af Eva Pors | jun 11, 2015 | Evaluering, IT og anden teknik, Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Jeg så denne ’Twitter Sketch’ fra Langwitches og mente at den bestemt kan overføres til at inddrage sociale medier/kollaborative skriveprogrammer til små 1-minuts refleksionsøvelser (plus-minus) i klasserummet. Fordelen ved at gøre disse drypvise refleksionsminutter virtuelle på et socialt medie eller en platform hvor der kan skrives synkront (TodaysMeet er min uovertrufne favorit når det gælder de korte tekster på 160 tegn), er at det er let at indsamle alle elevsvar og netop bruge dem som udgangspunkt for timens videre forløb.
Disse små virtuelle minutter bruges altså som refleksionsøvelser der er med til at synliggøre læringen (for nu at bruge en vogue-terminologi) for både elever og lærer.
Så her kommer mit klasseværelsealternativ til Langwitches’ Twitter Minute, som jeg dog ikke lægger skjul på at være kraftigt inspireret af.
- Når der præsenteres et nyt emne / en ny tekst, skriv da 3 ting som du forventer at lære eller støde på.
- Skriv en sætning om hvordan du vil arbejde med stoffet, som er mere grundig end du plejer. Sætningen starter med ’Jeg vil i dette tema/ med denne tekst /xxxx….’
- Kommenter en klassekammerats måde at ville arbejde med stoffet på: Hvad ser du af potentiale i denne måde at arbejde med stoffet på?
- Del en note om teksten du har læst hjemme eller om emnet på platformen.
- Skriv det mest interessante eller væsentligste du har lært om emnet i de sidste 10 minutter. Nævn specifikt en klassekammerat som fik denne pointe frem.
- Skriv 1-2 spørgsmål ned til noget du stadig ikke forstår/er usikker på i forhold til det mest interessante og væsentlige I netop har diskuteret.
- Svar på en andens spørgsmål.
- Tegn en hurtig skitse/tegning over den netop gennemgåede information. Tag et billede af din skitse og post den på platformen.
- Skriv en subjektiv holdning til det netop gennemgåede emne/teksten/xxx.
- Skriv en perspektivering/parallel ned, som du mener man kan lave til andre emner, tekster eller andet gennemgået stof.
Og husk endelig at det er let at få notifikationer om nye indlæg på bloggen hvis man følger den/mig på Facebook eller Twitter. Bare klik på ikonet i højre margin.
af Eva Pors | jun 3, 2015 | Eksamen, Evaluering, Vidensdeling
Denne blogpost bliver forfattet fra en hotelseng på et lidt snusket hotel i Slagelse hvor jeg overnatter i forbindelse med et censorat i dansk. At være censor – både mundtlig og skriftlig – er en af de bedste efteruddannelser. Når man ser kollegers eksamensspørgsmål og hører disse fremlagt af eleverne, giver det inspiration til hvordan man kan lægge snittet på en ny måde i dele af ens egen undervisning, og når man retter 100 eksamensstile, får man også efterhånden et skarpt blik for hvilke specifikke kompetencer eleverne ikke kan få træning nok i. Hvert år har jeg efter mine censurer været meget inspireret til at tilrettelægge undervisning, men problemet er at der så alligevel går lidt for lang tid (en hel sommerferie) inden jeg kan få omsat min inspiration, og så er meget af det glemt igen. For mig har det der med at gemme eksamensspørgsmålene aldrig rigtig fungeret. Alt det papir, og de forsvinder som regel i bunkerne der alligevel ryger ud, og de refleksioner jeg har gjort mig i forbindelse med spørgsmålene er ikke skrevet ned eller bearbejdet.
I år bliver det ikke lettere at holde fast i inspirationen, for jeg går på barsel lige efter dimissionen, så derfor vil jeg prøve med et lille skema som jeg agter at udfylde så snart jeg kommer hjem, at se om jeg ikke kan gemme de gode ideer og få dem omsat til praksis om godt et år.
Skemaet er simpelthen bare en optegnelse over undervisningsemner, fokus, tekster og eksamensspørgsmål, men jeg har tænkt mig at sætte det op så det følger min undervisningsplan, og så kan jeg altså også bruge skemaet til at danne mig den overordnede struktur for hele forløbet. Det betyder altså, at jeg kan bruge skemaet allerede fra starten af gymnasieforløbet til at lave elevernes undervisningsbeskrivelse. Selvfølgelig skal der mange flere nuancer på de forskellige forløb end det der lige er eksamensspørgsmål i, og selvfølgelig skal dette ingenlunde opfattes som ’teaching for the test’, men jeg ender altid med at rode rundt efter eksamensspørgsmål i sidste øjeblik og på denne her måde kan jeg øve mig på at lægge de gode eksamenstekster til side samtidig med at jeg har et overblik over de direkte paralleltekster. De tekster, som ikke lader sig støve op så let, sørger jeg for at få scannet og gemt elektronisk.
