En måde at udvide ordforråd på er selvfølgelig ved at træne affikser. Kender man stammen, giver affikser jo pludselig mulighed for helt nye gloser (susceptible, acceptable, receptible – læg også mærke til suffikset her, som jo også giver nogle muligheder som jeg kommer tilbage til).
Jeg har lavet et par smartboardfiler hvor eleverne skulle træne at lave antonymer med præfikser (så det hele ikke bare bliver ’un’), og selvom denne Smartboardøvelse kun lige tager fem minutter for eleverne at løse, giver den alligevel mulighed for efterfølgende diskussion og et fundament man kan bygge videre på.
Efter at have diskuteret de negerende præfikser, laver jeg så denne næste Smartboardøvelse. Konceptet er det samme, men her repræsenterer præfikserne end anden betydning end ’at være eller ikke at være’. En måde at gå videre med dette arbejde på er at dele affikserne ud til eleverne og give dem nogle minutter hvor de så skal komme på så mange ord som muligt der er dannet med disse affikser. Diskuter herfra hvad de forskellige affikser betyder.
Et par forslag til gode affikser at diskutere på engelsk kunne være -ible/-able, -or/-er, per-, sub-, trans-, inter-, ab-, circum-, ante-, -ism, -ist, -ify, -ise bare for at nævne nogle få.
Måske kan eleverne endda få lov til at udøve lidt sproglig kreativitet ved selv at opfinde ord med relevante affikser.
Jeg spekulerer for tiden over hvordan jeg bedst udvider mine elevers ordforråd, hvordan jeg gør nye gloser til en aktiv del af deres ordforråd, og hvordan jeg træner stavning på effetktive måder. Her kommer et par bud på ting der skal prøves af i der kommende år:
Efter endt time hvor nye gloser fra dagens diskussioner er på tavlen, vil jeg slette eventuelle oversættelser og bede eleverne forklare gloserne med deres egne ord. Herefter kan man bede eleverne komme på ord der minder om glosen. Skriv disse ord til ud for glosen. Slet nu gloserne, så kun ‚minder-om-ordnene‛ står tilbage. Bed nu eleverne om at sige hvilke nye gloser der var bag hvert ‚minder-om-ord‛. Bed eleverne skrive disse til igen, og tjek stavningen. Endelig kan du bede eleverne skrive sætninger relateret til dagens gennemgang med de nye gloser. Og for at hive gloserne ud af korttidshukommelsen og gøre dem til en aktiv del af ordforrådet, kan du jo sørge for at skrive gloserne ned og lave en cloze test som du tager med til timen efter (med sætninger som er relateret til den kontekst I har brugt gloserne i).
Med hensyn til stavning har jeg planer om mere fokuseret at arbejde med de stavefejl der måtte dukke op i elevernes stile. Jeg overvejer at samle de mest gennemgående stavefejl og derefter lave en fælles diktat på klassen. Men det mest ideelle ville selvfølgelig være at individualisere stavefejlene: Jeg tænker at jeg kan indtale de ord fra hver enkelt stil som eleven har stavet forkert, i en separat lydfil, som eleven så kan få og lave sin egen diktat over. I klasser på 30 er det selvfølgelig noget af et hestearbejde, men måske kunne jeg nøjes med at lave 5-10 forskellige diktater. Richard Byrne har samlet Ten spelling games and lessons med gode stavetræningsspil.
På Daily Writing Tips finder jeg jævnligt gode ideer til gloser og udtryk som jeg har lyst til at bibringe mine elever for at udvide og autenticitere deres ordforråd. Forleden var det så listen over 25 words and their prepostitional pals, der fangede min opmærksomhed, og jeg begyndte straks at tænke på øvelser der kunne gøre disse (eller i hvert fald nogle af dem) til en aktiv del af mine elevers ordforråd. Her er et par ideer til hvad jeg tænker jeg kan gøre:
Bed eleverne vælge tre af hovedordene som de kender, og kig på de efterfølgende præpositioner. Kender de stadig udtrykket? Kan de se forskellen mellem brugen af de forskellige præpositioner? Brug evt. http://www.phras.in/ til at kontekstualisere udtrykkene og se forskellene mellem dem. Lav nu en sætning for hvert ord med tilhørende præposition om dagens tekst, eller de tekster I har læst indtil nu inden for et bestemt emne. F.eks: ”Parvez does not manage to reconcile with his son in My Son The Fanatic”.
