af Eva Pors | feb 3, 2013 | Grammatik, IT og anden teknik, Læs en tekst
På Falkonergårdens Gymnasiums IT-blog så jeg forleden et super indlæg om gratis skærmdelingsprogrammer. Selvom det ikke er sket så tit, så har jeg ind imellem ønsket mig at jeg hurtigt kunne få delt en elevs skærm med projektoren så hele klassen lige kunne se med. Her kommer fire situationer hvor jeg synes skærmdeling er et rigtig godt bud på at få lettet undervisningsproceduren:
- Notebookfiler til SMARTBoardet er rigtigt svære at dele resultatet af (det kræver lange og snørklede og datatunge veje). Men hvis eleverne nu løser opgaver på express-versionen, så kan vi efterfølgende hurtigt tjekke løsningerne ved hjælp af skærmdeling.
- Notebookfiler eller andre dokumenttyper med under- og overstregningsmuligheder kan jo bruges til at udtrykke analyser og fortolkninger af et tekststykke. I stedet for at eleverne præsenterer deres produkter ved tavlen og først skal til at lave deres markeringer der (hvilket meget ofte resulterer i at eleverne taler til tavlen og bruger mere tid på at se i papirerne og lave selve understregningerne på den interaktive tavle end på faktisk at præsentere), så kan de nu bare skærmdele med projektor-computeren og præsentere direkte fra deres eget mere eller mindre færdige produkt (hvilket så kan danne udgangspunkt for videre klassediskussion og videre fælles notattagning).
- Jeg beder tit mine elever skrive oversættelsessætninger eller hele oversættelser op på tavlen hvor vi så sammen kan gennemgå rettelserne. Dette led med at skrive op på tavlen kan jeg nu springe over: En elev kan skærmdele sit bud som så kan danne grundlag for en fælles gennemgang. Og dette gælder jo alle mindre skriftlige øvelser som skal rettes på klassen.
- Skærmdeling kan også være relevant til billedfiler som af en eller anden grund ikke er hensigtsmæssige at klassen deler med hinanden. Dette kunne fx være egne fotos som eleverne har medbragt i forbindelse med en lær-hinanden-at-kende-øvelse.
Hvis du har brugt skærmdeling til andet i dansk-, engelsk- eller fremmedsprogsundervisningen, hører jeg selvfølgelig rigtig gerne om det i en kommentar her på siden. Eller måske har du helt andre fag hvor skærmdeling også er et rigtig interessant redskab. Hvis det er tilfældet, skal du sandelig også være hjerteligt velkommen til at dele erfaringer og forslag i en kommentar.
EP
af Eva Pors | dec 16, 2012 | Forløbsplaner, Grammatik, Vidensdeling
For et par uger siden blev jeg kontaktet og spurgt om jeg måske havde et par ideer til at undervise (og eliminere) run-on-sætninger (både på dansk eller engelsk). Det synes nemlig at være et ret gennemgående problem for mange elever at skelne hovedsætninger fra ledsætninger hvilket ofte resulterer i en forvirrende tegnsætning hvor punktummer erstattes af kommaer. Henvendelsen ramte lige ned i min achilleshæl, for nok oplever jeg selv det samme problem i stor stil hos mine elever, men jeg må indrømme at jeg har gjort meget lidt i form af målrettet indsats for at udbedre skaden. Det skal være slut nu, så her kommer mit bud på et par undervisningsressourcer der måske kan være med til at sætte fokus på bedre tegnsætning.
- Definer allerførst hovedsætninger (independent clauses) og ledsætninger (dependent clauses). Lad eleverne vælge (eller vælg for dem hvis du synes det er mere hensigtsmæssigt), om de skal lære af dig eller selv undersøge sagen. Elever der skal lære selv, kan fx bruge disse links til inspiration: Learn English, Diana Koscik – clauses powerpoint, Dansk sprognævns hjemmeside: Sproghjælp, Find ledsætninger, Youtube-video om clauses and phrases .
- Eleverne kan nu matches (elever fra klassen og elever der selvstændigt undersøgte sagen) to og to, og sammen kan parrene skabe en lille screencast eller podcast hvor de forklarer forskellen mellem hovedsætninger og ledsætninger – og forklarer hvad en sætning er – med deres egne ord.
- Som lektie kan eleverne få for at de skal se/lytte til tre andre screencasts/podcasts og skrive eventuelle spørgsmål eller kommentarer ned, som så tages op i klassen i starten af næste time.
- Vis et eksempel (evt. fra en elevstil) på en run-on-sætning. Eller lav dit eget eksempel. Det må gerne være overdrevent. Spørg eleverne hvad problemet med sætningen er, og hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet.
