Julekalender 2018: 10 sproglige fejl, ikke mere – 6. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

For at reducere min egen rettetid er jeg begyndt at skære de sproglige rettelser ned til maksimalt 10 pr. elev. Jeg fortæller eleverne dette, og jeg forventer også at de i tilbageleveringsprocessen arbejder med disse sproglige fejl. For nogle elever betyder det selvfølgelig at jeg kun retter et afsnit eller to, mens det for andre betyder at hele deres stil rettes igennem for sproglige fejl. Jeg kan selv vurdere hen ad vejen om jeg for nogle elever vil markere forskellige fejltyper eller kun den samme.

Julekalender 2018: karakterer følger refleksion – 5. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Selvom jeg plejer at undgå karakterer for skriftlige opgaver det første år, lader jeg som regel eleverne få karakterer for deres skriftlige afleveringer i 2. og 3. g. Men det kræver at de gør noget for det. Når eleverne får deres stile tilbage, må de sidde på klassen og læse deres kommentarer og nye fokuspunkter grundigt igennem. De skal reflektere over hvad jeg faktisk skriver til dem og overveje hvad de kan gøre for at arbejde med dette. Når de er klar, kommer de op til mig ved katederet og forklarer hvad de har lært af den feedback jeg har givet dem. Herefter giver jeg dem en lille seddel med deres karakter. Jeg oplever tit at elever har kigget det forkerte sted efter feedback eller måske ikke rigtig forstået mine pointer, og på denne her måde kan jeg faktisk sikre mig at de forstår den feedback jeg giver dem – såfremt i hvert fald de ønsker en karakter. For ikke alle elever er interesserede i at få denne, og de kommer så ikke op til mig for at forklare deres opfattelse af feedback’en.

Julekalender 2018: porteføljekommentarer – 4. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

På min skole bruger vi OneNote og Klassenotesbogen, som jeg er ret vild med, for det gør det pludselig ufatteligt nemt at arbejde med porteføljen som værktøj. Mine elever har alle en sektion med skriftlighed i deres mapper i Klassenotesbogen, og her har de en side med feedback. Alle kommentarer til deres skriftlige afleveringer skriver jeg herinde, og jeg plejer faktisk også at vedhæfte deres stile her, så de engang til eksamen har alle deres skriftlige produkter og al feedback samlet et meget overskueligt sted. Pointen med at skrive feedback her er at eleverne (og jeg selv) får et rigtig godt overblik over progressionen. Hvis et fokuspunkt IKKE er forbedret, kan jeg sætte en pil hen til den sidste feedback de fik, og har jeg én gang givet en henvisning til et hjælpesite eller lignende, behøver jeg heller ikke gøre dette igen, men kan henlede opmærksomheden på det med endnu en pil. En gang i semestret beder jeg eleverne læse al deres feedback igennem for at identificere om de faktisk oplever at få styr på de fokuspunkter jeg giver dem, eller om de knokler rundt i de samme problemer.
Inden eksamen plejer jeg at bede dem læse al deres feedback igennem igen og skrive en lille post-it til sig selv med tre fejltyper de har en tendens til at lave, og som de absolut ikke må lave til eksamen.

Julekalender 2018: vis mig at du kan… – 3. december

Årets julekalender har rettestrategier som tema. Jeg bruger selv relativt store mængder af tid på at forsøge at udtænke effektive rettestrategier og allerhelst rettestrategier som giver eleverne en vis fornemmelse af kontinuitet og progression. Jeg er langt fra sikker på at jeg har fundet mit endelige ståsted, når det kommer til at rette elevernes skriftlige produkter, men jeg synes samtidig at jeg har fundet frem til mere effektive strategier de seneste år, end dem jeg rettede og gav feedback efter de første mange år af mit lærerliv. Hver hverdag i december (indtil jeg går på juleferie) vil jeg præsentere nogle af de rettestrategier jeg arbejder med. Mange af dem har tidligere optrådt på bloggen.

 

Eleverne får som afsluttende kommentar på deres opgaver to til fire ting de skal vise mig de kan, fx identificere adjektiver og adverbier, finde verbalkongruensfejl i deres egen tekst og rette disse, finde tragtindledningens fire kompositionsdele, anvende PEE(L)-modellen, pege på den røde tråd i deres tekst osv.

Når vi ses på klassen, sættes eleverne i gang med at se på deres kommentarer og forberede sig på at vise mig at de kan…. Når de mener at kunne et af fokuspunkterne, stiller de sig i kø oppe ved katederet og forklarer mig det de skal vise mig. Er køen ved katederet meget lang, kan eleven gå i gang med sit næste fokuspunk i stedet og vente til der er bedre plads hos mig.

Jeg indrømmer at jeg ikke altid når at få talt med alle 30 elever, og at nogle elever bevidst vælger ikke at komme op til mig, men det er i hvert fald en metode til at give eleverne konkret formativ feedback på og få samlet op på denne.

The Babble About the Apple

En uge inde i skolestart er det endelig ved at være tid til at få lidt liv på bloggen igen. På mit gymnasium starter vi den første mødedag med et pædagogisk oplæg af en art om årets pædagogiske indsatsområde, og i år er temaet formativ evaluering. Det er et meget bredt defineret tema! Forskellige kolleger præsenterede for resten af lærerkollegiet hvordan de havde arbejdet med formativ evaluering i deres klasser.

Ideen med øvelsen The Babble About the Apple handler om at bevidstgøre eleverne om hvordan man skriver akademisk og om overgangen fra grundskolen til gymnasiet og de nye skriftlige krav der stilles her – i faget engelsk. Jeg har fået lov til lægge hele beskrivelsen af ideen her på bloggen af min gode kollega og kvinden bag ideen, Stinna S. Pedersen, så stor tak for det!

”THE BABBLE ABOUT THE APPLE”

At skrive er en proces. Denne øvelse er tænkt som en bevidstgørelse om, at der er forskel på de holdningstekster, de ofte producerer i folkeskolen og de akademiske essays vi gerne vil have dem til at skrive i engelsk i gymnasiet.

Læreren viser et billede af et æble:

RUNDE 1: Eleverne skal nu i 6-10 minutter skrive om dette æble (de må skrive det, de allerhelst vil – om æblet, om de kan lide æbler, en historie om et æble, hvornår de smagte et æble første gang, hvordan æblet ser ud etc.)

RUNDE 2: Nu skal de igen skrive 6-10 minutter om samme billede – de må gerne copy/paste teksten fra runde 1 og så bare omskrive den. Der er nu benspænd: Der må ikke bruges ordet ’I’ (jeg), eller sætninger som ’in my opinion’, ’I think’ osv. Desuden må der ikke være nogen ord, der er hentet fra talesprog, og der skal indgå mindst 10 forskellige adjektiver i teksten.

RUNDE 3: Igen, teksten fra runde 2 må gerne copy/pastes og herefter rettes til. Nu skal de gennemgå deres tekst og sørge for, at der indgår MINDST 5 linkers, og desuden skal alles tekst indledes med sætningen:

”Since the story about Adam and Eve, the apple has had many stories attached to it…”

Og slutte med sætningen:

“So, in conclusion you might say that whether you like green, red or golden apples, biblical sinful apples, apple pies or just visiting ‘the big apple’, one thing is for sure: In literature, an apple is never just an apple.“

Herefter skal tekststykket så tilpasses, så det kan passe sammen med netop disse sætning.

REFLEKSIONEN:

”Runde 4” bliver refleksionen. Dvs. de skal skrive ned, hvordan teksten har ændret sig fra runde 1 til 3. De skal notere, hvad de synes er nemmest og sværest. De skal skrive ned, hvad de tror, de får sværest ved at udføre, når de selv sidder og skal formulere sig akademisk.

Afslutningsvis afleverer de så alt, hvad de har skrevet i de nu 4 runder – evt. i Klassenotesbogen i OneNote. Læreren skimmer igennem og noterer sig, hvad eleverne mener, de får svært ved, og hvordan de skriver, når de skriver ”frit” (runde 1).

Fremover bliver dette så noget, de kan vende tilbage til, når skriveprocessen volder problemer: Hvordan kommer man fra 1 til 3? Hvad var det nu forskellen var? Hvad var det nu, jeg synes er svært – husker jeg at arbejde med netop det? Er det hele tiden det samme, der volder problemer?

På den måde kan feedbacken fokuseres mere, fremfor at den prøver at indfange og dække alle fejl og mangler.

Årets sidste timer i mine klasser

Traditionen tro kommer her et indlæg med et par forslag til hvad man kan lave med sine klasser i den sidste time inden ferien. Her er hvad jeg skal lave i den sidste time med (nogle af) mine klasser i år:

Min 3.g danskklasse, som jeg jo siger helt farvel til, skal lave følgende:

  • Skrive et brev til min kommende 1.g danskklasse om hvad denne klasse kan forvente sig af danskfaget og af mig som lærer.
  • Høre en tale fra deres lærer hvori jeg nævner dem alle og det indtryk de efterlader mig med.
  • Stille læreren alle de spørgsmål de ikke har turdet stille de sidste tre år (om både faglige og personlige ting og livet generelt).
  • Spille ”find én du vil takke for….”
  • Måske også spille det ret svære repetitionsspil hvis der er tid.

Min 1.g engelskklasse skal:

 

Min 2.g danskklasse (som jeg kun har haft til låns) skal:

  • Diskutere alment dannende spørgsmål, som Rikke Tranberg Madsen uploadede i gruppen ”Ideudvikling for danskundervisere” på Facebook. Jeg har sat spørgsmålene ind i et M&M-spil, så hvert spørgsmål får en farve der passer til en M&M. Eleverne sidder i grupper på 3, trækker en M&M og svarer på det spørgsmål der svarer til farven. Man skal tale om spørgsmålet i 1 minut. Når man har svaret, må man spise sin chokoladeknap. Når alle i gruppen har trukket to M&Ms og svaret, skifter spørgsmålene. Vi spiller 3 runder i alt, så hver elev svarer altså på 6 spørgsmål.
  • Spille læreren mod eleverne: Eleverne laver 10 faglige spørgsmål til mig (og de må bruge alt hvad de har til rådighed for at finde spørgsmål og svar – også Google og Wikipedia). Jeg finder på 10 spørgsmål til dem om faglige ting vi har talt om på klassen. Så ser vi hvem der vinder.
  • Eleverne skrive et brev til sig selv – og deres gamle lærer, som de får tilbage efter ferien – om hvad de har lært, mens jeg har haft dem. Så kan både de og deres gamle lærer starte med at læse dette brev næste skoleår, og de kan se hvad de skal og kan bygge videre på. Øvelsen havde nu også fungeret, vil jeg mene, selvom det var mig der skulle fortsætte med dem, for vi ville så kunne bruge oplæsningen af brevene næste skoleår til at repetere stoffet fra året før ganske kort.

Man kan læse gamle indlæg om årets sidste timer her, her og her.