Her er måske redningen til de elever der er ved at gå til over svære engelske tekster og slet ikke forstår de lektier de får for. Ved hjælp af det lille program Rewordify kan eleverne få hjælp til de meget svære ord som de stadig ikke forstår efter et opslag i ordbogen. Se selv.
Den sidste uges tid har der været flere indlæg fra faste undervisningsbloggere (af den slags der er IT-begejstrede og IT-innovative) som har haft et kritisk fokus på computerens indtog i klasselokalet. Det er som om vi ikke længere kan ignorere den opmærksomhedsrøver computeren er eller i hvert fald KAN være.
Frau Czepluch foreslår at man prøver at indføre lidt mere computerfri tid, og dokumenterer med en elevevaluering at eleverne faktisk fortrækker at hun viser dem vejen til disciplin ved at bede dem lukke computeren helt i.
Michael Klos har skrevet et et indlæg der opfordrer til at lære eleverne fordybelse ved netop at træne at sætte computeren til side.
Lars Henriksen henviser i sit blogindlæg fra ugen der gik, til et par tekniske redskaber der kan hjælpe os med løsningen: programmer der fungerer som stopklodser for de sites der røver vores tid.
Dorthe Ågaards forskning om relationskompetencer synes at være noget af det hotteste for tiden i gymnasieverden, og hun foreslår at læreren påtager sig lederrollen og klart bestemmer hvornår computeren skal bruges, og hvornår den ikke skal, hvilket selvfølgelig kræver nøje planlægning, og at læreren tør bestemme over elevernes læringsredskaber.
Jeg er selv noget frustreret. Der hvor computeren er det største problem, er når eleverne faktisk bør bruge den til notattagning eller til at se på et tekstforlæg, men ikke kan holde fokus på det de skal arbejde med. Og det ligger mig fjernt at bede eleverne tage noter i hånden, ligesom jeg heller ikke kan få mig selv til at kopiere 30 eksemplarer af en tekst når den nu ligger tilgængelig i en elektronisk version. Når jeg beder eleverne klappe computeren sammen, er det som oftest fordi de skal lave øvelser sammen på klassen som hverken kræver noter eller tekstforlæg.
Jeg tror derfor at jeg vil prøve at udvikle nogle strategier til at fremme elevernes brug af computer således at de lærer at bruge computeren hensigtsmæssigt til at tage noter på, til at læse tekster på, til at samarbejde på. Der er intet revolutionerende i mine overvejelser, men ved at skrive dem her på bloggen kan jeg måske holde mig selv op på projektet og faktisk blive systematisk i mit arbejde med den digitale dannelse af eleverne. Her er 9 skridt i arbejdet med digital dannelse, som jeg i næste skoleår vil gennemføre med mine 1.g-klasser i engelsk, inspireret af overnævnte personer, denne liste med 10 forslag til online værktøjer der kan hjælpe med at holde fokus på det arbejde der skal foregå på en computer, og så mine egne ideer til hvor jeg ellers skal sætte ind med faglige fokusser:
I studiemoduler (som er en slags ekstratimer klassen tildeles, og som fordeles mellem klassens lærerteam) vil jeg meget hurtigt i løbet af året introducere klasserne for programmerne Cold Turkey (for Windowsbrugere) eller SelfControl (for Mac-brugere), programmer som kan blokere for adgangen til diverse sociale medier i et tidsrum defineret af brugeren selv. Jeg vil bede eleverne installere disse programmer – og jeg vil bruge dem når der er behov for det, altså når eleverne skal tage noter eller have tekster åbne, men samtidig være koncentrerede på det der foregår. Programmerne er gratis (i Cold Turkey kan man selv bestemme om man vil donere et beløb), og de er lette både at installere og anvende.
Ligeledes vil jeg i studiemoduler oprette elevblogs som eleverne jævnligt (som i hvert eneste modul) skal dokumentere dagens læring og deres progression i. Disse blogs skal være individuelle, og jeg vil som sagt i hvert eneste modul indlægge et skriftligt aspekt hvor eleverne individuelt skal skrive indlæg på deres blog. Dette kan være ganske små og kreative opgaver eller, som sagt, mere reflekterende opgaver over læring og progression. Ideen er at jeg simpelthen VIL have at eleverne skal skrive engelsk HVER ENESTE TIME,og ikke kun når de ind imellem laver oversættelsessætninger eller skriver afleveringer.
