Let rettearbejdet – Fejlretter

af | apr 4, 2013 | IT og anden teknik, Skriftlighed, Vidensdeling

Det er efterhånden godt fem år siden at vi på mit gymnasium gik over til at modtage alt skriftligt arbejde elektronisk og ligeledes at rette det elektronisk. Og det har i al den tid været diskuteret om det tager længere eller kortere tid at rette opgaver elektronisk end på papir. Ligeledes har det i al den tid – og længe før dette – været diskuteret hvordan man kan effektivisere retteprocessen, for det tager så frygtelig lang tid at skrive det samme om og om og om igen til de samme elever – hvad enten det sker i hånden eller elektronisk.

Det er her et program som Fejlretter kommer ind i billedet, for det er netop et program der kan være med til at lette den tunge rettebyrde. Fejlretter er et tilføjelsesprogram til Word, og programmet byder bl.a. på let-at-lave standardkommentarer og oversigter og statistikker over fejltyper hos den enkelte elev hvilket både betyder at det tager kortere tid at få rettet en opgave i bund, og at det er hurtigt at danne sig et solidt overblik over hvilke fejltyper der især optræder i opgaven eller hos eleven generelt.

Programmet kan købes separat, men følger med helt gratis ved køb af ENGRAM-grammatikken (som også laves af firmaet August og Hemmingsen I/S, der står bag Fejlretter). Som du kan du se på nedenstående billede, lægger Fejlretter sig ved siden af de andre faneblade i Word.

Klikkes der ind på fanen vil man kunne se hvordan Fejlretter-båndet faktisk ser ud. Her har jeg først en hjælpefunktion og indstillings-funktionen, som er den jeg bruger når jeg skal lave nye knapper og lister. Herefter har jeg selv tilpasset MIT Fejlretter med andre Word-funktioner jeg hyppigt bruger når jeg retter. Derefter følger Fejlretters grundlæggende funktioner, som netop er muligheden for at indsætte en oversigt/statistik over fejltyper og kommentarer, og endelig har vi så fejltyperne, som jeg i dette tilfælde selv har tilpasset.
Med programmet følger ellers et sæt knapper med fejltyper til engelsk, men de er knyttet til ENGRAM-grammatikken, og medmindre man bruger denne grammatik med eleverne, skal man altså lave sine egne knapper. Det er til gengæld meget hurtigt og nemt og giver faktisk sig selv når man først har klikket på ’indstillinger’. Det er programmets helt store force!
Jeg besluttede mig for at prøve at undgå at læse Fejlretters ellers meget udførlige og klare vejledninger, og i stedet se om jeg selv kunne gennemskue programmet. Det kunne jeg sagtens, og jeg har altså aldrig være nogen teknix-fix, så brugervenligheden er ganske glimrende, og skulle der alligevel være problemer med at finde ud af programmet, er der altså hurtig hjælp at få i de tilhørende vejledninger – ligesom programmet også tilbyder online support uden at det koster ekstra.
Efter at have prøvet Fejlretter af på 3 stilesæt, er jeg kommet frem til følgende betragtninger:
 
Fordele:
 
– Let at indstille mine standardkommentarer.
 – Standardkommentarerne sparer mig for rigtig meget tid, da jeg med bare et klik kan indsætte den tekst jeg før ville have skrevet igen og igen.
– Da programmet er et tilføjelsesprogram til Word, har jeg stadig alle andre kendte Word-funktioner lige ved hånden, og jeg kan sætte de mest brugte ind i mit Fejlretter-bånd, så jeg ikke engang behøver at skifte faneblade. Jeg har altså et helt igennem personligt tilpasset stileretter-Word-bånd.
– Der er mulighed for mange forskellige lister med fejltype-knapper, så jeg kan altså have lister til flere forskellige fag hvilket betyder at jeg ikke behøver at have alle de fejltyper fremme på båndet som jeg ikke skal bruge til det pågældende stilesæt. Dette betyder i praksis at jeg, når jeg skifter mellem fag, kun har knapper fremme der er relevante for det fag.
– Statistikkerne giver et superhurtigt og overskueligt overblik over en elevs progression eller mangel på samme, ligesom statistikken kan være med til at skabe et helt klart fokus for eleven.
– Der er rig mulighed for support til selv de mindste problemer med programmet. Ikke bare igennem de udførlige vejledninger, men også ved direkte kontakt med producenterne.
– Der er ligeledes gratis mulighed for at få både Fejlretter og den tilhørende grammatik ENGGRAM præsenteret i en workshop på skolen. Det er service!
 Ulemper:
 
– Da fejltyperne alle markeres ved hjælp af kommentarbobler, bliver dokumenter med mange fejl hurtigt uoverskuelige. Uden endnu at have diskuteret dette med mine elever er min egen umiddelbare reaktion at det er svært for visse elever at se hvilke kommentarer hører til hvilke markeringer.
– Det er ærgerligt at man ikke kan flytte rundt på rækkefølgen af sine fejltype-knapper efter man har oprettet dem i en liste. Jeg fik for eksempel ikke alle mine fejltyper omkring verber oprettet i et hug, og det betyder at jeg nu ikke har ordentlig mulighed for at organisere mine knapper, så alle verbum-knapperne er placeret sammen, alle substantiv-knapperne og alle ordstillingsknapperne ligeledes. Men Fejlretter lover at der snarest kommer en opdatering der gør dette muligt!
– Prisen er ganske rimelig for Fejlretter: 130 kroner for en licens for 1 år, og jeg er ikke i tvivl om at de penge hurtigt har tjent sig selv hjem i sparet tid, men oprettelsesgebyret på 799,- som skolen også skal betale, synes jeg trækker ned. Det fine koncept at man ellers kun betaler pr. licens (altså, pr. lærer der ønsker at bruge programmet), bliver pludselig en noget dyrere affære, hvis kun en enkelt eller to lærere ønsker programmet, selvom oprettelsesgebyret kun skal betales én eneste gang pr. skole. Jeg tænker at det må kunne gøres smartere.
– Endvidere ville det klæde Fejlretter med en ganske gratis prøveperiode på fx en uge eller to, frem for en prøvelicens i 30 dage, der koster 60 kroner. En prøve er nu engang i min optik gratis, så man på et kvalificeret grundlag kan beslutte sig for endeligt køb.
– Jeg oplevede under min afprøvning af programmet at jeg to gange faktisk mistede min nyoprettede liste (den ene gang skyldtes dette muligvis at mit Word crashede mens jeg den anden gang ikke havde oplevet nogen problemer). Jeg mistænker tilpasningen af Fejlretter-båndet med andre Word-funktioner for at give disse problemer, men ved det faktisk ikke. Heldigvis er det rigtig let at gemme sine lister ved hjælp af ’eksport’, og ligeledes få dem lagt ind igen ved hjælp af ’import’, så dette viste sig ikke at være noget større problem. Men husk lige back-up’en!
Alt i alt
 
Iltre IT-sjæle vil nok argumentere for at Fejlretter ikke kan noget som man ikke selv ville kunne gøre i Word med makroer og autokommentarer, men det har jeg simpelthen ikke tid til at finde ud af, og de (mange!) mellemregninger sparer Fejlretter mig så for. Fejlretter sparer mig for den irrationelle irritation der helt urimeligt sniger sig ind i mine kommentarer når jeg kommenterer den samme fejl for tiende gang. Og Fejlretter sparer mig vigtigst af alt for rettetid, som kan konverteres til mere målrettet indsats for den enkelte elev!
Jeg tror ikke Fejlretter vil komme til helt at erstatte det rettesystem jeg selv har fået udviklet med brug af tekstfremhævningsfarve fordi fejltypekommentarerne bliver for uoverskuelige i opgaver med mange fejl. Og mine tekstfremhævninger kan på en meget overskuelig måde kopieres med over når eleverne i næste stil afleverer deres egne fejl som fejlsætninger med dertilhørende rettelser og forklaringer. Her gør min tekstfremhævning det meget let for mig selv at se (hvis eleven nu har sakset lidt for meget i sætningen) hvilken fejltype eleven skulle rette.
Men jeg vil helt sikkert bruge Fejlretter som supplement til mine andre rettestrategier – uanset fag, og her er det klart pengene værd. Her vil jeg benytte standardkommentarer til grammatiske spidsfindigheder som jeg alligevel ikke normalt tekstfremhæver, men netop kommenterer alligevel, og her sparer Fejlretter mig for rigtig mange klik og formuleringer.
Selvom jeg ikke er overbevist om at programmet kan stå alene i stileretningen, er Fejlretter uden tvivl en klar effektivisering af retteprocessen, og det elsker vi undervisere jo!
EP

