Hvis du står en dag og skal undervise i Victoriatiden og Charles Dickens, så bliver jeg nødt til lige at anbefale dette fine onlinespil hvor man skal overleve i Viktoriatidens og Charles Dickens’ London. Her har eleverne mulighed for at møde mange af Charles Dickens’ karakterer samtidig med at de lærer om periodens sociale og kulturelle forhold. Bed eleverne tager noter til det de lærer, og når spillet er slut, kan de sammenligne informationer og på den måde stykke et mere helt billede af Dickens og perioden sammen.
Det er jo lige her og nu det sker. Occupy-bevægelserne. Og hvis du skal i gang med et tværfagligt forløb og ikke ved hvad emnet skal være, så kunne du måske lokke en samfundsfagslærer med på dette emne. Eller hvis du bare står med et par moduler du ikke ved hvad du skal gøre med, så spring ud i det. Diskuter demokratiet!
Uden at have prøvet noget af det af, har jeg er samlet et par links med ideer som måske kan prøves af i et forløb om Occupy-bevægelserne.
The Learning Network New York Times har deciderede undervisningsplaner klar.
På Free English Lessons Online finder du en lille video med tilhørende små spørgsmål, som måske kan bruges som en kort introduktion.
Jeg har ikke været i stand til at finde en færdig tidslinje over Occupy-bevægelsen, så måske kan du sætte eleverne til at lave research på historikken og udfylde en tidslinje på tiki-toki
Du kan også bede eleverne samle de bedste materialer (avisartikler, Youtube-videoer og andet) i PDF-filer, som I gemmer i Youblisher og diskuterer ud fra.
I forbindelse med NACS-konferencen (The Nordic Association for CanadianStudies) i Aarhus i august i år blev jeg introduceret til en masse nye canadiske forfattere, som vakte min interesse med det samme. Herunder Jessica Westhead og hendes novellesamling fra 2011, And Also Sharks, som jeg fik med hjem fra konferencen. Jeg fik straks lyst til at bruge hendes noveller i undervisningen, og jeg fik faktisk også kontakt til både hende og hendes redaktør da jeg også havde sat mig for at skrive en artikel om novellesamlingen til Anglo Files.
Resultatet af denne kontakt blev at jeg med en 3.g-klasse oprettede en blog hvor vi løbende bloggede om teksterne, om vores reaktioner på teksterne, bloggede en enkelt kreativ øvelse vi lavede i forbindelse med teksterne og så videre. Og Jessica Westhead kiggede med og kommenterede også. Til sidst bloggede eleverne 13 spørgsmål til Jessica Westhead, og hun kvitterede ved at indspille to små videoer hvor hun besvarer deres spørgsmål. Se dem endelig på bloggen. Det er forrygende, og hun kan sgu noget!
Det har været storartet at se litteraturen leve på denne måde hos eleverne. De har været fascinerede af kontakten til en virkelig forfatter, og de har udvist en entusiasme for teksterne som jeg sjældent ser i litteraturundervisningen. Du kan se vores blog her, ligesom du også her kan se Jessica Westheads video. Vil du gerne vide mere om Jessica Westhead, kan du klikke ind på dette link, som er en materialesamling jeg har lavet i forbindelse med Anglo Files-nummeret om Canada, som udkommer inden for de nærmeste dage. Her finder du bl.a. traileren til ’And Also Sharks’, en novellesamling jeg anbefaler på det varmeste.
Én af mine pointer med dette blogindlæg er også at huske mig selv på – og opfordre andre lærere til – at turde at bruge forfatterne mere i undervisningen. De par gange jeg har haft direkte kontakt til forfattere, har jeg set en dynamik og et engagement i elevernes tilgang til litteratur som er det hele værd. Hvis det er det der skal til for at vække lysten til læse, så er det vel værd at overveje.
