Podcasts til engelskundervisningen

mikrofonMin kollega Jakob fortalte den anden dag at han var begyndt at bruge podcasts meget mere i undervisningen i stedet for kun trykte tekster. Han henviste mig til sitet KCRW, som er et overflødighedshorn af interessante historier. Ikke alle har en tilpas længde til at de er undervisningsvenlige, men her er to som bestemt kan bruges.

Den første hvor Holly Rothschild fortæller om hvordan det har været at vokse op i ’the county prison’, er perfekt til det klassiske introemne Growing Up, og den anden i hvilken Abdi Hussein fortæller om sin immigration til USA, er ligeså perfekt til et tema om immigration, amerikanske værdier og hvad har vi ellers inden for den genre.

Opsamling med emojis

EmojisMin kollega Kristine fortalte mig den anden dag om en god ide til at samle op på oversigtsforløbet i dansk og historie. Her fik eleverne i grupper en periode som de skulle referere i emojis – altså ingen ord! De lavede screenshots af deres billeder og delte disse med resten af klassen, som nu skulle gætte perioden bag hvert sæt emojis. Det kom der rigtig fine diskussioner ud af: Først da gruppen skulle blive enig om hvilke emojis skulle med, og igen da grupperne skulle gætte hinandens. Kristine fortæller at øvelsen tog 20 minutter. Tak for den øvelse, Kristine!

Og mangler man andre ideer til opsamlingssøvelser/remedieringsøvelser, så kan jeg varmt anbefale at klikke ind på Tine Lund Klejs’ indlæg på IT i gymnasiet  og læse hvordan hun har brugt memes til tekstforståelse og grammatik.

Shakespeare 400

Shakespeare theatreDet er næppe gået nogens næse forbi at 2016 er 400-året for Shakespeares død. Den 23. april blev hans arv fejret med masser af shows og begivenheder rundt om i verden. Det mindede mig om et par morsomme sketches og fortolkninger som måske kan bruges til at krydre Shakespeare-undervisningen med.

Den første er en sketch med Rowan Atkinson og Hugh Laurie hvor førstnævnte får skåret Hamlet ind til benet.

The Reduced Shakespeare Company har taget på sig at formidle Shakespeares samlede værker på halvanden time, og hele showet kan ses her.

Og Hamlet ligger på psykologens briks i Monty Pythons sketch her.

Jeg ville selvfølgelig også gerne have linket til sketchen fra BBCs store Shakespeare-show hvor selveste Prince Charles blandede sig i hvordan Hamlets to-be-or-not-to-be-monolog skulle fremføres, men denne video er pillet ned af rettighedshaverne.

Hvis I nu sidder derude med gode Shakespeare-links, som I altid viser eleverne, så må I meget gerne også dele dem her i en kommentar.

Satirenyheder

genuine fakeJeg kunne godt tænke mig at lave et forløb på et tidspunkt om satirenyheder. Det kunne indgå i et genre-forløb, et forløb om nyhedsmedier, et forløb om fakta- og fiktionskoder eller i landeskunde-forløb. Og det gælder egentlig både i dansk og engelsk. Hvordan det lige ville skulle struktureres, er jeg ikke kommet til endnu, men jeg har samlet et par links der måske kunne have interesse hvis der sidder en læser derude som også gerne vil i gang med satirenyheder, eller en læser der allerede er i gang, men måske har brug for nogle nye links. Forhåbentlig kan man så finde lidt inspiration i denne liste.

 

Engelsksprogede sites

The Onion: Nok det bedst kendte amerikanske nyhedssatiremagasin. Her kan man virkelig diskutere lay-out sammen med indhold, for sitet er gennemført og omfangsrigt. Her er flere underkategorier af artikler – præcis som i en rigtig netavis. Så man skal holde tungen lige i munden som non-native speaker og ikke-amerikaner for ikke at blive taget ved næsen. I de artikler der ikke er så åbenlyst satiriske for en ikke-amerikaner, kan det især være interessant at lade eleverne gå på jagt efter sproglige indikatorer for at artiklen blot er en hoax.

The Borowitz Report: Findes i The New Yorker hvor Andy Borowitz skriver satiriske nyhedsartikler. I skrivende stund er det især det amerikanske primærvalg der fylder, og overskrifter som ”Clinton campaign accuses Sanders of trying to win nomination”  og ”Trump says he will sue everyone in Wisconsin”  flyder i en lind strøm. Disse kan være rigtig gode at inddrage i den øvrige undervisning om valgkampagnen, så man kan få en snak om hvilke holdninger og hvilket billede af kandidaterne der ligger til grund for satireartiklerne.

News Thump: Den britiske pendant til The Onions spoof news er endnu et imponerende veludbygget site med satiriske nyheder. Her er det også muligt at søge direkte på UK nyheder, som gør det let(tere) at finde relevant indhold til et forløb om Storbritannien.

