af Eva Pors | jun 4, 2014 | Blandet godt, Film og medier, Hitliste, IT og anden teknik
TED-Talks er efterhånden et ret velkendt fænomen for undervisere i flere fag. Her holder blændende fagpersoner alskens oplæg om emner inden for teknologi, underholdning, uddannelse, videnskab, økonomi, you name it. TED har i de seneste år udviklet sig og har nu også nogle ’datter’-sites, som fx TEDx (”talks from independently organized local events”) og TED-Ed videoer, som er kortere videoer om klassiske undervisningsemner – ret klare til brug i undervisningslokalet. Skal du i gang med et nyt forløb, kan du med fordel søge på www.ted.com for at se om der ikke skulle være et relevant foredrag du kunne inddrage. Her er 10 af de videoer jeg vil bruge enten direkte eller lade mig inspirere af til næste skoleårs undervisning.
1) Mon jeg er den eneste humanist hvis elever ind imellem har svært ved at forstå hvad de skal med mine fag. Hvorfor læse skønlitterære tekster? Hvad skal vi med al den kunst? Denne video kan hjælpe eleverne med at forstå hvad vi (blandt andet) skal med kunst, men også hvordan man faktisk analyserer et kunstværk. Især er jeg tosset med konklusionen: ”Art trains us to investigate, and that’s a real life skill if there ever was one!”
2) At undervise i kommatering i engelskundervisningen kan være tricky (ligesom det kan i dansk) hvis eleverne ikke har et godt greb om hovedsætninger og ledsætninger, men måske denne lille video kan hjælpe med at visualisere:
3) Når d. 11. november nærmer sig, vil jeg i år køre et forløb om WWI, og denne video – med herlig dialekt – kan bruges til introduktion:
4) Et forløb om “marriage” kunne faktisk være interessant at lave: Forskellige konstellationer skabt af forskellige drivkrafter. Og ikke mindst konsekvenserne af disse. Som introduktion er denne film et bud:
5) Og så kunne jeg godt tænke mig at bruge denne lille film som en metafor for opmærksomhed i undervisningen. Umiddelbart kunne det vel fungere fint i forbindelse med digital dannelse i alle fag. Og så har det relevans for elevernes tilegnelse af kørekort også 😉
EP
af Eva Pors | maj 24, 2014 | Hitliste, Læs en tekst, Lektier, Organisering / undervisningsdifferentiering
Den systematiserede undervisning i faglig læsning står ret højt på flere af ledernes ønskeseddel på min skole, og jeg må indrømme at jeg ikke selv er synderligt bevidst om at få lært eleverne dette – ligesom jeg heller ikke er skarp i bevidst at lære eleverne notatteknik, indrømmet. Nok kan jeg finde ud af at give eleverne fokuserede lektielæsningspunkter (det gør jeg altid). Og disse lektielæsningspunkter kan også sagtens være at eleverne selv skal finde fokus i teksten når de avancerer lidt ud i taksonomien. Men konkret at vise dem hvordan man læser en tekst, har jeg ikke været god til. Så jeg har nu overvejet hvordan jeg måske kan undervise mine elever specifikt i at læse tekster (de følgende ideer er ikke skrevet i en progressionsrækkefølge):
- Vær rollemodellen. Vis eleverne dine egne noter i marginen og understregninger i en tekst (som eleverne også har læst). Diskuter med eleverne hvorfor du mon har streget under og skrevet til som du har, og hvordan du skaber overblik over teksten ved hjælp af dine noter.
- Træn eleverne i at resumere afsnit for afsnit af en tekst. Lektien kan her ganske enkelt være at eleverne skal skrive en sætning der opsummerer hvert afsnit hjemmefra, og på klassen, når I gennemgår disse sætninger, kan du så bede eleverne forklare sammenhængen mellem afsnittet de præsenterer, og det foregående. Dette er også med til at skabe bevidsthed om emnesætninger, som er essentielle for den kohærente tekst.
- Vis eleverne konkret hvordan du læser (i hvert fald starten af) en tekst i et slags ’flipped classroom’. Film teksten (måske via Screencast-o-matic eller den fysiske papirtekst med din iPad/smartphone) mens du læser første afsnit højt og forklarer eleven hvad du/man lægger mærke til i dette afsnit, og hvordan det måske kan åbne op for nogle spørgsmål der kunne være interessante at holde sig for øje i resten af læsningen. Du kan se et eksempel på hvordan min kollega Lars har lavet et ‘flipped classroom’ med tekstlæsning her.
- Lær eleverne udholdenhed og evnen til koncentration. Ved du overhovedet ikke hvordan du skal gribe dette an, kan du jo ty til lidt teknisk hjælp. Du kan bede eleverne installere et af disse to programmer Cold Turkey (til PC) eller SelfControl (til Mac), som kan blokkere for alle digitale forstyrrelser mens eleverne læser lektien, som jo oftest – i hvert fald hos mig – foregår på computeren. Og mobiltelefonen skal slukkes.
- Nu skal eleverne også lære at det tager tid at læse, og at en (skønlitterær) tekst ret ofte skal læses mindst to gange. Min kollega Sidsel foreslog at man kunne bruge studiemoduler (moduler der netop er afsat til afvikling af skriftligt arbejde eller faglig læsning) på at lære eleverne udholdenhed i læsning. Eleverne sættes her til at læse i et længere stræk ad gangen, et helt modul. Og telefoner og computere er låst sikkert inde i klasseværelset mens eleverne har fundet en rolig blød hyggekrog et sted på skolen hvor de kan læse, læse, læse.
- Måske kan det hjælpe at aftale et konkret minuttal der skal sættes af til lektielæsning af dit fags lektie. Det gør jeg ind imellem, og så må eleverne nå så langt som de når. Hvis eleverne slet intet når, er det også en indikation for et fagligt standpunkt. Jeg har så til timen forberedt at eleverne skal arbejde differentieret med lektien alt afhængigt af hvor meget de har læst og forstået. Du kan se et eksempel på dette her.
EP
af Eva Pors | mar 6, 2014 | Evaluering, Hitliste, Skriftlighed
Jeg har været på kursus i rettestrategier. Og det var en øjenåbner. Det er gået op for mig at jeg har brugt alt for lang tid på rettelser (i stedet for feedback), og det er altså den der retter der lærer mest. Som en oplægsholder på kurset cirka sagde:
”Eleverne lærer meget mere af at aflevere færdigbearbejdede, perfekte produkter frem for halvfærdige opgaver, de ikke arbejder videre med”.
Det følgende indlæg har jeg sammensat med ideer kolleger har bidraget med i korridoren, over frokosten, på kurser osv. Bare så ingen tror det er mine helt egne.
En grundlæggende tanke bag følgende feedbackstrategier (som Hanne Leth Andersen, Prorektor på RUC, præsenterede) er at eleverne får meget mere ud af fokuseret peer feedback som de efterfølgende bearbejder, end uoverskueligt mange røde streger. Det betyder at læreren som en del af processen med stor fordel kan lægge peer feedback ind undervejs og selv rette meget mere fokuseret. Ufokuseret retning virker ikke! Dette betyder samtidig at noget af den rettetid vi som lærere måske tidligere har brugt på de røde streger, og som nu lægges over til eleverne, nu frigives til vejledningstid med eleverne.
Studiemoduler, som vi på min skole har indført i år, kan altså være en god ramme for at omlægge rettearbejdet og arbejde med skriftlighed på en mere hensigtsmæssig måde for alle parter. Men tiden brugt i studiemodulerne skal selvfølgelig indgå som en del af elevtiden. Her følger 6 forslag til hvordan:
- Til mindre, afgrænsede opgaver kan du bruge studiemodulet på at sætte eleverne i grupper med deres færdige produkter. De skal nu læse hinandens produkter og give hinanden feedback ud fra klart definerede evalueringskriterier. Feedback’en skrives ind under opgaven. Som lærer er dit job efterfølgende at læse opgaven og feedback’en, og DIN eneste feedback bliver om du er enig eller uenig (og selvfølgelig nok også kort hvorfor) med feedback’en. Men, altså, pointen er at grundlæggende fejl (stavefejl, fx) gerne skulle være blevet udryddet i feedback-runden. (Tak til Christina).
- Eleverne får en ret veldefineret afrundet opgave (fx en oversættelse eller en matematikopgave), som de skal skrive individuelt. Inden studiemodulet skimmer læreren opgaverne og sætter eleverne i passende grupper – alt for gode besvarelser skal ikke sættes sammen med alt for mangelfulde besvarelser. I studiemodulet får gruppen nu til opgave at sammensætte (eller omskrive) til den perfekte aflevering. Det betyder at eleverne altså skal diskutere sig frem til de bedste svar. Herefter retter du som lærer kun gruppeafleveringerne (tak til Kenneth).
- Gør dine rettelser sparsomme: Skriv blot ’god analyse’ eller ’stavefejl’ eller ’læs denne sætning igen’ osv. Dette gøres ENDNU lettere hvis du har adgang til et program som ’Fejlretter’ eller ’Wordmark’, for her kan du foruddefinere dine ’retteknapper’. I studiemodulet er det elevernes opgave at rette opgaven igennem, spørge læreren hvor der er ting de er uklare på osv, og dette er selvfølgelig også en del af elevtiden. Den rettede version vises til læreren, men uden at lærerens kommentarer er slettet, så man som lærer let kan se hvor der er sket ændringer. (Tak til Stinna)
- Lav en mindre opgave (gerne en der er inddelt i flere delopgaver fx en matematikaflevering eller en grammatikprøve) i studiemodulet, og få eleverne til at komme til op til katederet hver gang en opgave er færdiglavet, for at få opgaven rettet. På den måde retter du kun det, du kan nå at rette i timen, og eleverne arbejder med samme opgave indtil den er perfekt. (Tak til Sidsel)
- Brug studiemodulet som vejledningstime til en større opgave, og kald eleverne ud én efter én for at tale om deres opgave (eller, hvis der er for mange elever, i mindre grupper af 2 eller 3). Spørg dem hvad de har tænkt at skrive i opgaven, og vejled dem så herefter. Her kan man med fordel have givet eleverne som lektie at de skal skrive en fyldig disposition til opgaven, så denne danner grundlag for vejledningen. I dette tilfælde er noget af elevtiden så gået til opgavens forarbejde. For at spare tid i retteprocessen kan man så rette meget fokuseret, altså fx kun kommentere struktur eller analyseindhold eller andet der nu måtte være væsentligt at have fokus på.
- Brug studiemodulet til at lade eleverne rette hinandens produkter ud fra ganske klare evalueringskriterier. Her kan det være en fordel at have lavet et evalueringsark med de klare kriterier, og så skal eleverne altså udfylde om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Både opgaven op til og selve evalueringen er noget af elevtiden. Eleverne får på baggrund af denne feedback mulighed at rette deres aflevering til. Den færdige aflevering afleveres sammen med evalueringsarket, og det vigtige er nu om eleven faktisk har rettet sine fejl og mangler (inspireret af Mette Machholm).
EP
af Eva Pors | aug 18, 2013 | Grammatik, Hitliste, Læs en tekst
At træne grammatik i forbindelse med tekstlæsning og at identificere grammatiske regler ud fra autentiske kontekster er næppe nyt for nogen. Men det kræver jo unægtelig mere forberedelse fra lærerens side end blot at hive et kapitel fra Fejlstøvsugeren frem og bede eleverne løse opgave B2 og oversætte tekststykke D1. På Facebookgruppen ’Engelskundervisere på de gymnasiale uddannelser’ fandt jeg et par rigtig gode ideer og har forsøgt at tilføje mine egne. Tusind tak til Christina Egholm for inspiration til dette indlæg og for at lade mig poste hendes ideer.
- Find en tekst med få (valgfri ordklasse). Brug det til at diskutere hvad dette gør ved teksten, evt. med omskrivning hvor ordklassen pludselig optræder. Et eksempel kunne jo være adjektiver i digtet “The British” af Benjamin Zephaniah.
- Elever battler mod hinanden og finder hurtigt ti verber, ti substantiver, ti præpositioner osv. i teksten.
- Find synonymer: Vælg et ord fra teksten (fx et ord som ’different’ eller ’angry’ eller ’story’), og bed eleverne i grupper finde så mange synonymer for ordet som muligt. Diskuter herefter hvorfor mon netop dette ord er valgt i teksten, og hvilke konnotationer der ville følge med de andre ord. Du kan se en lang liste med forskellige ord og mulige synonymer her.
- Eleverne finder ing-former i teksten og identificerer hvilke er lange tillægsformer, hvilke er udvidede tider, hvilke optræder som gerundium (efter fx præpositioner) og så videre. Samme kan I prøve at opstille nogle regler for disse forskellige forekomster. Og så kan I selvfølgelig sikkert også finde et par ord der ender på ’ing’ som er substantiver. (Jeg har brugt de to første afsnit af Animal Farm kapitel 1 til denne øvelse).
- Undersøg tekstens kommatering. Og opstil hovedregler herfor.
- Identificer den centrale tid i et tekststykke, og diskuter afvigelserne. Dette er en rigtig fin måde at få identificeret forskellen mellem fx førtiderne og nutid/datid.
- Undersøg de relative pronominer i et tekststykke, og diskuter herefter hvornår der bruges hhv. who, whom, which, that og whose. Opstil regler. Brug fx de første to afsnit af kapitel 4 i Animal Farm.
- Samme afsnit i Animal Farm kan også bruges til at undersøge placeringen af forskellige typer adverbialled.
- Brug hele kapitel 3 i Animal Farm til at undersøge modalverberne could, should, would. Hvordan optræder disse og i hvilken betydning? Hvilken effekt har modalverbet ‘should’ fx i sætningen ’it was natural that [the pigs] should assume the leadership’?
EP
af Eva Pors | jun 24, 2013 | Blandet godt, Evaluering, Hitliste
Skoleåret lakker mod enden. Studenterne springer ud, og lige om lidt klapper vi selv computeren i, smider årets brugte noter ud, rydder op i tasker, chartekker, skuffer og skabe, pakker, låser af, rejser og glemmer – i hvert fald for en stund. Inden vi når helt dertil, blogger jeg lige skoleårets sidste indlæg. Og så holder jeg altså ferie. Helt til 1. august (aaarh, måske kommer der lige en fødselsdagshilsen til mig selv fra mig selv når bloggen fylder 3 år d. 19. juli). Men altså, her følger et par tanker om mit skoleårs
ups and
downs.
Ups:
1) At komme tilbage på arbejde. Det er skønt at være mor, men jeg nåede vist aldrig helt dertil hvor jeg bare nød at være hjemmegående. Gør det mig til en ravnemor hvis jeg siger at jeg hver dag savnede faglige input fra voksne mennesker, og at jeg nyder at savne min søn mens jeg er på arbejde – og at glæden altid er fuldendt når jeg henter ham efter endt arbejdsdag?
2) Oplæg på Dansklærerforeningens konference i april om digital dannelse i danskfaget. Jeg var rygende nervøs i dagene op til, men synes jeg leverede den vare jeg nu engang gerne ville levere. Ved selvfølgelig ikke om det stemte overens med tilhørernes forventninger, men jeg var tilfreds med slutresultatet.
3) At være censor – både i skriftlig engelsk og i mundtlig dansk. Selvom det ville være forkert at sige at jeg ligefrem savnede det sidste år under min barsel, så var det i hvert fald fedt igen i år at være en del af censorkorpset og få slået fast at der ER en fælles forståelse af det faglige niveau i mine fag på landsbasis, og at jeg faktisk ligger helt på linje med mine kolleger, når det kommer til denne forståelse.
At være kommet med i Det almenpædagogiske samarbejde på Fyn. Selvom jeg først officielt tiltræder jobbet den 1/8, kan jeg allerede nu sige at jeg er rigtig spændt på og glæder mig svært til at være med til at skabe pædagogisk debat på Fyn.
Downs:
1) OK13! Denne overenskomst har skabt en masser usikkerhed omkring fremtidens lærerrolle – på trods af mange forsikringer om at vi ikke vil opleve de store forskelle i vores hverdag. Jeg har især brugt mange nattetimer på at bekymre mig om om jeg mister forberedelsestid, for der er ingen tvivl om at min forberedelsestid gør mig til den lærer jeg er. Jeg gør altid mit bedste for at nå så mange elever som muligt i min undervisning, for skabe en læringssituation hvor alle elever får mest muligt ud af undervisningen og for at sikre en progression hos alle mine elever. At få at vide at jeg skal skære på min forberedelsestid for at spare (tid), ville være som at hugge hånden af mig, og det frygter jeg allermest at OK13 engang kan føre til. Mit job er at være en engageret lærer – det gør min forberedelsestid mig til.
2) At jeg brød med alle mine princippet og tilgik en klasse med en smule disciplinære problemer med en strenghed der grænsede til det diktatoriske. Jeg hørte for første gang elever omtale mig som sur, og selvom det virkede på den måde at eleverne nok udviste større disciplin i fx lektielæsning, har jeg egentlig altid forsvoret at dette skulle være min tilgang til svære klasser. Respekt må kunne vindes på andre måder.
3) Frustrationen over gentagne gange at møde elever der ganske apatisk fastslog at de bare ikke forstod. Jeg mener oprigtigt at jeg lagde mig i selen for at hjælpe dem med deres forståelsesproblemer, men det syntes bare ikke at virke. Apatien forblev uden at jeg rigtig fik sporet mig ind på hvordan jeg kunne hjælpe. Næste år skal det være anderledes.
4) At omstændighederne nu en gang er sådan at jeg må sige farvel til 2 klasser som endnu ikke er afsluttede. Det er altid lidt sørgeligt at skulle stoppe med en klasse midt i et (godt) forløb, men det kunne ikke være anderledes.
Men lad os nu se fremad. Nyd solen, saml energi, og lad dig inspirere til det nye år, og rigtig god sommer!
EP
af Eva Pors | jun 10, 2013 | Hitliste, Organisering / undervisningsdifferentiering
I mit
sidste indlæg nævnte jeg kort ‘studiemoduler. På min arbejdsplads skal jeg i det kommende skoleår være med i et GL/GR-forsøg, der blandt andet arbejder med et bredere undervisningsbegreb. Dette inkluderer blandt andet et forsøg med disse såkaldte studiemoduler. Her melder underviserne i klasseteamet selv ind med ønsker om ekstra moduler som kan bruges til fx omlagt skriftligt arbejde, lektielæsning eller andet. Men tiden skal nok på sigt tages ud af forberedelsen fra de andre moduler. Altså, både tiden til studiemodulernes varighed og den tid det måtte tage eventuelt at forberede disse studiemoduler. Så hvordan kan man bruge studiemoduler så de giver et øget læringsudbytte for eleverne, uden at de bliver en større arbejdsbyrde for læreren? Jeg har prøvet at forestille mig et par scenarier som giver mening i læringssammenhænge, og som samtidig prøver at ’tjene’ noget af tiden ind igen.
- Man kan forestille sig at eleverne i studiemoduler selv er med til at forberede næste time med arbejdsspørgsmål eller andet. De læser en tekst og laver spørgsmål, og i stedet for at jeg skal vente til kl. 23.59 aftnen før min næste time, har jeg allerede i studiemodulet elevernes egen indgangsvinkel til teksten, som jeg kan tage fat i.
- Ved omlagt skriftligt arbejde skriver eleverne deres næste aflevering med min vejledning direkte ved hånden. Jeg vælger samtidig at jeg kun retter side 1 af deres endelige aflevering mens de selvfølgelig får en samlet kommentar der går på hele opgaven. På den måde ’køber’ jeg tiden til studiemodulet med rettetiden.
- Studiemodulet bruges på at se den spillefilm som jeg har forberedt at de skal se. Dette sparer ikke decideret tid, men det frigiver undervisningstid. Og kan ses som elevernes forberedelse.
- I samarbejde med et andet af klassens fag tilbyder vi en slags opsamlingsundervisning hvor vi giver eleverne mulighed for at få samlet op på noget stof som de måske er gået glip af på grund af fravær, eller som de bare har særligt svært ved. Da det både kunne være rart med mindre hold, og eleverne netop har styrker og svagheder inden for forskellige fag, giver det god mening at ’dele’ modulet med en kollega fra klasseteamet.
- Vi bruger et studiemodul på at lære at beherske de webbaserede programmer vi nu skal til at arbejde med. Her giver det især god mening hvis klasseteamet er enige om hvilke programmer eleverne skal kende, så vi sammen i et eller flere studiemoduler kan arbejde med at give eleverne det nødvendige kendskab til disse programmer.
- Vi bruger studiemodulerne som en slags øvelsestimer, så vi dublerer den almindelige undervisning. Eleverne får mulighed for at blive undervist på et mindre hold (en del i den almindelige time, en anden del i studiemodulet), og jeg gentager altså undervisningen to gange. Håbet her er at eleverne får bedre fat i stoffet, fordi der er mere tid til den enkelte, og jeg derved fremover måske kan spare lidt tid i forhold til differentiering.
- Vi bruger studiemodulerne på projektarbejder hvor eleverne altså har mere tid til at kræse om tekniske detaljer i fx film- eller lydprojekter.
- Vi bruger studiemoduler på at træne gennemgået grammatik – og jeg fungerer som vejleder.
- Vi bruger et studiemodul på at gennemarbejde og reflektere over notater fra undervisningen. Elever arbejder med at læse notater igennem (og revidere disse) mens jeg går rundt som vejleder og kan rette eventuelle misforståelser eller forklare uklarheder.
- Et studiemodul kan bruges på – sammen med klassen – at forberede en forløbsplan til et kommende forløb hvor elever altså i modulet skal være med til at udvikle undervisningsmetoder og finde eventuelle tekster frem som de gerne vil arbejde med.
EP
