Klog af skade havde jeg i år sat mig for at gentænke strukturen af to forskellige årsprøver jeg skulle afholde med henholdsvis 2.g i skriftlig dansk og 1.g i mundtlig engelsk. At lade prøverne ligne en eksamenssituation alt for meget har vist sig ikke at være nogen særlig succes. Sidst jeg prøvede dette i en skriftlig årsprøve i dansk, gik første elev efter 1,5 timer, sidste efter 2,5, og aldrig har jeg rettet et stilesæt der bar præg af at være så meget spild af både min og elevernes tid.
Ligeledes har mundtlige årsprøver i engelsk efter 1.g (med 40 minutters forberedelse, 20 minutters eksamination) ikke givet eleverne synderlig mulighed for at arbejde med deres engelsk i læseferien da det har været svært for dem at se hvordan de kunne forberede sig til prøven. Og med antallet af prøver skåret ind til benet synes jeg jo egentlig at eleverne godt må arbejde lidt for de årsprøver de nu engang skal til. Så her er hvad jeg gjorde: Skriftlig dansk
– 5 timer med netadgang
– Prøven var eksamenssættet fra i år så der ikke ville være opgaver o.l. at finde på studieportalen. Rygtet siger dog at et par ’vakse’ elever på årgangen kontaktede nogle 3.g’er og fik tilsendt opgaver. Ingen af mine elever, heldigvis.
– Eleverne kunne tidligst aflevere efter 3 timer (først her åbnede den elektroniske afleveringsmappen).
– Eleverne havde mulighed for vejledning hos mig. De kunne både kontakte mig med spørgsmål på TodaysMeet, ’kalde’ på mig på TodaysMeet, eller kontakte mig med oprækt hånd. Det benyttede mange sig af.
– Eleverne måtte først aflevere når jeg havde godkendt produktet. Uden at læse stilen igennem kunne jeg hurtigt skimme og se om der var afsnit der ikke passede ind, eller om der var særligt mange stavefejl eller andet eleven lige burde rette igennem en ekstra gang.
Resultatet er et mærkbart højere niveau end det jeg tidligere har set til årsprøver, og eleverne har fået en fornemmelse for hvordan de kan udnytte tiden til forbedringer i en eksamenssituation.
Mundtlig engelsk
– Eleverne fik en roman for, som skulle læses i læseferien og præsenteres med solid og gennemarbejdet analyse og fortolkning.
– Eleverne kunne vælge mellem Animal Farm, The Pearl, Of Mice and Men og The Curious Incident of the Dog in the Night-Time (ja ja ja ja, klassikere og korte, men det er der jo ikke noget galt med. De er lette at gå til, og det er jo god litteratur. What more do we want?)
– Eksaminationstid var 20 minutter (ingen forberedelse – andet end den der var foregået hjemme forud for prøven).
– Eleverne holdt 10 minutters oplæg efterfulgt af diskussion hvor jeg spurgte uddybende ind til værket.
– Eleverne måtte finde alle de analyser og fortolkninger og andet om romanen de overhovedet kunne på nettet eller i håndbøger. De skulle bare præsentere en velstruktureret og grundig analyse og fortolkning til prøven uden at læse op.
Her fik eleverne mulighed for faktisk at læse en hel roman i engelsk, som jeg ellers synes det tit kan knibe med at få tid til i undervisningen. Og enkelte elever havde netop efterspurgt dette i evalueringer, så nu fik de chancen. De havde altså en længere periode hvor de blev badet i engelsk. De havde gjort rigtig meget ud af deres præsentationer, ud af at få oplæggene struktureret fornuftigt, ud af at analysere og fortolke og ud af at tillære sig centrale (faglige) gloser. Og det er sjældent jeg hører elever være så godt inde i litterære tekster som her. Dette blev især tydeligt i de efterfølgende diskussioner hvor jeg spurgte ind til værkerne. Jeg gik fra denne årsprøve, ikke blot med en oplevelse af at have testet eleverne, men med en klar følelse af at den også havde givet eleverne et fagligt løft.
“I don’t want to toot my own horn here” som de siger, men altså, for første gang har jeg i år oplevet dette: I én og samme klasse har jeg intet mindre end 3 elever der kategorisk afviser at forstå alt hvad der har med grammatik at gøre, og jeg indrømmer at jeg på nuværende tidspunkt er ved at gå ud af mit gode skind. Jeg har forsøgt med differentieret grammatikundervisning hvor jeg de sidste mange moduler har arbejdet med en niveaudelt klasse, og hvor vi altså har taget grammatikundervisningen i præcis det tempo eleverne selv bad om (det har betydet tredobbelt forberedelse til hvert eneste modul). Og jeg har tilbudt eleverne særlige ekstratimer hvor de grundgrammatiske begreber kunne forklares. Men det har ikke rigtig hjulpet. Eleverne er egentlig ret solide i deres mundtlige engelsk, men mangler med denne grammatiske indsigt en indgangsvinkel til at de kan rette deres egne skriftlige og mundtlige fejl.