The Lapine: Dette er et canadisk satirenyhedssite, og det kan især være interessant at studere hvordan man reagerer på satiren når man måske netop ikke har det store kendskab til baggrunden. Selvfølgelig kan sitet være interessant at inddrage i et forløb om Canada, men måske giver det (som jeg nævnte med The Onion) også mening her at fokusere på sproglige virkemidler og på hvilke baggrundsinformationer satirenyheder spiller på.

Faking News: Og dette er et indisk satirenyhedssite. Igen, især interessant måske at se på sproglige virkemidler og hvilke baggrundsinformationer er nødvendige for at forstå satiren. Og ideelt at inddrage hvis man alligevel kører et forløb om Indien.

Antarctica Daily: Dette site er noget mindre professionelt, men ikke desto mindre interessant. Hovedmanden bag sitet er Arkadeep Mukhopadhyay, en ung ukendt journalist, og sitet beskæftiger sig især med naturvidenskabelige satirenyheder, så her er måske også en indgangsvinkel til et tværfagligt samarbejde med naturvidenskaberne.

 

Danske medier

Rokokoposten: Den absolutte klassiker inden for danske satirenyheder må være Rokokoposten. Her kan der virkelig også diskuteres både layout, artikelvalg, sprog og ikke mindst ’avisens’ historie. Artikler fra Rokokoposten udkommer i papirform i Jyllandsposten.

ATS (At tænke sig): ATS findes på Politikens bagside i papirformat, og ellers kan ATS’erne findes her. ATS er dog ikke kun satirenyhedsartikler, men også vitser i andre genrer.

Den Korte Radioavis med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: Her kommer satirenyhederne i radioformat, og de kan høres her.

De Uaktuelle Nyheder: Mikael Bertelsens Uaktualle Nyheder har efterhånden nogle år på bagen, men de kan delvist genses her.

Rabarberbladet: Dette er ingenlunde et satiremagasin, men jeg kunne ikke lade være med at inddrage det her, fordi bladet ikke desto mindre er en interessant vinkel på nyhedsmedier. For her er tale om ultralokale nyheder, som derfor grænser til noget der kunne ligne satirenyheder. For eksempel er det ikke så let at se om en overskrift som ”Bodil kørte bil gennem busslusen” hører til i Rabarberbladet eller i Rokokoposten. Her kunne det især være interessant med sproglig analyse på hvorfor den ene avis er satire, og den anden ikke er. Man kan læse om avisen her eller her, og følge den på Facebook og Twitter.

 

Leder man efter teori om satirenyheder, er denne artikel fra Dansk Noter, skrevet af Lars Granild, et godt sted at starte, ligesom artiklen også byder på forslag til didaktisk vinkling.

Banksy Does New York

BanksyIdeen til at bruge den relativt nye dokumentar Banksy Does New York (2014) i undervisningen fik jeg fra dette blogindlægMovie Segments for Warm-ups and Follow-ups. Det skal siges at jeg endnu ikke har set dokumentaren, ej heller købt den, så det kan godt være jeg ender med at skulle bruge en helt anden Banksy-dokumentar.

Jeg kan godt lide at Banksys værker er så tilgængelige samtidig med at de er samfundskritiske på mange niveauer. Ja, jeg kan faktisk bare godt lide værkerne. Og det kan eleverne også, er mit indtryk. Så jeg har lyst til at lave en lille forløb om Banksy med udgangspunkt i dokumentaren (eller en anden dokumentar). I bedste Banksy-stil skal det være et rigtigt græsrodsforløb, d.v.s. at jeg skal have eleverne til at konstruere det. Det eneste krav er at vi skal se dokumentaren, og at eleverne altså skal være klædt på til dette. Derudover er min tanke med et sådant forløb at det kan forberede eleverne på hvordan man finder relevante materialer til et emne, bearbejder og systematiserer disse, så de på den måde klædes på til at arbejde med de større skriftlige opgaver. Denne tanke og det skriftlige produkt i slutningen af forløbet er inspireret af Lars Kaabers beskrivelse af et forløb postet på Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser hvor eleverne fokuserede på at sætte deres materialer op imod hinanden i en skriftlig opgave som forberedelse til de større skriftlige opgaver de bliver stillet over for i deres gymnasietid.

Så her er en (meget grov) råskitse over et forløb, modul for modul, jeg gerne vil prøve at køre:

  1. Eleverne introduceres til Banksy gennem øvelserne på førnævnte Movie Segments for Warm-Ups and Follow-ups. Herefter præsenterer jeg dem for min plan for forløbet som beskrevet ovenfor. Jeg viser dem læreplanen for engelsk, og vi diskuterer hvilke punkter forløbet kunne dække. Herefter skal eleverne lave en think-pair-share* hvor de skriver formål med forløbet ind i en undervisningsbeskrivelse.  Vi tager herefter en diskussion om hvor vi kan få fat i nødvendig viden henne, og hvilke aspekter/delmål (af mangel på bedre ord) forløbet indeholder (fx noget om street art generelt, noget mere om Banksys liv og levned (ved man overhovedet noget?). Vi skal vide noget om dokumentarfilmsgenren, og hvordan man ’læser’ en sådan o.s.v.). Og hvilke materialer vil der så være brug for? Disse delmål skal skrives ind i en forløbsplan, så vi har en fornemmelse af hvornår hvad skal gennemgås, og endelig skal eleverne så deles ind i mindre grupper der hver står for at få samlet materialer inden for et bestemt delmål. Disse materialer skal samles i et kompendium med tilhørende opgaver eller arbejdsspørgsmål, som eleverne også står for at lave. Jeg forestiller mig i alt ca. 3-5 delmål, som ville kunne afvikles på 3 moduler á 95 minutter.
  2. Eleverne arbejder på at indsamle og bearbejde deres materialer. Hver gruppe er altså ansvarlig for at lave en undervisningssekvens i deres materiale, og denne sekvens skal indeholde en øvelse der aktiverer resten af klassens sprogproduktion, og en øvelse hvor resten af klassen anvender den viden som materialet giver dem (det kan godt være én øvelse der kombinerer de to krav).
  3. Eleverne arbejder videre som i modul 2.
  4. Første undervisningssekvens: Elever underviser resten af klassen i udvalgt materiale. Efter timen skriver eleverne en refleksion individuelt hvor de sammenfatter de centrale pointer fra undervisningen.
  5. Anden undervisningssekvens: Elever underviser resten af klassen i udvalgt materiale. Efter timen skriver eleverne en refleksion individuelt hvor de sammenfatter de centrale pointer fra undervisningen.
  6. Tredje undervisningssekvens: Elever underviser resten af klassen i udvalgt materiale. Mellem dette modul og næste skal eleverne aflevere ca. 1 A4-side hvor de sammenfatter deres viden om street art og Banksy indtil nu med fokus på hvor de har denne viden fra og om der er divergerende holdninger om emnet. Og så skal de reflektere kort over hvad de forestiller sig de skal være opmærksomme på i den dokumentarfilm om Banksy som de skal se næste gang.
  7. Vi ser dokumentarfilmen Banksy Does New York. Eleverne tager noget at skrive med i hånden, lukker computeren og finder et notathæfte frem. Når dokumentaren er færdig, diskuterer vi hvordan dokumentaren fremstiller street art, Banksy og hans projekt i forhold til materialerne fra tidligere. Og især er der her fokus på de filmiske virkemidler anvendt. Måske skal dette foregå i et separat modul.
  8. Eleverne skal revidere undervisningsbeskrivelsen og tilføje materialer.

Eleverne skal aflevere et essay (som er en gennemskrivning af deres noter) som indeholder en mindre redegørelse for forskellige fremlæggelser af street art og dens rolle og en analyse af dokumentaren med fokus på hvordan den udlægger Banksy og street art.

 

*Think-pair-share: Først skriver eleverne individuelt i 2 minutter, herefter viser de deres produkt til en makker og diskuterer i 5 minutter, og endelig samler vi produkterne fra parrene op på klassen.

Flere glemte links og indlæg

Så kom jeg igennem oprydningen i bloggen. Det tog mig præcis 5 måneder at få læst alle indlæg igennem, slettet og rettet. Her kommer så lidt flere links og indlæg jeg selv havde glemt, og som jeg egentlig mener fortjener et (nyt) besøg.

 

Links:

Masser af værktøjer og skabeloner til det kreative klasserum på Classtools.

Flocabulary er desværre blevet et betalingssite (dog med en gratis prøveperiode), men her er masser af gode og sjove hip-hop-sange om faglige emner.

The history of English in 10 minutes

http://www.eslflow.com/debateanddiscussionlessons.html – dog ikke i blogindlæg

Links til glose og grammatiktræning findes her.

Generelle diskussionsspørgsmål i hobetal findes her.

Masser af glose- og grammatikspil findes her. Jeg håber de fleste stadig virker.

Vizlingo  – og du kan læse om hvordan det kan bruges i sprogundervisningen her.

Get English Lessons til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning

Sproget.dk har masser af interessant materiale til dansk eller AP

Godt ord igen og andre danskfaglige sider med kreative og finurlige øvelser.

Verdens første samtalegrammatik

Det virtuelle lærerværelse hvor gode ideer deles blandt undervisere: Fra lærer til lærer

Grammatikspil fra SDU: VISL

Oplæsninger af klassiske noveller og foredrag om litteratur på Learn Out Loud

Fyldeøvelser til engelsk på 5 Minute English og ideer til sitets brug her.

 

Indlæg:

At udvikle sig som lærer

Masser af links til (dokumentar)film i undervisningen

Bryd rytmen, ideer til variation

Ideer til skriveøvelser

Arbejdsark til den travle lærer

Masser af øvelser til Årets Ord

Om at holde mund og trække sig tilbage som lærer og give eleverne fred og ro

Om run-on-sætninger: 8 tips til at undervise i dette

3 moduler med Blicher

At kommentere sit skriftlige produkt mundtligt

At bruge offline skabeloner

Guldgruben, mit vigtigste indlæg nogensinde

Om diffentiere med hurtige elever og mere her 

3 nemme variationer i arbejdsformer