Jeg glæder mig allerede nu til at begynde at nusse med skemaet, og få et bedre overblik over ikke bare eksamensspørgsmål, som kunne være gode, men over et helt velstruktureret gymnasieforløb.
af Eva Pors | maj 18, 2015 | Eksamen, Evaluering
Det er ved at være den tid på året. Jeg ser folk spørge efter sjove, hyggelige, fagligt opsamlende ideer til de sidste undervisningstimer inden sommerferien på de faglige Facebookgrupper, og jeg hører kolleger udveksle ideer til dette over frokosten. Så her er lige et par links til tidligere blogindlæg hvor jeg har skrevet om ideer til undervisningsaktiviteter til de sidste moduler, årsprøver og refleksioner over året der er gået.
5 ideer til de sidste timers undervisning inden ferien
Et par forslag til hvordan man kan afvikle en årsprøve i hhv. skriftlig dansk og mundtlig engelsk
En refleksion over et endt skoleår – og planen for det næste
af Eva Pors | maj 11, 2015 | Evaluering, Glosetræning, Organisering / undervisningsdifferentiering, Repetition, Spil
På det seneste er jeg begyndt altid at have en kuvert med små farvede sedler med i mine klassemapper (de fysiske mapper med fysiske materialer, som jeg tager med ud til hver time). Jeg bruger simpelthen almindeligt farvede A4-ark, som jeg skærer i passende seddelstørrelse (7 x 7 cm). Disse er jeg begyndt at bruge til forskellige små øvelser hvor eleverne selv skal formulere det der skal trænes. Både de små sedler og farverne på dem, bilder jeg mig ind, tilføjer lidt krydderi til de daglige materialer eleverne stifter bekendtskab med. Nogle vil måske nok mene det er et billigt og ganske unødigt trick der lefler for eleverne. Jeg kan godt selv lide farver, og jeg oplever helt banalt at disse små farvede sedler skærper opmærksomheden. Her er 3 ting jeg har brugt sedlerne til:
- Opsamling på emne. Eleverne fik til opgave hjemmefra at skrive tre centrale stikord til hver af de læste tekster i et forløb. Disse stikord skulle skrives på sedler, da vi mødtes på klassen: Hver seddel skulle indeholde de tre stikord til én tekst, så hver elev skulle udfylde 7 sedler svarende til de 7 tekster vi havde læst. I grupper af tre eller fire skulle eleverne nu på skift læse deres stikord højt mens resten af gruppen gættede teksten som stikordene omhandlede. Det var selvfølgelig ikke nok bare at gætte teksten, men man skulle begrunde sit gæt. På den måde reflekterede eleverne over hvad de forskellige tekster faktisk repræsenterede. Herefter ville jeg have haft eleverne til at skrive det rigtige svar under de tre stikord på hver seddel og så bytte sedler med en anden gruppe, men det nåede vi ikke. Her kunne oplæseren af en seddel så fungere som dommer mens de to-tre andre gruppemedlemmer gættede sedler og tekster.
- Glosetræningsøvelse. Fra en læst tekst skulle eleverne udvælge 7 gloser som de enten ikke selv kendte (og gerne ville lære), eller som de mente kunne volde andre problemer. Eleverne skrev nu deres 7 gloser på sedler. En glose pr. seddel, og man skulle altså ikke skrive en oversættelse eller noget, kun glosen. I grupper af tre eller fire blandede eleverne alle deres 21-28 kort, og nu skiftedes de til at trække en glose. Den person i gruppen der først kunne oversætte glosen til alles tilfredsstillelse, fik kortet. Kunne ingen i gruppen oversætte ordet, skulle ordet slås op, og kortet placeres nederst i bunken igen. Vinderen var den person der, efter alle kortene var oversat, havde vundet flest. Som en udvidelse byttede grupper også kort efterfølgende. Det er ikke min idé. Jeg har stjålet den fra min kollega, Stinna, som er en af forfatterne på vores kommende bog Open Wide.
- Brainstorm. Jeg har brugt sedlerne til at lade eleverne brainstorme løsningsforslag til den perfekte analysemodel. Eleverne skrev forslag ned på analysegreb som ville skulle med i en digtanalysemodel. Herefter blev de sat i mindre grupper hvor de nu skulle sortere deres sedler og organisere dem, så disse blev udgangspunkt for gruppens forslag analysemodel. Det kan du læse nærmere om i dette indlæg om mit forløb om British Sonnets.
af Eva Pors | maj 7, 2015 | Evaluering, Mundtlighed, Repetition, Tværfaglighed
De her Epic Rap Battles er nu sjove. Men selvom jeg ikke ligefrem synes jeg kan bruge selve videoerne i min undervisning, så kan jeg sagtens bruge ideen. Eller faktisk var det min kollega, Marianne, der gav mig ideen, så tak for den.
Som opsamling på dansk-historie-oversigtsforløbet fik eleverne til opgave at battle i et Epic Rap Battle mod hinanden. Jeg viste dem et eksempel fra sitet (det er jo sjovt og varer kun et par minutter), og så trak de hver en seddel med en periode, og hvem de skulle ’battle’ imod. Du kan downloade mit meget snørklede seddelsystem her .
Eleverne blev sat sammen med de elever der havde trukket samme seddel som dem. Nu fik de så en halv time til at forberede en 1-minuts rap. I modsætning til sitets videoer skulle eleverne ikke skiftes til at rappe, men først var det den ene periode, der fremsagde sin rap, og så fik den anden periode lov. Det blev til 5 battles (10 raps) i alt.
Nu var det selvfølgelig også en musikklasse, men de var vilde med det. Og skarpe! Eleverne fik de centrale pointer fra timerne om perioderne med – både om deres egen og deres modstanders, og rappene (mit bedste bud på en pluralisform) var derudover fulde af sjove sproglige finesser. Det gjorde det heller ikke mindre sjovt at stort set alle grupper brugte human beat box som akkompagnement.
af Eva Pors | mar 29, 2015 | Evaluering, Hitliste, Skriftlighed
Rigtig mange skoler arbejder for tiden med omlagt skriftlighed hvor læreren i højere grad er en del af processen og altså fordeler sine kræfter mere jævnt mellem fokus på selve skrivefasen og fokus på slutproduktet. Det kræver at læreren finder en god balance mellem sin tilstedeværelse med eleverne og tiden investeret i at give feedback til den enkelte elevs opgave efterfølgende. Inspireret af Hanne Leth Andersens teorier om feedback og rettestrategier kommer her 13 forslag til rettestrategier:
- Til oversættelse: Lav en model solution og gennemgå den samlet på klassen. Eleverne retter selv med imens.
- Til grammatikopgaver: Indspil en model solution som Screencast, adressér problemfelterne, og lad eleverne rette selv.
- Lad eleverne rette hinandens oversættelser eller grammatikopgaver ud fra skarpe kriterier. Lad eleverne omskrive deres produkter på baggrund af rettelser. Ret enten samlet ud fra en model solution, eller ret hver enkelt.
- Pluk gode eksempler på fx indledninger, analysedele og konklusioner ud fra elevernes stile. Giv disse til eleverne, og bed dem i grupper vælge den bedste indledning, den bedste analysedel og den bedste konklusion. Lad eleverne præsentere på klassen hvilke de valgte, og hvorfor. Diskuter herudfra hvad de gode eksempler indeholder. Se mere her.
- Ved oversættelser eller grammatikopgaver: Lad eleverne i grupper af 3-4, ud fra deres egne besvarelser, diskutere og udforme den perfekte besvarelse. Eleverne afleverer deres perfekte besvarelse som gruppeprodukt.
- Ret fokuseret: Indledningen, konklusionen, sproget, brug af citater, struktur og sammenhæng…..
- Eleverne vælger selv et rettefokus: Hvad ønsker de at læreren skal se efter hos dem? Dette kan fx gøres ved at eleven peger på det aspekt ved stilen som han/hun havde sværest ved. Eller eleven ser de seneste 3-5 kommentarer fra afleveringer igennem og fastslår på baggrund af disse hvilket fokus der skal rettes efter.
- Eleverne udfylder en selvevaluering sammen med stilen: Denne selvevaluering indeholder måske 7 punkter som fx “min indledning præsenterer tekst og forfatter og slår det centrale tema an”. Eleven skal give sig selv en karakter for hvert af punkterne, og kun hvis læreren er uenig i denne evaluering kommenteres der.
- Til sproglige rettelser laves udelukkende tomme kommentarfelter, således at eleven selv udfylder disse efterfølgende med rettelserne til og forklaringen på fejlen.
- Til indholdsmæssige rettelser markeres udelukkende et godt afsnit, som kommenteres, og et afsnit ’til forbedring’ som ligeledes kommenteres. Eleven skriver afsnittet til forbedring om på baggrund af kommentarerne og genafleverer.
- Eleverne giver hinanden feedback i form af anerkendende samtaler. På baggrund af samtalen omskrives opgaven.
- Ret/kommenter ikke noget i elevens brødtekst, men skriv udelukkende en kommentar til eleven til sidst. Lad nu eleven selv finde begrundelser for pointerne i kommentaren i selve afleveringen.
- Giv eleven en karakter – og ikke andet. Bed eleven (ud fra klare vurderingskriterier) begrunde karakteren.
