Eleverne blev nu delt ind i grupper af tre-fire, så de alle arbejdede sammen med kammerater der havde set de samme to reklamefilm som dem selv.
I disse grupper blev eleverne tilknyttet et Google Docs-dokument som fx dette hvor alle grupper med samme film altså kunne skrive i. Og her skulle eleverne først diskutere de analyser de var kommet frem til hjemme, og herefter skrive de pointer som de i fællesskab blev enige om. Vi samlede efterfølgende kort op på klassen med fokus på om der kunne siges noget generelt for alle 6 reklamefilm, og her kom selvfølgelig humoren, stereotypiske fremstillinger, fordomme osv. på banen, og vi fik samlet op på hvilket image disse reklamer tilfører avisen, hvem målgruppen af reklamefilmene er, og hvordan alt dette passer med sloganet ’Den levende avis’.
Så var det blevet tid til at sætte gang i ’Så gør dog noget!’-projektet. Marianne, som er i pædagogikum i klassen og har billedkunst som andet fag, havde forberedt en godt 30 minutters præsentation inklusiv diskussion hvor hun præsenterede forskellige moderne kunstværker, fortalte kort om kunstneren og konteksten og bad eleverne komme med bud på hensigten/problemstillingen som kunstnerne tager op med værkerne. Jeg kan desværre ikke gengive kunstværkerne her, men i blandt var (som introduktion) Bjørn Nørgaards ”Hesteslagtning”, Jens Haanings ”Turkish Jokes” (1994) , Superflex’ ”Flooded McDonald’s” (2009) , Kristian Hornsleths ”Village Project” (2006) , Marco Evaristtis ”Spisebord, Marco-design” (2006), Marco Evaristtis ”The Last Fashion” (2008), Marco Evaristtis ”Terrorialista” (2001), og endelig Lilibeth Cuencas ”Absolute Exotic” (2007)
Eleverne var meget optagede af værkerne og diskuterede livligt de provokerende elementer – især Hornsleths projekt medførte en voldsom diskussion om hvorvidt det at få taget sit navn fra sig for en gris virkelig var et overgreb eller ej.
Alle disse kunstværker skulle tilføre lidt inspiration til projektet eleverne nu skulle i gang med. Du kan se opgaveformuleringen her.
Eleverne skal arbejde i grupper til første del af projektet, og det betyder at de må forhandle sig frem til det emne de synes er bedst at arbejde med i denne sammenhæng.
Den sidste halve time af dette modul gik således med at komme i gang, og hele næste modul (som endnu ikke er afholdt) vil således gå med at arbejde med projektet. Jeg glæder mig til at kunne skrive om resultatet når vi har set det.
Som jeg nævnte sidst, havde eleverne fået en temmelig stor lektie for idet de skulle læse på www.avisnet.dk om’avistyper’, om ’stofområder’, om ’nyhedskriterier’, om ’avisens genrer’ og om alle genrerne. Dette skulle de bruge til modulet her hvor jeg havde bestilt 30 eksemplarer af dagens Politiken (min skole er med i Avisen i Undervisningen som gør det muligt at bestille et klassesæt af avisen ret billigt).
Vi startede med at diskutere avisens motto ’Den levende avis’, og hvilke konnotationer dette motto medfører. Hvad mon der skal til for at en avis er levende? Herefter diskuterede vi forsiden: Hvilke artikler præsenteres her? Hvilket indtryk af avisen får vi herved? Hvilke nyhedskriterier dominerer umiddelbart? Analyse af billede(r) – i forhold til overskrift? Det var selvfølgelig svært at forberede noget konkret til alt dette, for avisen var jo så ny for mig som den var for eleverne (dette var endda dagens første modul), men det gave os alle en herlig umiddelbar tilgang til denne klassediskussion.
Herefter skulle eleverne spores ind på avisens konkrete indhold. I første omgang delte jeg avisen op imellem eleverne efter stofområde: En tredjedel fik 1. sektion med ind- og udland, en tredjedel fik 2. sektion med Kultur (og Debat), og den sidste tredjedel fik avisens filmtillæg. Hver tredjedel blev delt ind i mindre grupper, og hver gruppe undersøgte sin del for nyhedskriterier og genrer:
– Hvilke nyhedskriterier dominerer?
– Lav gerne helt faktuel statistik (hvor mange artikler, hvor mange forskellige nyhedskriterier).
– Hver gruppe undersøger ligeledes genrerne der optræder i deres stofområde, og hvor meget de forskellige genrer fylder.
– Alle forsider undersøges også.
– Slå op på avisnet.dk hvor der måtte være tvivlsspørgsmål
Efter godt 30 minutter var eleverne rimelig klar til at fremlægge deres resultater i matrixgrupper, og dette tog yderligere et kvarters tid. Grupper der var hurtigere færdige end andre, fik til opgave at undersøge netudgaven af dagens avis: Hvordan passer denne umiddelbart med dagens avis? Hvad er det samme, hvor er der forskelle? Hvordan adskiller de redaktionelle linjer sig?
Vi samlede slutteligt op med at høre i plenum hvad eleverne var kommet frem til af analyseresultater, og hvad disse siger om avisen. Hvordan passer resultaterne med avisens slogan ’den levende avis’? Og hvor placerer avisen sig mht. seriøsitet og målgruppe? Og selvfølgelig et kort glimt på dagens netavis i sammenligning med papirudgaven.
Lektien til det efterfølgende var to artikler – en nyhedsartikel og en kronik – som jeg valgte ud til eleverne under gruppearbejdet. Jeg havde jo igen ikke muligheder for at have forberedt dette inden, så her skulle tænkes lidt stærkt. Eleverne måtte selv vælge hvilken én af de to artikler de ville læse og analysere ved hjælp af den analysemodel jeg fandt på Ole Schultz Larsens fine Google Site Danskfag som han har lavet til sine elever på Viby Gymnasium.
Modul 4
Vi startede dagen med en kort opsamling på hvad man egentlig ønsker af afdække når man analyserer hhv. en nyhedsartikel og en opinionsartikel. Det viste sig at være helt fint at få understeget hvad man faktisk leder efter i begge typer af artikler.
Jeg havde lagt artiklerne over i Notebook-softwaren til SMARTBoardet, og selvom kvaliteten derfor var elendig, gav dette alligevel mulighed for at kunne understrege centrale analysepointer og skrive direkte i teksterne, hvilket jeg elsker at gøre når vi nærlæser på klassen.
Og så delte jeg klassen: De der havde læst nyhedsartiklen, satte sig ud og læste opinionsartiklen mens opinionsfolket blev hos mig og præsenterede de analysepointer de havde fundet hjemmefra, i plenum. Efter ca. 30 minutter, da teksten var solidt gennemarbejdet, byttede vi, og nyheds-eleverne kom nu ind og skulle analysere den tekst de havde læst hjemmefra, mens opinion-eleverne blev sendt ud for at læse nyhedsartiklen.
Da vi også havde analyseret nyhedsartiklen grundigt på klassen og samlet alle deres analysepointer sammen i SMARTBoard-filen, lagde jeg hele filen op til eleverne på deres e-læringsplatform (åh, hvor er det et frygtelig gammeldags ord, hva’), og eleverne fandt nu en makker med modsatte artikel. Med denne makker skulle de hver fortælle om hovedpointerne i deres analyse – og de måtte altså hellere end gerne bruge noterne fra SMARTBoardet som udgangspunkt.
Det faldt sådan ud at ca. 1/3 hjemmefra havde valgt nyhedsartiklen mens altså 2/3 var på opinionsartiklen, så i dette ’matrix-gruppearbejde’ var der altså ca. 2 elever fra opinionsartiklen til 1 elev fra nyhedsartiklen, og det var der ingen der så nogen problemer i.
Hele denne seance tog altså det meste af modulet, og der var kun små ti minutter tilbage da de var færdige, så dem skyndte jeg mig at udnytte ved at se 6 udvalgte reklamefilm for Politiken skabt af reklamefirmaet Mensch. Lektien til næste modul var nemlig at hver elev havde fået tildelt 2 af disse film, som vedkommende skulle analysere grundigt ved at karakterisere reklamefortællingernes opbygning, sprog (er der særlige ord der anvendes (hvilke konnotationer har disse), gentagelser, modsætninger, andet), argumentation for at sælge varen (fx særlig tone, bestemte appelformer, argumentationskneb), målgruppe osv. Men samtidig skulle alle elever også have kendskab til alle 6 film, og det kunne vi så fint bruge disse sidste 10 minutter på.
Derudover skulle eleverne også til næste modul finde et samfundsrelevant problem som gør dem sure, samt 3-5 argumenter for hvorfor der skal gøres noget ved dette problem.
Før ferien bloggede jeg om et projekt om Så gør dog noget, som jeg havde planer om at køre i danskundervisningen. Jeg valgte at sætte projektet i sammenhæng med et tema om at sætte problemer under debat og bruge dette emne som optakt til periodelæsning af Det moderne gennembrud. Det er bestemt ikke et særlig originalt emne eller et originalt projekt for den sags skyld, men det har fungeret for klassen og for mig. Især fordi jeg har en særdeles dygtig pædagogikumskandidat ind over, som lige tilføjede lidt ekstra krydderi med en stribe moderne kunstnere og deres debatskabende kunst. Forløbet har strakt sig over 7 moduler (á 95 minutter) og inkluderet repetition af argumentationsanalyse, retorisk analyse og elementer omkring nyhedsanalyse så som nyhedskriterier og avisens genrer. Derudover har vi læst en udgave af Politiken som medieværk, fokuseret på opinionsgenrerne og det at indgå i den offentlige debat. Og forløbet er så sluttet af med projektet Så gør dog noget.
For at dette blogindlæg ikke skal blive alenlangt (og for at jeg også har lidt at skrive om i fremtiden), deler jeg forløbet ind over et par indlæg, og i dag gælder det så modul 1 og 2.
Modul 1
Eleverne havde fået for som lektie at læse om argumentation og retorik på Skriveportalen (et super site med solid skrivehjælp fra Horsens HF og VUC), og derudover skulle de på Avisnet læse om analyse af opinionstekster. Til den sidste tekst havde jeg lavet en gloseliste, som eleverne skulle udfylde mens de læste. Dette site er dog ændret siden det oprindelige indlæg her, og jeg kan ikke længere finde denne tekst om analyse af opinionstekster.
På klassen lavede eleverne opgaverne 1, 2 og 3 om argumentation fra Skriveportalen, i par og som speed dating, så de hele tiden arbejdede sammen med nye kammerater. Og disse opgaver blev løbende samlet op på klassen. Det VAR repetition, og vi brugte ikke synderlig lang tid på disse opgaver (måske 45 minutter i alt, inkl. opgaveløsning og opsamling).
Herefter samlede vi op på teksten fra Avisnet ved at hver elev blev sendt op til tavlen for at skrive sin ’oversættelse’ af en af gloserne, og disse gennemgik vi så kort.
Endelig havde jeg fundet 8 interessante avisoverskrifter fra forskellige artikelgenrer, som jeg afslørede én efter én, mens vi diskuterede hvilken retorisk tilgang til artiklen og hvilke argumentationskneb eleverne ville benytte sig af hvis de var journalister på artiklen. Efter at have diskuteret alle 8 overskrifter skulle eleverne nu have valgt en af overskrifterne og have skrevet små artikler som de skulle have postet på Facebook, og som vi sammen skulle have analyseret et par stykker af. Men det var der desværre ikke tid til.
Kan man sige noget opsamlende om HVORFOR nogle af disse forskellige argumentationsmåder mon er valgt? (Fx i forhold til modtageren, til emnet osv)? Modul 2
Eleverne blev sat sammen i grupper af tre og præsenterede på skift det de havde fundet ud af for hinanden. Herefter skulle de på basis af denne diskussion sammensætte en lille præsentation som skulle optages på en lydoptager fx Audioboom eller SoundCloud (3-5 minutter).
Vi samlede så op på klassen ved at afspille et par af præsentationerne og holdt især fokus på vurdering af argumentationen.
Endelig kiggede vi på de kommentarer som artiklen har affødt på Pol.dk. Eleverne scrollede ned over kommentarerne og skulle notere sig 10 danskfaglige elementer som de lagde mærke til, fx retoriske virkemidler, appelformer, argumentationskneb, sproglig stil/tone osv. Og selvfølgelig var det nu elevernes job at formulere en kommentar enten som svar til artiklen eller til en af de andre kommentarer. Planen var egentlig at eleverne skulle poste deres kommentarer på Pol.dk, men det viste sig desværre ikke at være helt så enkelt som først antaget. I stedet blev de postet på klassens Facebookgruppe hvorfra vi kunne diskutere dem.
Lektien til modul 3 var at læse på Avisnet i ’Håndbogen’ om ’avistyper’, ’stofområder’, ’nyhedskriterier’ og ’avisens genrer’ – og om alle avisens genrer. De skulle have læst så grundigt at de kunne møde til modul 3 med et rimeligt solidt overblik over det læste.
Og med den cliffhanger, så kommer næste blogindlæg til at handle om modul 3 og 4 i forløbet.
Det sker ofte at jeg, især på engelsk b-niveau, oplever elever der har meget svært ved at samle modet til at tale engelsk foran klassen. Eller elever der spørger om de ikke nok må have lov at sige deres pointe på dansk fordi de ikke mener de har ordforrådet til at udtrykke sig (og det får de altså aldrig lov til hos mig). Denne blogpost fra Movie Segments forWarm-ups and Follow-ups gav mig ideen til at starte året med en lille intensiv træning i at tale engelsk foran (nye) klassekammerater.
Helt simpelt har jeg brugt de første 3 moduler med mine nye 1.g’er på at sætte fokus på det overhovedet at tale engelsk i timerne.
Første modul var et velkomstmodul. Her startede eleverne med at spille et lille spil Ask and Tell, som findes i Peter Watcyn-Jones’ Grammar Games and Acitivites 1. Hvis du ikke vil købe bogen, kan du lave et spil selv ved at designe en spilleplade med ca. lige dele felter med Ask og Tell, som er nummererede og placeret i en bane som man kan flytte sin spillebrik langs. Hertil hører en masse sedler med henholdsvis Ask-opgaver og Tell-opgaver. På Ask-sedlerne står der fx ’Ask someone in your group about his/her last holiday (Where did he/she go, and what did he/she do there?)’ og på Tell-sedlerne kunne der stå ‘Tell your classmates about a Christmas tradition in your family’. Du kan finde inspiration til spørgsmål her. Giv hver gruppe en terning og nogle spillebrikker, og bed dem spille deres vej gennem spillepladen (der er ikke rigtig nogen vinder eller taber; de skal bare snakke en masse og fortælle om sig selv). Herefter talte vi – på engelsk – i plenum om hvad de forventer af engelsktimerne, af deres engelsklærer, hvad jeg kan forvente af dem, og hvad jeg rent faktisk forventer af dem.
I andet modul lavede vi så øvelserne foreslået i førnævnte blogindlæg fra Movie Segments. Da vi havde gjort dette, snakkede vi på klassen om hvad der kan gøre dem usikre når de taler engelsk foran klassen, og hvad vi sammen kan gøre for at overvinde denne usikkerhed (vi opstillede faktisk nogle regler for god klasserumskultur). Endelig introducerede jeg det lille spil 2 Truths And A Lie. Jeg introducerede spillet ved at fortælle to sandheder og en løgn om mig selv. Eleverne spurgte ind til mine tre oplysninger og forsøgte herigennem at identificere løgnen mens jeg bryggede videre på denne løgn så godt jeg nu kunne for at dække over den – og så var pointen selvfølgelig at se om eleverne kunne gennemskue dette. Som lektie skulle eleverne nu forberede 2 truths and a lie om sig selv, og disse skulle præsenteres på klassen i tredje modul.
Tredje modul startede dog også i mindre grupper hvor eleverne diskuterede et enkelt Dilemma of the Day (Mads og Monopolet). Efter denne opvarmningsøvelse havde jeg tænkt at jeg ville gennemgå lidt om ’rephrasing’ og følge op med et spil alias, som netop sætter fokus på det at omformulere sig. Dette skulle hjælpe eleverne til at søge andre gloser hvor de ellers måtte mangle en. Men denne øvelse nåede jeg ikke. Så vi sprang direkte ud i 2 Truths And A Lie, hvor eleverne på skift præsenterede deres tre udsagn for hele klassen og svarede på spørgsmål fra deres klassekammerater, som efter nogle spørgsmål stemte på den sætning de mente var løgn. Det tog temmelig lang tid at komme gennem alle elevers sætninger, og alt efter elevernes og lærerens temperament kan man måske overveje om ikke klassen skal deles i to, så eleverne kun skal høre ca. 3×15 sætninger præsenteret i stedet for 3×30.
Det kan lyde som meget spilleri i hele tre moduler, men hvis det kan være med til at skabe en tryg stemning og give eleverne mod på at turde tale engelsk foran klassen, er de moduler godt givet ud. Og der skulle også her være plads til at tage grundige samtaler med de elever som synes de har særlig svært ved at overvinde den hurdle det er at tale engelsk. Det har nemlig i lang tid været min svaghed at jeg ikke helt har anerkendt denne problemstilling hos flere elever.
Graphic fiction er efterhånden et populært undervisningsemne i både dansk- og engelskundervisningen. Et par gange har jeg kørt et forløb i engelsk med rimelig succes, og jeg vil så gerne have udviklet et forløb til dansk også, fx med Thomas Thorhauge eller Rikke Bakman, men det bliver ikke i år.
Måske er der derimod tid til at bruge et par moduler på samspillet mellem ord og billeder i lidt andre genrer. På Sproglaboratoriets Facebookside udnævnes hver uge en sprogminister, og en af de mest spændende uger var da Gudrun Hasle var sprogminister. Hende ville jeg gerne bruge i min danskundervisning. Her handler det om opløsning af sprog, om sprog og identitet, om sprogets fremmedgørelse og om sprogets magt.
Hvis du har undervist i enten Gudrun Hasle eller noget lignende, eller har du bare gjort dig tanker om emnet, må du meget gerne smide en kommentar med dine gode ideer.
Den sidste uges tid har der været flere indlæg fra faste undervisningsbloggere (af den slags der er IT-begejstrede og IT-innovative) som har haft et kritisk fokus på computerens indtog i klasselokalet. Det er som om vi ikke længere kan ignorere den opmærksomhedsrøver computeren er eller i hvert fald KAN være.
Frau Czepluch foreslår at man prøver at indføre lidt mere computerfri tid, og dokumenterer med en elevevaluering at eleverne faktisk fortrækker at hun viser dem vejen til disciplin ved at bede dem lukke computeren helt i.
Michael Klos har skrevet et et indlæg der opfordrer til at lære eleverne fordybelse ved netop at træne at sætte computeren til side.
Lars Henriksen henviser i sit blogindlæg fra ugen der gik, til et par tekniske redskaber der kan hjælpe os med løsningen: programmer der fungerer som stopklodser for de sites der røver vores tid.
Dorthe Ågaards forskning om relationskompetencer synes at være noget af det hotteste for tiden i gymnasieverden, og hun foreslår at læreren påtager sig lederrollen og klart bestemmer hvornår computeren skal bruges, og hvornår den ikke skal, hvilket selvfølgelig kræver nøje planlægning, og at læreren tør bestemme over elevernes læringsredskaber.
Jeg er selv noget frustreret. Der hvor computeren er det største problem, er når eleverne faktisk bør bruge den til notattagning eller til at se på et tekstforlæg, men ikke kan holde fokus på det de skal arbejde med. Og det ligger mig fjernt at bede eleverne tage noter i hånden, ligesom jeg heller ikke kan få mig selv til at kopiere 30 eksemplarer af en tekst når den nu ligger tilgængelig i en elektronisk version. Når jeg beder eleverne klappe computeren sammen, er det som oftest fordi de skal lave øvelser sammen på klassen som hverken kræver noter eller tekstforlæg.
Jeg tror derfor at jeg vil prøve at udvikle nogle strategier til at fremme elevernes brug af computer således at de lærer at bruge computeren hensigtsmæssigt til at tage noter på, til at læse tekster på, til at samarbejde på. Der er intet revolutionerende i mine overvejelser, men ved at skrive dem her på bloggen kan jeg måske holde mig selv op på projektet og faktisk blive systematisk i mit arbejde med den digitale dannelse af eleverne. Her er 9 skridt i arbejdet med digital dannelse, som jeg i næste skoleår vil gennemføre med mine 1.g-klasser i engelsk, inspireret af overnævnte personer, denne liste med 10 forslag til online værktøjer der kan hjælpe med at holde fokus på det arbejde der skal foregå på en computer, og så mine egne ideer til hvor jeg ellers skal sætte ind med faglige fokusser:
I studiemoduler (som er en slags ekstratimer klassen tildeles, og som fordeles mellem klassens lærerteam) vil jeg meget hurtigt i løbet af året introducere klasserne for programmerne Cold Turkey (for Windowsbrugere) eller SelfControl (for Mac-brugere), programmer som kan blokere for adgangen til diverse sociale medier i et tidsrum defineret af brugeren selv. Jeg vil bede eleverne installere disse programmer – og jeg vil bruge dem når der er behov for det, altså når eleverne skal tage noter eller have tekster åbne, men samtidig være koncentrerede på det der foregår. Programmerne er gratis (i Cold Turkey kan man selv bestemme om man vil donere et beløb), og de er lette både at installere og anvende.
Ligeledes vil jeg i studiemoduler oprette elevblogs som eleverne jævnligt (som i hvert eneste modul) skal dokumentere dagens læring og deres progression i. Disse blogs skal være individuelle, og jeg vil som sagt i hvert eneste modul indlægge et skriftligt aspekt hvor eleverne individuelt skal skrive indlæg på deres blog. Dette kan være ganske små og kreative opgaver eller, som sagt, mere reflekterende opgaver over læring og progression. Ideen er at jeg simpelthen VIL have at eleverne skal skrive engelsk HVER ENESTE TIME,og ikke kun når de ind imellem laver oversættelsessætninger eller skriver afleveringer.
Vi opretter en Facebookgruppe pr. klasse, som bruges når klassen skal have hurtige beskeder, skal dele medieprodukter (som ikke nødvendigvis er eksamensrelevante), skal dele inspiration til fx skriftlige afleveringer, vejledning osv.
Jeg så først The Pomodoro Technique præsenteret hos Michael Klos og siden altså også på førnævnte blogindlæg med ideer til bedre fokus under netbesøg. Jeg vil arbejde med teknikken HVER ENESTE TIME (uh, se det var noget af et løfte) og huske at holde pauser til at give hjerneaktiviteten fri. Mon man når markant mindre med små pauser indlagt, eller stiger effektiviteten af den resterende undervisning (som jeg håber på), så tiden til pause faktisk viser sig at være givet godt ud?
Jeg vil efter grundforløbet starte en moderniseret version af mit forløb om Digital Identities, og denne gang skal forløbet være mere møntet på at kunne bruges i en decideret eksamenssammenhæng. Fokus skal, ud over at skabe bevidsthed hos eleverne om ’digital footprints’ og om professionel brug af nettets ressourcer (søgning, netværker, netsikkerhed osv.), rent engelskfagligt være på internetgenrer så som blogs (inkl. kommentarer), websites, diverse netartikler, (virale) videoer, hyperfiktion osv. osv. Min plan er at forberede forløbet hen over sommeren, og jeg deler selvfølgelig her på bloggen så snart jeg har en skitse. Denne gang har jeg ovenikøbet en eksamenstekst takket være Hanne Kær Pedersen og Facebookgruppen ’Engelskundervisere’. Hvis du lige brænder inde med knaldgode ideer til et sådant forløb, så del dem gerne i kommentarfeltet. Det ville jeg da sætte pris på!
Jeg vil gøre en indsats for at lære eleverne at læse på skærmen med PDF-Xchange Viewer (som også skal downloades i et studiemodul, og her skal vi også træne denne form for læsning). Dette kan ske over et par moduler hvor vi læser teksterne sammen på klassen og netop diskuterer hvilke centrale passager bør understreges, hvad der skal skrives til i noter i marginen, og hvorfor. Jeg tænker at dette helt praktisk kan ske ved at eleverne fx skal aflevere dokumentet med noter til mig efter endt læsning, og vi på klassen gennemgår forskellige bud på markerede tekststykker. Selvfølgelig vil jeg også her holde fast i at give eleverne et eller flere læsefokusser, så de ved hvad de skal lede efter. Jo bedre læsere eleverne bliver (som regel først i det sidste år af gymnasieforløbet), jo mindre fokus får de forærende.
Eleverne skal blive fortrolige med at samarbejde om fx noter på nettet, og de skal lære at bruge hinandens noter hensigtsmæssigt. Dette kan selvfølgelig trænes ved at bruge Google Docs, Padlet, Popplet og andre kollaborationsprogrammer, men samtidig skal jeg, i højere grad end jeg tidligere har gjort, arbejde med at eleverne forholder sig til hinandens noter og endda retter til.
Det sker ofte at jeg, især på engelsk b-niveau, oplever elever der har meget svært ved at samle modet til at tale engelsk foran klassen. Eller elever der spørger om de ikke nok må have lov at sige deres pointe på dansk fordi de ikke mener de har ordforrådet til at udtrykke sig (og det får de altså aldrig lov til hos mig). 