af Eva Pors | dec 22, 2011 | Blandet godt, Hitliste, IT og anden teknik, Skriftlighed, Vidensdeling
4) Toulmins argumentationsmodel. Jeg prøvede også Facebook af da vi i 1.g gennemgik Toulmins argumentationsmodel. Efter på SMARTBoardet sammen at have løst nogle opgaver der tydeliggjorde modellen (forskellige dele af et argumentet stod i hver din tekstboks og skulle pusles på plads i modellen), var det elevernes opgave at skrive små tekster med så mange af de forskellige elementer fra modellen som de kunne. Jeg gav dem nogle påstande hvis de ikke selv var i stand til at finde på én, så som:
- Voksne over 40 har mindst lige så slemme alkoholvaner som gymnasieelever.
- Liverpool er en klart bedre fodboldklub end Manchester United.
- Det eneste rigtige for at forbedre undervisningsmiljøet på Midtfyns Gymnasium er at lukke helt for Facebook.
- At stemme til folketingsvalg bør være obligatorisk, og det bør være strafbart ikke at stemme.
Eleverne skrev deres tekster i vores Facebookgruppe, og når de var færdige, skulle de finde én af de andres tekster at analysere og skrive resultatet af analysen som kommentar til teksten.
Det gav mig et hurtigt overblik over hvem der var med, og hvem der havde brug for ekstra støtte.
EP
af Eva Pors | dec 21, 2011 | Blandet godt, Hitliste, Læs en tekst, Vidensdeling
3) Læs forsiderne. Det er en fantastisk måde at introducere (tidens) litteratur på. Jeg plejer at medbringe en stribe romaner fra det sidste års tid. Eleverne vælger i mindre grupper én af romanerne. De ’læser forsiden’, de læser den første side af romanen og kommenterer på både forside, stil og indhold for resten af klassen. Vi bruger det som springbræt til at læse seneste 5 års litteratur og ser om vi igennem forsiderne og elevernes kommentarer måske kan spore os ind på nogle tematikker og stilarter der gør sig gældende for den nyeste litteratur. Da jeg i foråret lavede øvelsen, var det bl.a. disse romaner jeg bragte med:
Lone Aburaz: Den svære toer (2011)
Josephine Klougart: Stigninger og fald (2010)
Morten Kirkskov: Kapgang (2010)
Morten Ramsland: Sumobrødre (2010)
Lars Husum: Jeg er en hær (2010)
Kathrine Marie Guldager: Ulven (2010)
Birgithe Kosovic: Det dobbelte land (2011)
EP
af Eva Pors | dec 19, 2011 | Blandet godt, Forløbsplaner, Hitliste, Vidensdeling
Art Spiegelman: MAUS
Hvis jeg går i gang i dag, kan jeg vist lige nå (julefrokoster fratrukket og så’n) en serie om 11 af mine yndlingsundervisningssekvenser i 2011. Så hver dag får du en sekvens, og ja, noget af det (måske endda det meste) har du sikkert læst om før herinde, men repetitio est mater studiorum, ikk’.
1) Graphic Fiction. Jeg havde aldrig prøvet at arbejde med Graphic Fiction før, men det er en genre der virkelig fungerer i klasseværelset fordi mange elever er rigtig rigtig dygtige til at læse billeder, og fordi denne indgang til litteraturen faktisk også, vil jeg vove at påstå, skærpede deres sproglige bevidsthed når billeder og gloser netop smelter sammen.
Teorien baserede jeg i høj grad på Scott McClouds pædagogiske Understanding Comics, og ellers var det Art Spiegelmans Maus, der var hovedværket i forløbet. Du kan se alle forløbsplanerne til mine 11 moduler om Graphic Fiction her. Og du kan læse andre ideer til brugen af Graphic Fiction i undervisningen her.
EP
af Eva Pors | dec 16, 2011 | Blandet godt, Hitliste, Vidensdeling
Selvom jeg ikke er en del af den etablerede edublog-elite, kan man vel godt tage nogle af deres blog-udfordringer op, og det gør jeg herved med mine 11 yndlægsindlæg fra 11.
- Skriv med forfatteren – et blogeventyr
Se hvordan en klasse blogger med en canadisk forfatter – og sender videohilsner.
- Hvordan man udvikler sig som lærer – og hvor inspirationen skal komme fra
Læs et par tips og tricks som gør det overskueligt at udvikle sig som lærer, finde nye undervisningstilgange og finde materialer.
- Integration af blyanter i undervisningen
Bliver du ligesom mig træt, træt, træt når lærere stadig vil diskutere relevansen af IT og Web 2.0 i undervisningen? Så læs lidt der kan give dig inspiration til at tage til genmæle her.
- 4 små skriveøvelser der nærmer sig det lyriske
Her kan du læse om nogle øvelser der kan hjælpe med at få skriftlighed ind i mindre sekvenser i enkelte moduler.
- Slår vi kreativiteten ihjel? Sir Ken Robinsons inspirerende TED Talk
Hør det fantastiske foredrag, der giver masser af stof til eftertanken om den måde vi som både samfund og som lærere strukturerer vores undervisning på.
- Et minuts foredrag
En god idé til at træne struktureret mundtlighed og et link til et inspirerende 1 minuts foredrag om poesi fra University of Pennsylvania.
- Digital Storytelling
Få nogle ideer til at bruge digital storytelling i undervisningen.
- Små historier
Træn kompostition, analyse og fortolkning og skriftlighed med små historier.
- Hold eleverne i gang 1-3 og Hold eleverne igang 4-5
Et par bud på hvordan du sikrer dig høj elevaktivitet.
