Lyt til hvad dine kolleger fra andre fag og fakulteter laver. Tro det ALDRIG når nogen siger ’det kan ikke lade sig gøre i mine fag’. Gør det i stedet til dit mantra at vende deres ide til dit eget fag.
Abonner på blogs, meld din under Twitter-fanerne og følg med på #skolechat, opret en Facebookprofil (hvis du ikke har en), og følg siderne Facebook i undervisningen, IT og undervisningen og Sociale medier, Pædagogik og Formidling.
Opret selv en blog hvor du blogger dine ideer og refleksioner. Ja, du vil nok blive kaldt selviscenesættende af kolleger eller andre, der ikke kan se at blogging er vidensdeling, og at blogging er det ideelle refleksionsværktøj og idekatalog. Men altså, en blog er det perfekte sted at samle alle dine ideer på en organiseret måde så du altid selv let kan finde tilbage til dem – og så kan du altså lade andre få gavn af dem også. Du kan læse Dave Dodgsons fine artikel om hvorfor lærere blogger her.
Superviser og få supervision – også selvom du ikke (længere) er i pædagogikum. Tal med din ledelse om der ikke er mulighed for at afsætte timer til at du kan observere en kollegas undervisning og/eller en kollega kan observere dig. Det er billig efteruddannelse og super inspiration at se hvordan kolleger griber specifikke faglige og pædagogiske udfordringer an, eller høre kollegers bud på hvordan du kan gribe faglige eller pædagogiske situationer i klassen an. Supervision behøver ikke være mellem fagkolleger. Drejer det sig om pædagogiske spørgsmål, kan det måske ligefrem være en fordel med en kollega med andre fag end dine, så supervisionen virkelig holder det pædagogiske fokus.
Tænk i elevaktivering. Tricket er ikke at kunne holde lange lærerforedrag med den viden som eleverne skal tilegne sig (men selvfølgelig er denne metode også nødvendig ind imellem); tricket er derimod at sikre sig at eleverne faktisk tilegner sig den nødvendige viden, og det sikrer du dig bedst (er jeg overbevist om) ved at se eleverne anvende deres viden i elevaktiverende øvelser. Få eleverne til at lave produktioner af den ene eller anden slags hvor de tilegner sig og anvender viden.
Pas på de dårlige vaner. Se denne lille video om tre typiske lærerfejl og hvordan du undgår dem. Selvom videoen er baseret på engelsk som fremmedsprog, kan andre faglærere bestemt også bruge denne lille reminder om hvad man ikke skal gøre i klasserummet.
Planlæg – og forbered lidt længere frem end bare fra et modul til det næste. På den måde kan du holde fokus på et længere forløbs progression i stedet for at du hele tiden skal genopfriske hvad du lavede sidst for at kunne sætte det i sammenhæng med det næste modul.
Snak med eleverne! Hvordan kunne de tænke sig at arbejde med et bestemt emne? Hvilke tanker gør de sig om deres egen læring? Hvordan mener eleverne at de lærer bedst – og stemmer dette overens med din opfattelse eller forskning på området? Skab det bedste læringsmiljø i samarbejde med eleverne.
Du kan læse flere tips og tricks til (nye) lærere her, her og her og lidt mere om hvordan man udvikler sig som lærer i dette blogindlæg, som jeg skrev i september 2011.
Okay, det var kun 9 tips og tricks, men jeg vælger alligevel at beholde allitterationen i overskriften.
Et af mine pædagogiske mantraer er at elever ikke skal ’slappe af’ i mine timer. De skal altså ikke jappe igennem en opgave for at kunne sige at de er færdige, og så få lov til at snik-snakke eller lave noget ikke-fagligt på deres computer. Jeg har derfor altid et par bonusopgaver i ærmet som jeg stikker de hurtige elever. Her kommer fem forslag til bonusopgaver til engelskundervisningen:
Knowword er et ikke-så-let lille glosetræningsspil, som de hurtige elever kan sættes til at spille på deres computere. Lyrics Training eller PhotoMunchrs er to andre små online glosetræningsspil, der også kan bruges her.
Send de hurtige elever op til SMARTBoardet hvor der er tændt for en lille interaktiv øvelse der har med samme emne at gøre som den opgave eleverne lige har løst.
Kør en lille snakke-gloseøvelse to og to, f.eks. quick, say the opposite hvor du giver hver elev i det hurtige par en række ord som partneren hurtigt skal sige antonymet til. Læser en elev f.eks. departure højt, skal makkeren svare arrival. Du kan enten tage gloser fra tekster I lige har gennemgået, eller google ’Vocabulary list ESL’. Så dukker der et hav af gloselister op, f.eks. denne her fra Many Things.
Hav altid et par arbejdsark af den ene eller anden slags med som du hurtigt kan dele ud. Du kan jo hente sådanne arbejdsark på Get English Lessons eller Stickyball.
Forbered de hurtige på at de skal præsentere deres svar for klassen. Dette kan jo ske ved at de sendes til tavlen for at skrive stikord op, eller – hvis det har været en grammatisk øvelse eleverne har arbejdet med – skriver deres svar op på tavlen som øvelsen så gennemgås ud fra.
Jeg opdagede ved et tilfælde disse fantastiske blogindlæg om rettestrategier, og ved et rent tilfælde var det lige et par dage før et webinar arrangeret af iTDi om selvsamme emne. Så jeg skyndte mig at melde mig til, og blogposten her er resultatet af både mine egne refleksioner fra dagene før, fra blogposten og fra webinaret.
Jeg har tidligere forsøgt at give nogle konkrete ideer til at rette skriftlige opgaver, men i den blogpost ligger fokus nok mere på hvordan rettearbejdet kan lettes i lærerens dagligdag end i hvor høj grad de enkelte strategier påvirker elevernes læring.
Når vi taler rettestrategier til den mundtlige dimension af fremmedsprogsundervisning, er der to hovedtendenser: Den eksplicitte korrektion (hvor læreren tydeligt påpeger en fejl ved elevens sprogproduktion og får fejlen rettet), og den implicitte korrektion (hvor læreren mere indirekte forsøger at henlede elevens opmærksomhed på at der er sket en sproglig fejl). Disse to overordnede tendenser kan selvfølgelig gradbøjes.
I den eksplicitte korrektion kan man som lærer
vælge selv at give den korrekte formulering.
blot påpege at der var tale om en fejl og opfordre eleven til selv at rette den.
invitere klassen til at deltage i korrektionen og spørge om der er andre kan se og rette fejlen.
lede eleven hen til det præcise sted i sætningen hvor fejlen optrådte og få eleven til at rette.
give den grammatiske regel og herefter få eleven til at selvrette.
Af implicitte rettestrategier kunne man
’drillende’ henlede elevens opmærksomhed på at budskabet kunne misforstås (f.eks. hvis ordet ’pig’ udtales som ’pick’).
reparere fejlen ved at gentage sætningen korrekt som en ’genudsendelse’ (hvilken ofte er sådan forældre lærer børn deres modersmål). Og så altså håbe at eleven fanger fejlen og herigennem retter sig selv.
illustrere at der er et decideret forståelsesproblem ved at sige ’Sorry?’ (selvom betydningen ikke nødvendigvis går helt tabt på grund af fejlen). Herigennem inviteres elever direkte til selvrettelse.
(Dette er taget fra Scott Thornburys indlæg i føromtalte webinar)
Spørgsmålet om hvordan balancen skal være mellem den implicitte retning og den eksplicitte, er ikke et der umiddelbart lader sig besvare, men afhænger selvfølgelig af elevernes faglige niveau, deres personlighed og situationen. Indimellem ønsker vi jo at fremme kommunikationen uden at demotivere eleverne ved straks at gribe til ’den røde pen’. Scott Thornbury henviste også til at hvor det måske tidligere har været den implicitte rettestrategi, der har været i højsædet fordi den ligner måden hvorpå vi lærer vores modersmål, så har relativt ny forskning vist at eksplicit feedback på sprogligt output faktisk hjælper sprogindlæringen (Thornbury henviste her til Ellis, Rod: Form-Focused Instruction in Second LanguageLearning. Oxford, 2001 )
Hvad enten man vælger en implicit eller en eksplicit rettestrategi, skal man være sig bevidst om man ønsker at rette simultant eller konsekutivt. Den simultane rettelse kan jo uheldigvis medføre et brud i kommunikationen, som herefter bliver sværere at tage op igen, mens den konsekutive kan medføre at eleverne knapt kan huske hvad de sagde når de bliver rettet.
