YH – modul 3 bl.a. om andre vrede unge mænd

Til dette modul havde eleverne, som jeg skrev sidst, læst den temmelig lange feature fra Politiken d. 28/12 2013 (meget finere i papirudgaven end på nettet).

Det var egentlig planen at eleverne hjemmefra skulle forberede artiklen som om de skulle til eksamen (og derfor havde jeg også givet dem et ’eksamensspørgsmål’ til teksten), men fordi vi havde vores andet modul i sidste modul dagen før dette modul (som lå i første modul), sagde jeg til eleverne at de måtte nøjes med at læse artiklen, og at de ville få tid til at ’forberede eksamen’ på klassen. Så vi brugte altså de første 15 minutter på forberedelsen. Og det var jo, medgivet, ikke så meget. Vi havde heller ikke tid til, som jeg oprindeligt havde tænkt, til at fremlægge artiklen i en gå-til-eksamen-øvelse, så i stedet delte jeg eleverne ind i grupper af tre og trak lod om hvem der skulle fremlægge i hver gruppe.

Under fremlæggelserne skulle alle dog hæfte sig ved mindst en virkelig god pointe, og efterfølgende skulle alle elever skrive den bedste pointe ind i TodaysMeet. Disse gode pointer brugte vi nu som grundlag for en opsamling af de forskellige præsentationer og for hvad der var det centrale at få med i en fremlæggelse af denne artikel.

Desværre viste jeg først bagefter eleverne hvordan de kunne hente en transskription af denne TodaysMeet, og det var dumt! Jeg skulle have startet med dette, for så kunne de med fordel netop have brugt dette dokument som grundlag for deres egne noter – de kunne have rettet til i de kommentarer der var upræcise, og skrevet forklaringer til hvor det gav mening. Så husk det, jer der elsker TodaysMeet: Denne tjeneste kan være en rigtig god måde at give eleverne stikord til notater på, som de så selv kan uddybe, uden at skulle ‘skrive af fra tavlen’.

Herefter var der lige tid til et par hurtige sanselæsninger af Broby-Johansens “BLOD” og Michael Strunges “ENGEL” (ikke et særlig godt digt i øvrigt). Jeg viste eleverne digtene – et ad gangen – på SMARTBoardet hvor eleverne skulle komme med deres umiddelbare reaktioner: Hvad handler digtene om? Hvad springer i øjnene ved form og sprog? Hvilke forskelle og ligheder ser I til Yahya Hassans digte?

Hvis der havde været tid – og det var der selvfølgelig ikke – ville jeg havde vist eleverne klip fra Nattens Engel (som er på Filmstriben) om Strunge, og jeg ville igen have bedt eleverne overveje forskelle og ligheder mellem Strunge og Hassan. Og hvis der havde været tid, ville jeg have vist dem klip fra den berømte Bazar-udsendelse fra 1984 og igen bedt eleverne forholde sig til hvad Strunge her er vred over, og hvad han har tilfælles med Yahya Hassan, og hvordan de to adskiller sig.

I stedet har jeg valgt at starte næste modul med klip fra udsendelsen, og pointen skal her være at eleverne kan sætte ord på at Michael Strunge måske er mere indigneret på kunstens vegne mens Hassan tager udgangspunkt i en personlig vrede.


Derudover skal eleverne næste gang stifte bekendtskab med det teorier omkring det selvbiografiske i dansk litteratur og forsøge kort at sætte Yahya Hassan ind i denne sammenhæng. Lektien bliver at læse den/de tekst(er) der er knyttet til den skriftlige opgave, som de vælger at skrive.

Og så skal de introduceres for en skriftlig opgave om Hassan, hvor de kan vælge mellem en analyserende artikel, en kronik eller et essay.

EP

YH – modul 2: digtanalyse og den svære 2’er

Til dette modul havde alle elever læst de fire digte “Jetlagformørkelse”, “Februarforudsigelighed”, “Far min ufødte søn” og “Den nye dreng”. Derudover var eleverne delt ind i tre grupper som skulle forberede en mindre analyse af et af de to lange digte eller de to korte.

Da vi mødtes på klassen blev eleverne delt ind i par/grupper af 2 eller 3 i hvilke de sammen med andre der havde samme fokusdigt som dem, skulle forberede gode arbejdsspørgsmål til klassekammeraterne; spørgsmål som ville åbne op for en analyse og fortolkning af digtet.

Copyright: Eva Pors

Da grupperne havde forberedt sig, blev hver gruppe sat sammen med to andre grupper med fokus på de andre digte, og grupperne skulle nu skiftes til at undervise deres klassekammerater med udgangspunkt i de forberedte arbejdsspørgsmål (altså, de skulle stå for at lede en diskussion om digtene på skift). Det kom der nogle rigtig solide og selvstændige poesidiskussioner ud af.

Opsamlingen på klassen foregik ved at vi diskuterede hvilke var de bedste spørgsmål, og hvorfor? Derefter diskuterede vi hvilket digt var mest interessant ud fra et litteraturkritisk perspektiv, og hvorfor.

Endelig diskuterede vi kort hvorfor digtsamlingen mon har fået den modtagelse den har, og om Yahya Hassan blot er en døgnflue eller har poesi nok i sig til en 2’er.

Det var meningen at jeg også gerne ville have vist eleverne Smagsdommernes bedømmelse af Yahya Hassans digtsamling, og at eleverne herefter selv kunne have skrevet anmeldelser af digtsamlingen i vores Facebookgruppe, men det nåede vi overhovedet ikke. Det var også en meget tidsoptimistisk plan.

Lektien til modul 3 var at læse hele den lange artikel fra Politiken d. 28/12 2013 ”Da Yahya Hassan blev digter”. Denne skulle eleverne forberede som om de skulle til eksamen. Du kan se arbejdsopgaven til eleverne til dette modul under materialer, ligesom ”eksamensspørgsmålet” til lektien til næste modul også ligger der.

EP

YH – også på denne blog

Så er vi i 3.x gået i gang med et kort forløb om Yahya Hassan på 4 moduler (á 95 minutter). De faglige mål er at eleverne skal opnå kendskab til mediedebatten omkring Yahya Hassans digtsamling, og at de nuanceret kan forholde sig til debatten i et både mediemæssigt og litterært perspektiv. Eleverne skal derudover opnå sikkerhed i sammenhængende fremstillinger af lyrik- og artikelanalyse.

Jeg præsenterer over de næste par uger forløbsplanen for de fire moduler, og ved lejlighed skal jeg også nok lægge mine arbejdsopgaver ind i materialer (sammen med det samlede forløb).

Modul 1: Hvad siger Yahya Hassan – hvad siger de om ham?

Lektien: Alle har selvstændigt valgt et debatindlæg, et digt/en digtoplæsning eller et portræt om/af Yahya Hassan som de har læst/set/hørt. De har lavet en analyse af/redegørelse for deres valgte tekst.Mål: Eleverne får et overblik over noget af den mediedækning der har været på Yahya Hassans digtsamling. Eleverne træner præsentationer af forskellige genrer.

Eleverne deles ind i grupper:

– Elever der har valgt kronikker/andre debatindlæg

– Elever der har valgt digte/digtoplæsninger

– Elever der har valgt portrætter (fx interviews)

Elever sættes altså sammen med andre elever som har samme genre. De deles dog op i mindre grupper af ca. 4, og sammen skal de nu lave en præsentation af de temaer/den kronologi der kommer til udtryk i deres genre:

Debatindlæg
Lav en redegørelse hver for jeres debatindlæg i hvilken I fastslår hovedpåstande og belæg samt afsender-modtager-forhold. Sæt jeres debatindlæg i kronologisk orden, og skab en præsentation i hvilken I præsenterer de forskellige hovedsynspunkter og ligheder og forskelle i disse synspunkter i jeres indlæg. Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.

Digte
Læs jeres udvalgte digte højt for hinanden. Diskuter fællestræk i digtene og betydningen af disse i forhold til temaer. Udvælg et af digtene som I laver næranalyse af. Lav en præsentation i hvilken I både præsenterer digtenes overordnede tematikker, fællestræk og næranalysen af det særligt udvalgte digt. Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.

Portrætter
Lav en redegørelse for hver jeres portræt for at fastslå hvilket billede der tegnes af den unge digter. Skitser derudover kort opbygningen af portrættet og den anvendte retorik. Lav en præsentation i hvilken I sammenligner jeres portrætter og forholder forskelle og ligheder til en evt. kronologisk rækkefølge (ser de senere portrætter væsentligt anderledes ud end de tidligere?) Der skal også laves et dokument med fyldige noter der kan supplere præsentationen, og som også indeholder tydelige henvisninger (inkl. links eller kopi) af de valgte tekster.

Eleverne fik en lille time til denne opgave, og efterfølgende startede vi præsentationerne på klassen.

Lektie til modul 2: Eleverne skal læse alle de følgende Yahya Hassan-digte: ’Uden for døren’ + ’Februarforudsigelighed’ s. 118 + ’Den nye dreng’ s. 56 ’far min ufødte søn’ s. 103 (jeg havde egentlig valgt nogle lidt andre, men da nogle af disse gik så hyppigt igen i de digte nogle elever havde valgt til modul 1, fandt jeg nogle andre til modul 2).
Udover at læse alle digtene får hver elev tildelt et af digtene som også skal analyseres (ikke bare læses!) hjemmefra fx ved at karakterisere sproglige virkemidler, form og stil, ved at karakterisere digterjeg’et og ved at undersøge digtets tema. (Altså, faktisk blev ’Den nye dreng’ og ’Far min ufødte søn’ slået sammen, så nogle elever skal analysere begge disse digte).
EP

Ironi i forløb

Jeg har længe leget med tanken om at lave et forløb om ironi i dansk litteratur. Udgangspunktet var egentlig at få hakket nogle kanonforfattere af i et ironi-forløb, og jeg havde tænkt at jeg ville bruge Thomas Bredsdorffs Ironiens pris som teoretisk grundlag. Men så stoppede ideen der.
Så var det jeg opdagede disse tre videoer om verbal, situational og dramatic ironyTedED. Og fik lyst til at lave et forløb om ironi til engelskundervisningen også.

Jeg har ikke lavet nogen af forløbene endnu, men gør det engang (helt bestemt) når verden er fuld af tid. Så hvis du har gode forslag til at gribe et sådant forløb an, både i engelsk og dansk, så smid lige en kommentar.

EP

Maren Uthaug – striber, blog og roman

Det fine ved at være (dansk)lærer er at man kan prakke eleverne alle mulige kunstnere på som man selv er tosset med. Jeg er ret vild med Maren Uthaug, for hun får mig altid til at fnise højt af de genkendelige pindemænd og -damer hun tegner i Politikens stribe Ting jeg gjorde, og hendes roman Og sådan blev det, som jeg netop har slugt, formåede at drage mig ind i et univers jeg overhovedet ikke troede jeg gad høre om. Så nu skal mine elever altså også stifte bekendtskab med hende på to moduler som en optakt til det foredrag vi skal høre med hende på Ringe Bibliotek d. 30. oktober.

Formål: Klassen skal opnå kendskab til Maren Uthaug som kunster på forskellige platforme (som blog-skribent, som stribetegner, som forfatter), og eleverne skal kunne nuancere hvordan der kommunikeres på disse platforme.

Eleverne skal kunne karakterisere tone og stil, og de skal kunne karakterisere forholdet mellem tekst og tegning med henvisning til teori om tegneserier, som den kommer til udtryk hos Scott McCloud i Understanding Comics, og lave en grundlæggende analyse af tegneseriemediet.

 

Modul 1

Samlet på klassen starter vi med at ’læse forsiden’ af Ellers går det godt – Tankestreger af Maren Uthaug. Hvad er elevernes umiddelbare forventning til indhold, tone, stil, og hvorfor? Hvad får de ud af titlen?

Herefter laver vi stationstræning hvor eleverne bruger 15-20 minutter ved hver station.

 

Station 1: Ellers går det godt + postkort

Bladr bogen igennem – og læs med. Hvilke centrale temaer er på færde i bogen?

Karakteriser forholdet mellem tegninger og tekst.

Og kig Maren Uthaugs postkort igennem: Hvilke centrale temaer er på færde? Karakteriser forholdet mellem tegninger og tekst.

Skriv betragtninger i den Padlet som læreren har lavet til emnet denne time

 

Station 2: Ting jeg gjorde (udvalgte striber fra Politiken)

Hvilke (hvis nogen) centrale temaer er på færde i striberne (kan man kategorisere dem alle under to-tre centrale temaer)?

Karakteriser forholdet mellem tegninger og tekst.

Hvorfor mon titlen på striben er Ting jeg gjorde?

Skriv betragtninger i den Padlet som læreren har lavet til emnet denne time

 

Station 3: Maren Blog

Læs et par udvalgte blogindlæg som ikke består af en stribe (i hvert fald ikke udelukkende) og ikke handler om Maren Uthaugs roman Og sådan blev det. Det kan give god mening at gå et års tid tilbage i blogindlæggene.

Karakteriser skrivestilen i indlæggene. Karakteriser hovedtemaerne der tages op i indlæggene. Se om disse temaer og denne skrivestil gør sig gældende for resten af bloggen også.

Skriv betragtninger i den Padlet som læreren har lavet til emnet denne time

 

Opsamling på klassen med udgangspunkt i Padlet

Kort lærerforedrag om Scott McClouds teori om forholdet mellem ikoniske og realistiske tegninger og om forskellige elementer i en analysemodel for tegneserier, bl.a. med udgangspunkt igen i Scott McCloud og denne lille artikel fra videnskab.dk

Brug www.stripgenerator.com til at lave jeres egen stribe under titlen Ting jeg gjorde – tænk over hvordan den på én og samme tid skal være personlig, men almengyldig.

 

De sidste 5 minutter

Læs forsiden af Og sådan blev det.

 

Lektien til næste gang

Læs hele romanuddraget af Og sådan blev det + færdiggør jeres stribe + hav striben klar til præsentation (d.v.s. udprintet).

 

Modul 2

Udstil striberne rundt om i klasselokalet, og gå til fernisering. Alle elever vælger to striber de synes særligt godt om, og skal være klar til at forklare hvad de synes om ved disse striber.

Opsamling på klassen: Var der særlige temaer der gjorde sig gældende? Var der en særlig tone/stil der kan siges generelt at karakterisere striberne? Hvad var interessant ved de striber I syntes særlig godt om?

I grupper af 4 skal eleverne lave mindmaps med karaktererne hvor det både fremgår hvordan de konkret er forbundet (altså hvilken relation de har til hinanden), men også hvordan de rent følelsesmæssigt er forbundet. Hvilke konflikter/harmonier er der imellem de forskellige karakterer?

Opsamling på klassen: Hvilken rolle spiller miljøet i forhold til de enkelte karakterer og deres indbyrdes forhold? Karakteriser fortælleren og synsvinklen. Hvilken rolle spiller disse? Hvad kendetegner sproget i romanen, og hvilken effekt har dette? Hvad er hovedmotiverne og hovedtemaerne?

Om lidt skal eleverne se Smagsdommerne fra DR2 om romanen (som desværre ikke længere er tilgængeligt): Hvis I var med i Smagsdommerne, hvad ville I så sige om romanen?

Se Smagsdommerne: Hvem var I enige med? Hvorfor?

Eleverne skal nu lave spørgsmål til Maren Uthaug som de kan stille hende til foredraget på Ringe Bibliotek d. 30/10. Mindst 2 gode spørgsmål hver om enten romanen, striberne eller bloggen.

Slutteligt hører vi et par af spørgsmålene på klassen – og så glæder vi os ellers til den 30. oktober.

EP

At sætte problemer under debat – modul 6 og 7

I dag havde vi så det store præsentationsmodul hvor grupperne præsenterede et emne de var sure over, præsenterede deres kampagne og nogle danskfaglige overvejelser i forbindelse med den kampagne.

De havde fået et helt modul (ud over den sidste halve time af modul 5) til at forberede både kampagne og præsentation, og du kan her se et par kreative bud på kampagner. Den ene gruppe var sure over hvor meget de sociale medier fylder i en almindelig teenagers hverdag, og den anden gruppe var sure – på den der Michael Bertelsens Uaktuelle Nyheder-måde – over hvordan forskellige medier ofte blæser ganske ubetydelige historier op og vægter nyhedskriteriet nærhed uproportionelt højt i forhold til fx væsentlighed og aktualitet.


Det var nogle fine præsentationer der kom på banen, og eleverne havde lagt sig i selen for netop at få argumentationen i deres fremlæggelser til at spille en væsentlig rolle – altså bruge de argumentationskneb og retoriske greb vi har talt om i de sidste par moduler.

Og det var så det så forløbet. Men det bliver ikke glemt, for vi fortsætter med at se på problemer under debat i Det Moderne Gennembrud.

EP