Jeg har selvfølgelig forsøgt at identificere HVOR kæden hopper af, og her kommer anden del af det jeg aldrig har oplevet før: En gennemgående apati og manglende samarbejdsvillighed til at få løst problemet. Selvom det for disse elever ikke er helt de samme problematikker der gør sig gældende, så har de altså apatien tilfælles og netop den manglende evne til at kunne sætte fingeren på problemet og tilsyneladende manglende lyst til være med til at udarbejde løsningsforslag. Men de bliver altså stadig ved med at påpege at de bare ikke forstår det.
Jeg er frustreret
– fordi jeg selvfølgelig ser det som mit ansvar at give eleverne muligheden for at lære disse grundgrammatiske greb, og når mine undervisningsmetoder så kategorisk afvises, må jeg jo prøve at finde på noget nyt, og nu er idebanken snart ved at være tom – især fordi resten af klassen jo altså sidder tilbage og også skal undervises.
– fordi jeg faktisk ikke kan lade være med at tænke at den største forskel mellem disse elever og resten måske bare er at de har mod. Modet til at sige (om og om igen) at de ikke forstår, også selvom de kan se min voksende frustration.
– fordi jeg synes at de burde have kunnet disse ting længe inden jeg overtog undervisningen af dem. Har de også sagt til andre lærere at de ikke forstod, og hvad gjorde disse lærere ved det?
Ideen med Matthew Smiths refleksionsark er at eleverne forhåbentlig opnår en bevidsthed om at koncentrere sig om de ting der gør en lytteøvelse særligt svær for dem. Jeg tænkte at dette måske skal være et fast indlæg i grammatikundervinsingen i min klasse. Hvis jeg nu uddeler dette evalueringspapir til eleverne, så har de måske lidt bedre mulighed for at forklare mig hvor kæden hopper af. Og næste gang er de så måske lidt mere obs på at stoppe mig når grammatikundervisningen når et sted hvor de ikke kan være med i stedet for at de blot kommer bagefter, siger de ikke har forstået det, og at de ikke kan løse tilhørende opgaver, læner sig tilbage og ser opgivende ud – uden at kunne hjælpe med at identificere hvor problemet er opstået. Måske – bare måske – kan denne refleksionsøvelse være med til at give både mig og eleverne et redskab til aktivt at kunne sætte mere præcist ind med nødvendig hjælp og arbejdsindsats.
Jeg har altid været skidt til at få sat ord på mine egne teoretiske overvejelser – eller måske er jeg i det hele taget skidt til teoretiske overvejelser – omkring pædagogik. Ja, jeg er akademiker, men jeg har alle dage mest været praktiker når det kommer til undervisning. Jeg har det held at jeg har Gefühl for hvad der fungerer med mine elever, og hvad der ikke gør, og det bruger jeg til jævnligt at reflektere over og revidere min undervisning. Det er meget sjældent jeg tænker Klafki, Vygotsky eller Ziehe ind i den sammenhæng…
Måske netop derfor sætter jeg pris på det når jeg så hører forskellige udlægninger af god undervisning på under 15 minutter hvor jeg netop kan tage de teoretiske overvejelser til mig som inspirerer mig. Her har du tre eksempler på pædagogiske udlægninger som for nyligt har inspireret mig.
I den første video sætter Ken Robinson barren højt. Han udfordrer os til at gentænke hele uddannelsessystemet, individualisere undervisningen og brede fagrækken i uddannelsessystemet ud. Han er overbevisende og velargumenteret som altid, men jeg savner at han også inddrager aspektet om tilrettelæggelse af individualiseret undervisning.
Og så er der videoen om eleven der skældte sin lærer ud for at give dårlig undervisning. Videoen er blevet et megahit på Youtube, og man kan ikke lade være med at ønske at alle elever var så bevidste om deres (og andres) læring som denne elev. Man skal ikke dømme en lærer ud fra en 2-minutters lang video filmet med skjult kamera, men denne elev bør få enhver lærer til at reflektere over sin undervisning og til at stræbe mod at skabe de bedste rammer for læring for eleverne.
Ted Talks Education introducerer en stribe skarpe og besnærende taler, og i denne taler Bill Gates om manglende systematisk feed-back på læreres arbejde, som betyder at undervisere ganske enkelt ikke har de fornødne muligheder for at udvikle deres undervisning og holde fokus på den gode læring.
Jeg plejer altid at komme for sent med disse indlæg, men i år prøver jeg altså at være i så god tid at man faktisk har tid til at forberede en time hvor man kan implementere nogle af disse ideer hvis man har lyst, inden undervisningsåret er omme.
Her kommer et par forslag til nogle aktiviteter der egner sig særligt godt til årets sidste timer hvis det nu skal være lidt hyggeligt og så’n.
Se denne kortfilm ‘Black Hole’ fra Future Shorts, og få eleverne til at skrive hovedpersonens tanker til filmen, eller få eleverne til at sige tankerne ind over filmen (jeg har stadig ikke fundet et gratis dubbingprogram der gør det muligt at lægge tale ind over videoen uden at downloade filmen fra Youtube først).
Få eleverne til at skrive venlige og informative breve til din næste klasse. Denne øvelse kan ses som en alternativ evaluering, men kan også være en hyggelig måde at få afviklet året på. Eleverne skriver et brev på ca. en side til dine kommende elever hvor der bliver givet gode, velmente råd om undervisningen, lektierne, hvad der kan være særligt svært, hvad de kommende elever især kan glæde sig til, hvad de skal passe på med osv. Eleverne læser deres breve højt for klassen som afslutning på året – de griner sikkert et par gange, og du får evalueret på en hyggelig måde. Få brevene med hjem, og BRUG dem når du starter op med din nye klasse. Giv her de nye elever et ægte praj om hvordan deres samarbejde med dig bliver/kan blive.
På Ozge Karaoglus blog så jeg den anden dag et indlæg om dette lille program, som – i modsætning til andre polling-programmer – gør det let for eleverne at skrive svarmuligheder ind som der så stemmes videre om ved hjælp af både et argumentationsfelt og en egentlig afstemningsknap. Tricider giver dig altså mulighed for at stille et spørgsmål til eleverne, og de får mulighed for at give deres holdninger til spørgsmålet til kende ligesom de får mulighed for at argumentere for og imod hinandens synspunkter. Og selvfølgelig endelig lave en afstemning. Dette kan bruges til:
Brainstorm på hvad en teksts tema(er) er. Eleverne skriver temaer som de og deres klassekammerater skal argumentere for inden de sætter deres stemme der.
Evaluering af undervisningsmetoder. Eleverne kan være med til at argumentere for at nogle bestemte undervisningsmetoder skal inddrages i højere eller mindre grad eller bruges på et bestemt forløb.
Forslag til nye emner/materialer etc.
Fejlsætninger i engelsk. Eleverne skriver forklaringer, og klassekammeraterne kan argumentere for hvorfor de forskellige forklaringer er rigtige eller forkerte.
Personkarakteristikker og miljøkarakteristikker: Eleverne skal karakterisere en bestemt person i teksten med adjektiver og klassekammerater argumenterer for og imod valget af dette adjektiv inden afstemning.
Debatter af enhver art hvor eleverne skal argumentere for holdninger. Dette kunne især være relevant inden i skal i gang med at skrive kronikker i dansk.
Jeg sidder netop nu og retter opgaver fra en 1.g jeg netop har overtaget efter jeg vendte tilbage fra barsel. Tidligere har jeg tit haft svært ved at danne mig et overblik over de fejltyper som bestemte elever lavede, men så fik jeg dette helt lavpraktiske tip:
For hver elev opretter jeg i starten af gymnasieforløbet et dokument som følger eleven gennem alle tre år, og for hver opgave kopierer jeg mine samlede kommentarer til eleven ind (altså dem jeg skriver til sidst som en opsamling på de betragtninger jeg har gjort mig opgaven igennem), ligesom jeg måske lige skriver et par stikord til de grammatiske fejltyper der særligt har optrådt i opgaven. Jeg retter som oftest nemlig ikke de grundgrammatiske fejl, men markerer disse med high-lights i forskellige farver alt efter fejltypen, og så er pointen at eleven selv skal rette fejlene til næste aflevering (det smarte ved dette er at der så altid er fejlsætninger eleven kan øve sig på). Dokumentet med alle elevens kommentarer kan jeg hive frem når jeg har brug for at se hvilken progression der er sket i elevens skriftlige arbejde, og om jeg skal sætte målrettet ind på nogle bestemte grammatiske felter, ligesom jeg kan give eleven dokumentet hen mod slutningen af gymnasieforløbet så eleven ved hvor han/hun især skal sætte ind.
Denne samling af kommentarer kan selvfølgelig kun med lethed lade sig gøre fordi eleverne altid afleverer elektronisk, og jeg altid retter elektronisk.
Tak til Tony for dette lavpraktiske og meget nyttige tip.
På 
Jeg sidder netop nu og retter opgaver fra en 1.g jeg netop har overtaget efter jeg vendte tilbage fra barsel. Tidligere har jeg tit haft svært ved at danne mig et overblik over de fejltyper som bestemte elever lavede, men så fik jeg dette helt lavpraktiske tip: