…Of the day

For snart længe siden fulgte jeg en tråd på Facebookgruppen Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser om forskellige små opvarmningsøvelser under titlen ’..of the day’. Her var rigtig mange gode ideer til disse korte øvelser som enten kan bruges til grammatisk repetition (så man sikrer sig drypvis grammatisk refleksion), til ordforrådstræning eller til at få munden lidt på gled. Her kommer en lille opsamling af nogle ideer fra tråden blandet sammen med nogle af mine egne ideer.

  1. Dilemma of the day: Eleverne sættes i mindre grupper og diskuterer et dilemma a la Mads og Monopolet.
  2. Malapropism of the day: Eleverne får en sætning med en glose der hyppigt forveksles med en anden glose, og de skal nu spotte fejlen, forklare og rette til den rigtige glose. Jeg fandt engang et ark med malapropisms, og du kan se det her. Jeg kan desværre slet ikke finde kilden længere, så kender du den, vil jeg gerne vide besked. Flere kan findes her.
  3. Idiom of the day: Eleverne præsenteres for et løsrevet idiom, som de først diskuterer betydningen af i plenum. Herefter skriver de alle en lille tekst hvor idiomet indgår. Et par af teksterne kan læses højt eller postes i klassens Facebookgruppe.
  4. Grammar quiz of the day: Præsenter eleverne for tre sætninger der har et grammatisk koncept til fælles. Se flere detaljer her.
  5. News of the day: Eleverne har hjemmefra læst en artikel fra en engelsksproget avis, som de starter dagen med at genfortælle i grupper. Eventuelt kan man jo have inddelt klassen med forskellige fokus, så nogle skal finde en sportsnyhed, nogle en kulturnyhed, nogle en indlandsnyhed, nogle en udlandsnyhed etc. Ligeledes kunne man også inddele klassen efter nyhedskriterier, så nogle skal se efter en nyhed der vægter identifikation, andre efter sensation og andre igen efter væsentlighed osv.
  6. Dagens grammatiske skriveøvelse: Ved hjælp af Journal Jar får eleverne et tema de enten mundtligt eller skriftligt skal fortælle om, og her skal så indgå nogle bestemte relativpronominer, mindst et adjektiv og et adverbium dannet af samme adjektiv, mindst en passivkonstruktion eller mindst tre forskellige verbaltider osv. osv. osv.
  7. Mood of the day (tak til Kristine!): Som en lille hyggespreder kan I bruge 5 minutter på – i plenum – at nogle af eleverne giver deres humør denne time en karakter mellem 1 og 10, som selvfølgelig begrundes. Bare lige for at få munden lidt på gled.
  8. Homework of the day: Eleverne fortæller i par eller plenum om nogle forskellige lektier (ikke kun til denne time) som de har læst til dagens undervisningstimer.
  9. Poem of the day: Uden at digtet nødvendigvis skal sættes ind i litteraturhistorisk kontekst eller dissekeres gennem arbejdsspørgsmål, gruppearbejder, elevpræsentationer, lærerforedrag osv, kan du præsentere eleverne for et digt og bede om undrespørgsmål eller betragtninger i plenum. Dette fungerer som god træning til hvordan man egentlig for åbnet op for tekstlæsning af kompakte tekster, og elevernes begejstring for at læse litteratur styrkes fordi øvelsen bliver overskuelig, og fordi det er ok netop bare at byde ind med helt umiddelbare tanker.
  10. Quote of the day: Eleverne præsenteres for stærke citater af store mænd og i plenum diskuteres kort både form og indhold.
EP

Grammatik med tekstproduktion

journal jar

Journal Jar

For et halvt års tid siden begik jeg et blogindlæg om grammatikundervisning indarbejdet i tekstlæsningen som derved både giver eleverne en mere autentisk grammatikundervisning (forholdt til virkelig tekster) og viser eleverne hvordan grammatikken endda kan være med til at åbne op for bestemte tekstanalytiske tilgange. Nå, men altså, jeg er stadig ikke kommet så langt i mit arbejde med at blive bedre til dette.