Vi opretter en Facebookgruppe pr. klasse, som bruges når klassen skal have hurtige beskeder, skal dele medieprodukter (som ikke nødvendigvis er eksamensrelevante), skal dele inspiration til fx skriftlige afleveringer, vejledning osv.
Jeg så først The Pomodoro Technique præsenteret hos Michael Klos og siden altså også på førnævnte blogindlæg med ideer til bedre fokus under netbesøg. Jeg vil arbejde med teknikken HVER ENESTE TIME (uh, se det var noget af et løfte) og huske at holde pauser til at give hjerneaktiviteten fri. Mon man når markant mindre med små pauser indlagt, eller stiger effektiviteten af den resterende undervisning (som jeg håber på), så tiden til pause faktisk viser sig at være givet godt ud?
Jeg vil efter grundforløbet starte en moderniseret version af mit forløb om Digital Identities, og denne gang skal forløbet være mere møntet på at kunne bruges i en decideret eksamenssammenhæng. Fokus skal, ud over at skabe bevidsthed hos eleverne om ’digital footprints’ og om professionel brug af nettets ressourcer (søgning, netværker, netsikkerhed osv.), rent engelskfagligt være på internetgenrer så som blogs (inkl. kommentarer), websites, diverse netartikler, (virale) videoer, hyperfiktion osv. osv. Min plan er at forberede forløbet hen over sommeren, og jeg deler selvfølgelig her på bloggen så snart jeg har en skitse. Denne gang har jeg ovenikøbet en eksamenstekst takket være Hanne Kær Pedersen og Facebookgruppen ’Engelskundervisere’. Hvis du lige brænder inde med knaldgode ideer til et sådant forløb, så del dem gerne i kommentarfeltet. Det ville jeg da sætte pris på!
Jeg vil gøre en indsats for at lære eleverne at læse på skærmen med PDF-Xchange Viewer (som også skal downloades i et studiemodul, og her skal vi også træne denne form for læsning). Dette kan ske over et par moduler hvor vi læser teksterne sammen på klassen og netop diskuterer hvilke centrale passager bør understreges, hvad der skal skrives til i noter i marginen, og hvorfor. Jeg tænker at dette helt praktisk kan ske ved at eleverne fx skal aflevere dokumentet med noter til mig efter endt læsning, og vi på klassen gennemgår forskellige bud på markerede tekststykker. Selvfølgelig vil jeg også her holde fast i at give eleverne et eller flere læsefokusser, så de ved hvad de skal lede efter. Jo bedre læsere eleverne bliver (som regel først i det sidste år af gymnasieforløbet), jo mindre fokus får de forærende.
Eleverne skal blive fortrolige med at samarbejde om fx noter på nettet, og de skal lære at bruge hinandens noter hensigtsmæssigt. Dette kan selvfølgelig trænes ved at bruge Google Docs, Padlet, Popplet og andre kollaborationsprogrammer, men samtidig skal jeg, i højere grad end jeg tidligere har gjort, arbejde med at eleverne forholder sig til hinandens noter og endda retter til.
Vi bliver flere og flere – altså undervisningsbloggere, og sammen er vi ikke bare en guldgrube af konkrete materialer, konkrete måder at gribe undervisningen an på og konkrete forslag til inddragelse af IT. Vi er konstante refleksioner og inspirationskilder der er med til hele tiden at afsøge det bedst mulige grundlag for læring. Klap på skulderen til os.
Så her kommer guldgrubelisten. Måske er der et par bloggere imellem du har overset, og som er værd at få med på din læseliste.
Forleden læste jeg med stor interesse Michael Klos’ indlæg om Facebook i undervisningen på bloggen Læring og It i gymnasiet. Her fremstilles det at bruge Facebook i undervisningen som gennemsyret irrelevant, som uansvarligt og den rene leflen for eleverne. Jeg er så inderligt uenig. Den digitale dannelse består blandt andet i netop at vise eleverne hvordan man bruger gængse sociale medier i professionelle kontekster.
