Jeg plejer altid at komme for sent med disse indlæg, men i år prøver jeg altså at være i så god tid at man faktisk har tid til at forberede en time hvor man kan implementere nogle af disse ideer hvis man har lyst, inden undervisningsåret er omme.
Her kommer et par forslag til nogle aktiviteter der egner sig særligt godt til årets sidste timer hvis det nu skal være lidt hyggeligt og så’n.
Se denne kortfilm ‘Black Hole’ fra Future Shorts, og få eleverne til at skrive hovedpersonens tanker til filmen, eller få eleverne til at sige tankerne ind over filmen (jeg har stadig ikke fundet et gratis dubbingprogram der gør det muligt at lægge tale ind over videoen uden at downloade filmen fra Youtube først).
Få eleverne til at skrive venlige og informative breve til din næste klasse. Denne øvelse kan ses som en alternativ evaluering, men kan også være en hyggelig måde at få afviklet året på. Eleverne skriver et brev på ca. en side til dine kommende elever hvor der bliver givet gode, velmente råd om undervisningen, lektierne, hvad der kan være særligt svært, hvad de kommende elever især kan glæde sig til, hvad de skal passe på med osv. Eleverne læser deres breve højt for klassen som afslutning på året – de griner sikkert et par gange, og du får evalueret på en hyggelig måde. Få brevene med hjem, og BRUG dem når du starter op med din nye klasse. Giv her de nye elever et ægte praj om hvordan deres samarbejde med dig bliver/kan blive.
Testmoz er et supernemt lille og hurtigt testprogram, som giver din mulighed for at fx at scanne elevernes viden på et bestemt område. Der er ingen funktioner i Testmoz som jeg ikke tror diverse elærings-platforme som Fronter og Lektio ikke allerede kan, men Testmoz virker for mig at se bare nemmere at gå til, og så kan jeg dele linket med mine elever på klassens Facebookgruppe.
Du kan se en kort instruktionsvideo til Testmoz her:
Jeg har umiddelbart fem ideer til hvordan man kan bruge Testmoz i undervisningen:
Brug sandt eller falsk til at teste elevernes forståelse af en lektie (eller måske endda til at se hvem der har læst, og hvem der ikke har). Som en del af lektien kan du bede eleverne tage testen hvor de skal besvare 10 sandt eller falsk-spørgsmål om teksten. På denne måde får du som sagt både et overblik over hvem der har læst, men også hvor der måske har været nogle forståelsesproblemer som I kan tage udgangspunkt i i en efterfølgende klassediskussion.
I engelskundervisningen kan du bruge Testmoz til delprøve 1-opgaver. Her kan du lave multiple choice med fejlsætninger hvor du skriver en fejlsætning og som svarmuligheder, fire forklaringer med grammatisk terminologi hvoraf selvfølgelig kun den ene er korrekt i sammenhængen. Du kunne også have øvelser hvor eleverne i fri tekst skal skrive den rigtige form af et verbum du vil have sat ind i sætningen.
Brug en multiple choice-quiz til at teste baggrundsviden om et bestemt emne inden I skal i gang. Stil nogle spørgsmål om Romantikken (måske på baggrund af dansk-historie oversigtsforløb), og se hvor meget de husker, og brug det som udgangspunkt for et lærerforedrag. Eller hvor meget ved eleverne egentlig om amerikansk samfund og politik?
Selvfølgelig kan Testmoz også bruges til at træne gloser eller udtryk med en ’fill in the blank’.
Du kan også få eleverne til at træne begreber med en ’multiple choice’. Hav for eksempel beskrivelser af forskellige fortællertyper, som så skal matches med den rigtige fortæller fra svarene i ’multiple choice’. Eller hvad med et lille tekstuddrag, som så skal matches med den rigtige fortæller eller fremstillingsform eller andet.
Et tweet førte mig hen til denne video på Teaching Channel. I videoen fortæller en 6. klasses matematiklærerinde om en opvarmningsøvelse hun kalder ’My favorite No’. Og selvom eksemplet er fra matematik og fra grundskolen, er der bestemt elementer i ideen som jeg mener jeg kan overføre til min undervisning. Har du ikke tid til at se videoen (som varer 6 minutter), kan jeg da lige fortælle at ideen går ud på at skrive en opgave op på tavlen, give hver elev et stykke papir, bede eleverne skrive deres svar på papiret og give papiret til læreren. Herefter sorterer læreren så meget hurtigt de rigtige og de forkerte svar. På denne måde får læreren et hurtigt overblik over hvor mange elever behersker det testede område, og hvor mange elever har brug for mere støtte. Derudover vælger læreren det forkerte svar ud som han/hun synes bedst om, og klassen analyserer nu dette svar sammen. Allerførst findes alle de gode ting i besvarelsen frem, og endelig analyseres det forkerte skridt så.
Jeg forestiller mig at dette kunne anvendes med fordel som opvarmning med:
Fejlsætninger (engelsk)
Oversættelser (engelsk, fremmedsprog)
Forståelse af en læst tekst – eleverne skriver ca. 10 ord hver, der besvarer lærerens konkrete spørgsmål (engelsk, dansk, fremmedsprog – i dansk kunne det dreje sig i højere grad om fortolkningsspørgsmål)
Opsamling på centrale begreber/teorier der ligger til grund for en emnelæsning, fx noget væsentligt omkring en periode (engelsk, dansk)
Opsamling på skriftlige opgaver, fx gennemgang af indledninger, gennemgang af typiske sproglige fejl osv. (engelsk, dansk og fremmedsprog)
Repetition af filmiske virkemidler (eleverne ser et lille klip og skal beskrive nogle filmiske virkemidler og deres effekt i et par linjer) (dansk, engelsk)
Træning af stilistik-beskrivelse (til delprøve 1 i engelsk)Find selv på flere…..
Jeg brugte det selv i dag til oversættelse af en sætning med fokus på ordstilling. Jeg opdagede at alle eleverne gennemskuede den omvendte ordstilling mens et par lod sig forvirre over placeringen af tidsadverbiet. Det fik vi så en rigtig god snak om ud fra den valgte sætning på tavlen. Jeg havde ikke bedt eleverne skrive navn på, og det gjorde faktisk ikke noget, for jeg fandt ud af at jeg nok alligevel ikke ville kunne bruge øvelsen (med den tid jeg havde afsat til at løbe svarene igennem) til at identificere helt konkret hvilke elever der havde bestemte problemer. Men jeg fik et overordnet hurtigt billede af – netop som jeg ønskede – at den ordstillingsfejl der skabte de største problemer altså var tidsadverbiets placering.
Min konklusion på opgaven var at eleverne både var stærkt fokuserede og med i diskussionen om både de positive aspekter af den valgte oversættelse og identifikationen af problemet.
Jeg har selv alle dage været en skovl til korrekturlæsning. Det keder mig, og jeg har simpelthen ikke den grundighed det kræver at pudse noget helt af. Alligevel kan jeg være nok så meget efter mine elever med stavningen i deres stile, så her kommer et par tips til hvordan man måske alligevel kan sætte fokus på korrekturlæsning og/eller stavning i skriftlige opgaver.
Dragon Dictations kan måske være en hjælp til elever der har sværere staveproblemer, og som har svært ved at få sammenhængende sætninger ned på papir. Dragon Dictation er en app med en ret stærk voice-to-text-genkendelse, og det for rigtig mange sprog. Så med denne app kunne eleven måske starte med at indtale det, han/hun ønsker, der skal stå på papiret for derefter at rette igennem for stavning. Dette kan også være en god øvelse for mere skrivestærke elever, som netop herigennem tvinges til at læse deres egen tekst grundigt igennem for ’fejlfortolkninger’ fra programmets side.
Læs teksten bagfra. På den måde sættes der fokus på det enkelte ord og dets stavning, frem for at stavningen overses til fordel for tekstsammenhængen.
Lær eleverne at bruge computerens ’søg og erstat’-funktion hvis de har tendens til at lave den samme stavefejl (fx altid skriver whit i stedet for with), men lær dem også at bruge funktionen kritisk. På samme måde skal de selvfølgelig lære at bruge stavekontrollen kritisk og ikke bare altid acceptere computerens forslag til at eliminere røde/grønne streger.
Sæt fokus på de typiske homofoner i engelskundervisningen som fx hear/here, which/witch osv. Du kan se forslag til hvordan du kan undervise i disse her.
Sæt fokus på såkaldte run-on-sentences (og det gælder både i dansk og i engelsk, men hvad hedder run-on dog på dansk?) Du kan læse om mit bud på et lille undervisningsforløb om run-ons her.
Jeg har altid haft et noget ambivalent forhold til gruppearbejde. Igennem det meste af min egen skoletid har jeg hadet det som pesten mens jeg i mit professionelle liv har haft flere forrygende aha-oplevelser med gruppearbejde, som de gange jeg for eksempel har været involveret i projekter der skulle udvikle pædagogiske kurser, eller jeg har skullet samarbejde med kolleger om artikler og lignende. Noget må jeg jo så have lært om effektivt gruppearbejde hen ad vejen siden jeg alligevel har haft disse gode oplevelser. Og gruppearbejde synes at have en fast plads i næsten hver eneste af mine undervisningstimer. Det er jo en dejlig variationsmulighed, ud over at det selvfølgelig er en væsentlig kompetence at træne, altså samarbejdet. Men der er jo problemer forbundet med gruppearbejde som bl.a. var grunde til at jeg ikke selv har været synderlig begejstret for det gennem tiden. Et par af problemerne kunne være: – Forskelligt ambitionsniveau i grupperne – Manglende forberedelse – Gruppesammensætning (både når eleverne hygger sig lidt for meget eller det modsatte)
Derfor kan det være fint som lærer at have et par redskaber klar der kan hjælpe eleverne igennem gruppearbejdets forhindringer. Her er et par forslag til hvordan gruppearbejde kan effektiviseres.
Lad regelmæssigt elever udfylde en seddel med navnet på to andre elever de mener at ville kunne arbejde godt sammen med, og brug så disse tilkendegivelser når du sammensætter grupper.
Sørg for at produktet for gruppearbejdet står helt klart for eleverne. Sørg også for at produktet er konkret og noget der kan præsenteres, f.eks. en lydfil, en video, en blogpost eller en planche. Det sikrer et effektivt gruppearbejde hvor opgaven ikke bare løses på de sidste 3 minutter, og resten af tiden er gået med sniksnak.
Gør det eventuelt klart for eleverne (hvis der er tale om et større projekt) på hvilke områder af projektet de vil blive vurderet individuelt, og på hvilke områder de vil blive vurderet som gruppe. I et forløb om retorik og argumentation hvor en gruppe for eksempel skal holde en tale for resten af klassen, kan de individuelt blive vurderet på præsentationen mens gruppen samlet vil blive vurderet på talens indhold og sammenhæng. På den måde står gruppen på mål for produktet samlet samtidig med at ingen kan gemme sig helt væk.
Gør opgaven autentisk og engagerende. Selvom de fem-ti klassiske arbejdsspørgsmål til en tekst bestemt kan være engagerende, så er det alligevel som oftest ikke tilfældet set fra et elevsynspunkt. Så måske kan man tænke denne opgave ind i en mere autentisk kontekst hvor benarbejdet, som de klassiske arbejdsspørgsmål ofte repræsenterer, ligger implicit. Det kunne f.eks. være at eleverne udtænker arbejdsspørgsmål til en anden klasse, der skal arbejde med teksten (eller en anden gruppe). Eller de kunne lave en remediering som skal formidle teksten til en bestemt målgruppe. Osv. Og i denne proces ville du så måske kunne benytte dig af næste punkt også.
Du kan lave et hand-out til eleverne hvor de skal opfylde (og udfylde) delmål for gruppearbejdet. Hvis du f.eks. beder eleverne lave arbejdsspørgsmål til en anden klasse/gruppe, kunne du jo bede dem om samtidig at nedfælde refleksioner over formålet med deres valgte arbejdsspørgsmål.
At håndtere manglende forberedelse synes for mig at være den største udfordring i gruppearbejder. Jeg hader at skulle spørge ud i klassen om der er nogen der ikke har forberedt sig, fordi jeg selv ville opfatte det som at få carte blanche til at indrømme faglige forseelser, men i gruppearbejder kan det være en fordel at forberedte elever ikke skal arbejde for (og dække over) uforberedte. I så tilfælde ville jeg enten sætte de uforberedte elever sammen og bede dem udføre den samme opgave som de forberedte – og det ville så kræve et noget hurtigere arbejde – eller jeg ville have en anden opgave med som bestemt ikke ville være mere munter at løse.
Det var skønt endelig at få lidt på bloggen igen, og jeg begynder lige så langsomt at tro og håbe på at frekvensen af indlæg vil stige en smule igen nu.
Der er utvivlsomt ligeså mange tilgange til hvordan en time forberedes som der er lærere her i verden. Vi har sikkert alle vores egne metaforer for hvordan det er at forberede en time. Her vil jeg prøve at dele min lille liste med trin til hvordan jeg forbereder mine timer – en lille huskeliste, om man vil, med nogle elementer, som (når de er med) gør at timen fungerer, og som sætter min forberedelse i system, så jeg ikke behøver at stirre på et blankt stykke papir alt for længe ad gangen uden at ane hvordan jeg skal gribe en bestemt time an.
Bestem udfaldet! Hvilke faglige mål og kompetencer skal være i spil i denne time, og hvad er det eleverne skal kunne efter timen? Indrømmet. Ofte bytter jeg altså rundt på dette punkt og det følgende, for meget ofte har jeg altså stoffet (teksterne) før jeg har kompetencerne på plads.
Få styr på stoffet. Hvilken tekst eller hvilke faglige begreber skal der arbejdes med? Hvad er sværhedsgraden af dette stof, for det vil have indflydelse på næste punkt?
Metodeovervejelse. Tænk variation i forhold til andre timer. Tænk sværhedsgraden ind. Kan eleverne selv læse dele af stoffet hjemme, kan de lære stoffet sammen, eller gennemgås stoffet bedst med læreren som skulptør eller tankpasser?
Tænk sekvenser. Del timen ind i sekvenser af ikke mere end en halv time, så eleverne får mulighed for at tænke stoffet på nye måder eller får mulighed for at ’re-boote’ deres opmærksomhed (hvis de skulle være faldet fra). Og, hey, vi ved alle sammen hvor besværligt det kan være – selv for den mest lydhøre af elever at holde fokus på f.eks. et oplæg i meget mere end en halv time ad gangen, så vær lidt imødekommende her, og accepter at ikke alle mennesker har samme auditive koncentrationsspændvidde som dig.
Få alle med. Sørg for at der er noget for alle i timen. Kan de fagligt svageste også være med her, eller er barren sat for højt fra starten? Giver du alle mulighed for at arbejde aktivt med stoffet? Giver du i sprogfag alle elever mulighed for at træne deres mundtlige sprogfærdighed? Her tænker jeg ikke bare på at de jo alle har lige mulighed for at række hånden op i en klassediskussion og deltage med input, men derimod at alle elever faktisk tvinges til at sige noget, og hvis dette kan foregå simultant øges den enkelte elevs taletid markant.
Gør timen til din egen. Det er herligt tidsbesparende at arve timeplaner fra erfarne kolleger eller finde færdige timeplaner på nettet, og det er inspirerende at se hvordan andre har grebet et bestemt stof an, men husk altid at gennemgå den arvede timeplan i detaljer og tænke hvert et trin igennem, da du ellers let risikerer at stå i en situation i klassen, som du ikke rigtig ved hvordan du skal gribe an, fordi du ikke selv er helt klar over hvordan I endte der. Det var jo en anden der havde brolagt den vej.
Er du mon en af de lærere der detaljeret skriver planer for alt hvad der skal ske i den time du forbereder, eller er du én af dem, der kradser et par notater ned på en post-it, som du så klæber på materialerne, tager med ind til timen og smider væk bagefter? Jeg er af den type, der skriver meget detaljerede planer, fordi jeg paradoksalt nok mener at detaljerede planer giver mig frihed: Jeg tør godt bevæge mig væk fra planen, fordi jeg ved at jeg altid kan finde tilbage på sporet igen, når det nu står beskrevet så klart, hvad sporet er. Samtidig har jeg i den detaljerede timeplan også et klart overblik over, om jeg faktisk får tilgodeset de 6 overstående tommelfingerregler. Fordelen ved også at skrive detaljerede timeplaner er desuden at det gør det meget lettere at (viden)dele med dine kolleger.