Til gengæld lykkedes det mig forleden at smide mine (kedelige og stiliserede) grammatikbogsøvelser om relativpronominer ud til fordel for en lille skriveøvelse, og det var en succes, så nu SKAL jeg altså indføre 10 minutters grammatik hvert modul, baseret på nogle af øvelserne i førnævnte blogindlæg.

I 1.g-klassen gennemgik vi relativpronominerne (kun which, whose, who og whom), og i stedet for at lave de klassiske udfyldningsøvelser og fejlsætninger (som jeg ellers havde forberedt og kopieret og lavet Smartboardtavler til), bad jeg eleverne skrive en tekst på ca. 5-10 linjer hvor der skulle indgå mindst 5 relativpronominer, og MINDST 1 who, 1 whom, 1 which og 1 whose. Til at inspirere deres skrivning brugte jeg Journal Jar – et lille program der spytter ideer til tekstproduktion ud. Jeg gav dem 4 forskellige forslag de kunne skrive ud fra. Ja, opgaven var helt løsrevet fra det forløb vi kører om genres of film (et forløb om fiktionsfilm og dokumentarfilm), men eleverne fik mulighed for at bruge grammatikken med det samme i egen tekstproduktion.

Eleverne postede deres tekster på Facebook, og jeg brugte 10 minutter (til en klasse på 24) på at løbe teksterne igennem. I kommentarfeltet rettede jeg så eventuelle fejl i brug af relativpronominerne og intet andet. Som sagt, det tog 10 minutter samme aften. Og eleverne fik på den måde en hurtig feedback på det specifikke grammatiske problem, ligesom de havde mulighed for at læse hinandens tekster og se mine kommentarer der.

EP

En anden julekonkurrence

julenissemændJeg har tidligere blogget om mit nye julebingo, som forløb lige efter planen. Minusset her var bare at jeg kun havde én præmie, så man kunne godt have ’trukket’ spillet lidt med flere præmier – og måske både spillet rækker og plader fulde.

I morgen skal jeg så lave en anden lille juleafslutningskonkurrence affødt af en kongruenskonkurrence jeg prøvede af med min 1.g. Selve denne kongruenskonkurrence fandt jeg i Facebookgruppen ’Engelskundervisere’, og jeg husker ikke engang på stående fod ophavsmanden, så man må altså selv lige finde prøven/konkurrencen derinde.

Jeg havde en enkelt afleveringstime tilbage, og derfor brugte jeg noget af et studiemodul (omlagt elevtid) på at eleverne udfyldte denne prøve/konkurrence, som de efterfølgende afleverede til mig. Nu har jeg så rettet prøven/konkurrencen igennem, og da jeg var lidt i syv sind om man virkelig bare skulle give én præmie til topscoren og ellers lade det være ved det, fandt jeg på denne løsning i stedet:

Prøven består af i alt 16 dele, og for hver del kan man score et antal point. I mine rettelser har jeg blot skrevet hvor mange point ud af hvor mange mulige eleven har scoret i hver del. I morgen når vi mødes til sidste modul inden jul, får eleverne prøven tilbage, og de skal nu score maksimum antal point i en del for at få en præmie. Eleverne sidder altså individuelt og prøver at finde de måske 2 fejl de har i opgave 3. Når de har rettet, kommer de op til mig, som tjekker svaret. Er det rettet rigtigt, må eleven tage en lille præmie, og så er det ned igen og rette næste opgave hvor der ikke i forvejen var scoret toppoint. Ja, de elever der havde flest fejl, har altså størst mulighed for at få præmier, men måske er det også dem der netop har stærkest brug for denne lille motivation.

Jeg forestiller mig at jeg får rigtig travlt ved katederet med at rette, og at der bliver et værre rend mellem mig og elevernes pladser. Og nej, det er jo i virkeligheden ikke andet end almindelig ‘genaflevering’ eller ‘rettelser på klassen’ sat til julemusik.

Som præmier har jeg købt et hav af små søde sager.

EP

Sprog og litteratur: Link og apps

Bibliotikaren på min skole har gjort mig opmærksom på disse to interessante sider, som jeg glæder mig til at studere nærmere. Den første er Littertursiden, som præsenterer denne liste med 10 interessante apps som handler om litteratur på iPads. Her er masser af mulighed for at interagere med litterære værker og masser af mulighed for at inddrage iPad’en i undervisningen.

Sproget.dk er et samarbejde mellem Kulturministeriets institutioner for sprog og litteratur, Dansk Sprognævn (DSN) og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Visionen er

at sproget.dk skal være det sted på nettet hvor man finder vejledning, oplysning og svar på spørgsmål om det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Siden skal være en hjælp i det daglige arbejde for sprogbrugere af alle slags, og den skal være et søgeredskab af høj kvalitet for alle der bare vil vide mere om sproget (sproget.dk).

På siden finder du blandt andet interessante artikler om forskellige sproglige temaer. I denne uge er et tema fx bandeord, og du kan finde masser af øvelser under ’Leg og lær’ til grammatik, kommatering og meget andet. Du kan også slå et smut forbi Sprogmuseet og se på ord der ikke rigtig er i brug længere.
Og så kan du  også se sjove Thomas Skovs forunderlige rejse ud i grammatisk viden, og mon ikke der gemmer sig materialer til en AP-time eller to på denne side?
Tak til Aase for inspiration til dette indlæg.
EP

9 måder at kombinere grammatik og tekstlæsning

grammarAt træne grammatik i forbindelse med tekstlæsning og at identificere grammatiske regler ud fra autentiske kontekster er næppe nyt for nogen. Men det kræver jo unægtelig mere forberedelse fra lærerens side end blot at hive et kapitel fra Fejlstøvsugeren frem og bede eleverne løse opgave B2 og oversætte tekststykke D1. På Facebookgruppen ’Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser’ fandt jeg et par rigtig gode ideer og har forsøgt at tilføje mine egne. Tusind tak til Christina Egholm for inspiration til dette indlæg og for at lade mig poste hendes ideer.

  1. Find en tekst med få (valgfri ordklasse). Brug det til at diskutere hvad dette gør ved teksten, evt. med omskrivning hvor ordklassen pludselig optræder. Et eksempel kunne jo være adjektiver i digtet “The British” af Benjamin Zephaniah.
  2. Elever battler mod hinanden og finder hurtigt ti verber, ti substantiver, ti præpositioner osv. i teksten.
  3. Find synonymer: Vælg et ord fra teksten (fx et ord som ’different’ eller ’angry’ eller ’story’), og bed eleverne i grupper finde så mange synonymer for ordet som muligt. Diskuter herefter hvorfor mon netop dette ord er valgt i teksten, og hvilke konnotationer der ville følge med de andre ord. Du kan se en lang liste med forskellige ord og mulige synonymer her.
  4. Eleverne finder ing-former i teksten og identificerer hvilke er lange tillægsformer, hvilke er udvidede tider, hvilke optræder som gerundium (efter fx præpositioner) og så videre. Samme kan I prøve at opstille nogle regler for disse forskellige forekomster. Og så kan I selvfølgelig sikkert også finde et par ord der ender på ’ing’ som er substantiver. (Jeg har brugt de to første afsnit af Animal Farm kapitel 1 til denne øvelse).
  5. Undersøg tekstens kommatering. Og opstil hovedregler herfor.
  6. Identificer den centrale tid i et tekststykke, og diskuter afvigelserne. Dette er en rigtig fin måde at få identificeret forskellen mellem fx førtiderne og nutid/datid.
  7. Undersøg de relative pronominer i et tekststykke, og diskuter herefter hvornår der bruges hhv. who, whom, which, that og whose. Opstil regler. Brug fx de første to afsnit af kapitel 4 i Animal Farm.
  8. Samme afsnit i Animal Farm kan også bruges til at undersøge placeringen af forskellige typer adverbialled.
  9. Brug hele kapitel 3 i Animal Farm til at undersøge modalverberne could, should, would. Hvordan optræder disse og i hvilken betydning? Hvilken effekt har modalverbet ‘should’ fx i sætningen ’it was natural that [the pigs] should assume the leadership’?
EP

Jeg forstår det ikke…

frustration

“I don’t want to toot my own horn here” som de siger, men altså, for første gang har jeg i år oplevet dette: I én og samme klasse har jeg intet mindre end 3 elever der kategorisk afviser at forstå alt hvad der har med grammatik at gøre, og jeg indrømmer at jeg på nuværende tidspunkt er ved at gå ud af mit gode skind. Jeg har forsøgt med differentieret grammatikundervisning hvor jeg de sidste mange moduler har arbejdet med en niveaudelt klasse, og hvor vi altså har taget grammatikundervisningen i præcis det tempo eleverne selv bad om (det har betydet tredobbelt forberedelse til hvert eneste modul). Og jeg har tilbudt eleverne særlige ekstratimer hvor de grundgrammatiske begreber kunne forklares. Men det har ikke rigtig hjulpet. Eleverne er egentlig ret solide i deres mundtlige engelsk, men mangler med denne grammatiske indsigt en indgangsvinkel til at de kan rette deres egne skriftlige og mundtlige fejl.

Jeg har selvfølgelig forsøgt at identificere HVOR kæden hopper af, og her kommer anden del af det jeg aldrig har oplevet før: En gennemgående apati og manglende samarbejdsvillighed til at få løst problemet. Selvom det for disse elever ikke er helt de samme problematikker der gør sig gældende, så har de altså apatien tilfælles og netop den manglende evne til at kunne sætte fingeren på problemet og tilsyneladende manglende lyst til være med til at udarbejde løsningsforslag. Men de bliver altså stadig ved med at påpege at de bare ikke forstår det.
Jeg er frustreret
– fordi jeg selvfølgelig ser det som mit ansvar at give eleverne muligheden for at lære disse grundgrammatiske greb, og når mine undervisningsmetoder så kategorisk afvises, må jeg jo prøve at finde på noget nyt, og nu er idebanken snart ved at være tom – især fordi resten af klassen jo altså sidder tilbage og også skal undervises.
 – fordi jeg faktisk ikke kan lade være med at tænke at den største forskel mellem disse elever og resten måske bare er at de har mod. Modet til at sige (om og om igen) at de ikke forstår, også selvom de kan se min voksende frustration.
– fordi jeg synes at de burde have kunnet disse ting længe inden jeg overtog undervisningen af dem. Har de også sagt til andre lærere at de ikke forstod, og hvad gjorde disse lærere ved det?
Nu har jeg besluttet mig for at prøve endnu et tiltag. Jeg lod mig inspirere af denne nye blog af Matthew Smith Matthew’s ELT Blog og et indlæg hvor han forsøger at få eleverne til at reflektere over hvorfor en lytteøvelse har været svær.
Ideen med Matthew Smiths refleksionsark er at eleverne forhåbentlig opnår en bevidsthed om at koncentrere sig om de ting der gør en lytteøvelse særligt svær for dem. Jeg tænkte at dette måske skal være et fast indlæg i grammatikundervinsingen i min klasse. Hvis jeg nu uddeler dette evalueringspapir til eleverne, så har de måske lidt bedre mulighed for at forklare mig hvor kæden hopper af. Og næste gang er de så måske lidt mere obs på at stoppe mig når grammatikundervisningen når et sted hvor de ikke kan være med i stedet for at de blot kommer bagefter, siger de ikke har forstået det, og at de ikke kan løse tilhørende opgaver, læner sig tilbage og ser opgivende ud – uden at kunne hjælpe med at identificere hvor problemet er opstået. Måske – bare måske – kan denne refleksionsøvelse være med til at give både mig og eleverne et redskab til aktivt at kunne sætte mere præcist ind med nødvendig hjælp og arbejdsindsats.
EP