Det er efterhånden ikke så nyt at tale om flipped classroom hvor eleverne får de klassiske lærerforedrag serveret hjemme som lektie, og hvor tiden på klassen i stedet for bruges til at løse opgaver og på at sikre sig at de nødvendige kompetencer er erhvervet. For litteraturundervisningen synes jeg i og for sig ikke der er noget nyt i dette. Man kan vel sige at vi som udgangspunkt altid læser teksterne hjemme og diskuterer analysen og fortolkningen på klassen – altså netop træner kompetencen i mødet mellem lærer og elev.
Anderledes forholder det sig måske med grammatikundervisningen hvor vi nok ofte forklarer grammatikken på klassen, eleverne løser opgaver hjemme som så efterfølgende rettes på klassen. Her kunne flipping the classroom måske tilbyde en ny måde at gøre tingene på. Jeg har til mine elever selv lavet nogle instruktionsvideoer omkring forskellige grammatiske problemstillinger. Dette gøres meget let ved en screenrecording med Screencast-o-matic af den SMARTBoardfil jeg alligevel bruger til at gennemgå emnet.
Jeg beder eleverne se videoen på Youtube hjemme (Screencast-o-matic giver dig mulighed for direkte upload til din Youtube-profil, og du behøver ikke engang oprette dig som bruger). På klassen giver jeg eleverne mulighed for uddybende spørgsmål hvis der var noget i videoen (og den tilhørende grammatikbog) de ikke syntes de forstod. Herefter kan vi gå i gang med at løse opgaverne på klassen, og jeg kan gå rundt og hjælpe eleverne. Det jeg måske KUNNE gøre, som jeg ikke har prøvet af endnu, ville være at lave nogle små quizzer der skulle løses samtidig med at eleverne ser filmen hjemme. Dette kunne jeg f.eks. gøre ved hjælp af ESLvideo som giver mulighed for at knytte nogle multiple choice-spørgsmål til en video. Pointen ville så være at jeg inden timen kunne forberede mig på hvilke elever har problemer med det grammatiske felt, og dem ville jeg kunne give mere opmærksomhed, ligesom jeg måske endda i forvejen ville vide hvor præcis problemet lå. Dette kunne også gøres ved at tilknytte et Google spørgeskema til dagens lektie, som du kan se Ramsey Musallam gøre her.
Jeg kunne selvfølgelig også følge samme princip i forbindelse med undervisning i f.eks. litteraturhistorie og optage mine lærerforedrag som eleverne så ser hjemme i deres eget tempo, men egentlig synes jeg også her at min procedure ofte allerede har været ’flipped’. Jeg har ofte bedt eleverne læse i deres grundbøger om de litterære perioder, møde op på klassen og alle skrive et-tre centrale stikord fra dagens lektie på tavlen. Lektien har vi så i fællesskab gennemgået ud fra disse stikord.
Hvis du ikke selv synes du har tid eller overskud til at producere videoer for dine elever, kan du måske finde relevante videoer på Studieportalen, som har lavet rigtig mange af denne type instruktionsvideoer. Jeres skole kunne også købe en (dyr!) licens fra Restudy, et firma der netop specialiserer sig i ’pensum’ på video. Eller slutteligt kan du måske finde relevante videoer på Khan Academy. Du kan se Khan himself (manden som nærmest er blevet synonym med ’the flipped classroom’) fortælle om konceptet bag akademiet i en TED Talk fra 2011 her.
Det er jo lige her og nu det sker. Occupy-bevægelserne. Og hvis du skal i gang med et tværfagligt forløb og ikke ved hvad emnet skal være, så kunne du måske lokke en samfundsfagslærer med på dette emne. Eller hvis du bare står med et par moduler du ikke ved hvad du skal gøre med, så spring ud i det. Diskuter demokratiet!
Uden at have prøvet noget af det af, har jeg er samlet et par links med ideer som måske kan prøves af i et forløb om Occupy-bevægelserne.
The Learning Network New York Times har deciderede undervisningsplaner klar.
På Free English Lessons Online finder du en lille video med tilhørende små spørgsmål, som måske kan bruges som en kort introduktion.
Jeg har ikke været i stand til at finde en færdig tidslinje over Occupy-bevægelsen, så måske kan du sætte eleverne til at lave research på historikken og udfylde en tidslinje på tiki-toki
Du kan også bede eleverne samle de bedste materialer (avisartikler, Youtube-videoer og andet) i PDF-filer, som I gemmer i Youblisher og diskuterer ud fra.
I dag vil jeg lige præsentere et par links til film og filmsites du måske synes du kan bruge i din undervisning. Ja, de fleste hører nok til engelskundervisningen, men der er også dokumentarfilm fra andre sprogområder på Documentary Heaven, og Grockit kan bruges i alle fag der bruger Youtube en gang imellem.
Documentary Heaven er stor samling af (ikke så mærkeligt!) dokumentarfilm, og mon ikke der er én om lige netop det emne du er i gang med. Det samme er der på Documentary.net og Documentarytube. Snagfilms er ligeledes spækket med undervisningsfilm.
En anden video du måske kan bruge i engelskundervisningen, er denne temmelig sjove video af Ali G (a.k.a. Sacha Baron Cohen) der holder tale på Harvard. Her kunne eleverne jo omskrive talen til standard engelsk, og de kunne endda rette nogle af grammatisk forkerte sætninger som fejlsætninger.
På grockit har du mulighed for at lave spørgsmål og svar direkte i en youtube-video. Har du brug for en instruktion i dette, kan du finde en glimrende én af slagsen på Nik Peachey’s Quickshout.
Poetry slam og rap har tidligere været et tema på bloggen her, og her kommer et site jeg tror har potentiale i den forbindelse. Flocabulary har omsat forskellige litterære værker af f.eks. Poe og Shakespeare til rap, og det kan bestemt være jeg skal prøve det af i det kommende skoleår. Her er en video om plot, setting, character, theme og conflict, som helt sikkert i 1. g kan tydeliggøre disse elementer. Vi kan jo se filmen sammen, samle op på hvad eleverne har lært om de forskellige elementer, og derefter prøve at dissekere en tekst eller historie vi alle kender for disse elementer (f.eks. et eventyr som Hans og Grethe eller en Harry Potter-bog/film) inden eleverne selv skal prøve at identificere disse elementer i en ny tekst. Vi kan herefter så gå i detaljer med hvordan vi analyserer de forskellige elementer og deres sammenhæng med hinanden. Videoerne til Poe og Shakespeare kan evt. bruges som pre-reading hvor eleverne, efter de har set rappen, kan tale om hvad de særligt lagde mærke til, og hvad de forventer af teksten når I nu skal til at læse den. I kan selvfølgelig også bruge rappen som post-reading hvor du fortæller eleverne at de nu skal høre en rap om teksten: Hvad forventer eleverne er taget med? Hvor forventer de fokus er lagt? Kan de regne nogle af rimene ud? Eller du kan selvfølgelig bede eleverne skrive en rap (og performe den) om teksten inden I ser Flocabularys version. Du kan downloade flere ressourcer gratis (og de der måtte passe til gymnasialt niveau er vist sowieso gratis), og resten skal du betale for. Jeg har f.eks. lige købt Eschers ’The Rappper’s Handbook: A guide to freestyling and writing rhymes’ til den nette sum af 10 USD (som downloadable e-bog). Uden at have nået at kigge så meget på bogen endnu kan jeg på indholdsfortegnelsen se at her bl.a. er kapitler om et par grundlæggende troper og figurer som metaforer, allitterationer, personifikationer, gentagelser osv. Derudover har den et klart fokus på legen med sproget og solid inspiration til hvordan eleverne kommer i gang med at lege. Jeg tænker altså at denne bog kan bruges til at lægge et teoretisk fundament for rappen som genre, samtidig med at den kan inspirere til selv at prøve kræfter med både genre og sprog.
