Collablogatorium præsenterede forleden denne fine lille ide, der skal få teenagere op af stolene og til at skabe en oplysningskampagne om noget der gør dem sure. Egentlig havde jeg tænkt at dette kunne være en lille opgave som eleverne kunne løse i årets sidste moduler, men nu er min plan faktisk at de skal lave en opgave inspireret af denne i forbindelse med et kommende forløb om Det moderne gennembrud – eleverne skal altså arbejde med at sætte problemer under debat. I denne forbindelse vil jeg også repetere argumentationsteori og retorik, så eleverne netop kan benytte sig af de bedst mulige argumentationskneb i deres opgaver.
Opgaven skal se nogenlunde således ud:
– Eleverne finder noget i samfundet der gør dem rigtig sure. Det valgte emne skal have relevans for andre end dem selv.
– Herefter (præcis som i opgaven præsenteret på Collablogatorium) finder de 8 faktuelle argumenter for hvorfor dette er for galt, og hvorfor det bør laves om.
– Eleverne skaber herefter et ’pitch’ til en kampagne (de skal forestille sig de er et reklamefirma der skal sælge kampagnen til den ngo der skal samle ressourcer til bekæmpelse af problemet). Dette kan være både en reklamefilm, en annoncerække til landets aviser og dagblade, buskampagne eller noget helt andet. Der skal være et motto med.
– Eleverne skaber også en kronik til en større landsdækkende avis (hvis emnet er aktuelt, og eleverne er gode, sender vi sgu deres kronik ind for alvor!) Planen er her at det skriftlige produkt indgår som elevtid.
– Præsentationer af elevernes ’pitch’ sker på klassen, og denne del af opgaven kommer faktisk til at ligne lidt det pitch min engelskelever præsenterede engang jeg havde emnet ’sitcoms i undervisningen’. Altså, her skal eleverne så bare både overveje eventuelle filmiske virkemidler og/eller komposition såvel som argumentationskneb og motto.
Jeg har en lang liste af ideer til blogindlæg, men ingen af dem er færdigbearbejdede, og jeg vil jo også gerne dele nogle mere konkrete eksempler fra undervisningen, så i dag kommer indlægget altså til at handle om et par moduler jeg afholdt i ugens løb.
Engelsk-modulet
Jeg er i gang med et forløb om The Gothic i en 2.g B-niveau-klasse, og selvom det måske ikke er så oplagt at gøre det med en 2.g-klasse eller et B-niveau-hold, havde jeg lyst til at læse Edgar Allan Poes “The Raven”. Jeg havde i modulet inden introduceret teksten ved først at lade eleven tegne tegninger, inspireret af nogle af de mere stemningsskabende, typisk ’Gothic’ gloser fra digtet. Ideen med tegningerne var at eleverne skulle reflektere over hvem der ville være tilstede, hvor vi befandt os og hvornår. Da vi havde lavet denne lille pre-reading øvelse, læste vi strofe 1 sammen, ganske langsomt, og fik slået alle detaljer om hvem, hvad, hvor og hvornår på plads. Herefter fik eleverne lidt tid til at gå på The Interactive Raven hvor de selv læste de næste par strofer. Efter ca. 10 minutter samlede vi op på klassen, og igen var det helt essentielt at alle var med på alle detaljer i digtet. Lektien til det modul jeg egentlig vil fortælle om, var at læse de 9 første strofer så grundigt derhjemme at man var i stand til at genfortælle dem.
Da vi mødtes igen, havde jeg forberedt et modul hvor klassen blev delt i 3:
Gruppe 1 skulle starte med at undersøge (ved hjælp af Politikens Fugleleksikon eller andre opslagsværker) hvorfor mon netop ravnen var blevet valgt som det bærende motiv i digtet. Hvorfor ikke en papegøje, en and, en due eller en anden fugl?
Gruppe 2 skulle starte hos mig hvor vi minutiøst gennemgik strofe for strofe præcist for hvad der sker i digtet.
Gruppe 3 skulle – gerne ved hjælp af The Interactive Raven – undersøge rim (alle slags rim) og rytme i digtet og gøre rede for effekten.
Hvis ’ude’-grupperne blev færdige med deres opgave inden de 20 minutter der var afsat til hver opgave, var omme, måtte de bruge den resterende tid på at google artikler om og fortolkninger af “The Raven” og altså læse disse. Det nåede dog ingen grupper.
Som sagt var der afsat 20 minutter til hver station, og da alle tre grupper havde været ved alle tre stationer, samledes vi i klassen og diskuterede deres svar fra station 1 og 3. Timen var fra lærerens synspunkt en succes fordi:
– Alle elever fik deltaget rigtig aktivt (mundtligt) omkring teksten i klasseværelset hos mig fordi de var en tredjedel af hvad de plejer at være.
– Jeg havde mulighed for – og tid til – at sikre mig at alle var fuldstændig med på hvad hver eneste strofe i digtet handler om.
– Eleverne arbejdede seriøst med stoffet i ’ude’-grupperne. Det kunne jeg høre da vi samlede op til sidst i timen.
– Eleverne var klædt på til at læse resten af digtet mere selvstændigt.
– Eleverne gav udtryk for at digtet faktisk var ret interessant – og uhyggeligt.
Dansk-modulet
I dansk i min 2.g-klasse er vi i gang med Romantikken, og jeg havde her afsat et par moduler til Grundtvig. Min vinkel er på ingen måde revolutionerende, men det fungerede. Jeg bad allerførst eleverne svare på dette spørgsmål med bare et enkelt ord eller en sætning: ’Hvad er danskhed’ og skrive deres svar på tavlen. Herefter introducerede jeg Grundtvig ved et kortere lærerforedrag med fokus på Grundtvigs tre ’arme’: Den religiøse, den folkelige/dannende og den sproglige. Og det lykkedes mig at inddrage stort set alle elevernes egne ord om danskhed i foredraget for netop at understrege hvilken rolle Grundtvig har spillet for vores nationalidentitet.
Vi gennemgik herefter kort en lille analysemodel til hvordan man analyserer lyrik. Som lektie havde jeg bedt alle elever medbringe en salme/sang af Grundtvig fra Salmebogen eller Højskolesangbogen, og de blev nu parret to og to og skulle vælge én af deres sange, som de ville analysere med henblik på at etablere hvilke(n) af Grundtvigs arme kom til udtryk i digtet og hvordan. Analysen skulle forberedes som en præsentation, og præsentationen skulle ske i en Screencast-o-matic.
De fik resten af dette modul (ca. 45 minutter) og ca. 30 minutter af det efterfølgende modul til at planlægge og producere deres screencasts. Vi samlede op ved at se tre screencasts, og ud fra disse tre diskuterede vi hvad gør en analyse velstruktureret og velpræsenteret. Du kan se to eksempler her:
Vi sluttede af med en lille Grundtvig-quiz som ikke rigtig var nogen succes… Jeg havde en række førstelinjer fra et par Grundtvigsange og -salmer, og eleverne skulle nu forsøge at skrive resten af strofen ned. Den eneste førstelinje de kunne køre videre på, var ’Dejlig er den himmelblå’. De andre var ret ukendte for eleverne på trods af efterskoleophold og opvækst i et område præget af Grundtvig-Koldsk mentalitet. Til mit forsvar vil jeg bare sige at mine elever for 3 år siden altså sagtens kunne. Men eleverne syntes vist det var meget hyggeligt. Du kan se min temmelig primitive PowerPoint med Grundtvig-quizzen her eller under materialer.
I går afholdt Dansklærerforeningen sin årlige konference, som i år havde temaet digital dannelse. Her holdt jeg blandt andre oplæg om digitale redskaber i praksis hvor jeg præsenterede nogle af de måder jeg selv og kolleger har brugt blogs, wikis, Facebook, Screencast-o-matic, TodaysMeet og Audioboom på i undervisningen. Hvis du har lyst til at få inspiration til hvordan disse redskaber kan anvendes, og du måske også gerne vil se nogle instruktionsvideoer til programmerne, er du velkommen til at gå ind på sitet Sociale Medier i Dansk (oprindelig lavet i forbindelse med en artikel min kollega Stinna og jeg skrev for DanskNoter, men som blev udvidet i forbindelse med foredraget i går).
Et af de eksempler jeg gav på brugen af wikis, var at bruge wikien til at lade eleverne kreere en hypertekstfiktion. Her er jeg især inspireret af en tekst som These Waves of Girls, men i forbindelse med forberedelsen til foredraget opdagede jeg også et hypertekst-essay på Afsnit P. Jeg tænkte straks at dette kunne være en sjov måde at arbejde med essay-genren på. Eleverne kan således hver skrive små refleksioner over et emne, der så sammensættes til en fælles, associativt springende tekst – ligesom Afsnit Ps. Foredraget før mit eget handlede om litteraturen på nettet, og her præsenterede Jeppe Nielsen Wernberg og Karen Wagner fra Ørestad Gymnasium et forrygende forløb om visuel poesi hvor Afsnit Ps indbydende visuelle poesi spillede en central rolle. Jeg kan kun anbefale dansklærere at besøge Afsnit P, lade sig rive med af de inspirerende og anderledes tekster og at bruge sitet i undervisningen for netop at rykke ved elevernes forestilling om hvordan ord optræder i vores dagligdag og i vores litteratur. Derudover har Jeppe og Karen lagt deres undervisningsforløb ud på sitet Livet på nettet hvor du altså både kan finde modulplaner, opgavebeskriver og tekster.
Hvis du har lyst til at se et par kommentarer om hvad der i øvrigt foregik på konferencen, kan du søge på Twitter-hashtag’et #digdan.
Så har jeg igen et par forslag til hvordan du kan sætte fokus på engelsk sproghistorie. Jeg har tidligere fortalt om A History of the English Language in 10 Minutes som jeg selv bruger i forbindelse med mit Shakespeare-forløb hvor sproghistorie indgår, men måske kan disse film udvides med Gina Cookes film fra TED-Ed om morfologi og stavning.
Du kan eventuelt differentiere Gina Cookes film således at elever med et lavere fagligt niveau ser den første film mens elever med et højere fagligt niveau ser den anden.
Du kan nu bede eleverne vælge et ord fra A History of the English Language (fra et af de første afsnit), som de skal undersøge etymologien af. På baggrund af deres research skal eleverne lave små videofilm eller screencasts hvor de forklarer ordets etymologi og prøver at drage en parallel til den nutidige form eller stavemåde a la Gina Cooke. Hertil kan eleverne bruge Etymonline eller Dictionary. På den måde tvinges eleverne til at sætte sig ind i hvordan den sproghistoriske udvikling har påvirket moderne stavemåder, og dette kan måske være med til at sætte fokus på stavning generelt.
I år havde jeg besluttet mig for ikke at læse En Landsbydegns Dagbog, som jeg ellers har læst med mine tidligere danskhold, og i stedet prøve kræfter med “Præludium” og “Ouverture” fra Trækfuglene. Jeg blogger om det i dag fordi jeg netop har haft det sidste af de tre moduler, og jeg er begejstret for hvor godt mine elever har arbejdet med de to digte, så jeg fik lyst til at dele forløbet her – også selvom mere garvede dansklærere nok ikke finder det synderligt revolutionerende.
Jeg brugte det første modul til at sætte fokus på hvordan man arbejder med litterære hjælpemidler så som diverse litteraturhistorier og websites. Eleverne startede med at diskutere tre spørgsmål på speed dates:
– Hvad kan man bruge litterære opslagsværker til?
– Kan en litteraturhistorie være forældet? Hvorfor/hvorfor ikke?
– Hvordan tjekker man et websites lødighed?
Herefter bad jeg eleverne søge på henholdsvis ’Blicher digte’ og ’Blicher Trækfuglene’ i Google for at se hvornår på Google-search-listen der faktisk dukker websites op vi ville kunne bruge til noget i vores danskfaglige sammenhæng. Vi gennemgik kort de forskellige sites og diskuterede hvordan vi hurtigt kunne afkode siderne ud fra de informationer Google-search-listen giver. Vi fik altså diskuteret hvad opslagsværkerne kan som nettet ikke kan, og omvendt. Men også hvordan man kritisk kan forholde sig til de sider der dukker op ved en søgning i Google.
Herefter havde jeg udvalgt kapitler fra forskellige litteraturhistorier (med en vis historisk spredning) om
-Blicher (biografi)
-Blichers litteratur (med særligt fokus på Trækfuglene)
-Poetisk realisme
-Romantisme (fordi denne Blicher-læsning spiller op ad romantismen som vi skal arbejde med senere).
For hvert emne var der 3-4 uddrag fra litteraturhistorier og lærebøger som eleverne i gruppen måtte fordele mellem sig. Deres opgave var at hjælpe hinanden til et klart billede af deres emne og sammen at forberede en ca. 3 minutters podcast med de centrale informationer samt et overskueligt dokument med noter, der kunne supplere podcasten. Dette fik de resten af modulet til. Lektien til andet modul var at høre mindst én podcast (og orientere sig i de tilhørende noter) fra hvert af emnerne (dog ikke romantisme-emnet, som de skal bruge senere i stedet). Derudover skulle eleverne til andet modul have læst “Præludium” og forsøgt i et-to ord at formulere digtets tema(er).
Andet modul startede med 10 minutters stresset brainstorm. Jeg havde fra en kollega arvet arbejdsspørgsmål som behandlede:
– Digtets stemning (find 2 tekststeder der begrunder din karakteristik)
– En angivelse af tiden i strofernes første (og i enkelte tilfælde anden) verselinjer: Hvordan inddeler disse tidsskift digtet, og giv hver del en overskrift.
– Semantiske skemaer fra menneskeverdenen og fugleverdenen.
– De typer af modalverber der optræder i digtet. Udtrykker de vilje, ønske, mulighed eller nødvendighed? Hvad siger dette om jeg’ets liv og muligheder?
– Poetisk realistiske og/eller selvbiografiske træk i digtet.
Efter de ti minutter (og nej, eleverne kunne ikke nå igennem det hele, men en af pointerne med den stressede brainstorm er netop at man ikke dvæler for meget ved detaljen, og at man i stedet når at overveje flere aspekter på kort tid – og at man er dybt koncentreret i den tid øvelsen står på) blev eleverne delt ind i to grupper. Hver gruppe fik sit eget lokale med SMARTBoards, hvor digtet var sat på en tavlefil. Her skulle eleverne nu sammen gennemgå arbejdsarket fra den stressede brainstorm mere detaljeret, og de skulle skrive grafiske noter (altså, udnytte at farverne på pennene kunne repræsentere forskellige analyseaspekter) i digtet på tavlen. Gruppen valgte én elev til at være notattager, men alle havde ansvar for hjælpe med den samlede analyse og fortolkning, og alle skulle kunne præsentere gruppens samlede resultater.
Efter ca. 30 minutter skiftede halvdelen af eleverne nu klasselokale, så halvdelen så den anden gruppes tavle. Her skulle de blivende elever nu præsentere deres analyse og fortolkning af digtet for gæsterne med udgangspunkt i deres tavlefil, og gæsterne skulle supplere med betragtninger de havde gjort i deres analysegruppe hvilket selvfølgelig blev skrevet til. Disse opsamlinger varede ca. 15 minutter. Eleverne havde nu af tre omgange arbejdet med analyse og fortolkning af digtet. Den forståelse af digtet de havde oparbejdet skulle nu remedieres til et-minuts foredrag. Eleverne måtte arbejde alene eller sammen i par. Disse foredrag måtte være egentlige præsentationer af de vigtige analytiske pointer eller mere kreative fortolkninger som denne:
Vi hørte alle præsentationerne i det tredje og sidste modul, og efter 20 et-minuts foredrag var de centrale billeder, kontraster, temaer og perspektiveringer virkelig slået fast. Lektien havde til dette modul været at gøre disse præsentationer færdige og at læse digtet “Ouverture” med fokus på at overveje hvilke af menneskets sanser kommer i spil i hver af stroferne. Men: Der er altid fraværende elever, og de elever der var fraværende i andet modul (og derfor ikke havde kunnet lave en et-minuts præsentation) skulle i stedet skrive fem arbejdsspørgsmål ned til “Ouverture”. Spørgsmål som ville kunne hjælpe deres kammerater med at åbne op for en analyse og fortolkning af digtet.
Efter 1-minuts-præsentationerne skulle der så være cafe-session om “Ouverture”. Eleverne med arbejdsspørgsmålene blev sendt ud som cafe-ejere, mens de andre elever fordelte sig på de forskellige cafeer, besvarede spørgsmålene og rokerede videre til næste café. Da alle cafeer var besøgt, fik cafe-ejerne ca. 15 minutter til at samle alle deres input og sammen lave en lille præsentation af en analyse og fortolkning af digtet. Imens kiggede vi andre på hvilke sanser dominerer digtet, og hvad der karakteriserer disse sanseindtryk. Bare ud fra disse observationer kunne vi illustrere kontrasten mellem det smukke, næsten idylliske syn af hvid Abildgaard og de infame ravneskrig og ugletuden, som bryder den ellers døde stilhed, og bruge dette som udgangspunkt for fortolkningen.
Da cafe-ejerne præsenterede deres pointer, byggede det ovenpå det resten af klassen netop havde diskuteret, og igen fik vi altså tre runders varieret arbejde med teksten, som sikrede at eleverne forlod lokalet med en sammenhængende forståelse af universet i de første digte i Trækfuglene.
For et par uger siden blev jeg kontaktet og spurgt om jeg måske havde et par ideer til at undervise (og eliminere) run-on-sætninger (både på dansk eller engelsk). Det synes nemlig at være et ret gennemgående problem for mange elever at skelne hovedsætninger fra ledsætninger hvilket ofte resulterer i en forvirrende tegnsætning hvor punktummer erstattes af kommaer. Henvendelsen ramte lige ned i min achilleshæl, for nok oplever jeg selv det samme problem i stor stil hos mine elever, men jeg må indrømme at jeg har gjort meget lidt i form af målrettet indsats for at udbedre skaden. Det skal være slut nu, så her kommer mit bud på et par undervisningsressourcer der måske kan være med til at sætte fokus på bedre tegnsætning.
Definer allerførst hovedsætninger (independent clauses) og ledsætninger (dependent clauses). Lad eleverne vælge (eller vælg for dem hvis du synes det er mere hensigtsmæssigt), om de skal lære af dig eller selv undersøge sagen. Elever der skal lære selv, kan fx bruge disse links til inspiration: Learn English, Diana Koscik – clauses powerpoint, Dansk sprognævns hjemmeside: Sproghjælp, Find ledsætninger, Youtube-video om clauses and phrases .
Eleverne kan nu matches (elever fra klassen og elever der selvstændigt undersøgte sagen) to og to, og sammen kan parrene skabe en lille screencast eller podcast hvor de forklarer forskellen mellem hovedsætninger og ledsætninger – og forklarer hvad en sætning er – med deres egne ord.
Som lektie kan eleverne få for at de skal se/lytte til tre andre screencasts/podcasts og skrive eventuelle spørgsmål eller kommentarer ned, som så tages op i klassen i starten af næste time.
Vis et eksempel (evt. fra en elevstil) på en run-on-sætning. Eller lav dit eget eksempel. Det må gerne være overdrevent. Spørg eleverne hvad problemet med sætningen er, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet.
I engelskundervisningen kan du nu spille Grammar Girl’s Quick and Dirty Tip om run-ons for eleverne. Eller bed eleverne selv lytte til programmet. De skal skrive alle de udtryk ned de ikke forstår, og alle de spørgsmål der måtte komme i forbindelse med aflytningen. Herefter sættes eleverne i grupper hvor de stiller hinanden spørgsmål til det de har hørt, og sammen forsøger de så at udrede reglerne. De skal altså hjælpe hinanden til at alle forstår så meget som muligt af det lille program.
Få nu klart defineret på klassen hvad en run-on-sætning er. Få eleverne til at brainstorme på løsningsmetoder, og skriv de relevante forslag op.
Gå på jagt efter run-ons: Send eleverne på Facebook, igennem gamle stile, på nettet generelt, whatever, og bed dem finde så mange eksempler som muligt på run-on-sætninger. Eksemplerne skal kopieres ind i et Google Docs. De har 10-15 minutter. Hvem kan finde flest?
Elevernes Google Docs kan nu bruges som et klassisk opgaveark hvor sætningerne skal rettes, og rettelserne kan gennemgås samlet på klassen, eller det kan bruges som udgangspunkt for endnu en forklaringsopgave: Eleverne skal nu individuelt udvælge ca. 3 sætninger, og i en screencast forklarer eleverne først hvorfor hver sætning er en run-on, og hvordan sætningen mest hensigtsmæssigt kan rettes.
Det er i hvert fald det jeg vil prøve af over de næste par moduler, når jeg skal undervise i run-ons. Husk, ligger du inde med et par ekstra ideer, så føj dem endelig til herunder i kommentarfeltet. Og tak til Camilla for det kærlige skub til at tage run-ons op!
