback ud fra klart definerede evalueringskriterier. Feedback’en skrives ind under opgaven. Som lærer er dit job efterfølgende at læse opgaven og feedback’en, og DIN eneste feedback bliver om du er enig eller uenig (og selvfølgelig nok også kort hvorfor) med feedback’en. Men, altså, pointen er at grundlæggende fejl (stavefejl, fx) gerne skulle være blevet udryddet i feedback-runden. (Tak til Christina).
- Eleverne får en ret veldefineret afrundet opgave (fx en oversættelse eller en matematikopgave), som de skal skrive individuelt. Inden studiemodulet skimmer læreren opgaverne og sætter eleverne i passende grupper – alt for gode besvarelser skal ikke sættes sammen med alt for mangelfulde besvarelser. I studiemodulet får gruppen nu til opgave at sammensætte (eller omskrive) til den perfekte aflevering. Det betyder at eleverne altså skal diskutere sig frem til de bedste svar. Herefter retter du som lærer kun gruppeafleveringerne (tak til Kenneth).
- Gør dine rettelser sparsomme: Skriv blot ’god analyse’ eller ’stavefejl’ eller ’læs denne sætning igen’ osv. Dette gøres ENDNU lettere hvis du har adgang til et program som ’Fejlretter’ eller ’Wordmark’, for her kan du foruddefinere dine ’retteknapper’. I studiemodulet er det elevernes opgave at rette opgaven igennem, spørge læreren hvor der er ting de er uklare på osv, og dette er selvfølgelig også en del af elevtiden. Den rettede version vises til læreren, men uden at lærerens kommentarer er slettet, så man som lærer let kan se hvor der er sket ændringer. (Tak til Stinna)
- Lav en mindre opgave (gerne en der er inddelt i flere delopgaver fx en matematikaflevering eller en grammatikprøve) i studiemodulet, og få eleverne til at komme til op til katederet hver gang en opgave er færdiglavet, for at få opgaven rettet. På den måde retter du kun det, du kan nå at rette i timen, og eleverne arbejder med samme opgave indtil den er perfekt. (Tak til Sidsel)
- Brug studiemodulet som vejledningstime til en større opgave, og kald eleverne ud én efter én for at tale om deres opgave (eller, hvis der er for mange elever, i mindre grupper af 2 eller 3). Spørg dem hvad de har tænkt at skrive i opgaven, og vejled dem så herefter. Her kan man med fordel have givet eleverne som lektie at de skal skrive en fyldig disposition til opgaven, så denne danner grundlag for vejledningen. I dette tilfælde er noget af elevtiden så gået til opgavens forarbejde. For at spare tid i retteprocessen kan man så rette meget fokuseret, altså fx kun kommentere struktur eller analyseindhold eller andet der nu måtte være væsentligt at have fokus på.
- Brug studiemodulet til at lade eleverne rette hinandens produkter ud fra ganske klare evalueringskriterier. Her kan det være en fordel at have lavet et evalueringsark med de klare kriterier, og så skal eleverne altså udfylde om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Både opgaven op til og selve evalueringen er noget af elevtiden. Eleverne får på baggrund af denne feedback mulighed at rette deres aflevering til. Den færdige aflevering afleveres sammen med evalueringsarket, og det vigtige er nu om eleven faktisk har rettet sine fejl og mangler (inspireret af Mette Machholm).
EP
af Eva Pors | feb 17, 2014 | Eksamen, Evaluering, Film og medier, Læs en tekst, Mundtlighed
Der er ikke så frygtelig lang tid til eksamen skydes i gang, og jeg er begyndt på eksamenstræningen i min 3.g-klasse. Her kommer et par forskellige eksempler på hvordan jeg træner til eksamen – uden at det forhåbentlig bliver til teaching for the test.
- Til flere af tekstgennemgangene hvor eleverne alligevel først sidder og arbejder individuelt eller i grupper med teksten, præsenterer jeg eleverne for et ’eksamensspørgmål’ til den tekst. På den måde får de afdramatiseret hvad det er for et slags spørgsmål de kan trække, og de opnår bevidsthed om hvordan de skal fokusere på det krævede i spørgsmålet. Du kan se et par eksempler som jeg har kørt med eleverne, her – alle fra det mediemæssige stofområde.
- Eleverne forbereder ’eksamensspørgsmålet’ hjemmefra og sættes på skolen i grupper af tre (en lærer, en elev og en censor). Eleven præsenterer, læreren stille uddybende spørgsmål og censor giver feedback, inden nye grupper dannes og nye roller tildeles. Se den uddybende forklaring til denne øvelse her.
- Eleverne får stillet ’eksamensspørgsmålet’ på klassen og får nu ca. 10-15 minutter til at forberede et oplæg individuelt. I grupper trækker eleverne lod om hvem der skal præsentere. Og de andre gruppemedlemmer stiller uddybende spørgsmål og supplerer med kommentarer. Efter denne øvelse samles klassen igen, og alle elever skriver nu den bedste pointe de hørte/selv kom med ind i en TodaysMeet. Herefter samles der op på de bedste pointer i plenum ud fra kommentarerne i TodaysMeet.