Elever deler nu deres tre sætninger med tre forskellige klassekammerater, og når man har delt en sætning forsøger ‘lytteren’ at forklare med egne ord hvad ‘the prepositional phrase‛ betyder.
Bed nu eleverne vælge tre af ordene fra listen, som de ikke kender (og godt kunne tænke sig at lære at kende). Gentag nu proceduren: slå udtrykket (med tilhørende præposition(er)) op, lav sætninger, del sætninger, forklar de udtryk der høres.
Har du gode ideer til træning af bestemte gloser og udtryk og udvidelse af ordforråd, så smid en kommentar!
Fup eller fakta – Tegn og gæt: To klassikere som altid kan bruges til et pifte en time op.
Til Fup eller fakta kan du f.eks. bruge http://www.did-you-knows.com/ som har en masse mere eller mindre interessante facts om f.eks. det engelske sprog. Del eleverne ind i hold, giv dem et spørgsmål der vedrører den interessante information, og det rigtige svar. To andre svarmuligheder finder eleverne så selv på inden de læser de nu i alt tre muligheder op for det/de konkurrerende hold, der nu skal gætte hvad der er fup, og hvad der er fakta.
Her kommer et eksempel (med et stykke information hentet fra førnævnte side):
What do the words angel, depth, eighth, month, ninth, orange, purple, scalp and twelfth have in common?
1: ______________________________________
2: No other words in the English language rhyme with them.
3:___________________________________________
Eller hvad med et spil Tegn og gæt i forbindelse med repetition? Men i stedet for spillets oprindelige ting og dyr kan det nu være f.eks. litteraturhistoriske perioder, analysemetoder, forfattere, værker osv. eleverne skal tegne (tak til Lotte!).
Her kommer et par ideer til hvordan man træne gloser og ‚phrasal expressions‛.
Sæt eleverne sammen to og to, og giv dem en stak kort med gloser eller ‚phrasal expressions‛ der skal trænes. Den første elev trækker et kort (begge elever skal se kortet og glosen/udtrykket) og forklarer herefter med sine egne ord hvad glosen/udtrykket dækker over. Den anden elev laver nu en sætning med glosen/udtrykket. Når eleverne er igennem bunken med kort, kan du give eleverne en række diskussionsspørgsmål med den ene regel ikke at dræbe samtalen, og sig at de får et point hver gang de bruger en af gloserne/udtrykkene som I træner.
Du kan også lige prøve dette her site nu vi snakker om udtryk og ord: Hvis en elev eller du selv sidder med en sætning og lige mangler et ord, så prøv http://www.phraseup.com/ . Det er utroligt hvordan den side kan regne ud præcis hvad jeg gerne vil sige.
Ja, som du kan se har jeg lavet mig en voki. Det må man da kunne bruge i undervisningen som en måde at få flere elever i tale på. Jeg forestiller mig at det kan gøre rollespil eller præsentationer mere tilgængelige for de elever der normalt ikke bryder sig om at stille sig op foran resten af klassen. Her er man jo sådan lidt skjult bag en avatar-facade. Som min voki siger, forestiller jeg mig at den kan bruges til små agitationer for et emne, i rollespil, som digtoplæsning eller til ganske korte præsentationer. Indimellem kan jeg måske ligefrem lade mit lærerforedrag erstattes af min voki – så kan mine elever jo få det for som lektie. Hver enkelt voki-indspilning kan dog kun klare 60 sekunders tale.