Selvom Flocabulary er et engelsk site, og omtalte e-bog er engelsk, kan det nu nok være at du som lærer i f.eks. dansk også kunne lade dig inspirere til at få eleverne i gang med at bruge sproget på denne måde. Husk at Per Vers har lavet denne fremragende version af Guldhornene, ligesom Stemmejernet med Tungenosser også forærer dansklærere den oplagte tekst om kreativ sprogproduktion.
Det er så let at få eleverne til at producere videoer, og jeg glæder mig til det nye skoleår hvor jeg virkelig vil prøve det af meget mere. Et par gode tips til hvordan du gør rent teknisk, kommer her.
– Brug mobilen til at optage. Lyden på i hvert fald de nyeste iPhones er ok. Fidusen er her også at du kan sende filmen direkte til Youtube.
– Få skolen til at investere i et kamera der optager i MP4-format så data ikke fylder mere end det er til at håndtere på computeren.
– Tænk over autenticitet i modtagergruppen. Der er måske ikke så meget grund til at lave film bare for at lave film hvis ingen alligevel skal se dem. Få dem ud!
– I kan redigere jeres film direkte i Youtube (under ‚mine videoer‛ og ‚videoredigeringsværktøjer‛)
Og så et par ideer til brugen:
En kollega har lige kørt et forløb om kortfilm. Det er jo oplagt at slutte et sådant forløb af med at få eleverne til selv at lave små film hvor de tænker over virkemidler og storyline. Følg op med præsentationer eller skriftlige analyser af filmene.
Lav grammatikbøger. Del klassen ind i mindre grupper, og bed dem hver lave en film om et grammatisk emne. Lad jer evt. inspirere af ‚In plain English‛-videoerne fra Youtube (Google it!).
Der bliver snart valg. Lav et samarbejde med samfundsfag, og få eleverne til at lave valgvideoer. Elever der har mindre lyst til at stå foran et kamera eller hellere vil noget andet, kan alternativt lave en blog hvor de leger journalister og skriver om valget – find det perfekte forløb til en sådan blog i Andreas Hansens Bliv journalist på 7 timer
Eller få eleverne til at lave deres egne små nyhedsindslag i bedste Buck Hollywood-stil. Dette kan selvfølgelig ske i forbindelse med et medieforløb.
Find selv på flere – og post dem her som kommentarer. Collaboration, collaboration, collaboration!
Ideen fik jeg da jeg for-ganske-leden faldt over Art Mobs, et projekt lavet af en amerikansk high school som lavede en serie podcasts om billederne på MOMA, New York. Deres podcasts blev herefter en del af museets egne virtuelle tours, og ideen er jo ganske fantastisk og må kunne overføres.
Hvad med at få eleverne til at lave en stribe podcasts om f.eks. kunstværker inden for en bestemt periode. Eller hvad med at gøre det fra de starter deres uddannelsesforløb til de slutter: Efter hvert forløb kunne en elev få til opgave at lave en opsamlende podcast med de mest centrale pointer fra emnet. Eller eller eller. Hvad med at gennemgå USAs historie med podcasts? Hver elev får et centralt årstal og skal lave en lille podcast der forklarer årstallets betydning og sammenhæng i og med amerikansk historie. Det samme kunne gøre sig gældende for dansk litteraturhistorie hen mod slutningen af uddannelselsforløbet.
I kan jo oprette en blog til klassen med plads til flere forskellige podcast-forløb (Blogger er ganske gratis, let at gå til, og der er mulighed for at hele klassen kan stå som forfattere). Se en video til hvordan I kommer i gang nedenfor, og find flere videoer til hvordan du bruger Blogger her:
Har du selv erfaringer med podcasts i undervsiningen, eller kommer du lige på en god ide, så smid en kommentar!