Vi ved at der stort set ikke er et firma eller en organisation i dagens Danmark, der ikke bruger Facebook i en professionel kontekst, og så er det naivt at tro at beherskelsen af bl.a. Facebook i faglig sammenhæng ikke er en central kompetence at videregive vores elever. Hvorfor tror vi at vi selv formår at bruge det professionelt, men vores elever ikke kan? Skal de virkelig skærmes på lukkede e-lærings-platformer som Ludus og Lektio, som de aldrig kommer til at betræde igen efter de får huerne på, frem for at lære at begå sig professionelt på platforme som de – let’s face it – uden tvivl vil skulle agere på i et godt stykke tid endnu. Er det ikke mere relevant at udstyre vores elever med en nuanceret forståelse af profileringerne på disse platforme end at lukke ned for dem som endnu en distraktion. For helt ærligt, måske er det mest distraktionen vi er bekymrede for, og hvis ikke Facebook, så skal der nok være en anden distraktion der bekymrer os.
Hvis du ikke selv bruger Facebook i faglig sammenhæng, kan jeg kun opfordre dig til at gøre det. I mit tilfælde er Facebook et af mine væsentligste professionelle koblingspunkter. Jeg er med i 4 grupper jeg dagligt støvsuger for nye indlæg. Disse grupper er med til at holde mig opdateret på hvad der rører sig både fagligt og pædagogisk – på det digitale område såvel som det analoge.
Her er en skitse af mit professionelle Facebook:
Af de fire underviser-grupper jeg er medlem, er de to fag-faglige. Det drejer sig om Ideudvikling for danskundervisere og Engelskundervisere. Hvis du er enten dansk- eller engelsklærer og ikke er med i grupperne endnu, så skynd dig at søge på dem på Facebook, og anmod om medlemskab. Her deles ideer, og ingen er bange for at spørge om gode råd eller forslag til emner og tekster eller andet. Hvis du har andre fag, og der stadig ikke er en Facebookgruppe til dette fag, så opret en selv.
Derudover er jeg med i grupperne IT og undervisning og Sociale medier, pædagogik og formidling. Her er – som navnet siger – IT i undervisningen i højere grad i fokus, og disse grupper er med til at holde mig opdateret med nye programmer, og hvordan disse bedst kan implementeres i undervisningen.
Endelig har jeg grupper med alle mine klasser, som jeg blandt andet bruger til vejledning, til at give vigtige informationer der hurtigt skal formidles ud til klassen, til at samle små medieproduktioner som fx Go Animate, Quizlet eller Testmoz, og til mindre skriveøvelser hvor det giver god mening at eleverne ser alle hinandens produkter og min respons. Til det sidstnævnte lod jeg fx min danskklasse øve sig i at skrive indledninger til den analyserende artikel på Facebook. Her gav jeg også feedback (i kommentarerne eller blot ved hjælp af like-knappen), og eleverne fik på denne måde et mere nuanceret overblik over hvilke indledninger der virker, og hvilke ikke gør, fordi de kunne se alle mine kommentarer og likes. Herefter samlede vi op på de betragtninger eleverne havde gjort sig om indledningerne og mine tilhørende kommentarer. Pointen er altså at eleverne ikke bare havde deres egen, eller måske 5 af klassens udvalgte, indledning(er) at danne sig et overblik om gode og dårlige indledninger ud fra, men 30.
Facebook er mange ting, men det er også et professionelt forum, og digital dannelse er, for mig at se, blandt andet at uddanne eleverne til at identificere dette aspekt og kunne anvende det hensigtsmæssigt i et læringsperspektiv.
I går afholdt Dansklærerforeningen sin årlige konference, som i år havde temaet digital dannelse. Her holdt jeg blandt andre oplæg om digitale redskaber i praksis hvor jeg præsenterede nogle af de måder jeg selv og kolleger har brugt blogs, wikis, Facebook, Screencast-o-matic, TodaysMeet og Audioboom på i undervisningen. Hvis du har lyst til at få inspiration til hvordan disse redskaber kan anvendes, og du måske også gerne vil se nogle instruktionsvideoer til programmerne, er du velkommen til at gå ind på sitet Sociale Medier i Dansk (oprindelig lavet i forbindelse med en artikel min kollega Stinna og jeg skrev for DanskNoter, men som blev udvidet i forbindelse med foredraget i går).