- Teaching Shakespeare
Links til virkelig solide undervisningsmaterialer som kan få eleverne til at elske enhver Shakespearetekst.
- Læs forsiden
Introducer eleverne for litteratur på denne visuelle måde som giver en god bevidsthed om et værk inden I går i gang. Det kan være med til vække interessen for værket allerede inden I går i gang.
EP
af Eva Pors | nov 14, 2011 | Hitliste, IT og anden teknik, Organisering / undervisningsdifferentiering
I modsætning alle de andre platforme vi arbejder på (Fronter, Lektio, Ludus eller hvad de nu alle sammen hedder), så er eleverne altid på Facebook, ser opslag lynhurtigt og har sjovt nok aldrig problemer med at komme på. Det er virkelig det sted jeg oplever som den hurtigste vej til at komme i kontakt med alle elever. Men udover at være en kontaktflade, så kan Facebook også bruges som reelt undervisningsværktøj. Her kommer 8 forslag til hvordan.
- Brug Facebook som en vejledningsplatform. Her kan eleverne stille spørgsmål til skriftlige opgaver eller til lektierne. Og da alle kan se spørgsmål og svar (hvis ikke eleven vælger at kontakte dig via besked-funktionen som er privat), så er der mulighed for at andre elever også kan byde ind med svar eller ikke selv behøver at spørge om præcis det samme.
- Facebook er et sted hvor det er meget let at dele mediefiler. En undervisningside jeg fik at en kollega den anden dag, gik ud på at eleverne fandt en musikvideo eller reklame de holdt særligt af på Youtube og linkede til den i Facebook. Herefter skulle de finde symboler i deres musikvideo (symboler var timens fokus) og skrive disse symboler som kommentar til deres vedhæftede musikvideoer. Nu er alle 30 videoer og kommentarer samlet et sted, lige til at se.
- Facebook har også en synkronskrivningsfunktion i Facebook Docs, som jeg dog ikke har prøvet meget af endnu. Det kan efter sigende dog slet ikke det samme som Google Docs, men man kan altså på denne måde være inde på en samme platform hele tiden. Synkronskrivning er ideelt til f.eks. brainstorms og til karrusellen.
- Facebook er et ideelt sted at undersøge sproghandlinger eller sociolekter i dansk.
- Facebook kan bruges kreativt til at skrive statusopdateringer for personerne i en tekst. Vil man skrive under personernes navne og ligefrem oprette profiler for disse, så skal det dog ikke gøres på Facebook (for den slags er ikke tilladt), men på Fakebook.
- Der er mulighed for at lave små afstemninger på Facebook som f.eks. kunne omhandle elevernes ønsker om tekster der skal læse, om arbejdsformer i undervisningen eller andre ting der skal evalueres. Afstemningerne kunne også gå på mere faglige spørgsmål, f.eks. omkring dagens lektie, så du på den måde kan se hvor mange har forstået de centrale problemstillinger, eller hvor du bør sætte ind.
- Upload små quizzer til eleverne, som fra Facebook er lette at tage. Disse quizzer kunne evt. være designet på Classtools.net eller EFL Classroom 2.0.
- Brug Facebook som back channel, og bed eleverne deltage i klassediskussionen på Facebook samtidig med at diskussionen kører mundtligt hvis de ikke selv lige kommer til orde. På den måde kan du også få et overblik over elever der reelt gerne vil deltage, men måske er for generte.
EP
af Eva Pors | okt 27, 2011 | Hitliste, IT og anden teknik
Med back channels kan du give eleverne mulighed for at synkronskrive, og ved at sætte klassens projekter til en computer der er knyttet til denne back channel kan I også følge med selvom nogle af jer måske er i fuld gang med at lave noget andet. Jeg har vist tidligere nævnt TodaysMeet. Her opretter du ganske gratis og anonymt et rum, deler linket med eleverne, og disse kan nu skrive i denne back channel. Men også Google Docs kan anvendes som back channel. Her kommer fem ideer til hvordan du kan bruge fænomenet:
- Under en klassediskussion skriver elever stikord eller noter i deres back channel-program, og på den måde får I et samlet referat af diskussionen. Man kan også her selvfølgelig poste spørgsmål eller diskussionsindlæg som andre så kan tage fat i. Man behøver altså ikke nødvendigvis vente på at man får lov til at få ordet. Har man en pointe lige her og nu, kan den bare postes, og så kan man evt. uddybe senere.
- Du kan også lave afstemninger eller evalueringer ved hjælp af back channels og derigennem få et hurtigt overblik.
- Brug back channels som et alternativ til at tone timen ned: Få elever til at skrive et centralt stikord fra dagens time, og med udgangspunkt i de samlede stikord kan I så tone timen op. Det samme kan man gøre med dagens lektie: Bed eleverne skrive et centralt stikord fra dagens lektie i en back channel, og gennemgå den så ud fra stikordene. Jeg har tidligere også blogget om denne íde, men fordelen ved at skrive i en back channel er, at I let kan gemme stikordene.
- Vælg en referent eller to eller tre som skal tage notater til et lærerforedrag eller andre elevforedrag. På den måde kan elever følge med i referatet samtidig med at det skrives, og er flere elever på, kan de supplere hinanden mens resten kan koncentrere sig om at lytte efter. Igen kan I selvfølgelig gemme resultatet. Du kan jo også bede alle elever skrive noter til lærerforedraget på samme tid i den samme back channel.
- Lav den stressede brainstorm direkte i en back channel. Du kan på forhånd have skrevet de spørgsmål ind som eleverne skal arbejde med, og på denne måde kan de sammen udfylde og besvare arbejdsspørgsmålene. Bagefter kan I så samle op samlet på klassen.
EP