Jeg har forsøgt at samle et par ideer som måske kan bruges i forbindelse med fokus på mundtlig sprogfærdighed.
6 second drill. Denne ide træner specifikke sproglige konstruktioner. F.eks. kunne man træne en struktur om præpositioner efterfulgt af ’the fact that’ eller gerundium: The story is about a man goING to the cinema. Ritsuko Nakata 6-second drill from Barbara Sakamoto on Vimeo.
Min mor er en fantastisk dygtig (pensioneret) sproglærer og har givet mig ideen til ’the secret sign’, som er et ’s’ jeg tegner i luften når mine elever glemmer at bøje verbet i 3. person ental, nutid, korrekt. Det at have et tegn som kan bruges uden ord, gør rettelsen mindre forstyrrende i kommunikationen.
Fortæl eleverne at du i denne klassediskussion (eller under deres oplæg) ikke vil rette dem sprogligt, men at du i stedet samler fejlene sammen til fejlsætninger. Når diskussionen er færdig, kan du (hvis du har skrevet dem ned på computer) sætte fejlene op på projektoren, og I kan sammen rette dem. I kunne også vente til den efterfølgende time, men så kan eleverne nok svært huske hvem sagde hvad. Du kan bruge øvelsen under gruppearbejder, pararbejder og speeddating også hvor du går rundt og samler fejlsætninger sammen.
Udtaletræning. Ved svære eller lange ord som eleverne har svært ved at få sagt rigtigt, kan du bruge ’backwards pronunciation’ (endnu en idé min mor stak mig). Sig ordets stavelser bagfra, og få eleverne til at gentage hver enkelt, og når I endelig kommer frem til første stavelse, kan de så vende ordet rigtigt igen: Med ordet in-sa-tia-ble starter du altså med –ble, sætter herefter -tiable på, -satiable , for endelig at ende med insatiable.
Jeg så på førnævnte blogpost fra iTDi en kommentar hvor en lærer fortalte at hun oversatte fejlen til modersmålet for at vise eleven hvad der egentlig blev sagt med fejlen.
Optagelser af elevernes sprogproduktion kan også bruges til selvrettelse. Eleverne kan jo indtale en bestemt opgave og herefter få til opgave at lytte til deres eget sprog og redigere det. Måske kunne dette være et alternativ til en skriftlig opgave. Dette kan let gøres med Soundcloud eller Audioboom . Fordelen ved Soundcloud er at der kan indsættes skriftlige kommentarer i lydfilen.
Egentlig kommer ideen til denne øvelse vist fra den lidet flatterende ’leg’ fra de glade universitetsdage ’Bullshit Bingo’ (eller Buzzword Bingo). Hvis ikke du kender den leg, kan du se reglerne for den her, men dette blogindlæg læner sig altså kun op ad legen og er meget mere seriøst i sit udgangspunkt.
I forbindelse med en længere håndbogstekst (f.eks. fra en litteraturhistorie om en bestemt periode eller forfatter) kan du bede eleverne om hjemmefra at lave en bingoplade med de 9-12 mest centrale begreber fra teksten. Når I mødes på klassen kan du holde et lille lærerforedrag der samler op på dagens lektie, og eleverne krydser nu de begreber af på deres bingo-plade som indgår i dit lærerforedrag. Det skærper elevernes bevidsthed for nøgleord mens de læser, men måske også deres evne til at lytte efter i et lærerforedrag.
Synes du det er for doppelt gemoppelt både at bede dem læse i en litteraturhistorie og derefter give dem et lærerforedrag, kunne I også springe direkte ud i læsningen/analysen/tolkningen/perspektiveringen af f.eks. et digt, og hver gang én af klassekammeraterne bruger et begreb fra en bingoplade (stadig lavet hjemmefra med udgangspunkt i litteraturhistorien), må det afkrydses (elever må selvfølgelig ikke krydse felter af hvis det er dem selv der bruger begrebet, men gerne anspore andre til at bruge det).
Alternativt kunne I vente med at lave bingoplader, og i stedet kan du på klassen udpege to eller tre elever der skal genfortælle lektien fra litteraturhistorien, og mens disse elever forbereder deres præsentation, laver de andre elever deres bingoplader. Samme procedure: begreber medtaget i foredragsholdernes oplæg må krydses af på pladerne. Har vi en vinder?
Er du sproglærer, kan I jo også lave bingoplader med gloser fra dagens tekst som skal krydses af når de bruges naturligt i klassens diskussion.
Eller du kan bruge bingopladen i forbindelse med et retorikforløb: Jeg har i hvert fald selv tidligere sat elever til at holde taler på klassen, og i disse taler skulle selvfølgelig indgå nogle troper og figurer. På bingopladerne står der så udvalgte troper og figurer som skal krydses af når disse optræder i en tale. På den måde sikrer man sig også tilhørernes fulde opmærksomhed, og de lytter nu efter troperne/figurerne i aktion fremfor bare et konkret ord, som de har stående på deres plade.
Måske ikke lige med det sidste eksempel her, men med de andre eksempler kan der samles op på bingopladen ved at lade elever skrive resumeer af timen hvor alle de overkrydsede ord fra pladen skal indgå.
Der er et hav af synonymlister på Daily Writing Tips, og bloggen spytter jævnligt nye ud. Men hvordan kan man bruge disse synonymlister i glosetræningen? Her kommer et par ideer til hvordan eleverne kan træne gloser fra disse lister:
Lav graduering af ordstriber. Sæt ca. 5 gloser fra listen i en SMARTBoard-fil, og bed eleverne sortere de fem ord i en rækkefølge hvor det ’svageste’ står først og det ’stærkeste’ sidst.
Spil Outburst. Eleverne kan evt. studere synonymlisten på forhånd og så spille outburst hvor det netop gælder om at ramme lige præcis de 10 synonymer der står på game-masterens liste.
Eleverne skal selv lave synonymlister og se hvor mange af synonymerne fra Daily Writing Tips-listerne de kan komme på.
Bed eleverne skrive tekster hvor en stribe af ordene skal indgå, men hvert ord kun må indgå én gang. Gør det evt. til en konkurrence, og for hvert synonym der flettes naturligt i teksten, gives et point. Mangler du ideer til disse skriveøvelser, kan du måske finde inspiration i Busy Teachers Creative Writing Prompts.
Til en speeddating-session (som er det nye sort!) kan du indskrive synonymer i en random text generator i SMARTBoardet og have nogle forskellige overskrifter til, f.eks. person, beboelse eller begreber der kunne beskrives med ordene i synonymlisten. På hver ’date’ får eleverne et synonym, og de skal nu diskutere med hinanden hvordan en person der taler på denne måde, opfører sig, hvordan et hus der får denne betegnelse, ser ud osv.
I forbindelse med tekstlæsning kan I jo også kigge på en liste af udvalgte synonymer for netop at se hvilke gloser der ville passe på karaktererne i teksten, på miljøet, på temaet osv.
11) Blog med Jessica Westhead og video-hilsner begge veje. Jeg ved godt at jeg efterhånden har nævnt denne blog en del gange, men det var altså en succes (hvis jeg selv skal sige det). Ikke bare fordi blog-mediet giver eleverne muligheder for at komme til orde på en anden måde end i den daglige undervisning, og ikke bare fordi eleverne får mulighed for at skrive i et kortere og mere personligt og autentisk format end de klassiske stile (som ofte er de eneste skriftlige produkter vi ser fra dem), men fordi vi i blog-processen virkelig fik øje på at vi ikke var reducerede til at være i et klasselokale med 4 vægge. Bloggen gav os muligheden for at sprænge lokalets rammer og nå en verden uden for skolen.
Måske skal vi som undervisere ikke være så forhippede på at det der sker i klasseværelset, bliver i klasseværelset, men at vi faktisk kan vække en motivation i eleverne ved netop at sætte dem i forbindelse med en verden udenfor.
I det kommende år (faktisk lige efter juleferien) sparker jeg et nyt blog-projekt i gang. Denne gang med en 1.g i dansk hvor vi skal til at i gang med værklæsning. Jeg forestiller mig at bloggen er et forrygende refleksionsværktøj i denne sammenhæng som kan synliggøre elevernes læseproces – og fastholde dem i den. Vi skal læse Lars Husums Mit venskab med Jesus Kristus, og jeg påtænker at stikke små blogopgaver ud løbende som eleverne så skal poste om. Jeg vender selvfølgelig tilbage når projektet er løbet af stablen.
Og det var så slut på årskavalkaden med highlights fra mit år som underviser. Vi høres ved i 2012.