- Eleverne får eksamensspørgsmålet sammen med en grundig oversigt over hvordan man kan strukturere sit 10-minutters oplæg i starten af eksamen. De skal nu i grupper af 3-4 udforme et sådant 10-minutters oplæg OG et talepapir med fyldige noter (hele klassen arbejder vel at mærke på samme eksamensspørgsmål og med samme tekst). Disse talepapirer deles med resten af klassen. En gruppe udvælges til at fremlægge deres oplæg, og de andre kan evt. følge med i talepapiret, som jo er delt. Klassen agerer lærere og stiller uddybende spørgsmål eller kommenterer.
- Eleverne udgør tilsammen én elev der skal til eksamen. De får eksamensspørgsmålet, men får kun et kort stykke tid (fx 5 minutter) til at brainstorme individuelt på pointer de vil inddrage. Klassen skal nu sammen i plenum præsentere et ’oplæg’ hvilket kræver at man lytter nøje til hinanden og enten uddyber pointer fra klassekammeraterne eller glider naturligt over i et nyt aspekt af teksten. Samtidig kører en TodaysMeet i baggrunden, så elever der brænder inde med kommentarer (eller bare er bange for at glemme deres pointe), kan skrive her. Disse kan så tages op, når læreren synes det er relevant.
- Min plan er – men jeg har ikke fået det gjort endnu – at lave en skærmoptagelse hvor man godt nok kun ser teksten, men hvor jeg indtaler der perfekte mundtlige oplæg. Dette kan vi så bruge til at diskutere hvad det gode oplæg er og hvorfor. Grunden til at jeg godt kunne tænke mig dette, er at jeg synes eleverne for tit får defineret det gode oplæg i negativer – altså ud fra hvad man IKKE skal gøre. Og her synes jeg fx heller ikke at Det Grønne Bord (eksamensvideoer produceret af UVM) hjælper særlig godt til.
EP
af Eva Pors | nov 25, 2013 | Blandet godt, Evaluering, IT og anden teknik
Inden for gymnasieverden diskuteres det jævnligt om ikke optaget af elever er for stort, således at vi får for mange gymnasieuegnede elever ind, og om ikke respekt for undervisningen, skolegang og ikke mindst læreren er dalet i en sådan grad med reformpædagogikken at vi skal tilbage til den gode gamle (sorte?) skole med klare regler og retningslinjer for pensum og for undervisningsrummet. Læreren skal ikke være ’hip-hop-happening’ eller ’ung med de unge’, men derimod adskille sig klart – både i faglig fundering såvel som tøjvalg – fra eleverne.
Men er konsekvenstænkning virkelig den eneste vej til respekt, og er negativ motivation med straf og skæld-ud ligeså effektiv som den positive?
For efterhånden en hel del søndage siden hørte jeg på P2 en efterbehandling af den foregående lørdags Maestro-udsendelse på DR2 (DR2s reality-koncept hvor et antal kendte danskere kæmper om at blive den bedste dirigent i løbet af et antal uger). Interessant var her samtalen om den mistroiske dirigent der som udgangspunkt aldrig tror at orkesteret har øvet sig nok eller formår at løse forhåndenværende opgave tilstrækkeligt tilfredsstillende. Særligt interessant var det at denne dirigenttype, i sammenligning med den mere humanistiske dirigent, ikke opnår bedre – men heller ikke RINGERE – resultater. Det kan altså være hip som hap, hvis man fokuserer på output, hvilken dirigenttype leder orkeresteret. Eller kan det?
Fordi jeg selv er plaget af en deadline (mere om den senere) og er for træt til at komme med kloge konklusioner selv, overlader jeg i stedet ordet til andre. Men husk lige, diskussionen er ingenlunde ny, som det illustreres i denne lille film.
EP
af Eva Pors | okt 26, 2013 | Blandet godt, Evaluering, Læs en tekst
Jeg køber mig lige lidt blogger-tid ved at poste mine elevers arbejde.
Dette er så et par af resultaterne fra mine elevers striber som de lavede som optakt til foredraget på onsdag. Som overskrift til opgaven tyvstjal jeg titlen på Maren Uthaugs stribe i Politiken, men når den nu er brugt fornuftigt i denne uddannelsessammenhæng, bliver jeg nok tilgivet…
Det kan godt være du bliver nødt til at klikke på det enkelte billede for at kunne se det ordentligt.
Og så kan jeg fortælle at læseprøven fra Og sådan blev det var en succes at læse med dem. Eleverne havde et godt tag på teksten, og den havde talt til dem. Det hjalp måske lidt på deres læseiver at jeg fortalte dem om den dramatiske drejning til sidst i romanen, som flere gange insinueres i de første kapitler. Så var der ligesom en litterær gåde der skulle løses.
Klippet med
Smagsdommerne (som desværre ikke længere er tilgængeligt) fungerede også ganske udmærket fordi eleverne faktisk havde kommenteret nogle af de pointer som smagsdommerne tog op.
Vi glæder os nu om muligt endnu mere til onsdag.
EP
af Eva Pors | sep 3, 2013 | Evaluering, Skriftlighed, Vidensdeling
Lige om lidt er det SRP-tid, og har dine elever (stadig) problemer med at finde litteratur og få den omsat til en litteraturliste, så minder jeg lige om to sites, der måske kan hjælpe.
Først og fremmest kan du i
dette blogindlæg fra Herning Gymnasiums blog
IT i gymnasiet finde en særdeles brugbar video, som guider eleverne igennem informationssøgning på Infomedia.
EP
af Eva Pors | jun 24, 2013 | Blandet godt, Evaluering, Hitliste
Skoleåret lakker mod enden. Studenterne springer ud, og lige om lidt klapper vi selv computeren i, smider årets brugte noter ud, rydder op i tasker, chartekker, skuffer og skabe, pakker, låser af, rejser og glemmer – i hvert fald for en stund. Inden vi når helt dertil, blogger jeg lige skoleårets sidste indlæg. Og så holder jeg altså ferie. Helt til 1. august (aaarh, måske kommer der lige en fødselsdagshilsen til mig selv fra mig selv når bloggen fylder 3 år d. 19. juli). Men altså, her følger et par tanker om mit skoleårs
ups and
downs.
Ups:
1) At komme tilbage på arbejde. Det er skønt at være mor, men jeg nåede vist aldrig helt dertil hvor jeg bare nød at være hjemmegående. Gør det mig til en ravnemor hvis jeg siger at jeg hver dag savnede faglige input fra voksne mennesker, og at jeg nyder at savne min søn mens jeg er på arbejde – og at glæden altid er fuldendt når jeg henter ham efter endt arbejdsdag?
2) Oplæg på Dansklærerforeningens konference i april om digital dannelse i danskfaget. Jeg var rygende nervøs i dagene op til, men synes jeg leverede den vare jeg nu engang gerne ville levere. Ved selvfølgelig ikke om det stemte overens med tilhørernes forventninger, men jeg var tilfreds med slutresultatet.
3) At være censor – både i skriftlig engelsk og i mundtlig dansk. Selvom det ville være forkert at sige at jeg ligefrem savnede det sidste år under min barsel, så var det i hvert fald fedt igen i år at være en del af censorkorpset og få slået fast at der ER en fælles forståelse af det faglige niveau i mine fag på landsbasis, og at jeg faktisk ligger helt på linje med mine kolleger, når det kommer til denne forståelse.
At være kommet med i Det almenpædagogiske samarbejde på Fyn. Selvom jeg først officielt tiltræder jobbet den 1/8, kan jeg allerede nu sige at jeg er rigtig spændt på og glæder mig svært til at være med til at skabe pædagogisk debat på Fyn.
Downs:
1) OK13! Denne overenskomst har skabt en masser usikkerhed omkring fremtidens lærerrolle – på trods af mange forsikringer om at vi ikke vil opleve de store forskelle i vores hverdag. Jeg har især brugt mange nattetimer på at bekymre mig om om jeg mister forberedelsestid, for der er ingen tvivl om at min forberedelsestid gør mig til den lærer jeg er. Jeg gør altid mit bedste for at nå så mange elever som muligt i min undervisning, for skabe en læringssituation hvor alle elever får mest muligt ud af undervisningen og for at sikre en progression hos alle mine elever. At få at vide at jeg skal skære på min forberedelsestid for at spare (tid), ville være som at hugge hånden af mig, og det frygter jeg allermest at OK13 engang kan føre til. Mit job er at være en engageret lærer – det gør min forberedelsestid mig til.
2) At jeg brød med alle mine princippet og tilgik en klasse med en smule disciplinære problemer med en strenghed der grænsede til det diktatoriske. Jeg hørte for første gang elever omtale mig som sur, og selvom det virkede på den måde at eleverne nok udviste større disciplin i fx lektielæsning, har jeg egentlig altid forsvoret at dette skulle være min tilgang til svære klasser. Respekt må kunne vindes på andre måder.
3) Frustrationen over gentagne gange at møde elever der ganske apatisk fastslog at de bare ikke forstod. Jeg mener oprigtigt at jeg lagde mig i selen for at hjælpe dem med deres forståelsesproblemer, men det syntes bare ikke at virke. Apatien forblev uden at jeg rigtig fik sporet mig ind på hvordan jeg kunne hjælpe. Næste år skal det være anderledes.
4) At omstændighederne nu en gang er sådan at jeg må sige farvel til 2 klasser som endnu ikke er afsluttede. Det er altid lidt sørgeligt at skulle stoppe med en klasse midt i et (godt) forløb, men det kunne ikke være anderledes.
Men lad os nu se fremad. Nyd solen, saml energi, og lad dig inspirere til det nye år, og rigtig god sommer!
EP
