Denne ide fik jeg af min kollega fra samfundsfag, så tak for det, Rune. Ideen går i al sin enkelhed ud på at jeg, på forsiden af mine elevers e-læringsplatform inden hvert modul i engelsk, poster 3 sætninger eller ord som har en særlig grammatisk spidsfindighed eller regel til fælles. Eleverne forsøger så derhjemme at finde ligheden. Det er ikke en lektie – bare en lille ’quiz’. Når vi mødes, indleder vi timen med at se på de tre sætninger og høre om nogen har gennemskuet ligheden. Selvom det ikke er lektie, er eleverne vilde for at ’quizze’ og har brudt hovederne med det hjemme.
Sættene kunne fx være: Police, information og money. Eller consider, imagine, finish. Eller calf, knife, wife.
Denne lille quiz har fungeret rigtig godt i min 2.g -klasse hvor vi har brugt disse små øvelser som grammatisk repetition. Vi har kunnet holde det kort og præcist, og så har vi gjort det til en konkurrence: Hver gang klassen gætter ligheden, får de point. Hvis de ikke gætter det, får jeg point. Altså læreren mod eleverne. Der er flødeboller på højkant.
Man kan jo sagtens også forestille sig sæt med andet indhold end grammatik, fx troper og figurer, forfattere, litterære perioder, temaer i tekster osv osv.
På Ozge Karaoglus blog så jeg den anden dag et indlæg om dette lille program, som – i modsætning til andre polling-programmer – gør det let for eleverne at skrive svarmuligheder ind som der så stemmes videre om ved hjælp af både et argumentationsfelt og en egentlig afstemningsknap. Tricider giver dig altså mulighed for at stille et spørgsmål til eleverne, og de får mulighed for at give deres holdninger til spørgsmålet til kende ligesom de får mulighed for at argumentere for og imod hinandens synspunkter. Og selvfølgelig endelig lave en afstemning. Dette kan bruges til:
Brainstorm på hvad en teksts tema(er) er. Eleverne skriver temaer som de og deres klassekammerater skal argumentere for inden de sætter deres stemme der.
Evaluering af undervisningsmetoder. Eleverne kan være med til at argumentere for at nogle bestemte undervisningsmetoder skal inddrages i højere eller mindre grad eller bruges på et bestemt forløb.
Forslag til nye emner/materialer etc.
Fejlsætninger i engelsk. Eleverne skriver forklaringer, og klassekammeraterne kan argumentere for hvorfor de forskellige forklaringer er rigtige eller forkerte.
Personkarakteristikker og miljøkarakteristikker: Eleverne skal karakterisere en bestemt person i teksten med adjektiver og klassekammerater argumenterer for og imod valget af dette adjektiv inden afstemning.
Debatter af enhver art hvor eleverne skal argumentere for holdninger. Dette kunne især være relevant inden i skal i gang med at skrive kronikker i dansk.
Testmoz er et supernemt lille og hurtigt testprogram, som giver din mulighed for at fx at scanne elevernes viden på et bestemt område. Der er ingen funktioner i Testmoz som jeg ikke tror diverse elærings-platforme som Fronter og Lektio ikke allerede kan, men Testmoz virker for mig at se bare nemmere at gå til, og så kan jeg dele linket med mine elever på klassens Facebookgruppe.
Du kan se en kort instruktionsvideo til Testmoz her:
Jeg har umiddelbart fem ideer til hvordan man kan bruge Testmoz i undervisningen:
Brug sandt eller falsk til at teste elevernes forståelse af en lektie (eller måske endda til at se hvem der har læst, og hvem der ikke har). Som en del af lektien kan du bede eleverne tage testen hvor de skal besvare 10 sandt eller falsk-spørgsmål om teksten. På denne måde får du som sagt både et overblik over hvem der har læst, men også hvor der måske har været nogle forståelsesproblemer som I kan tage udgangspunkt i i en efterfølgende klassediskussion.
I engelskundervisningen kan du bruge Testmoz til delprøve 1-opgaver. Her kan du lave multiple choice med fejlsætninger hvor du skriver en fejlsætning og som svarmuligheder, fire forklaringer med grammatisk terminologi hvoraf selvfølgelig kun den ene er korrekt i sammenhængen. Du kunne også have øvelser hvor eleverne i fri tekst skal skrive den rigtige form af et verbum du vil have sat ind i sætningen.
Brug en multiple choice-quiz til at teste baggrundsviden om et bestemt emne inden I skal i gang. Stil nogle spørgsmål om Romantikken (måske på baggrund af dansk-historie oversigtsforløb), og se hvor meget de husker, og brug det som udgangspunkt for et lærerforedrag. Eller hvor meget ved eleverne egentlig om amerikansk samfund og politik?
Selvfølgelig kan Testmoz også bruges til at træne gloser eller udtryk med en ’fill in the blank’.
Du kan også få eleverne til at træne begreber med en ’multiple choice’. Hav for eksempel beskrivelser af forskellige fortællertyper, som så skal matches med den rigtige fortæller fra svarene i ’multiple choice’. Eller hvad med et lille tekstuddrag, som så skal matches med den rigtige fortæller eller fremstillingsform eller andet.
Et tweet førte mig hen til denne video på Teaching Channel. I videoen fortæller en 6. klasses matematiklærerinde om en opvarmningsøvelse hun kalder ’My favorite No’. Og selvom eksemplet er fra matematik og fra grundskolen, er der bestemt elementer i ideen som jeg mener jeg kan overføre til min undervisning. Har du ikke tid til at se videoen (som varer 6 minutter), kan jeg da lige fortælle at ideen går ud på at skrive en opgave op på tavlen, give hver elev et stykke papir, bede eleverne skrive deres svar på papiret og give papiret til læreren. Herefter sorterer læreren så meget hurtigt de rigtige og de forkerte svar. På denne måde får læreren et hurtigt overblik over hvor mange elever behersker det testede område, og hvor mange elever har brug for mere støtte. Derudover vælger læreren det forkerte svar ud som han/hun synes bedst om, og klassen analyserer nu dette svar sammen. Allerførst findes alle de gode ting i besvarelsen frem, og endelig analyseres det forkerte skridt så.
Jeg forestiller mig at dette kunne anvendes med fordel som opvarmning med:
Fejlsætninger (engelsk)
Oversættelser (engelsk, fremmedsprog)
Forståelse af en læst tekst – eleverne skriver ca. 10 ord hver, der besvarer lærerens konkrete spørgsmål (engelsk, dansk, fremmedsprog – i dansk kunne det dreje sig i højere grad om fortolkningsspørgsmål)
Opsamling på centrale begreber/teorier der ligger til grund for en emnelæsning, fx noget væsentligt omkring en periode (engelsk, dansk)
Opsamling på skriftlige opgaver, fx gennemgang af indledninger, gennemgang af typiske sproglige fejl osv. (engelsk, dansk og fremmedsprog)
Repetition af filmiske virkemidler (eleverne ser et lille klip og skal beskrive nogle filmiske virkemidler og deres effekt i et par linjer) (dansk, engelsk)
Træning af stilistik-beskrivelse (til delprøve 1 i engelsk)Find selv på flere…..
Jeg brugte det selv i dag til oversættelse af en sætning med fokus på ordstilling. Jeg opdagede at alle eleverne gennemskuede den omvendte ordstilling mens et par lod sig forvirre over placeringen af tidsadverbiet. Det fik vi så en rigtig god snak om ud fra den valgte sætning på tavlen. Jeg havde ikke bedt eleverne skrive navn på, og det gjorde faktisk ikke noget, for jeg fandt ud af at jeg nok alligevel ikke ville kunne bruge øvelsen (med den tid jeg havde afsat til at løbe svarene igennem) til at identificere helt konkret hvilke elever der havde bestemte problemer. Men jeg fik et overordnet hurtigt billede af – netop som jeg ønskede – at den ordstillingsfejl der skabte de største problemer altså var tidsadverbiets placering.
Min konklusion på opgaven var at eleverne både var stærkt fokuserede og med i diskussionen om både de positive aspekter af den valgte oversættelse og identifikationen af problemet.
Så har jeg igen et par forslag til hvordan du kan sætte fokus på engelsk sproghistorie. Jeg har tidligere fortalt om A History of the English Language in 10 Minutes som jeg selv bruger i forbindelse med mit Shakespeare-forløb hvor sproghistorie indgår, men måske kan disse film udvides med Gina Cookes film fra TED-Ed om morfologi og stavning.
Du kan eventuelt differentiere Gina Cookes film således at elever med et lavere fagligt niveau ser den første film mens elever med et højere fagligt niveau ser den anden.
Du kan nu bede eleverne vælge et ord fra A History of the English Language (fra et af de første afsnit), som de skal undersøge etymologien af. På baggrund af deres research skal eleverne lave små videofilm eller screencasts hvor de forklarer ordets etymologi og prøver at drage en parallel til den nutidige form eller stavemåde a la Gina Cooke. Hertil kan eleverne bruge Etymonline eller Dictionary. På den måde tvinges eleverne til at sætte sig ind i hvordan den sproghistoriske udvikling har påvirket moderne stavemåder, og dette kan måske være med til at sætte fokus på stavning generelt.
Jeg sidder netop nu og retter opgaver fra en 1.g jeg netop har overtaget efter jeg vendte tilbage fra barsel. Tidligere har jeg tit haft svært ved at danne mig et overblik over de fejltyper som bestemte elever lavede, men så fik jeg dette helt lavpraktiske tip:
For hver elev opretter jeg i starten af gymnasieforløbet et dokument som følger eleven gennem alle tre år, og for hver opgave kopierer jeg mine samlede kommentarer til eleven ind (altså dem jeg skriver til sidst som en opsamling på de betragtninger jeg har gjort mig opgaven igennem), ligesom jeg måske lige skriver et par stikord til de grammatiske fejltyper der særligt har optrådt i opgaven. Jeg retter som oftest nemlig ikke de grundgrammatiske fejl, men markerer disse med high-lights i forskellige farver alt efter fejltypen, og så er pointen at eleven selv skal rette fejlene til næste aflevering (det smarte ved dette er at der så altid er fejlsætninger eleven kan øve sig på). Dokumentet med alle elevens kommentarer kan jeg hive frem når jeg har brug for at se hvilken progression der er sket i elevens skriftlige arbejde, og om jeg skal sætte målrettet ind på nogle bestemte grammatiske felter, ligesom jeg kan give eleven dokumentet hen mod slutningen af gymnasieforløbet så eleven ved hvor han/hun især skal sætte ind.
Denne samling af kommentarer kan selvfølgelig kun med lethed lade sig gøre fordi eleverne altid afleverer elektronisk, og jeg altid retter elektronisk.
Tak til Tony for dette lavpraktiske og meget nyttige tip.
På 
Jeg sidder netop nu og retter opgaver fra en 1.g jeg netop har overtaget efter jeg vendte tilbage fra barsel. Tidligere har jeg tit haft svært ved at danne mig et overblik over de fejltyper som bestemte elever lavede, men så fik jeg dette helt lavpraktiske tip: