Timen her fungerede helt godt. Hvis jeg altså selv skal og må sige det. Efter en start af forløbet som måske egentlig har været mere traditionel end jeg umiddelbart havde tænkt, var eleverne godt på banen i dag. Jeg havde skrevet de centrale begreber ned fra dagens McCloud-tekst (closure, gutter, action-to-action, moment-to-moment, subject-to-subject, scene-to-scene, aspect-to-aspect, non-sequitur), og lagt disse begreber op i en SMARTboardfil. På næste side af SMARTboardfilen havde jeg lagt en tom ’keyword match’, og det hele havde jeg så lagt på klassens e-læringsplatform hvorfra jeg bad dem downloade filen (også selvom de IKKE havde Notebook-softwaren på deres computer). Herefter brugte jeg for første gang – og med stor succes – Notebooks ’light-version’ eller rettere Notebook Express
Eleverne kunne nu –online og uden at downloade noget som helst – åbne den fil jeg havde lagt til dem og selv redigere i den keyword match som var en del af denne fil. Jeg bad eleverne skrive de 8 begreber ind som keywords, og bad dem – med deres egne ord – skrive en forklaring til hvert begreb under descriptions. Det tog dem lidt længere tid end jeg lige havde beregnet, men til gengæld har jeg nu en helt klar fornemmelse af at de har begreberne inde under huden. Da de havde konstrueret deres quizzer, gik de rundt til hinanden og løste hinandens quizzer.
Jeg havde egentlig haft planer om at vi skulle nå at læse Lynda Barrys Smell (Graphic Fiction, vol 1), men det nåede vi simpelthen ikke. Har stadig ikke besluttet om teksten skal udgå af mit forløb, eller om jeg skal bruge den på et senere tidspunkt.
Til sidst i dag trænede vi så et par af de gloser som eleverne har arbejdet med indtil videre, og som de er stødt på igennem mødet med Mr. McCloud. Jeg havde skrevet de komplicerede gloser på smartboardet med danske oversættelser, men dækket de danske oversættelser med én af de mere farverige, tykke pennestreger. Eleverne oversatte eller forklarede på skift en glose, og var forklaringen rigtig, afslørede jeg svaret ved at viske pennestregen væk. Da alle gloser var oversat til dansk eller forklaret, malede jeg de engelske gloser over med den tykke, farverige pennestreg, og nu så vi så om eleverne kunne huske de engelske gloser. Endeligt bad jeg eleverne danne hele sætninger med hver af gloserne. En lille hurtig måde at træne gloser på.
Næste gang skal vi se på McClouds forklaringer omkring illustrationen af tid og følelser i tegneserier.
EP
Timen i dag startede med en brainstorm over den temmelig svære tekst eleverne havde læst, nemlig McClouds kapitel om hvorfor vi fordyber os sådan i tegneserier, og om McClouds teori om forholdet mellem tegneserier og ’iconic representation’. Det viste sig at være lidt svært for eleverne at få teorien ind under huden, så det endte mest med et kort lærerforedrag efterfulgt af en mere grundig gennemgang eller forklaring af McClouds Big Triangle over tegneserie, som også findes i Understanding Comics.
Herefter fulgte en læsning af Mark Newgarden Love’s Savage Fury (fra Graphic Fiction, vol 1), som netop illustrerer den symbolske effekt af stregerne i de forskellige hjørner af McClouds trekant. Jeg havde et par arbejdsspørgsmål til eleverne til teksten, som jeg havde sat ind i kasser på smartboardet, og så var jeg sekretær, mens eleverne gav deres svar til hvert af spørgsmålene. Eleverne diskuterede bl.a. forholdet mellem ord og tegninger i striben, og vi sluttede af med at prøve at definere hvilke forskellige elementer af graphic fiction kan være relevante at inddrage i en analyse.
Til næste gang har jeg bedt eleverne læse om graphic fictions brug af ’closure’ og om de forskellige ’panel-to-panel-transactions’ som McCloud præsenterer i Understanding Comics.
I dag – dagen hvor folketingsvalget endelig blev udskrevet – har jeg så haft andet modul i forløbet om Graphic Fiction.
Vi startede med at forsøge at definere nogle af de begreber som bruges når man taler om det jeg på dansk ville kalde ’tegneserier’ (som så heller ikke er et særligt dækkende eller rammende begreb). Hvad er forskellen mellem comic strips, sequential art, graphic novels, graphic fiction, cartoons osv. Eleverne fik lov til at brainstorme på forskellene mellem de forskellige begreber, og til sidst gav jeg min begrundelse for valget af begrebet graphic fiction. Herefter brugte vi et par minutter på at brainstorme hvordan graphic fiction adskiller sig fra billedkunst – og fra litteratur. Og hvad med billedet af Roy Lichtenstein fra sidst? Hvor hører det til? Endelig brainstormede vi i et par minutter hvad vi kan lære af denne genre, og hvorfor vi kan forsvare at arbejde med den under akademiske forhold.
Jeg havde egentlig tænkt på at bruge denne Twitter-tråd, men droppede det alligevel i øjeblikket.
Da vi havde brainstormet på klassen, sendte jeg eleverne på udstilling. Jeg havde kopieret s. 2-10 af Scott McClouds Understanding Comics på A3 stykker papir og hængt dem op to steder på skolens opslagstavler. Jeg bad eleverne formulere 3 sætninger om hvad de lærte på udstillingen (hvad Scott McCloud fortalte dem), og herefter havde jeg givet dem et par udvalgte strips fra Brunetti, Ivan (ed): An Anthology of Graphic Fiction, Cartoons and True Stories (vol 1 and 2). Yale University, 2006
Eleverne skulle bruge disse strips til at diskutere – i et Google Docs – hvordan de forskellige strips adskilte sig og lignede hinanden (jeg havde valgt nogle strips med markant forskellige streger), og de skulle diskutere hvilke elementer de kunne forestille sig at en analyse og fortolkning af graphic fiction kan indeholde.
Vi nåede desværre ikke at få samlet op på resultatet af diskussionen i dag, men næste gang skal vi selvfølgelig i gang med at se på hvilke analysegreb man skal tage på graphic fiction.
Et af mine nyt(skole)årsforsætter var at lave et forløb om Graphic Fiction, og i dag startede jeg så introduktionsmodulet til dette forløb (som også er en optakt til et efterfølgende forløb om American Postmodern). Jeg har tænkt at jeg efter hvert modul vil blogge om dagens plan, og skulle du så få lyst til selv at prøve forløbet af, skal du være så velkommen til at kopiere det du kan bruge. Jeg har til formålet oprettet en ny etiket ’forløbsplaner’, og her vil jeg så også i fremtiden katalogisere egentlige modulplaner.
Introduktionsmodulet i dag startede med at jeg viste eleverne Magrittes billede Ceci n’est pas une pipe, og jeg spurgte eleverne om dette var en pibe (skriften nederst på billedet havde jeg dækket). Diskussionen for og imod satte fokus på repræsentation af virkeligheden over for virkeligheden og satte derved også spot på postmodernismens forholden sig til sig selv som kunst.
Eleverne fik 5 spørgsmål til billederne, som de fik tre minutter til at besvare skriftligt. Herefter satte de sig sammen med klassekammerater der havde samme billeder, og på skift skulle de nu – ud fra deres noter – tale uafbrudt i 1 minut om billedet (og skrive noter til det de andre fortalte).
Til sidst skulle en person fra hver gruppe blive ved billedet mens de andre gik på ’udstilling’ til de andre billeder og hørte om disse, og særligt skulle de tænke over hvilke temaer var repræsenteret i de forskellige billeder. De skiftede selvfølgeligt jævnligt ‘udstiller’, så alle fik lov at tale om deres billede, og alle kunne gå rundt og lytte til andre billeder.
Vi samlede op på temaer sammen, og her kom temaer som ’mass production’, ’the mundane’, ’breaking traditions’, ’bending rules’, ’copying’ og ’elevation of pop culture’ frem. Alt i alt et godt afsæt til en forståelse for nogle postmoderne tendenser.
Analyser for filmiske virkemidler. Bed eleverne lave en lille Heritage Moment-film (på et minut) om andre canadiske ikoniske ting. Den skal selvfølgelig researches grundigt.
Et af de faglige mål på engelsk A-niveau er at introducere eleverne for elementer af det engelske sprogs udvikling. Her kan The History of English in Ten Minutes måske være en hjælp. Du kan vise eleverne et par afsnit ad gangen (som hver kun varer ca. halvandet minut) og bede eleverne genfortælle det sete for hinanden. Er der tvivlstilfælde, kan I sammen afklare det på klassen. Du kan også prøve at vise dem én af tegnefilmene først uden lyd, og derefter kan I så diskutere om de ud fra billederne kan regne ud hvad der sproghistorisk sker i den periode der er vist.
Prøv også at give eleverne nogle uddrag af tekster på Old English, og se hvor meget de egentlig kan forstå (det er slet ikke så lidt), og snak om hvorfor de mon alligevel forstår så meget. Brug f.eks. uddrag fra The Voyages of Ohthere and Wulfstan.
Når I har set alle afsnittene af The History of English, kan I jo prøve at undersøge og diskutere oprindelsen af ordene i en tekst I arbejder med. Især i forbindelse med den stilistiske øvelse til delprøve 1 kunne dette nok være et interessant fokus.