- I engelskundervisningen kan du nu spille Grammar Girl’s Quick and Dirty Tip om run-ons for eleverne. Eller bed eleverne selv lytte til programmet. De skal skrive alle de udtryk ned de ikke forstår, og alle de spørgsmål der måtte komme i forbindelse med aflytningen. Herefter sættes eleverne i grupper hvor de stiller hinanden spørgsmål til det de har hørt, og sammen forsøger de så at udrede reglerne. De skal altså hjælpe hinanden til at alle forstår så meget som muligt af det lille program.
- Få nu klart defineret på klassen hvad en run-on-sætning er. Få eleverne til at brainstorme på løsningsmetoder, og skriv de relevante forslag op.
- Gå på jagt efter run-ons: Send eleverne på Facebook, igennem gamle stile, på nettet generelt, whatever, og bed dem finde så mange eksempler som muligt på run-on-sætninger. Eksemplerne skal kopieres ind i et Google Docs. De har 10-15 minutter. Hvem kan finde flest?
- Elevernes Google Docs kan nu bruges som et klassisk opgaveark hvor sætningerne skal rettes, og rettelserne kan gennemgås samlet på klassen, eller det kan bruges som udgangspunkt for endnu en forklaringsopgave: Eleverne skal nu individuelt udvælge ca. 3 sætninger, og i en screencast forklarer eleverne først hvorfor hver sætning er en run-on, og hvordan sætningen mest hensigtsmæssigt kan rettes.
Det er i hvert fald det jeg vil prøve af over de næste par moduler, når jeg skal undervise i run-ons. Husk, ligger du inde med et par ekstra ideer, så føj dem endelig til herunder i kommentarfeltet.
Og tak til Camilla for det kærlige skub til at tage run-ons op!
EP
af Eva Pors | mar 19, 2012 | Glosetræning, Grammatik, IT og anden teknik, Læs en tekst
Igen har Nik Peachey ledt mig på sporet af nye programmer, og denne gang er det Lingle der har fanget min interesse. Programmet er et rigtig fint redskab til at hjælpe læreren med at lave en hurtig bearbejdning af tekster, således at der både opgives gloser, laves forskellige grammatiske øvelser eller gloseøvelser ved hjælp af blot et par klik. Programmet laver altså alt benarbejdet for dig, og det eneste du skal gøre, er at finde den artikel du vil bruge. Du kan selvfølgelig også se og bruge timer, som andre har skabt i programmet. Ulempen ved programmet er at det ikke forbliver gratis, og at du – så vidt jeg kan se – ikke selv kan uploade tekster, men skal finde tekster/artikler fra nettet.
EP
af Eva Pors | mar 16, 2012 | Glosetræning, Grammatik, Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering
Et af mine pædagogiske mantraer er at elever ikke skal ’slappe af’ i mine timer. De skal altså ikke jappe igennem en opgave for at kunne sige at de er færdige, og så få lov til at snik-snakke eller lave noget ikke-fagligt på deres computer. Jeg har derfor altid et par bonusopgaver i ærmet som jeg stikker de hurtige elever. Her kommer fem forslag til bonusopgaver til engelskundervisningen:
- Knowword er et ikke-så-let lille glosetræningsspil, som de hurtige elever kan sættes til at spille på deres computere. Lyrics Training eller PhotoMunchrs er to andre små online glosetræningsspil, der også kan bruges her.
- Send de hurtige elever op til SMARTBoardet hvor der er tændt for en lille interaktiv øvelse der har med samme emne at gøre som den opgave eleverne lige har løst.
- Kør en lille snakke-gloseøvelse to og to, f.eks. quick, say the opposite hvor du giver hver elev i det hurtige par en række ord som partneren hurtigt skal sige antonymet til. Læser en elev f.eks. departure højt, skal makkeren svare arrival. Du kan enten tage gloser fra tekster I lige har gennemgået, eller google ’Vocabulary list ESL’. Så dukker der et hav af gloselister op, f.eks. denne her fra Many Things.
- Hav altid et par arbejdsark af den ene eller anden slags med som du hurtigt kan dele ud. Du kan jo hente sådanne arbejdsark på Get English Lessons eller Stickyball.
- Forbered de hurtige på at de skal præsentere deres svar for klassen. Dette kan jo ske ved at de sendes til tavlen for at skrive stikord op, eller – hvis det har været en grammatisk øvelse eleverne har arbejdet med – skriver deres svar op på tavlen som øvelsen så gennemgås ud fra.
Og med det, rigtig god forårsweekend!
EP
af Eva Pors | mar 5, 2012 | Grammatik, Organisering / undervisningsdifferentiering, Skriftlighed
Det virker for mig at se altid mere autentisk at vælge fejl og fejltyper som eleverne laver, når vi arbejder med fejlsætninger i engelsk grammatik, og når der skal være fokus på både skriftlig og mundtlig korrekthed, men jeg har altid syntes det var lidt svært at tage eksempler direkte fra mine egne elever i frygt for at stigmatisere nogen (også selvom man selvfølgelig kan anonymisere og skrive en lille smule om). Derfor blev min interesse vakt, da jeg faldt over denne idé (som jeg desværre simpelthen ikke kan huske hvor jeg så!) om foldehistorier.
Brug den klassiske foldehistorie til f.eks. at skrive om en tekst eller et emne I netop har diskuteret eller (især på et lidt lavere niveau) ud fra en tilfældig ’creative writing prompt’ . Den klassiske foldehistorie går ud på at en person starter historien og skriver ca. 1,5 linjer eller 2,5 linjer, folder papiret sammen så det kun er den sidste halve linje der kan ses, og herefter sender papiret videre til naboen, som så må digte videre ud fra den halve synlige linje. Når papiret har været sendt rundt til tilpas mange mennesker, åbnes det og læses højt, og den klassiske foldehistorie har ofte et temmelig komisk islæt. Her kan det altså gøres mere fagligt ved at foldehistorien netop knyttes til et fagligt element hvis man ønsker det. Men ellers er ideen at eleverne – efter et passende tidsrum – nu alle åbner deres tekster og retter disse for sproglige/grammatiske fejl med tilhørende forklaringer osv. I kan for eksempel samle op ved at eleverne selv vælger en eller to fejlsætninger ud som sendes til klassens projekter via Todays Meet (eller en anden back channel).
Pointen ville her være at der har været så mange forfattere på projektet at ingen elever vil føle sig hængt ud med sætningerne der kommer på tavlen. Og samtidig er alle også i gang i både skrivefasen og rettefasen.
EP
af Eva Pors | mar 3, 2012 | Grammatik, Organisering / undervisningsdifferentiering
Min sidste undervisningsdag før barslen var ret hård. Jeg havde tre klasser og et møde, og da vi nåede hen mod kl. 15 (den sidste halve time af sidste undervisningsmodul) med 1.y, var jeg godt brugt. Jeg havde planlagt en lille grammatisk repetitionsøvelse med fejlsætninger.
Eleverne fik et stykke papir (som også var på SMARTBoardet, men ideen var at eleverne skulle løse opgaven selv først, og så skulle vi samle op på Boardet efterfølgende) med 7 fejlsætninger og plads til rettelser. De grammatiske forklaringer havde jeg faktisk givet dem, men de stod hulter til bulter nederst på siden, så opgaven gik altså ud på at rette fejlsætningerne og finde den grammatiske tilsvarende forklaring til sætningerne nederst. Du kan hente øvelsen
her eller under
materialer (og så håber jeg ikke jeg har nuppet sætningerne et eller andet andet sted fra, men at jeg faktisk selv har lavet dem. Det er et par år siden, og jeg kan ikke rigtig huske det, så hvis du føler at din ophavsret krænkes, så sig lige til, så jeg kan kreditere dig med det samme).
Nå, men fordi jeg var så træt så træt, gjorde jeg noget jeg sjældent gør: Jeg satte mig ned bag katederet og sad helt stille og slappede af. Normalt plejer jeg at gå rundt, hjælpe elever der spørger, tjekke om alle er med, spørge til elever jeg mistænker måske har problemer osv. Men i denne time satte jeg mig altså ned og holdt mund. Og resultatet var at der var fuldstændig ro i klassen. Ingen talte sammen (selvom de altså gerne måtte), alle sad de med hver deres opgave og løste løs. Efter ca. 10 minutter rejste jeg mig igen og begyndte at gå rundt som jeg plejer, og straks begyndte eleverne at summe med deres naboer om opgaven – måske endda at småsnakke om andre ting end lige opgaven.
Bagefter kunne jeg ikke lade være med at tænke at mit relativt høje energiniveau nok ikke altid er en fordel, men faktisk med til at skabe en vis uro. Mon ikke der virkelig er noget sundt i at sætte sig ned og signalere ro for eleverne? Og interessant er det i hvert fald, at tavsheden og koncentrationen overhovedet ikke blev italesat, men skete helt naturligt i det øjeblik jeg bare satte mig ned, slappede af og holdt min mund.
Konklusionen er i hvert fald at det kan være en fordel ind imellem ikke at rutte med sin tilgængelighed som lærer når eleverne skal løse individuelle opgaver.
EP
