Noget af min barsel går med at rydde op på bloggen. Det betyder at jeg er i gang med at læse alle indlæg igennem, rette links til og slette døde links, slette helt uaktuelle indlæg osv. Det er noget af en hovedrengøring, som tager tid. Indtil videre er jeg igennem en fjerdedel af indlæggene. Men som det altid er med oprydninger, finder man jo også en masse lækre sager som man helt havde glemt. Så her kommer lige nogle links og indlæg jeg synes du skal kaste et blik på (igen) hvis du, som jeg, havde glemt at de eksisterede.
Publikationer
Læs denne lille udgivelse om forfattere i gymnasiet, og få en masse gode ideer til skriveøvelser med dine (dansk)elever og ideer til hvordan du kan inddrage forfattere i skriveundervisningen.
På ESLvideo kan man blandt andet lave quizzer til små videoklip. Du kan læse mit blogindlæg om hvordan man kan bruge sitet her.
Phrase Up er et lille program der kan hjælpe eleverne med at finde de ord de ikke selv lige kan huske, mens de skriver. Du kan læse mit blogindlæg om at anvende programmet her.
Grammar Girl giver en masse ’dirty tips’ til hvordan man kan holde styr på den engelske grammatik. Du kan se mit indlæg om hvordan Grammar Girl kan bruges i undervisningen her.
Mangler du ideer til glosetræningsøvelser, så kan du nok blive inspireret af denne side, som giver dig ”two dozen tips and techniques’. Altså, masser af glosetræningsøvelser og -spil.
Vil du træne gloser med cloze tests, kan du lave dine egne her.
Eller hvad med at give eleverne denne lille quiz hvor de – på tid – skal gætte de 100 mest almindelige engelske ord. Det er en øvelse der kan være meget relevant for et sproghistorisk forløb.
Husk også Breaking News English, som giver masser af små læse-forståelses øvelser der kan bruges til at træne både ordforråd og grammatik.
Brug taler og interviews i undervisningen, og se ideer til hvordan og hvor du kan finde disse i dette blogindlæg.
Indlæg der burde være populære
Ud over links og materialer faldt jeg også over nogle af mine egne ideer som jeg ikke burde have glemt. Så her er en liste over indlæg der burde være populære på bloggen:
På det seneste er jeg begyndt altid at have en kuvert med små farvede sedler med i mine klassemapper (de fysiske mapper med fysiske materialer, som jeg tager med ud til hver time). Jeg bruger simpelthen almindeligt farvede A4-ark, som jeg skærer i passende seddelstørrelse (7 x 7 cm). Disse er jeg begyndt at bruge til forskellige små øvelser hvor eleverne selv skal formulere det der skal trænes. Både de små sedler og farverne på dem, bilder jeg mig ind, tilføjer lidt krydderi til de daglige materialer eleverne stifter bekendtskab med. Nogle vil måske nok mene det er et billigt og ganske unødigt trick der lefler for eleverne. Jeg kan godt selv lide farver, og jeg oplever helt banalt at disse små farvede sedler skærper opmærksomheden. Her er 3 ting jeg har brugt sedlerne til:
Opsamling på emne. Eleverne fik til opgave hjemmefra at skrive tre centrale stikord til hver af de læste tekster i et forløb. Disse stikord skulle skrives på sedler, da vi mødtes på klassen: Hver seddel skulle indeholde de tre stikord til én tekst, så hver elev skulle udfylde 7 sedler svarende til de 7 tekster vi havde læst. I grupper af tre eller fire skulle eleverne nu på skift læse deres stikord højt mens resten af gruppen gættede teksten som stikordene omhandlede. Det var selvfølgelig ikke nok bare at gætte teksten, men man skulle begrunde sit gæt. På den måde reflekterede eleverne over hvad de forskellige tekster faktisk repræsenterede. Herefter ville jeg have haft eleverne til at skrive det rigtige svar under de tre stikord på hver seddel og så bytte sedler med en anden gruppe, men det nåede vi ikke. Her kunne oplæseren af en seddel så fungere som dommer mens de to-tre andre gruppemedlemmer gættede sedler og tekster.
Glosetræningsøvelse. Fra en læst tekst skulle eleverne udvælge 7 gloser som de enten ikke selv kendte (og gerne ville lære), eller som de mente kunne volde andre problemer. Eleverne skrev nu deres 7 gloser på sedler. En glose pr. seddel, og man skulle altså ikke skrive en oversættelse eller noget, kun glosen. I grupper af tre eller fire blandede eleverne alle deres 21-28 kort, og nu skiftedes de til at trække en glose. Den person i gruppen der først kunne oversætte glosen til alles tilfredsstillelse, fik kortet. Kunne ingen i gruppen oversætte ordet, skulle ordet slås op, og kortet placeres nederst i bunken igen. Vinderen var den person der, efter alle kortene var oversat, havde vundet flest. Som en udvidelse byttede grupper også kort efterfølgende. Det er ikke min idé. Jeg har stjålet den fra min kollega, Stinna, som er en af forfatterne på vores kommende bog Open Wide.