Et af de eksempler jeg gav på brugen af wikis, var at bruge wikien til at lade eleverne kreere en hypertekstfiktion. Her er jeg især inspireret af en tekst som These Waves of Girls, men i forbindelse med forberedelsen til foredraget opdagede jeg også et hypertekst-essay på Afsnit P. Jeg tænkte straks at dette kunne være en sjov måde at arbejde med essay-genren på. Eleverne kan således hver skrive små refleksioner over et emne, der så sammensættes til en fælles, associativt springende tekst – ligesom Afsnit Ps. Foredraget før mit eget handlede om litteraturen på nettet, og her præsenterede Jeppe Nielsen Wernberg og Karen Wagner fra Ørestad Gymnasium et forrygende forløb om visuel poesi hvor Afsnit Ps indbydende visuelle poesi spillede en central rolle. Jeg kan kun anbefale dansklærere at besøge Afsnit P, lade sig rive med af de inspirerende og anderledes tekster og at bruge sitet i undervisningen for netop at rykke ved elevernes forestilling om hvordan ord optræder i vores dagligdag og i vores litteratur. Derudover har Jeppe og Karen lagt deres undervisningsforløb ud på sitet Livet på nettet hvor du altså både kan finde modulplaner, opgavebeskriver og tekster.
Hvis du har lyst til at se et par kommentarer om hvad der i øvrigt foregik på konferencen, kan du søge på Twitter-hashtag’et #digdan.
På Ozge Karaoglus blog så jeg den anden dag et indlæg om dette lille program, som – i modsætning til andre polling-programmer – gør det let for eleverne at skrive svarmuligheder ind som der så stemmes videre om ved hjælp af både et argumentationsfelt og en egentlig afstemningsknap. Tricider giver dig altså mulighed for at stille et spørgsmål til eleverne, og de får mulighed for at give deres holdninger til spørgsmålet til kende ligesom de får mulighed for at argumentere for og imod hinandens synspunkter. Og selvfølgelig endelig lave en afstemning. Dette kan bruges til:
Brainstorm på hvad en teksts tema(er) er. Eleverne skriver temaer som de og deres klassekammerater skal argumentere for inden de sætter deres stemme der.
Evaluering af undervisningsmetoder. Eleverne kan være med til at argumentere for at nogle bestemte undervisningsmetoder skal inddrages i højere eller mindre grad eller bruges på et bestemt forløb.
Forslag til nye emner/materialer etc.
Fejlsætninger i engelsk. Eleverne skriver forklaringer, og klassekammeraterne kan argumentere for hvorfor de forskellige forklaringer er rigtige eller forkerte.
Personkarakteristikker og miljøkarakteristikker: Eleverne skal karakterisere en bestemt person i teksten med adjektiver og klassekammerater argumenterer for og imod valget af dette adjektiv inden afstemning.
Debatter af enhver art hvor eleverne skal argumentere for holdninger. Dette kunne især være relevant inden i skal i gang med at skrive kronikker i dansk.
Line Flintholm, der står bag bloggen Connect din klasse, har nu allieret sig med Casper Licht, og sammen har de to lektorer på Tårnby Gymnasium pustet nyt liv i den slumrende blog. Her finder man masser af inspiration til konkret brug af IT-redskaber. Læs fx dette indlæg om Popplet, et nemt anvendeligt og lækkert mindmapping-program med rig mulighed for anvendelse i undervisningen. Derudover er også Rappel73 (kendt fra Twitter) begyndt at blogge sine undervisningsideer. Især var jeg imponeret over den herlige materialesamling der ligger klar til emnet Den moderne litteratur.
På Ozge Karaoglus blog så jeg den anden dag et indlæg om dette lille program, som – i modsætning til andre polling-programmer – gør det let for eleverne at skrive svarmuligheder ind som der så stemmes videre om ved hjælp af både et argumentationsfelt og en egentlig afstemningsknap. Tricider giver dig altså mulighed for at stille et spørgsmål til eleverne, og de får mulighed for at give deres holdninger til spørgsmålet til kende ligesom de får mulighed for at argumentere for og imod hinandens synspunkter. Og selvfølgelig endelig lave en afstemning. Dette kan bruges til: