af Eva Pors | okt 22, 2011 | Hitliste, Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering
Netop hjemvendt fra skøn skøn ferie i Rom, 4 kvinder – 4 dage, er jeg herligt inspireret, så her kommer 4 ideer til hvordan man kan samle op på emner og sikre sig at de centrale pointer i emnet er slået fast (tak til Pernille for opfordringen!).
- Lav en planche. Eleverne laver i grupper en planche hvor de forholder sig til hvad de har lært, eller hvad de mener, er det mest centrale i emnet. Når planchen er færdig, gives den til nabogruppen, som nu kommenterer 3 ting ved planchen: A) noget der overrasker dem. B) noget de er imponerede over. C) Noget de undrer sig over. Det er så disse 3 ting fra hver gruppe der diskuteres på klassen og samles op på samlet. (Tak til Kamilla for den ide).
- Send eleverne op til tavlen, og få dem til at skrive et stikord fra forløbet ned som de mener, er helt centralt. Du kan nu selv vælge nogle stikord som du gerne vil have eleverne til at uddybe, eller du kan måske vælge at holde et lille hurtigt lærerforedrag baseret på elevernes stikord (hvis du tør at improvisere på den måde).
- Lav en stoledans-øvelse med arbejdsspørgsmål som samler op på forløbet. Hver elev arbejder med et spørgsmål i et antal minutter før han eller hun rykker hen til pladsen ved siden af hvor et andet spørgsmål ligger klar med den forrige elevs noter og besvarelser. Den nye elev skal nu ikke bare forholde sig til spørgsmålet, men også til det der allerede er skrevet af tidligere elever. Det er en stor fordel at sørge for at alle dokumenter (når I er færdige) lægges op i klassens fælles e-læringsplatform så alle har adgang til de fælles noter (og ja, jeg går ud fra her at man arbejder med spørgsmålene på computer). Man kunne også bruge et nyt Google Docs til hvert spørgsmålene. Så behøver eleverne ikke flytte sig fra computer til computer, men behøver bare at åbne et nyt dokument for hvert spørgsmål der skal besvares. I kan samle op mundtligt ved at du beder hver elev til sidst læse det samlede dokument de sidder med igennem og præsentere de væsentligste pointer for klassen.
- Du kan også selv finde på de mest centrale stikord fra forløbet. Giv eleverne et stikord ad gangen, og bed dem (individuelt) skrive ned hvorfor dette stikord er centralt, hvad de har lært om dette stikord osv. Når de har fået et minut eller to til at skrive ned, kan de sammenligne deres besvarelse med naboen, og du kan så spørge ud i klassen hvilket par der mener at de har en besvarelse der bør deles med resten af klassen. (Tak til Anja for denne fine ide).
EP
af Eva Pors | sep 6, 2011 | Blandet godt, Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering, Vidensdeling
Okay, hvor energien ligefrem skal komme fra, kan jeg nok ikke svare på, men måske har jeg et par tips til hvordan det at udvikle sig som lærer bliver mere overskueligt. Her kommer et par tips til hvordan du – et skridt ad gangen – kan arbejde med nye aspekter af det at være lærer.
- Bestem dig for en xxx-måned hvor du vil sætte dig ind i dette eller hint. For eksempel vil du bruge denne måned på at lære at blogge og finde på måder du kan gøre dette med eleverne, eller du vil bruge måneden på at udvikle et nyt forløb, eller du vil gøre måneden til Smartphone-måned og arbejde med at bruge Smartphones i undervisningen. Du behøver selvfølgelig ikke nye projekter hver eneste måned, og tanken om at det kun er et projekt der er på programmet denne måned (og kun i en måned), kan give dig rum til fokusere.
- Del med kolleger. Jeg har aldrig forstået hvorfor nogle lærere holder deres materialer så tæt ind til kroppen at ingen andre kolleger må se dem. Hvorfor er man bange for at dele sine succeser og fiaskoer med kolleger der skal ind og undervise i det samme. Jeg faldt over et i den forbindelse rammende citat den anden dag: “Teachers reinventing the wheel every night is so early 90s.” (Men ingen ved rigtig hvem der har sagt det). Hvis man er bekymret for at det man har lavet ikke er tilstrækkeligt, så opret en worst practise-bank. Del alle de erfaringer I har gjort jer, som absolut ikke virkede, og brug disse erfaringer til at rette til. Det er MINDST lige så værdifuldt, som en best practise-bank, og måske noget mindre intimiderende.
- Smid ikke væk bare fordi en enkelt time går dårligt. Prøv dit materiale af tre gange før du endelig beslutter dig for at det bare ikke virker (men tilpas selvfølgelig gerne ind imellem). Husk, du skal også selv arbejde dig ind i materialet før det fungerer optimalt, du skal kende materialets styrker og svagheder, og disse kender du ikke nødvendigvis inden du har prøvet det af sammen med eleverne et par gange.
- Lad være med at opfinde alle dybe tallerkener på én gang. En kollega gav mig engang følgende tip: Han fortalte at han altid var i gang med et (og kun et) nyt forløb, resten af de forløb han underviste i, var gengangere. På den måde blev bunken alligevel langsomt vendt.
- Sig fra! Det er ok ikke at være med i alle udenomsaktiviteter på skolen. Men vælg et par ting ud som du kan engagere dig helhjertet i.
EP
af Eva Pors | aug 28, 2011 | Hitliste, IT og anden teknik
At lave screencasts eller lydfiler er let og gratis. Med programmet Jing kan du lave op til 5 minutters screencast (og det er alligevel de færreste der gider at se mere end det), som du så får et direkte link til på nettet.
På Audioboom kan du laver lydfiler nemt og enkelt – ja, faktisk tror jeg det er det site jeg har prøvet af denne type, der har været allermindst bøvl med. Ligesom med Jing får du et link til din lydfil, og du har selvfølgelig også mulighed for at indlejre (embed) både Boom og Jing-fil i en blog eller lignende. Men hvad kan man bruge screencasts og lydfiler til i undervisningen? Her kommer nogle forslag:
- Brug screencasts til at demonstrere et grammatisk fænomen, gennemgå et program eleverne skal bruge, demonstrere en opgave de skal løse, eller andet der på en eller anden måde kræver instruktion.
- Få eleverne til at screencaste en grammatikbog ved at dele klassen ind i grupper som hver skal demonstrere et grammatisk problem i en fem minutters screencast.
- Brug screencasts som retteværktøj. Lav en screencast hvor du gennemgår f.eks. indledningen af elevernes afleveringer i stedet for de klassiske røde streger.
- Lad eleverne besvare arbejdsspørgsmål på en kreativ måde i Audioboom. Du kan f.eks. bede eleverne indspille et fiktivt radiolitteraturprogram over en tekst I har læst.
- Indspil en stribe forskellige gloser i Audioboom (du kan her differentiere mellem gloser og lade nogle Booms indeholde mere eller mindre svære gloser), og brug dine Booms som diktater. På denne måde kan eleverne skrive individuelle diktater.
- Kender du (eller er du selv) en native speaker? Måske kan du få vedkommende til at indspille et afsnit af en tekst i Audioboom, og få eleverne til at træne intonation og oplæsning ved at efterligne indspilningen. Da man også let kan importere Booms i iTunes, kan du også bede eleverne lytte til dagens tekst frem for at læse den (hvis du altså kan lokke en native speaker til at indspille hele teksten).
- Lav en alternativ aflevering. Få eleverne til at indtale deres essays i stedet for at skrive dem.
- Få eleverne til at lave ‘lydbøger’ over dagens tekst. Lad dem indspille teksten med dramatiske stemmer. I kunne f.eks. også forestille jer at teksten skulle laves om til et radiospil hvilket også ville kræve nogen omskrivning af teksten.
EP
af Eva Pors | aug 22, 2011 | Hitliste, IT og anden teknik
Det bedste ved at starte på arbejde igen efter en lang sommerferie er mødet med de nye topmotiverede elever. I mit tilfælde drejer dig som om ca. 120 nye ansigter, og selvom den første uge kræver større mængder energi fordi man skal huske ansigter og lære navne, så opvejes det til gengæld af elevernes fuldstændige engagement i disse første moduler. Jeg gør mig ikke nødvendigvis forhåbninger om at de holder niveauet gennem hele skoleåret, men en god start er ikke at kimse af – det tegner lyst.
Jeg har startet året i den ene klasse med at bede eleverne give mig den emailadresse de har knyttet til deres Google-konto, for jeg har planer om at arbejde en lidt mere med Google Docs i år. Her kommer seks små forslag til hvad du kan bruge Google Docs til:
- Skriv kollaborative noter. Måske har du delt klassen og bedt nogle af elverne besvare nogle arbejdsspørgsmål til en tekst mens du selv arbejder med resten af klassen om noget andet. Du kan jo bede eleverne skrive deres besvarelser i Google Docs så du på den måde også har let adgang til resultatet, og eleverne kan sammen udfylde arbejdsspørgsmålene uden at de nødvendigvis alle behøver at skrive præcis det samme ned. De kan kommentere hinandens besvarelser og uddybe. Google Docs ville også være ideelt til en stoledansøvelse så alle dokumenter bagefter er tilgængelige for alle – og så behøver eleverne heller ikke fysisk flytte sig selvom det jo er en del af morskaben ved stoledansen. En anden pointe her er at I sammen laver det perfekte notesæt.
- Brainstorm. Brug Google Docs som brainstorming-platform, fordi alle jo kan skrive til på præcis samme tid.
- Brug Google Analyse til at lave afstemninger og små tests. Her kan du hurtigt få et overblik over svarstatistik og lignende.
- Brug Google Slides til at lave præsentationer kollaborativt. Dette er et nyttigt værktøj hvis eleverne har for som lektie at forberede et oplæg sammen. Her kan de nemlig synkront forberede en præsentation virtuelt. Den har stort set de samme funktioner som PowerPoint.
- Brug Google Slides til at lave huskelister. Her kan du let og overskueligt lave lister over f.eks. fejl de ikke må lave til eksamen med eksempler. Meget mere overskueligt og lækkert i design end i et word-dokument.
- Brug Google Docs som et vejledningsværktøj. Opret et dokument for hver elev du vejleder, og del dokumentet med denne elev. Eleven kan nu skrive til hver gang han/hun har fundet nye materialer eller fået nye ideer til projektet, ligesom eleven kan skrive løbende dispositioner og andet, som du kan kommentere. Samme taktik har jeg faktisk tænkt mig at bruge til stileskrivning for at hjælpe eleverne med dispositionsfasen og hjælpe dem mere konkret med strukturen i deres stile. Her behøver I jo ikke være synkront online for at du løbende kan hjælpe og vejlede. (Tak til Maria Grangaard Nyby for den idé!)
Har du selv erfaring med Google Docs i undervisningen? Smid endelig en kommentar.
EP
af Eva Pors | aug 15, 2011 | Glosetræning, Grammatik, Hitliste, Mundtlighed, Spil
Så er vi i gang igen – okay, nogle af jer har været i gang i mindst en uge, men jeg er altså først startet i dag, eleverne kommer først i morgen, og min første undervisningstime er først på torsdag. Den første uge kræver altid lidt mere energi (man skal jo lige tunes ind og lære sine elever at kende), og mangler du lidt input til hvordan du kommer i gang igen, kan du eventuelt kaste et blik på mit indlæg om det første møde og det tilhørende addendum.
Men egentlig skal dagens indlæg handle om hvad man stiller op med fem-ti minutter tilbage af en time, især her i den første uge hvor stemningen stadig er præget af sommerferie-mode. Eleverne skal jo lige have en chance for overhovedet at få lektier for. Altså, her kommer en række småøvelser der altid kan hives op af hatten og ikke kræver den store forberedelse. Og ja, de fleste af dem er nævnt tidligere på bloggen, så bare søg på bloggen for at få nærmere instruktioner hvis du har brug for det.
- Mads og Monopolet (sprog eller dansk (argumentation)). Eleverne skriver et personligt problem på en seddel (må gerne være fiktivt) og lægger det i en hat. I grupper af tre trækker man et problem op og diskuterer løsningsforlag.
- Pass the bomb (sprog eller dansk). Eleverne sætter sig i grupper af 3-4 med en ting der kan sendes rundt mellem gruppemedlemmerne (f.eks. et penalhus). Giv dem en kategori, f.eks. ’verbs starting with s’ eller ’danske forfattere’. Eleven der holder genstanden, siger et ord inden for kategorien inden han må sende genstanden videre til sin nabo. Hver runde spilles mellem ca. 30 og 60 sek. Man taber en runde hvis man sidder med genstanden når tiden er gået.
- Skriv en diktat (sprog). Læs højt fra en tekst (gerne en der indeholder gloser I lige har arbejdet med), og bed eleverne skrive ned.
- Homofon-diktat (engelsk). Hav altid en liste med homofoner på dig. Tag den frem når du har fem-ti minutter tilovers. Læs hvert ord, og bed eleverne skrive så mange forskellige stavemåder/betydninger til ordet som muligt.
- Skriv en refleksion (dansk/sprog). Brug fem-ti minutter på at skrive ned hvad I har lavet i timen). Læs et par eksempler højt. Du kan også sige at bestemte ord fra tavlen skal indgå. Varier evt. ved at bede eleverne skrive et digt over timen frem for blot et referat.
- Træn dagens gloser (sprog). Visk gloserne på tavlen ud. Spørg herefter eleverne hvilke gloser der var på tavlen, og bed dem lave sætninger med gloserne. Du kan også starte med at viske oversættelsen af gloserne ud, bede eleverne sige oversættelserne igen og skrive disse til påny inden du så visker gloserne ud og beder elever rekonstruere hvilken glose der hører til hvilken oversættelse.
- Lav en uregelmæssigt verbum-quiz (sprog). Hvis du ikke har en stribe uregelmæssige verber skrevet ind i din SMARTBoard ’random word chooser’, så kan du også bare stå med ordbogen, sætte eleverne sammen i par, sige et uregelmæssigt verbum i infinitiv og bede eleverne på skift bøje verberne i hhv. præteritum og perfektum.
- Træn perioder (dansk). Del eleverne ind i to eller tre grupper (af ca. 10). Giv hver elev (undtagen én fra hver gruppe) en seddel med en litterær periode (eller forfattere fra forskellige litterære perioder), og bed eleven der ingen seddel fik, sætte de andre elever i kronologisk rækkefølge. Holdet der er først færdig med den rigtige rækkefølge har vundet.
- Træn stilarter (dansk). Efter at have arbejdet med en bestemt stilart, kan du bede eleverne bruge de sidste par minutter af dagen på at skrive en lille tekst i den stilart. Vis dem eventuelt et billede, de kan lade sig inspirere af. Du kan også bede dem skrive i bestemte fortællere (f.eks. alvidende, 3.person bunden synsvinkel, jeg-fortæller), eller i bestemte fremstillingsformer (panoramisk, scenisk…).
- Træn ordklasser (sprog). Kig på en tilfældig sætning fra dagens tekst (som er mere end syv ord). Bed eleverne udskifte hvert eneste ord i sætningen med et ord fra samme ordklasse og også i samme bøjning (altså datidsformer med datidsformer, komparativer med komparativer….).
- Evaluer (dansk, sprog). Bed eleverne kort genfortælle hvilke metoder I har arbejdet med i dag. Skriv dem op. Få eleverne til at rejse sig og stille sig ryg mod ryg. Bed dem med hånden ud for sig markere i hvor høj grad de enkelte metoder lykkedes. Eleverne vender sig nu mod deres makker og sammenligner placeringen af deres hænder og diskuterer hvorfor de evaluerede som de gjorde. Du går rundt og lytter. Masser af væsentlig information at finde her!
- Fup eller fakta (sprog, men også dansk). Del eleverne ind i mindre grupper, og giv hver gruppe en ordbog (giv dem en fremmedordbog i dansk). Hver gruppe finder et eller to ord, som de finder på to forkerte og en rigtig forklaring til. Når alle gruppe har deres fup- og faktaforklaringer klar, læser de højt. Andre grupper gætter på hvilken forklaring er rigtig, og gætter en gruppe rigtigt, får de selvfølgelig et point.
- Snak løs (sprog, men også dansk). Sæt eleverne sammen i par. Giv eleverne et provokerende udsagn, et moralsk dilemma, eller i dansk bare noget du gerne vil have de skal repetere. Bed elev nummer et i parret tale i 45 sekunder uafbrudt om emnet, og elev nummer to kan efterfølgende supplere i 30 sekunder.
- Læreren ved alt. Giv eleverne mulighed for at spørge løs omkring deres noter fra timen. Var der noget de ikke var helt sikre på de forstod. Noget der skulle gentages. Giv plads til alle typer spørgsmål, og giv plads til at få fyldt alle de huller ud der måtte være efter timen.
- Tjek dagens overskrifter (kræver måske lidt mere end fem minutter). Bed eleverne gå ind på nogle forskellige aviser, se nogle overskrifter og fortælle hvad de tror gemmer sig bag historien før de læser den (skimmer den) og ser om de havde ret. I dansk kan I jo tale om tonen i overskriften, og om det passer til tonen i artiklen.
Men hvad er dine bedste tips til de der ekstra fem-ti minutter vi ind imellem står med?
EP
af Eva Pors | aug 13, 2011 | Hitliste, Læs en tekst, Organisering / undervisningsdifferentiering
– Måske kan et indslag om Rytteriet, som i 2010 fik DRs Sprogpris (særpris) for deres evne til at aflæse forskellige befolkningsgruppers brug af sprog og evne til at gengive det. Brug Rytteriet som et oplæg til at tale om sproglig variation og stilistik, og hvorfor det er væsentligt at kunne afkode andres jargoner og tilpasse sin egen til bestemte situationer.
– For at få interessen for litteraturlæsning vakt, vil jeg prøve med lidt storytelling omkring elevernes egne minder omkring litteraturlæsning. Jeg vil starte med at fortælle min egen historie: Fortælle om et par af de bøger mine forældre læste højt for mig på sengekanten som barn, eller måske lave en lille film om bøgerne på min bogreol og nogle af de oplevelser jeg forbinder med disse bøger, og hvad de siger om mig. Og så skal eleverne gøre det samme.
– Man kunne også bede eleverne lave en antologi med udvalgte passager er deres yndlingslitteratur med små korte introduktioner til hver passage (hvorfor er den valgt). Selvfølgelig skal der også designes et relevant cover til antologien.
– Min skole købte i år et klassesæt af Lars Husums Mit venskab med Jesus Kristus, som jeg har besluttet at åbne værklæsning med. Her er der endelig en roman som også engagerer drengene i litteraturlæsning i en sådan grad at jeg skulle være et skarn om jeg ikke ville bruge romanens potentiale her. Romanen er underfundig, tragisk, bevægende og underholdende og lægger op til diskussioner om kodeblanding (fiktion og fakta), om tone og stil og om Jesus uden religion – på den sjove måde. Filmrettighederne er solgt til Nimbus Film, men eleverne kan måske hjælpe Nimbus lidt på vej og i forbindelse med et medieforløb prøve at udvikle et filmmanus over romanen eller dele af den?
– Lars Husum har jo udgivet andet end Mit venskab med Jesus Kristus, og jeg har overvejet om vi måske skal læse uddrag fra Jeg er en hær, om vi skal arbejde med et par af hans klummer fra Kanten på P1 (hvis de kan støves op), og om vi måske også skal arbejde med hans dramaer, f.eks. Slagtehal Alfahan som har præmiere i foråret 2012. Det kan godt være jeg lyder som en lallende groupie, men jeg kan ikke lade være med at mene at en forfatter der i den grad kan vække læselysten hos de 16-18-årige uden at blive banal, er en diamant. Du kan læse mere om Husum på hans blog http://www.larshusum.dk/
EP