Brainstorm. Jeg har brugt sedlerne til at lade eleverne brainstorme løsningsforslag til den perfekte analysemodel. Eleverne skrev forslag ned på analysegreb som ville skulle med i en digtanalysemodel. Herefter blev de sat i mindre grupper hvor de nu skulle sortere deres sedler og organisere dem, så disse blev udgangspunkt for gruppens forslag analysemodel. Det kan du læse nærmere om i dette indlæg om mit forløb om British Sonnets.
For nogle uger siden var jeg inviteret til at holde oplæg på Viborg Gymnasium og HF, og efterfølgende fik jeg et lille tip om Videolicious. Navnet virkede lidt bekendt, men det er ikke en tjeneste jeg selv har brugt. Jeg fandt dog ud af at jeg har nævnt den i et enkelt indlæg for 4 år siden her.
Nu er jeg ikke selv den lykkelige ejer af en iPhone, men jeg har en iPad (app’en eksisterer vist ikke til Android) og har prøvet tjenesten af bare for mig selv. Det er let (og rigtig mange elever har faktisk iPhones/iPads med i skole). Eleverne kan enten tage billeder som sammensættes til et slideshow med musik og elevernes egen tale ind over. Eller eleverne kan optage en lille film med app’en. Filmene kan vist ikke være mere end 60 sekunder og ikke indeholde mere end 10 separate billeder i gratisversionen. Fordelen er at resultatet er meget nemt at dele: Enten uploades produktet på Facebook, på Youtube, Twitter eller sendes som mail.
Så her er fem hurtige ideer til hvordan Videolicious kan bruges i undervisningen.
Elever laver en oplæsning af en tekst akkompagneret af billeder og musik – enten deres egne tekster eller tekster gennemgået i undervisningen, som de skal øve intonation af (tak, Sille!).
Eleverne laver (korte) instruktionsvideoer over givne emne. Jeg vil gerne have mine elever til at lave forklaringer af fejlsætninger i engelsk, som ikke må vare mere end et enkelt minut. I dansk vil jeg på samme måde bede eleverne bruge Videolicious til at lave 1-minutsfilm om de mest gængse grammatiske problemer de har, så som nutids-r, hans/sin, ene-ende osv.
Eleverne laver film om de litterære perioder gennemgået i dansk-historie oversigtsforløbet. Enten giver læreren dem billederne de skal tale ud fra ved hver periode, eller eleverne skal selv finde dem.
Eleverne laver refleksionsøvelser med Videolicious efter et gennemgået emne (eller en gennemgået time): De finder fem repræsentative billeder for det gennemgåede stof og forklarer hvorfor disse billeder er relevante i forhold til emnet/teksten/timen. Filmen bruges altså som en slags ’hvad har jeg lært’-film. Læreren kan jo også udstikke de fem-ti billeder og bede eleverne forklare disse i en sammenhængende Videolicious. I den forbindelse kunne det måske også være anvendeligt i fremmedsprog at give eleverne billeder der sammen fortæller en historie, og denne historie skal eleverne så digte og indtale.
Eleverne bruger Videolicious som gloseforklaring. Eleverne udvælger 5-10 nye gloser fra dagens tekst/emne som de laver forklaringer til og vælger illustrative billeder til.
Videolicious-app’en har været nævnt på en del af de engelske og amerikanske undervisningsblogs jeg følger, men på den her kan man læse lidt mere detaljeret om app’en.
Tusind tak til Sille for at gøre mig opmærksom på Videolicious og app’ens anvendelighed i undervisningen. Og hvis man har brugt app’en i undervisningen til andre ting, så er man meget velkommen til at skrive en kommentar om dette.
Her er et simpelt forslag til en måde at få trænet udtale (af bestemte gloser) på og arbejdet med de elever der har udtaleproblemer – uden at udstille disse.
Har du hørt om Word Juggle? Det er et nyt site, udviklet af gymnasielærere på Fredericia Gymnasium, hvor du kan lave flashcards til undervisningen. Men i modsætning til andre flashcard-sites er Word Juggle bygget op omkring muligheden for at lave en bredere vifte af øvelser med disse flashcards, herunder mundtlighedsøvelser og skriftlighedsøvelser, som giver eleverne mulighed for at anvende gloserne i kontekst – noget jeg ikke rigtig synes et site som Quizlet lægger op til.
Sitet er let at anvende: Fem klik, og du har færdige øvelser som andre har lavet. Men som det oftest er med gloseøvelser, giver det mest mening at lave sine egne, så gloserne er målrettet ens egne elever.
Ideen er at man konstruerer sine øvelser for derefter at printe kortene, så eleverne samarbejder med et fysisk sæt af gloser frem for at de arbejder individuelt ved deres computere.
Word Juggle er ganske gratis, men for at kunne etablere ressourcer til at udvikle sitet yderligere, har producenterne også lavet en donationsknap hvor alle donationer er mere end velkomne. For et beskedent beløb (på 20 dollars) kan man købe et livslangt medlemskab, og det har jeg lige gjort, for jeg ville gerne have de ekstra features: At kunne slette Word Juggle-logoet fra mine kort, at kunne få direkte links til mine elevers kategorier og redigere i kategorier.
Jeg har netop produceret to sæt kort til en engelsktime hvor vi skal læse Blake’s “London”. Her skal eleverne allerførst repetere nogle gloser der har med lyrikanalyse at gøre, og disse gloser har jeg så skrevet i Word Juggle. Der er gloser inden for rytme, billedsprog og stilfigurer.
Mit første sæt kort er ’match the word and definition’. Min plan er at give eleverne hver deres kort (nogle har en glose, nogle en definition), og så skal de ellers op og stå og finde deres makker ved netop at diskutere betydningen af deres kort.
Herefter får eleverne i grupper et nyt sæt kort, men her er det bare gloserne uden forklaringer. Ved netop at diskutere glosernes betydning igen (og altså repetere disse), skal de nu sortere ordene ind i de tre kategorier: rytme, troper og figurer.
Vi skal nu arbejde med nærlæsning hvor eleverne skal identificere forskellige ‘poetic devices’ i teksten, og vi diskuterer disse i forhold til tolkningen af digtet (hvordan er disse troper og figurer med til at understøtte stemningen i digtet, og hvilket billede er metaforbrugen med til skabe af London?)
Når vi har analyseret og fortolket digtet, slutter vi timen af med igen at se på alle gloserne, og eleverne skal nu i grupper lægge Word Juggle-kortene i rækkefølge ud fra hvilke gloser var mest relevante for timen i dag. Dette samler vi så endeligt op på.
Jeg glæder mig til at prøve Word Juggle-kortene af om halvanden uge.
På Facebook-gruppen for engelskundervisere så jeg et spørgsmål der drejede sig om hvordan man aktiverer de elever som bliver hurtigere færdige end andre elever. Altså, hvilke små (kontekstrelevante?) øvelser kan man sætte disse elever til at lave mens de andre elever bliver færdige. Nu var det i engelskgruppen jeg så spørgsmålet, så engelsk er mit udgangspunkt, men nogle af øvelserne må kunne være relevante for andre (sprog)fag også. Og jeg har prøvet at dele forslagene ind i to kategorier: Som pause fra grammatikøvelser, og som pause fra tekstlæsning (fx arbejdsspørgsmål). Det giver ikke helt mening kun at skelne sådan, men det hjalp mig med det kontekstrelevante selvom nogle af ideerne selvfølgelig kan bruges i begge tilfælde hvis ikke øvelsen behøver at ligge direkte i forlængelse af den opgave eleven er blevet færdig med.
Her kommer mine 15 forslag.
Det er grammatikøvelser, eleven er hurtigt færdig med
1) Luk computer/grammatikbog/læg ark væk/vend dig væk tavlen, og skriv reglen for det grammatiske fænomen I lige har arbejdet med, ned på et stykke papir. Hæng det på opslagstavlen.
2) Rejs dig op og stil dig til rådighed for klassekammerater, der måtte have brug for hjælp med øvelsen.
3) Lav en lille quiz over det grammatiske fænomen I har arbejdet med, til dine kammerater på www.testmoz.com.
4) Skriv fejlsætninger til dine klassekammerater. Du skal selv kunne komme med den perfekte grammatiske forklaring af fejlene.5) Hvad er det næste grammatiske emne du gerne vil arbejde med? Skriv en seddel med dette til din lærer. Prøv også at skrive hvad du ved om emnet – og hvad du synes du mangler at vide.
6) Vent på at en kammerat også bliver færdig. Spil så et slag ’quick, say the opposite’ hvor din lærer har klippet en lang række gloser ud, og du og din partner nu skiftes til at læse en glose op for hinanden og sige det modsatte. Gloser til øvelsen kan fx findes her