Testmoz testprogram

af | mar 26, 2013 | Glosetræning, Grammatik, Hitliste, IT og anden teknik, Læs en tekst

Testmoz er et supernemt lille og hurtigt testprogram, som giver din mulighed for at fx at scanne elevernes viden på et bestemt område. Der er ingen funktioner i Testmoz som jeg ikke tror diverse elærings-platforme som Fronter og Lektio ikke allerede kan, men Testmoz virker for mig at se bare nemmere at gå til, og så kan jeg dele linket med mine elever på klassens Facebookgruppe.

Du kan se en kort instruktionsvideo til Testmoz her:

Jeg har umiddelbart fem ideer til hvordan man kan bruge Testmoz i undervisningen:

  1. Brug sandt eller falsk til at teste elevernes forståelse af en lektie (eller måske endda til at se hvem der har læst, og hvem der ikke har). Som en del af lektien kan du bede eleverne tage testen hvor de skal besvare 10 sandt eller falsk-spørgsmål om teksten. På denne måde får du som sagt både et overblik over hvem der har læst, men også hvor der måske har været nogle forståelsesproblemer som I kan tage udgangspunkt i i en efterfølgende klassediskussion.
  2. I engelskundervisningen kan du bruge Testmoz til delprøve 1-opgaver. Her kan du lave multiple choice med fejlsætninger hvor du skriver en fejlsætning og som svarmuligheder, fire forklaringer med grammatisk terminologi hvoraf selvfølgelig kun den ene er korrekt i sammenhængen. Du kunne også have øvelser hvor eleverne i fri tekst skal skrive den rigtige form af et verbum du vil have sat ind i sætningen.
  3. Brug en multiple choice-quiz til at teste baggrundsviden om et bestemt emne inden I skal i gang. Stil nogle spørgsmål om Romantikken (måske på baggrund af dansk-historie oversigtsforløb), og se hvor meget de husker, og brug det som udgangspunkt for et lærerforedrag. Eller hvor meget ved eleverne egentlig om amerikansk samfund og politik?
  4. Selvfølgelig kan Testmoz også bruges til at træne gloser eller udtryk med en ’fill in the blank’.
  5. Du kan også få eleverne til at træne begreber med en ’multiple choice’. Hav for eksempel beskrivelser af forskellige fortællertyper, som så skal matches med den rigtige fortæller fra svarene i ’multiple choice’. Eller hvad med et lille tekstuddrag, som så skal matches med den rigtige fortæller eller fremstillingsform eller andet.
EP

Quizlet

af | mar 16, 2013 | Glosetræning, IT og anden teknik, Mundtlighed, Spil

Rigtig mange af jer kender nok allerede programmet Quizlet, som nemt og hurtigt kan bruges i sprogundervisningen til fx glosetræning eller begrebstræning. Men altså, hvis du ikke kender det, kommer der her en kort beskrivelse. For man kan da ikke have en undervisningsblog uden at nævne Quizlet.

Quizlet er et flashcard-program som umiddelbart egner sig bedst til glosetræning og derfor nok egner sig bedre i fremmedsprogsfag end i engelsk og dansk. Jeg har dog selv brugt det til begrebstræning i forbindelse med mit Graphic Fiction-forløb (som jeg nu har tilpasset til og læser med en 1.g) hvor eleverne lavede små quizzer til hinanden med faglige analysebegreber som jeg mener de skal kende. Disse quizzer lagde eleverne ind i klassens Facebook-gruppe hvorefter de så skulle spille hinandens spil. Og selvfølgelig træner vi også gloser i engelsk ind imellem.

Når du klikker dig ind på Quizlet, vil du selvfølgelig have mulighed for at logge ind/’sign up’. Det er nødvendigt med en konto for at kunne lave dine egne flashcard-sæt, men du kan logge ind/oprette en konto via Facebook, og det gør det rigtig nemt, og du behøver ikke huske andre koder.

Derudover giver dette dig en meget let mulighed for at dele dine sæt med eleverne på klassens Facebook-gruppe hvis I har en sådan. Dette er som nævnt også en rigtig god måde at få eleverne til at dele quizzer med hinanden som de har lavet i forbindelse med undervisningen.
Når du har et har lavet et flashcard-sæt, og eleverne har trænet sættet nok, kan de testes med disse fem forskellige øvelser under ’Study’ og ’Games’. Husk, at i øvelserne under ‘Study’ skal man skrive de præcise svar, og derfor egner disse sig bedst til konkret glosetræning mens ’scatter’ under ’Games’ er den eneste øvelse der fungerer godt til begrebstræning som indeholder længere svar.
Der er også muligt at bruge Quizlet som en diktat hvor gloserne læses højt. Her vælger du øvelsen ‘Speller’ hvor glosen så læses højt, og eleven skal skrive hvad han/hun hører.

Har du ikke tid til at lave dine egne flashcards på Quizlet, eller har du brug for inspiration til et sæt, så kan du med fordel klikke på ’Browse’ i øverste venstre hjørne.

Her har du mulighed for at søge i forskellige kategorier af fag og emner, og finder du et sæt du ønsker at bruge, men måske lave en smule om, kan du let vælge at klikke ’copy’, og vupti er sættet dit.
God fornøjelse med brugen af Quizlet, og har du allerede brugt programmet længe og sidder inde med et par gode ideer, tips og tricks, må du meget gerne smide en kommentar.
EP

Offline Facebook, Twitter og blogs til litteraturlæsning

af | mar 3, 2013 | IT og anden teknik, Læs en tekst, Skriftlighed

The Bits and Bytes of Education er endnu en undervisningsblog med grydeklare ideer. Her er også inspiration at hente for andre end engelsklærere, og jeg blev især inspireret af dette indlæg om Lowtech methods to teach 21st Century Learners. Indlægget kommer med forslag til hvordan ideen om Twitter, Facebook og blogs kan indgå i undervisningen uden at man nødvendigvis behøver at gå online. For eksempel foreslår J.P. Prezzavento (manden bag bloggen) at koge Romeo og Julie ned til en Twitter-tråd med max 140 tegn i hvert indlæg. Så hvad ville karaktererne sige til hinanden, hvis de skulle kommunikere på Twitter?

Facebook-ideen fra The Bits and Bytes of Education tænker jeg at jeg vil bruge som alternativ til mere klassiske tests, som jeg ind imellem føler mig nødsaget til at give eleverne. I forbindelse med læsning af en novelle eller en roman, vil jeg give mine elever skabelonerne til en Facebook-profil nederst fra indlægget (det kunne meget vel igen være Romeo og Julie), og bede eleverne udfylde skabelonen for en eller flere bestemt(e) karakter(er). Jeg tænkte at dette også kunne overføres til dansk-historie-forløbet hvor personer (forfattere, politikere, konger/dronninger osv.) fra forskellige tider kunne få hver deres facebook-profil, som eleverne udfylder og efterfølgende afleverer som opsamling på forløbet.
Og hvorfor så ikke gå online når det nu er der hvor programmerne hører til? Måske fordi man, som J.P. Prezzavento foreslår, vil bruge Facebook-skabelonen som udgangspunkt for en diskussion om hvad der er mere og mindre hensigtsmæssigt at lægge online. Eller hvis man nu ved at man kæmper med et ustabilt net, der hvor man underviser, og at sandsynligheden for at eleverne ikke kan komme online er ret stor. Eller simpelthen fordi man gerne vil udnytte elevernes kendskab til disse platforme på en kreativ måde, men undgå de forstyrrelser platformerne også medfører.
EP

SNAPChat photo messaging

af | feb 26, 2013 | Diskussion, Glosetræning, IT og anden teknik, Mundtlighed, Skriftlighed

SNAPChat er en app til smartphones som gør det muligt hurtigt at tage et billede eller optage en film, skrive tekstbesked hen over eller under og dele billedet/filmen, men kun i op til 10 sekunder eller een afspilning. Derefter forsvinder filen ud i æteren. Det er både hurtigere og lettere at dele filerne end ved traditionelle mms’er og andre formater, men selvfølgelig skal tidsbegrænsningen også didaktikeres da det jo er denne der er helt særlig for SNAPChat-app’en. Én af de helt store fordele er at mange elever vægrer sig ved at skulle foreviges på lyd og billeder i undervisningssammenhænge. Med SNAPChat ved de altså at deres optagelse forsvinder efter visning.

I det følgende vil jeg prøve at give et par konkrete ideer til SNAPChat i forskellige undervisningssammenhænge.

Fremmedsprog:

  1. Læreren sender et billede ud til en elev i en gruppe. Denne elev har nu et par sekunder til at se på billedet (det aftalte antal SNAPChat-sekunder), og herefter skal eleven forklare billedet for sine gruppemedlemmer, der sammen forsøger at rekonstruere billedet. Rekonstruktionen medbringes på klassen hvor alle grupper sammenligner deres billeder, og der samles op på forskelle og ligheder.
  2. I løbet af en time sender læreren løbende SNAPChat-billeder ud med forskellige motiver med gloser henover, fx en stol, et bord, en taske, en tavle, en computer, en mus, en trøje, en hestehale osv. Til sidst på timen laves en lille gloseprøve for disse gloser hvor eleverne netop skal sige hvilke gloser de kan huske fra SNAPChat-billederne.
  3. Elever kan optage en lille film med et stykke dialog, som så sendes ud som SNAPChat. De andre elever skal efterfølgende referere dialogen.
Engelsk
  1. Daily dilemmas som lyd. Jeg fik af en læser, Lars, en PowerPoint med daily dilemmas – et slags Mads og Monopolet med nogle dilemmaer som eleverne kan diskutere i grupper når de lige har ti minutter. Det er skidegodt, og eleverne elsker diskussionerne! Hvis du mangler flere dilemmaer, kan du jo tyvstjæle direkte fra Mads og Monopolet hver lørdag på P3. Anyway, jeg bad forleden mine elever selv skrive nogle gode dilemmaer, som jeg havde tænkt at jeg så senere ville kunne bruge, men i stedet for at skrive dem, kunne man jo bede eleverne indtale SNAPChats med dilemmaer og sende dem til hinanden og herefter lade dem diskutere. Ligesom du som lærer også kan indtale en SNAPChat og sende den. Fordelen her ved SNAPChat er at man tvinger eleverne til at lytte godt efter under afspilningen (man kan ikke bare høre den igen), og så forsvinder dilemmaet efterfølgende. Dilemmaet er næppe en eksamensrelevant note, så det er måske meget fint at den ikke fylder på diverse andre lydoptage-konti eller e-læringsplatforme. Du kan finde PowerPointen med daily dilemmas her eller under materialer. Stor tak til Lars for materialet.
  2. Eleverne kan prøve at metaforisere lidt sværere gloser/idiomer eller karakterer fra en tekst i billeder som de selv konstruerer, og som de så sender til hinanden. Grupperne forsøger at gætte metaforerne og bruger billederne som diskussionsgrundlag for tolkning.

Dansk 

  1. Træn notattagning. Indtal et lille foredrag i en SNAPChat, send det til eleverne, og bed dem tage notater til. Hvordan tager man notater til et foredrag der ikke venter på én (og som man ikke lige kan spole tilbage i), og hvordan skriver man stikord som man forstår senere? Med SNAPChatten kan man give foredraget for som lektie (forudsat at alle elever har app’en (og en smartphone) – ellers må de gøre det i grupper), og så kan man samle op på noterne næste gang man ses. Dette har den fordel at man netop ikke har foredraget stående lysende klart i erindring, men netop skal forlade sig på noterne.
  2. SNAPChat som stemningsskaber. Brug SNAPChatten til at sætte skub i kreative skriveøvelser. Send billeder ud til eleverne som skal inspirere den tekst de skriver. Dette kunne f.eks. være brugbart hvis eleverne træner at efterligne en romantisk stil i deres tekster. Så kunne du jo løbende sende naturbilleder taget ud af vinduet. Eller hvis eleverne træner en impressionistisk stil, kan du jo tage situationsbilleder fra skolen og sende ud.
EP

Skærmdeling

af | feb 3, 2013 | Grammatik, IT og anden teknik, Læs en tekst

På Falkonergårdens Gymnasiums IT-blog så jeg forleden et super indlæg om gratis skærmdelingsprogrammer. Selvom det ikke er sket så tit, så har jeg ind imellem ønsket mig at jeg hurtigt kunne få delt en elevs skærm med projektoren så hele klassen lige kunne se med. Her kommer fire situationer hvor jeg synes skærmdeling er et rigtig godt bud på at få lettet undervisningsproceduren:

  1. Notebookfiler til SMARTBoardet er rigtigt svære at dele resultatet af (det kræver lange og snørklede og datatunge veje). Men hvis eleverne nu løser opgaver på express-versionen, så kan vi efterfølgende hurtigt tjekke løsningerne ved hjælp af skærmdeling.
  2. Notebookfiler eller andre dokumenttyper med under- og overstregningsmuligheder kan jo bruges til at udtrykke analyser og fortolkninger af et tekststykke. I stedet for at eleverne præsenterer deres produkter ved tavlen og først skal til at lave deres markeringer der (hvilket meget ofte resulterer i at eleverne taler til tavlen og bruger mere tid på at se i papirerne og lave selve understregningerne på den interaktive tavle end på faktisk at præsentere), så kan de nu bare skærmdele med projektor-computeren og præsentere direkte fra deres eget mere eller mindre færdige produkt (hvilket så kan danne udgangspunkt for videre klassediskussion og videre fælles notattagning).
  3. Jeg beder tit mine elever skrive oversættelsessætninger eller hele oversættelser op på tavlen hvor vi så sammen kan gennemgå rettelserne. Dette led med at skrive op på tavlen kan jeg nu springe over: En elev kan skærmdele sit bud som så kan danne grundlag for en fælles gennemgang. Og dette gælder jo alle mindre skriftlige øvelser som skal rettes på klassen.
  4. Skærmdeling kan også være relevant til billedfiler som af en eller anden grund ikke er hensigtsmæssige at klassen deler med hinanden. Dette kunne fx være egne fotos som eleverne har medbragt i forbindelse med en lær-hinanden-at-kende-øvelse.

Hvis du har brugt skærmdeling til andet i dansk-, engelsk- eller fremmedsprogsundervisningen, hører jeg selvfølgelig rigtig gerne om det i en kommentar her på siden. Eller måske har du helt andre fag hvor skærmdeling også er et rigtig interessant redskab. Hvis det er tilfældet, skal du sandelig også være hjerteligt velkommen til at dele erfaringer og forslag i en kommentar.

EP