Så blev det ferie, og det betyder samtidig at jeg er færdig med mit forløb i Almen Sprogforståelse, danskdelen. Jeg vil fra det forløb lige dele en enkelt time som jeg og klassen faktisk havde ret meget fornøjelse med. I timen hvor vi ville gennemgå sociolekter og dialekter, brugte jeg fra serien Kampen om sproget, afsnittet ’dialekterne’.
Men inden jeg startede filmen, bad jeg dem udfylde et lille skema hvor de skulle give forskellige dialekter karakter. De skulle gøre det helt ud fra deres fordomme om disse dialekter, og fik altså ikke lov til at høre dem i første omgang. De skulle bare stikke ’københavnsk’, ’sønderjysk’, ’vestjysk’, ’fynsk’, ’sjællandsk’ og ’bornholmsk’ en karakter mellem 1 og 10 (1 skidt, 10 dejligt).
Jeg viste nu klassen de første 14 minutter og 20 sekunder af filmen (indtil sprogforsker Jens Normann Jørgensen kommer på), og herefter stoppede jeg filmen og minimerede. Imens eleverne havde set filmen, havde jeg selv tastet resultatet fra den første ’undersøgelse’ ind i et regneark og fundet gennemsnitsværdien for hver dialekt. Præcis som Jens Normann Jørgensen senere i filmen røber, så scorede københavnsk lavest.
Nu gik vi så i gang med anden del af vores eksperiment (eller mit eksperiment med klassen). Jeg gik ind på denne hjemmeside fra København Universitet med dialekter og spillede nu de nye optagelser med de samme 6 dialekter som før. Dog uden at fortælle eleverne hvilken dialekt var hvilken. De skulle bare give en karakter mellem 1 og 10 til hver af de 6 dialekter.
Jeg samlede besvarelserne sammen og viste nu resten af Kampen om sproget-afsnittet. Mens eleverne så resten, tastede jeg de sidste resultater ind, og da filmen var slut, kunne jeg vise dem resultatet af deres egen undersøgelse, som faktisk godt kunne pege lidt i samme retning som Jens Normann Jørgensen forudser i sidste del af serien: At når folk rent faktisk hører de forskellige dialekter, så ligger københavnsk højere end det først blev vurderet til. Og det gjorde den sandelig også hos mine elever. Jeg tror de synes det var skægt at prøve eksperimentet på egen krop, vi fik en fin diskussion om dialekter og vores forhold til dem, og serien kan klart anbefales. Tak til Jakob, som introducerede mig for den!
Med de ord, rigtig god ferie, og nu tager jeg til Rom.
Den sidste uges tid har nettet været fuldt af Steve Jobs-mindevideoer og artikler om Apple. Steve Jobs’ tale til afgangseleverne på Stanford University er blevet viral, og måske ligger der faktisk noget rigtig godt undervisningsmateriale skjult her. Så jeg kiggede de blogs jeg selv abonnerer på, igennem, og ganske rigtigt, her er masser af materialer til at bruge Steve Jobs’ tale eller Apples ’Think Different’-kampagne i undervisningen. Hvis du har et forløb (som mange af os engelsklærere starter med i 1.g) om Growing Up, kunne du nok bruge ideerne her i den forbindelse.
På Janet’s Abruzzo Edublog fandt jeg den første idé. Hun foreslår at man starter med at lave en word cloud over alle de ’phrasal verbs’ som reklamen indeholder, og derefter beder eleverne definere disse udtryk med eksempelsætninger som de selv finder på. Herefter kan I se filmen sammen, se hvordan Steve Jobs bruger udtrykkene, og diskutere tilhørende spørgsmål. Se spørgsmål og en lidt mere grundig timebeskrivelse her.
På ESL-Library kan du også finde forslag til arbejdsspørgsmål til samme film. ESL-Library er i øvrigt en superfin blog med masser af undervisningsideer til English as a Second Language inden for mange forskellige grene af denne disciplin. Jeg er selv netop begyndt at abonnere på bloggen og er ikke bange for at blive skuffet.
En tredje mulighed for at finde inspiration til at arbejde med Steve Jobs’ tale er fra New York Times egen ’education’-side ’The Learning Network’, som også fungerer som en blog med jævnlige indlæg med undervisningsideer. Her er der også arbejdsspørgsmål og forslag til arbejdet med Steve Jobs.
Endelig kan man også bruge Apples ‘Think Different’-kampagne. Se evt. filmen først uden lyd på, og bed eleverne finde på en tekst til filmen eller bare gætte på tema og budskab. Herefter kan I så se filmen med lyd på og sammenligne med jeres egne tekster inden I går til en retorisk og måske endda filmisk analyse af kampagnen.
Here’s to the Crazy Ones.
The misfits.
The rebels.
The troublemakers.
The round pegs in the square holes.
The ones who see things differently.
They’re not fond of rules.
And they have no respect for the status quo.
You can quote them, disagree with them,
disbelieve them, glorify or vilify them.
About the only thing that you can’t do, is ignore them.
Because they change things.
They invent. They imagine. They heal.
They explore. They create. They inspire.
They push the human race forward.
Maybe they have to be crazy.
How else can you stare at an empty canvas and see a work of art?
Or, sit in silence and hear a song that hasn’t been written?
Or, gaze at a red planet and see a laboratory on wheels?
We make tools for these kinds of people.
While some may see them as the crazy ones, we see genius.
Because the ones who are crazy enough to think that they can change the world,
are the ones who do.
Det var meningen at dagen i dag skulle være sidste modul i dette forløb, men vi nåede ikke alt det vi skulle, så jeg fylder et ekstra opsamlingsmodul på næste gang.
I dag kiggede vi på de paneler i kapitel 2, bog 2 af MAUS hvor Art bliver interviewet af journalister mens han bliver mindre og mindre, og de paneler hvor han taler med sin psykolog. I alle disse paneler har både Art og psykologen musemasker på. Jeg bad elever skrive et ord hver på tavlen som de syntes kendetegnede dagens lektie, og ud fra disse stikord gennemgik vi så teksten. Jeg sørgede for at komme ind på hvorfor mon Art i dette kapitel er tegnet som et menneske med musemaske, og hvorfor der er fluer og lig og endda et vagttårn uden for vinduet i Arts arbejdsværelse. Vi var også inde på symbolikken i at Art bliver mindre og mindre, og vi diskuterede hvad Arts problem i dette kapitel er, og hvad det er han kæmper sådan med.
Herefter lavede jeg en karrusel hvor eleverne skiftede partner til hvert af disse arbejdsspørgsmål (After Reading)
Vi samlede op på klassen der hvor eleverne havde lyst til at høre hvad andre grupper havde svaret til et bestemt spørgsmål.
Da vi var færdige med spørgsmålene, var vi faktisk også færdige med MAUS, så nu skulle der samles op på analyse af graphic fiction generelt. Vi lavede derfor sammen en analysemodel på SMARTBoardet: Eleverne brainstormede på alle de ting en analyse af et stykke graphic fiction kunne indeholde, og bagefter systematiserede vi deres brainstorm i en analysemodel. Resultatet ses her nedenfor.
Og så nåede vi faktisk ikke mere. Jeg havde ellers planlagt at vi også skulle nå at kigge på Art Spiegelman’s tegneserie om lidt af sin vej til at blive tegneserietegner (hvis linket ikke virker, kan man måske finde nogle resultater her som alternativ).
Jeg ville have hørt eleverne hvilke ligheder og forskelle de ser, mellem denne tegneserie og MAUS, og så ville jeg ellers gerne gå i detaljer med en analyse og fortolkning af dette portræt. Derudover havde jeg også planer om en lille prøveeksamen hvor eleverne selv får lov at agere lærere og censorer (og selvfølgelig elever), men det venter jeg også med til næste gang hvor jeg stadig leger med tanken om at eleverne kan ’gå til eksamen’ i de tegneserier de netop har skrevet en stil om også.
